Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

1.1 at udvikle lokalplanområdet til centerformål,

1.2 at udviklingen af området sker med en bebyggelse, der i arkitektur, udformning og materialevalg kommer til at fremstå i høj kvalitet samt giver et kvalitetsmæssigt løft af området,

1.3 at sikre bebyggelsen gives en udformning, der arkitektonisk har et godt samspil med den omkringliggende by,

1.4 at sikre en spændende og tæt ny bydel med boliger placeret oven på dagligvare-, udvalgsvarebutikker og restauranter,

1.5 at sikre at parkeringsarealer på terræn anlægges med varierende belægningstyper, belysning og begrønning af forskellig art, som skaber funktionelle, varierede og trygge omgivelser med mulighed for ophold,

1.6 at sikre en kvalitetsbetonet og tilpasset skiltning i lokalplanområdet,

1.7 at sikre tiltag til håndtering af tag - og overfladevand i forbindelse med klimasikring af lokalplanområdet.
 

Redegørelse

Formålet med lokalplanen er at sikre, at det fremtidige bykvarter opføres som et blandet område med en varieret og imødekommende arkitektur af høj kvalitet. Der skal være et fokus på materialernes patineringsevne dvs. hvordan materialer kommer til at fremstå med tiden. Der sikres et bredt udbud af funktioner og oplevelser, således, at når projektet er gennemført, vil området fremstå som et livligt kvarter i bymidten med handelsliv samt spændende og trygge områder. Det er vigtigt, at planlægningen tager højde for den omkringliggende by i forhold til skala (højder på bygninger), tilgængelige stier, passager og infrastruktur og dermed styrke samt udvikle midtbyen.

Lokalplanen skal skabe mulighed for at sikre bylivet 24/7 med (drive-in) restauranter, dagligvare - udvalgsvarebutikker i stueetagen med boliger opført ovenpå butikkerne. Boligerne opføres med tilknyttede begrønnede taghaver af høj kvalitet. Der skabes mulighed for spændende kik/udsigt fra boligerne til multifunktionelle parkeringsarealer (byrum med parkering som også har rekreative funktioner). Arealerne skal indrettes med belægningsskift, grafiske mønstre, beplantning og belysning mv., som skaber varierede, spændende og trygge omgivelser i midtbyen. Belysning skal iscenesættes med forskelligartet belysning af høj kvalitet. Belysningen skal være med til at understege et moderne byrum. Dele af parkeringsarealerne kan give mulighed for, at områderne kan bruges til andet en bilparkering. F.eks. kan der arrangeres særlige arrangementer eller området kan byde på andre aktiviteter og udfoldelser efter butikkernes lukketid.

Vejtræer og anden form for begrønning understeger en visuelt imødekommende vejprofil i bymidten, som er med at højne kvaliteten for området.

Det er byrådets hensigt (lokalplan 150), at indretning af byens offentlige byrum, gader, torve og pladser, lever op til høje kvalitetskrav. I lokalplanområdet skal det sikres, at skiltningen tilpasses omgivelserne i bymidten, så skiltning ikke opleves dominerende. Se temalokalplan 150 -2013 - Skilte og facaderegulering, Horsens by.

Lokalplanen skal endvidere sikre, at bebyggelsen opføres med hensyntagen til klimaændringer, således at bebyggelsen ved udformning af veje, anlæg og rekreative arealer m.v. sikres mod stormflod og ekstremregn. Bæredygtige og klimamæssige tiltag må integreres i arkitekturen (facader og tagflader som f.eks. grønne tage/facader, solceller mv.) og ligeledes i byrummene/ på parkeringsarealerne (som feks. med permeable belægninger, begrønning, modellering af terræn, befæstigelsesgrad mv.).

2.1 Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.

2.2 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 746e, 749c, 758e, 758f, 761a, 767, 768a, 769a, 769e, 769f, 770, 1130a, 765a, 764a, 761e, 762d, 761d, 760a, 759a og 758b Horsens Bygrunde. Alle matrikler ligger i byzone.

2.3 Området opdeles i delområderne 1, 2 og 3, som i princippet vist på kortbilag 2.

Generelle bestemmelser anvendelse af området
3.1 Områdets anvendelse fastlægges til centerformål; butikker, boliger, liberale erhverv, hotel, privat og offentlig service, forretningsvirksomhed, og håndværksvirksomhed. Miljøklasse 1-3.

3.2 Indenfor lokalplanområdet må der etableres parkeringsanlæg både i konstruktion og på terræn, som vist på kortbilag 3, samt mindre tekniske anlæg til områdets forsyning.

3.3 Indretningen af bebyggelsen skal ske således, at boliger placeres ovenpå etager med dagligvare-, og udvalgsbutikker og restauranter. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i overliggende boliger kan udøves de former for erhverv, der umiddelbart er tilladt i boliger.

3.4 Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme indenfor lokalplansområdet kan fortsætte som hidtil.

Delområde 1
3.5 Indenfor delområde 1 kan der etableres dagligvare-, og udvalgsvarebutikker i stueetagen og boliger ovenpå bebyggelsen. Derudover etableres parkering i konstruktion og på terræn.

Delområde 2
3.6 Indenfor delområde 2 kan der etableres restauranter i stueetagen og boliger ovenpå bebyggelsen. Derudover etableres parkering på terræn.

Delområde 3
3.7 Indenfor delområde 3 kan der etableres en dagligvarebutik og boliger ovenpå butikken. Der kan også i delområde 3 etableres boliger i stueetagen. Derudover etableres parkering på terræn.

Redegørelse

Det er intentionen at skabe et blandet bykvarter med varieret udbud af funktioner og oplevelser. Området vil fremstå som en varieret bydel med en blanding af dagligvare-, og udvalgsbutikker, restauranter, boliger, liberale erhverv mv.
Anvendelse af stueetagen til butikker, restauranter og boliger ovenpå butiksarealerne i delområderne skal understøtte et levende byliv hele døgnet.

Bygherres fulde udnyttelse af lokalplanområdet forudsætter, at der kan etableres den nødvendige plads til afvikling af trafikken (bi­ler, lastbiler, cyklister, fodgængere etc.). Desuden skal der sikres de nødvendige arealer/vejbredder mm. til redningskøretøjer – til byggeri inden for denne lokalplan.

4.1 Der må gennemføres nødvendige eller hensigtsmæssige matrikulære forandringer (matrikulering, udstykning, arealoverførsel og sammenlægning).

4.2 Der kan foretages udstykning efter sokkelgrundsprincippet, hvorved byggelovens almindelige højde- og afstandsbestemmelser erstattes af en helhedsvurdering.

Veje og stier

5.1 Veje og stier indenfor lokalplanområdet skal forbinde delområderne og funktionerne i området som helhed, samtidig med, at de knytter de enkelte delområder sammen internt.

5.2 I delområderne skal der etableres vej- og stipassager, der skal sikre let tilgængelighed for beboere, kunder og erhvervsdrivende som vist på kortbilag 3. Det endelige forløb kan justeres, hvis det er nødvendigt for at skabe en bedre sammenhæng delområderne imellem.

5.3 For at sikre de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister m.fl.) indenfor de enkelte delområder, hvor parkeringsanlæg og vejadgange også skal betjene de bløde trafikanter, skal der med f.eks. belægningsskift tydeliggøres, hvor biltrafikken kan køre og hvor de svage trafikanter har fortrinsret.

5.4 Stiforbindelserne må udlægges som fællesstier eller delte stier (fodgængere/cyklister).

5.5 Langs Bygholm Å skal der etableres en rekreativ fællessti, se kortbilag 3. Som en del af denne rekreative stiforbindelse skal der indarbejdes klimasikring, som f.eks. jorddiger, hævning af terræn eller højvandsmure. Der skal opnås en sikring af hele strækningen langs Bygholm Å indenfor delområde 3 til kote 1,8 m DVR90.

Niels Gyldings Gade, Ove Jensens Allé, Sønderbrogade, Holmboes Allé og Sct. Helene Vej mfl.

5.6 Vejadgange til lokalplanområdet skal ske fra Ove Jensens Allé, Niels Gyldings Gade, Sønderbrogade og Sct. Helene Vej, i princippet som vist på kortbilag 3.

5.7 Vejadgangene fra Ove Jensens Alle og Niels Gyldings Gade til de enkelte delområder etableres i signalregulerede, kanaliserede kryds.

5.8 De offenlige veje Niels Gyldings Gade, Ove Jensens Allé og Holmboes Allé mfl. som skal omlægges/ændres og anlægges efter princippet, som vist på kortbilag 3. Niels Gyldings Gade omlægges og flyttes mod nord, så der bliver plads til placering af boliger og en dagligvarebutik, som vist på kortbilag 3. Med 'efter princippet' menes, at vejen/stierne kan flyttes under hensyntagen til f.eks. ledningsanlæg, konstruktioner mm., men at det viste princip ikke må fraviges ved udarbejdelsen af det endelige vej- og stiprojekt.

5.9 Veje og stier mv. skal anlægges med mulighed for fremtidig udvidelse af Ove Jensens Allé, som i princippet vist på kortbilag 3.

5.10 Vejadgangene fra Sønderbrogade og Sct. Helene Vej skal primært anvendes som vejadgange for lastbilstransport i forbindelse med vareindlevering, affaldsafhentning mm. Fra delområde 3 skal vareindlevering mm. foregå via vejadgange fra Niels Gyldings Gade, hvor der etableres højre ind og højre ud, som vist på kortbilag 3.

5.11 Parkering i konstruktion (delområde 1) vejbetjenes fra Sct. Helene Vej.

5.12 De interne veje indenfor de enkelte delområder (med undtagelse af Ove Jensens Allé, Niels Gyldings Gade, Sønderbrogade og Sct. Helene Vej) udlægges og indrettes til veje med lav hastighed dvs. 30-40 km/t eller til meget lav hastighed dvs. 10 – 20 km/t. For at sikre, at disse hastighedsgrænser overholdes skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, f.eks. i form af hævede flader, indsnævringer, belægningsskift eller lignende.

5.13 Oversigtsarealerne ved udkørsel fra lokalplanområdet skal tilgodese gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der således ikke være beplantning eller etableres former for afskærmning, jordvolde, støttemure eller lignende som generer oversigten med en højde over 0.8 meter.

5.14 I blinde vejender skal der etableres vendeplads for lastbiler/sættevogne (renovationsvogne, flyttevogne m.v.).

Beplantning
5.15 I de begrønnede rabatterne, ved delområde 1 og 3, langs Niels Gyldings Gades skal der etableres vejtræer og beplantning. I rabatterne skal der plantes opstammede sølvpoppel og/eller i en kombination med rød el. Træernes stamme skal som minimum ved plantning være 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn. Træerne placeres i princippet som vist på kortbilag 4.

5.16 I den begrønnede rabat, ved delområde 2, langs Niels Gyldings Gade skal der etableres en variation/kombination af lave buske som rød snebær, aronia og /eller sargent æbler. Beplantningen placeres i princippet som vist på kortbilag 4 og illustrationsplanen.

5.17 I de begrønnede rabatterne langs Ove Jensens Allé, ved delområde 1 og 2, skal der etableres vejtræer i grupper, som opstammede sølvpoppel og/eller i en kombination med rød el. Ved plantning af træerne skal stammen minimum være 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn. Træerne placeres i princippet som vist på kortbilag 4.

5.18 I midterrabatten på Niels Gyldings Gade skal der plantes en træallé med opstammede træer som egetræer. Ved plantning af træerne skal stammen minimum være 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn. Træerne skal plantes med en afstand på maksimalt 12-15 meter. Træerne placeres i princippet som vist på kortbilag 4.

5.19 Langs Bygholm Å, ved delområde 3, skal der, hvor det er muligt, plantes som den eksisterende beplantningstyper, f.eks. pyramidepoppel, eg og el mv. Træerne placeres i princippet som vist på kortbilag 3.

5.20 Alle træer, som plantes indenfor lokalplanområdet, skal opbindes med minimum 2 stokke i minimum 3 år.

5.21 Knækkede træer og buske, der er udgået, syge eller lign. skal erstattes ved genplantning.

5.22 I alle græsrabatter mod veje i lokalplanområdet skal der generelt indarbejdes regnvandsbede og/eller plantebede med "vild" natur, som kræver minimal vedligeholdelse. Der skal etableres en variation/kombination af lave buske som rød snebær, aronia og /eller sargent æble samt græsarter.

Afskærmning
5.23 I græsrabatterne, ved delområde 1 og 3, langs Niels Gyldings Gade, se kortbilag 4, skal der etableres afskærmning. Afskærmning skal visuelt afskærme (minimere indblik) mod henholdsvis vareindlevering i delområde 1 og parkeringsarealerne i delområde 3.

5.24 Afskærmning skal være i varierende højde. I delområde 1 skal afskærmning minimum være 1,5 meter og maksimalt 2 meter højt målt fra naturligt terræn. I delområde 3 skal afskærmning minimalt være 0,5 meter og maksimalt 1 meter højt målt fra naturligt terræn.

5.25 Afskærmning skal opføres, som en let lysgennemtrængende konstruktion, i f.eks. et bugtende system af trælameller, som begrønnes med slyngplanter.

Sønderbrogade og "Vildsporet"
5.26 Den eksisterende rekreative cykel- og gangforbindelse "Vildsporet" omlægges til Sønderbrogade, se kortbilag 3.

5.27 I forbindelse med "Vildsporet" skal der etableres en oplevelse indenfor Sønderbrogade. Oplevelsen skal udformes som f.eks. en grøn lommepark til ophold (mindre område med beplantning og byrumsinventar), eller stiforbindelse skal anlægges med niveauforskelle/ramper.

5.28 Der skal etableres vejtræer og / eller plantebede på Sønderbrogade. Træerne må etableres i plantebede som allétræer og /eller plantes i grupper med 2-3 træer. Træernes stammer skal ved plantning som minimum være 14-16 cm i omkreds, målt en meter fra terræn.

5.29 Langs Sønderbrogade må der etableres stedvis kantparkering. Såfremt parkeringsarealerne etableres, skal der være en afskærmende beplantning, som sikre et grønt udtryk i gaden.

5.30 Sønderbrogade lukkes for gennemkørende trafik. Gaden lukkes ved krydset Niels Gyldings Gade, Bygholm Parkvej og Lichtenbergsgade, se illustrationsplan.

5.31 Langs Sønderbrogade må der etableres udadvendte funktioner i stueetagen i bebyggelsen. Det kan være funktioner, som f.eks. fællesrum for beboerne, café, mv.

Redegørelse

Realisering af projektet vil betyde en forøgelse af biltrafikken til området. Dette sammenholdt med de øvrige udbygningsplaner for området og området ved Horsens Havn. Den øgede trafikbelastning, har medført, at Horsens Kommune i sin planlægning af den fremtidige trafikstruktur forventer en markant ændring af ikke blot vejene i nærområdet, men også af vejanlæggene i periferien af Horsens by.
Områdets påvirkning af de trafikale forhold er yderligere beskre­vet i den tilhørende VVM-redegørelse/miljøvurdering.

Den rekreativ sti, som er tilgængelig for områdets brugere og beboere, langs Bygholm å skaber mulighed for en smuk og landskabelig sti med visuel kontakt til åen. Undersøgelser på screeningsniveau for klimapåvirkninger viser, at Bygholm ås strækning skal sikres via jorddiger, hævning af terræn eller højvandsmure. Der skal opnås en sikring til kote 1,8 m DVR90. Der skal afsættes plads til strækninger på jorddiger, højvandsmure eller terrænhævning. Ligeledes skal områder der støder op til lokalplanområdet undersøges med mulighed for at opnå en tilstrækkelig tilpasning mod oversvømmelse indtil 1,8 meter.

Lokalplanen sikrer, at Niels Gyldings Gade, Ove Jensens Allé og Sønderbrogade etableres med et grønt præg/vejprofil. Der skal langs vejene plantes f.eks. vejtræer, buske, bunddække og/eller regnbede med" vild" natur, som understeger et visuelt imødekommende grønt vejprofil i bymidten. Det grønne udtryk vil give mulighed for at hæve kvaliteten yderligere i området. Træer og planter i byen skaber et miljø, der giver livskvalitet for de mennesker, der færdes og bor i området/byen.
Træerne plantes med en angivet omkreds på stammen for at sikre gode vækstvilkår for tæerne. Derudover vil træerne allerede ved plantning fremstå med en vis synlighed i bybilledet.

Langs Niels Gyldings Gade skal der indarbejdes afskærmning til henholdsvis et vareindleveringsområde og til parkeringsarealer. Afskærmning kan være et bugtende system af trælameller med varierende højder, som tillader diffust indblik og filtrerer sollys. Afskærmning bør være i en let konstruktion, som med fordel kan begrønnes med slyngplanter - se referencebilleder 01.

Den eksisterende rekreative cykel- og gangforbindelse "Vildsporet", som i dag er delvist anlagt indenfor lokalplanområdet, skal omlægges til Sønderbrogade. "Vildsporet" løber fra stationen til i det gamle havnespor og leder folk forbi fritidsaktivitet og andre spændende tilbud og oplevelser. På Sønderbrogade skal "Vildsporet" tilbyde en oplevelse, det skal være enten en grøn lommepark med træer og bede samt mulighed for ophold. Der kan plantes blomsterende træer eller lign. i lommeparken, som giver en særlig oplevelse i de forskellige årstider. Oplevelsen kan også være af mere urban/by karakter med mindre ramper i forskellige niveauer, som man kan cykle eller skater hen over.
Sønderbrogade skal ligeledes anlægges med en grøn vejprofil. Gaden skal styrkes som en imødekommende bygade med vejtræer og beplantning - se referencebilleder 02.


I forhold til klimahåndtering bør der i høj grad arbejdes med forskellige typer af permeable belægninger, grønne lommer til beplantning mm., således der sikres nedsivning af overfladevand.

Personbilparkering

6.1 Indenfor lokalplanområdet må der både etableres parkering på terræn og i konstruktion, som vist på kortbilag 3.

6.2 Der skal minimum etableres 0,5 parkeringsplads pr. bolig.

6.3 Der skal minimum etableres 0,25 parkeringsplads pr. ungdomsbolig.

6.4 Der skal etableres parkering i konstruktion i delområde 1.

6.5 Der skal etableres minimum 1 parkeringsplads pr. 50 m2 dagligvarebutik.

6.6 Der skal etableres minimum 1 parkeringsplads pr. 100 m2 udvalgsvarebutik.

6.7 Der skal etableres parkering til hotel efter en konkret vurdering.

6.8 Der skal indenfor lokalplanområdet etableres minimum 9 almindelige handikapparkeringspladser, jævnt fordelt i de 3 delområder.

6.9 ved plejehjem skal der etableres 0,25 parkeringspladser pr. bolig og 0,5 pladser pr. ansat.

Cykelparkering
6.10 Der skal udlægges areal til cykelparkering på henholdsvis terrænet samt taghaverne (ovenpå butiksarealerne). Taghaverne skal elevatorbetjenes med mulighed for at transportere cykel til taghave med cykelskure.

6.11 Cykelparkering, der ikke placeres i konstruktion, må ikke etableres i flere etager/lag indenfor lokalplanområdet. Cykelskure og parkeringskældre er undtaget denne bestemmelse.

6.12 Der skal etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig pr. etagebyggeri. Cykelparkeringspladserne etableres som flere fælles cykelparkeringer i lokalplanområdet. Der må etableres cykelparkering i konstruktion i bebyggelsen (Cykelkældre).

6.13 Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads pr. ungdomsbolig.

6.14 Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m2 dagligvare - og butikker.

6.15 Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads pr. 15 siddepladser i restaurant.

6.16 Der skal etableres i alt minimum 5 pladser til særlig pladskrævende parkering (jævnt fordelt i området), som cykeltrailere, trehjulede ladcykler og scootere (ud af de cykelparkeringspladser, der i alt anlægges i lokalplanområdet).

Redegørelse

Der skal tages udgangspunkt i parkeringskrav for cykel og personbilsparkering jf. Horsens Kommunes til en hver tid gældende parkeringsnorm for parkering i zone 1 midtbyen, herunder handicapparkering. Parkering er et centralt element i opfyldelsen af visionen om en bæredygtig trafikstruktur. Den reducerede norm for zone 1, midtbyen i henhold til Horsens Kommunes Parkeringsstrategi, er begrundet i, at parkeringsmulighederne planlægges dobbeltudnyttet mellem boliger og erhverv, samt en god kollektive trafikbetjening af området. De eksisterende parkeringsforhold for lokalplanområdets beboere ændres ikke med nærværende lokalplan. Parkeringsforhold for områdets eksisterende boliger ændres ikke med nærværende lokalplan.

7.1 Området skal forsynes med kollektiv varmeforsyning.

7.2 Vandforsyning skal ske fra Horsens Vand A/S.

7.3 Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel inden for lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 1 (100%). Grundejer skal selv etablere anlæg hertil og står selv for drift og vedligeholdelse.

7.4 Inden for lokalplanområdet skal der reserveres plads til et bassin tilhørende Horsens Vand til almindelig forsinkelse af overfladevand og rensning heraf i sandfang før udledning til recipient. Det eventuelle behov for, samt størrelsen af, et sådant bassin skal afklares med Horsens Vand og Horsens Kommune.

7.5 Området skal separatkloakeres efter anvisning fra Teknik og Miljø og Horsens Vand A/S.

7.6 Til boliger skal der anlægges det nødvendige antal nedgravede affaldsstationer til håndtering af affald lokalt. Affaldsstationernes facader eller afgrænsninger må begrønnes med beplantning. Affaldsstationerne skal indpasses diskret i området. Krav om affaldsskakte frafalder med denne bestemmelse.

7.7 Adgangsveje for afhentning af dagrenovationen på ejendommene, udformes så de overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for affaldshåndtering.

7.8 Eksisterende ledninger i området skal i nødvendigt omfang omlægges, så de tilpasses det planlagte byggeri og trafikanlæg.

Belysning
7.9 Der skal opsættes både grund- og effektbelysning indenfor området. Grundbelysningen skal belyse parkeringsarealet, veje, stiforbindelser og lign. Effektbelysning skal belyse særlige steder og detaljer. Effektbelysningens lyssætning skal danne karakter for oplevelsen af området.

7.10 Lyssætningen, grundbelysning samt effektbelysning, skal indarbejdes i en samlet helhed i området. Belysningen skal etableres i et sammenspil med beplantning, belægning og bebyggelse/arkitektur.

7.11 Effektbelysning skal udvalgte steder have en farvet lyskilde. Det farvede lys skal f.eks. belyse beplantning/træer, belægning/flade og/eller byggeri.

7.12 De langsgående (regn)bede på parkeringsarealerne skal have effektbelysning med f.eks. farvede lys, up light og lign. De to store træer, som vist på kortbilag 4, på parkeringsarealerne plantet i bedene skal have effektbelysning, som f.eks. up lights og/eller farvede lyssætninger.

7.13 Der skal opsættes lysmaster med varierende højder. Der skal opsættes minimum 6 master på hver af de 3 parkeringsarealer indenfor delområde 1 og 2. Masterne skal opføres i minimum 8 meters højde målt fra naturligt terræn.

7.14 Belysningen skal kunne projektere forskellige lysmønstre på parkeringsarealerne i minimum 2 udvalgte områder, indenfor delområde 1 og 2.

7.15 Der skal indarbejdes effektbelysning i lokalplanområdets parkeringsflader som. f.eks. led belysning fræset ned i belægningen mv.

7.16 Generelt må belysningen ikke være generende, blændende for trafikanter eller eksisterende samt ny boliger i området. Grundbelysningen skal være nedadrettet.

Redegørelse

Hele lyssætningen er et vigtigt element for området, som skal bidrage med at højne kvaliteten. Belysning skal desuden være med til at skabe en særlig stedlighed og karakter af et anderledes, spændende samt unik bydel. Belysningen skal tænkes sammen i en helhed og understøtte områdets beplantning, bebyggelse, belægning mv. Lyssætningen for området skal være en oplevelse af et moderne og råt urbant byrum. Det skal både være en oplevelse at kikke på byrum enten fra taghave, bolig, kontor mv., eller når man kører igennem området. Der skal placeres flere høje lysmaster, som skal understege områdets store skala med højt byggeri og større byrum. De høje master, effektbelysning, møder en mindre skala i beplantning, belysning mv. Se referencebilleder 03.
Lokalplanens bestemmelser beskriver grundbelysningen og effektbelysning. Grundbelysning er den belysning af veje, stier og byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning eventuelt i forbindelse med en event. I det konkrete "byrum med parkering" skal belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen skal give sikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed.

Det er en fordel i videst muligt omfang at håndtere regnvand, hvor det falder, f.eks. ved brug af grønne tage, græsarmering, taghaver etc., hvor regnvandet nedsives/fordampes. Dette skyldes bl.a., at behovet for anlæg ejet af Horsens Vand til forsinkelse og rensning af regnvandet inden for lokalplanområdet vil mindskes. Desuden vil der være væsentligt mindre sandsynlighed for krav om intern forsinkelse af regnvandet, før det ledes til Horsens Vands ledninger.

Generelle bestemmelser
8.1 Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelter, i princippet som vist på kortbilag 3.

8.2 Den samlede bebyggelse skal have varierende højder (delområde 1 og 3)

8.3 Der må opføres én bygning indenfor lokalplanområdet med en højde 54 meter målt fra fremtidigt fortovsniveau. Eventuelle tekniske installationer, herunder trappetårne, elevatorskakte, ventilation, værn mv., skal indpasses indenfor den maksimale tilladte højde. Bygningen skal placeres, i princippet som vist på illustrationsplanen.

8.4 Ovenpå dagligvare - udvalgsbutikker og restauranter skal der i forbindelse med boligerne etableres taghaver/terrasser/opholdsarealer, som skal anlægges med et grønt præg. Taghaverne etableres med støjafskærmninger, som overholder støjgrænser fra veje samt eksternt virksomheder, jf. de vejledende grænseværdier for støjbelastning angivet i Miljøstyrelsens vejledninger.Se § 10 ubebyggede arealer.

8.5 Den enkelte dagligvarebutik må maksimalt være 3.500 m² og udvalgsvarebutik må maksimalt være 2.000 m².

8.6 Det samlede detailhandel må maksimalt udgøre 15.000 m2.

8.7 Der skal minimum opføres boliger i 3 etager i delområde 2 og 3.

Delområde 1
8.8 I delområdet må bebyggelsesprocenten maksimalt være 150.

8.9 Delområdet består af 4 byggefelter. Hvert byggefelt skal i stueetagen rumme butiksareal med en maksimum højde på 6 meter målt fra fremtidig fortovsniveau til underkant af loft(indvendig loftshøjde). Ovenpå butiksareal skal der opføres boligbebyggelse med varierende højder i minimum 13 meter til maksimum 29 meters højde målt fra fremtidig fortovsniveau (eksklusiv eventuelle tekniske installationer, herunder trappetårne, elevatorskakte, ventilation, værn mv.).

8.10 Parkering i konstruktion må opføres med en højde på maksimalt 14 meter målt fra fremtidig fortovsniveau (eksklusiv eventuelle tekniske installationer, herunder trappetårne, elevatorskakte, ventilation, værn mv.).

Delområde 2
8.11 I delområdet må bebyggelsesprocenten maksimalt være 110

8.12 Delområdet består af 1 byggefelt. Byggefeltet skal i stueetagen og 1.sal rumme areal til restaurantformål med en maksimum højde på 6 meter målt fra fremtidig fortovsniveau. Ovenpå restaurantarealet skal der opføres boligbebyggelse med højde i maksimum 29 meter målt fra fremtidig fortovsniveau (eksklusiv eventuelle tekniske installationer, herunder trappetårne, elevatorskakte, ventilation, værn mv.).

Delområde 3
8.13 I delområdet må bebyggelsesprocenten maksimalt være 150

8.14 Delområdet består af 1 byggefelt. Byggefeltet kan i stueetagen rumme butiksareal til dagligvarebutik med en maksimum højde i 6 meter målt fra fremtidig fortovsniveau. Kombineret ovenpå butiksareal og på terræn skal der opføres boligbebyggelse med varierende højder i minimum 19 meter målt fra fremtidig fortovsniveau til maksimum 35 meter målt fra fremtidig fortovsniveau. Der må dog opføres en bygning indenfor delområdet på maksimalt 54 meter målt fra fremtidig fortovsniveau (eksklusiv eventuelle tekniske installationer, herunder trappetårne, elevatorskakte, ventilation, værn mv.).

Redegørelse

Boligbyggeriet opføres med en varierende højde, som optager de mange højdeforskelle på det eksisterende byggeri i nærområderne. Princippet for placering af en tættere bebyggelsesstruktur skal medvirke til at skabe bynær fortætning.

En bebyggelse som udnytter det omfang og den placering, som denne lokalplan åbner mulighed for, vil den planlagte bebyggelse i nogen grad kaste skygger på de omkringliggende områder mod nord, øst og vest. Dog vurderes det ud fra skyggediagrammerne, at skyggegenerne for kvarteret er acceptable, og de nærmeste naboer ikke har væsentlige skyggegener. Med én bygning på 54 meter i højden, vil bebyggelsen blive synligt i bybilledet. Bygningen er tilpasset nærområdets karakter, og møder de eksisterende bygninger mod syd, som er opført i op til 14 etager. Se bilag A.

Bygningshøjde måles fra fremtidig fortovsniveau. Hermed menes de nyanlagte fortove/forpladser og lign., der grænser op mod den pågældende bygning.

Projektets visuelle påvirkning af omgivelserne, volumenillustrationer samt skyggediagrammer og vindundersøgelser er yderligere beskrevet i den tilhørende VVM-redegørelse.

Generelt - støjforhold
I forbindelse med planlægningen af nye butiksområder er det vigtigt at forebygge, at der opstår konflikt mellem bestående boligområder og nye bolig- og butiksområder. Støjen fra dagligvarebutikker hidrører primært fra trafikken på butiksområdet, fra læsseaktiviteter i forbindelse med vareleveringer og fra butikkernes faste tekniske installationer som f.eks. køleanlæg og ventilation. Problemer omkring støj fra de tekniske installationer kan normalt forebygges/afhjælpes efter samme principper, som anvendes på andre virksomheder og større boligblokke.
Kundernes kørsel til og fra butikkerne foregår næsten udelukkende i små biler (personvogne) og i dagtimerne, hvor støjfølsomheden i naboområderne er mindst og baggrundsstøjen højest. Dagligvarebutikkernes væsentligste støjproblemer optræder derfor i forbindelse med levering af varer, herunder læsseaktiviteter og kørsel med lastvogne, som erfaringsmæssigt ofte foregår i de såkaldte ydertimer, dvs. om aftenen, om natten og tidligt om morgenen. Hvis det er et ønske, at butikker i området skal kunne modtage varer på ydertidspunkter, aften eller nat indebærer det en betydelig skærpelse af behovet for at indarbejde støjhensyn (bygningsplacering, støjreducerende facader og afskærmning/overdækning, indkørsel og køreveje til varemodtagelse, indretning af varemodtagelse, døre/porte m.v.). En tidlig indarbejdelse af støjhensyn ved planlægning af området kan fremfor alt forebygge betydelige omkostninger til fremtidige ombygninger eller ændringer, der kan blive nødvendige, hvis det viser sig, at støjforholdene ikke er tilgodeset tilstrækkeligt fra starten.
I forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring henledes opmærksomheden på, at de vejledende grænseværdier for støjbelastning angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” skal overholdes (afklares i forbindelse med byggesagsbehandlingen). Såfremt de vejledende grænseværdier ikke overholdes kan Horsens Kommune meddele påbud om, at støjbelastningen skal nedbringes. Såfremt ulemperne ikke kan afhjælpes, kan der nedlægges forbud.
Der henvises i øvrigt til miljøstyrelsen vejledning nr.4/2007 "støj fra veje".

I forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring henledes opmærksomheden på, at de vejledende grænseværdier for støjbelastning angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”9 skal overholdes. Såfremt de vejledende grænseværdier ikke overholdes kan Horsens Kommune meddele påbud om, at støjbelastningen skal nedbringes. Såfremt ulemperne ikke kan afhjælpes, kan der nedlægges forbud.

Med hensyn til foranstaltninger til begrænsning af gener i form af støj fra trafik i forbindelse med dagligvare-, og udvalgsvarebutik og restauranter henvises til § 11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug.

Facader generelle bestemmelser

9.1 Facaderne skal generelt udformes, så de igennem materialevalg, farver, konstruktioner, belysning og detaljering, fremtræder med et sammenhængende arkitektonisk formsprog og en harmonisk helhedsvirkning.

9.2 Facader skal fremstå i naturlige materialer og udføres med primært tegl, som i blank murværk eller med vandskuret overflade. Natursten, træ, metal og glas må ligeledes anvendes som facademateriale. Beton og pudsede overflader må i facader kun anvendes i kombination med andre materialer og / eller som enkelte bygningsdele f.eks. altaner og trapper. Ved valg af facademateriale samt sammensætninger af materialer skal der lægges vægt på materialernes patinering.

9.3 Teglstensfacadernes farver skal holdes inden for et farvespekter af dæmpede jordfarver. Facader med beton skal opføres i med farven hvid. de hvide flader kan udføres med pudset overflade. Udsparinger og bygningsdele som vinduer, døre og altaner være i signalfarver. Indgangspartier til udvalgsvarebutikker må ligeledes opføres i signalfarver.

9.4 Anlæg til alternativ energi skal opsættes parallelt med tagflader og/ eller facader eller i øvrigt integreres i byggeriet. Anlæggene må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.

9.5 Facader og tagflader skal fremstå matte. Bestemmelsen er ikke til hinder for at etablere glaspartier/ovenlys i tagfladen.

9.6 Nødvendige ventilationssystemer, tekniske installationer og lignende, skal afskærmes til alle sider, i harmoni med den øvrige arkitektur/facadebeklædning eller integreres i bygningen.

9.7 Boligbebyggelsen skal opføres ovenpå udvalgsvare-, og dagligvarebutikker (delområde 1). Boligbebyggelsen trækkes ud i stueetagens facadelinje i princippet som vist på kortbilag 3 og illustrationsplanen.

9.8 Grønne facader skal så vidt muligt etableres med klatrende beplantning, der vokser fra terræn op af bygningerne. Facaderne må også begrønnes fra tagterrasser og altaner med klatrende beplantning, der gror fra plantekasser (eller i form af hængende haver), hvor planterne gror i plantekasser ophængt på facaderne.

9.9 Facaderne må beklædes med espaliers, wiresystemer, kassetter eller lign., der støtter og styrer planternes vækst. Disse konstruktioner må udføres i stål eller træ og harmonere med bebyggelsens materialer og farver i øvrigt. Konstruktionerne skal endvidere udføres, så de passer til facadernes udtryk og til de aktuelle planters måde at klatre på. Grønne facader må også etableres i form af monterede grønne vægge, hvor beplantede kassetter eller jordplader monteres på facaderne med egne vandingssystemer.

9.10 Trappehuse og elevatortårne på tagflader, hvor der er opholdsarealer, skal begrønnes minimum 50 %.

9.11 I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas. I dagligvare,- og udvalgsvarebutikker samt restauranter må herudover anvendes let tonet eller svagt coatet glas. Indgangspartier skal fremstå åbne og imødekommende.

9.12 Vinduerne i stueetagen må ikke blændes ved tilklæbning af plakater eller lign. således at transparens forsvinder.

9.13 Alle indgangspartier til udvalgsvare- eller dagligvarebutik i stueetagen skal opføres, som en ensartede indgangsportal til den enkelte butik. På indgangsportalen kan der opsættes firmalogo og / eller firmanavn i enkelt bogstaver, se afsnit med skilte. Hver butik har en indgangsportal, som må opføres i én farve.

9.14 Facader i stueetagen, som ikke er udformet som åbne/transparente indgangs- og udstillingspartier, skal opføres med minimum 20 % begrønning. Facaderne skal desuden udformes med en variation i struktur og overflade (f.eks. relief i teglsten som forskydes) og/eller materialeskift.

9.15 Facader ved vareindlevering må ikke fremstå, som åbne facader i bebyggelsen.

9.16 Facader mod taghaverne og /eller tagterrasser kan suppleres af træpartier eller lignende materiale for at skabe et imødekommende opholdsmiljø med varierende teksturer.

Altaner

9.17 Der skal opføres altaner til hver bolig, som supplerende opholdsarealer. Der kan dog opføres franskaltaner til ungdomsboligerne i delområde 2.

9.18 Altangange er tilladt på facader mod taghaver i delområde 1. I delområde 2 må der etableres altangange på den nordlige sekundære facade. Der må ikke etableres altangange i delområde 3. Se kortbilag 3. Ved etablering af bebyggelse med altangange skal disse som minimum gives samme forarbejdningsgrad og detaljeringsniveau som bebyggelsen i øvrigt. Altangange skal fremstå som en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk og må ikke fremstå som en markant selvstændig bygningsdel. Over stueetagen skal facade med altangange udføres således, at minimum 50 % af facaden (inkl. Værn) inddækkes/afskærmes med lette facadeelementer fordelt over hele facaden. Facadeelementer skal udføres i et materiale, der har en gennemsigtighed på maksimalt 60 %.
Alternativt kan der udføres en egentlig dobbeltfacade, hvor maksimalt 60 % er klart glas. Den resterende del af facaden skal udformes som felter i fordelt over hele facaden, som f.eks. plademateriale, matteret glas, tætte trælameller, stål baluster og lign. Inddækkede altangange kan skabe fælles opholdsarealer foran boligerne. Der kan udføres opholdslommer, som f.eks. karnapper i forbindelse med altangangene. Værn ved altangange skal udføres i et materiale, der har en gennemsigtighed på maksimalt 30 %, som f.eks. matteret glas, tætte trælameller og lign. Farver på værn og inddækninger skal holdes inden for et farvespekter af jordfarve og gråtoneskalaerne.

Tage

9.19 Tagflader (som ikke er opholdsarealer) og facader må, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at etablere anlæg til alternativ energi.

9.20 Tagene skal udføres med flade vandrette og /eller skrå flader. Tage med skrå flade skal have en taghældning egnet til grønne tage og / eller orienteres mod syd beregnet til opsætning af anlæg til alternativ energi.

9.21 De principielle udpegede tage (kortbilag 4) skal fremstå som ”grønne tag” og dækkes med mos, sedum, stenurt eller anden form for vege­tation. Undtaget er arealer hvor der er tekniske installationer, solcelleanlæg, ovenlysvinduer, rekreative taghaver, elevatortår­ne, trappehuse mv., som er nødvendige for bygningens drift samt arealer, der indrettes til ophold, tagterrasser eller lignende.

9.22 Boliger skal opføres med tilhørende taghaver / terrasser. Arealerne skal opføres oven på alle tagarealer/flader på butiksarealer.

9.23 Taghaver / terrasser skal placeres og indrettes i princippet som vist på kortbilag 4 og bilag C principudsnit af taghave.

9.24 Eventuelle ovenlys på dagligvare-udvalgsvarebutikker og restauranter skal indgå i taghaver / terrassers design.

Oplag/varegård/udendørs overdækkede salgsarealer

9.25 Der må ikke etableres udendørs oplag indenfor lokalplanområdet.

9.26 Varegård, oplag, udendørs overdækkede salgsarealer og lignende skal enten integreres som en del af dagligvare,- og udvalgsvarebutik samt restaurant eller afskærmes og overdækkes. Afskærmningen må udføres i samme materialer, som den øvrige bebyggelse eller i en let konstruktion som f.eks. trælameller placeret i tæt afstand. Afskærmningen og overdækningen skal visuelt afskærme, således at der ikke er direkte udsigt fra boligerne til disse arealer. Facader/afskærmning til disse arealer skal begrønnes minimum 20 %. I delområde 1, byggefelt C, mod nord er der et mindre areal, der ikke direkte afskærmes. Dog skal oplag afskærmes, således der ikke etableres udendørs oplag.

Parkering i konstruktion

9.27 Parkering i konstruktion skal opføres med facader, der fremstår åbne og transparente med karakter af lethed, som f.eks. åben stålkonstruktion. Materialerne må ikke være reflekterende.

9.28 Alle facaderne på parkering i konstruktion skal begrønnes maksimalt, i det omfang de brandtekniske forhold tillader det. Såfremt bygningen sprinkles skal facaderne begrønnes 80 %.

9.29 Parkering i konstruktion skal opføres i en let konstruktion. Facader opføres med en hulprocent på minimum 50 %.

9.30 Facader udformes, så det sikres, at nabobeboelser ikke generes af bilernes lys.

9.31 Gulvet i parkering i konstruktion skal udføres i et groft materiale som f.eks. asfalt, så risikoen for "skrigende" bildæk minimeres.

Skilte

9.32 Der kan godkendes en indgangsportal med ét facadeskilt på den enkelte bygning i delområde 1, se bilag B. Dog kan der tillades yderligere et facadeskilt, hvis det af hensyn til symmetri i bygningen vurderes at være mest harmonisk, eller hvis butikken ligger på et hjørne og har udstillingsvinduer mod to gader.

9.33 Der kan opsættes folietekster eller dekoration på vinduer som supplement til den øvrige skiltning, hvis det er udført:

  • så det ikke har karakter af hele eller delvise afdækninger af vinduesflader (der skal være 75 % transparent i stueetagernes vinduer)
  • at det er udført i et transparent materiale uden farveidentitet (som sandblæst glas) eller med en lys farve (ikke signalfarver), der er tilpasset bygningen og den øvrige skiltning,
  • at bogstavernes højde ikke overstiger 10 cm.

9.34 Der opføres en indgangsportal pr. butik indenfor delområde 1. Facadeskilt på indgangsportalen må udformes indenfor den halve højde af indgangsportalen, se bilag B. Facadeskiltet må udformes med enkelt bogstaver og opsættes direkte på facaden, hvor dette er muligt, og kan godkendes med en max. dybde på 10 cm.

9.35 I delområde 2 må der opsættes et facadeskilt indenfor anvist felt med enkelte bogstaver med en højde på 90 cm (firmanavn og/eller logo) mod Niels Gyldings Gade, se bilag B (anviser felt til skiltning) samt mod krydset ved Niels Gyldings Gade (byggeriet facade/gavl mod krydset). Mod Ove Jensens Allé må der opsættes et facadeskilt med enkelte bogstaver med en højde på 40 cm (firmanavn og/eller logo).

9.36 Lysarmaturkasser, lyskakler og lignende kan som udgangspunkt ikke opsættes.

9.37 Skiltetekst på butiksruder må kun udføres med enkelt bogstaver. Skiltning opsat på ruden erstatter anden facadeskilt. Der må ikke opsættes streamers, bortset fra midlertidige oplysninger om udsalg og lignende.

9.38 Der må ikke placeres flag, flagstænger, bannere og udhængsskilte på facaden.

9.39 Der må ikke skiltes med produktreklamer, men kun med firmanavn og/eller logo.

9.40 Henvisningsskilte skal placeres på bygningen tæt ved adgange samt hensigtsmæssigt på parkeringsarealer. Skilte skal tilpasses områdets skala og må ikke være til gene for eksisterende skilte i området. Der skal tages hensyn til områdets karakter som både er et område med butikker og boliger. Det tilstræbes, at skilte har et enkelt og letopfatteligt udtryk. Skilte skal i sin placering og udformning indgå i harmoni med de omliggende bygninger.

9.41 Baldakiner kan ikke godkendes.

9.42 Der må opsættes en pylon langs Niels Gyldings Gade (mod nord, delområde 1) med målene 2,5 meter i bredden og 6,5 meter i højden inklusiv sokkel målt fra naturligt terræn. Pylon placeres, som vist på kortbilag 3 med rød markering.

9.43 Der må opsættes en pylon langs Niels Gyldings Gade (mod syd, delområde 3) med målene 1 meter i bredden og 3,5 meter i højden inklusiv sokkel målt fra naturlig terræn. Pylonen placeres, som vist på kortbilag 3 med blå markering.

9.44 Der må opsættes pylon langs Ove Jensens Allé (delområde 2). Pylonen må opsættes med målene 1 meter i bredden og 3,5 meter i højden inklusiv sokkel målt fra naturlig terræn. Pylonen placeres, som vist på kortbilag 3 med gul markering.

Redegørelse

Facader - byggeri og parkering i konstruktion
Bestemmelsen om materialevalg skal sikre en højt arkitektonisk kvalitet, som stemmer overens med formålsparagraffen. Erfaring / viden om materialernes egenskaber over tid / patinering skal indgå i vurdering af materialevalg. Bebyggelsens materialevalg, udformninger, disponering, farver og øvrige fremtræden skal skabe en god virkning med konteksten og visuelt fremtræde imødekommende med en høj arkitektonisk standard, variation og materialekvalitet, se bilag B og referencebilleder 04. Farver, materialevalg og grønne facader bør indgå i et samspil med omgivelserne. Grønne facader vil understege et visuelt grønt indtryk af området.
Facader indenfor lokalplanområdet skal stedvis begrønnes, for at sikre et visuelt grønt udtryk i området og klimatilpasning tilgodeses.

Boligbebyggelse ovenpå butiksarealer trækkes frem til stueetagens facadelinje. Dermed sikres en større sammenhængende helhed i stueetagernes og boligernes facader. Bebyggelsen får en karakter af fortættede karrébebyggelse. Yderligere sikres et ubebygget areal/gårdrum på butikkernes tagflader, som friholdes til grønne attraktive taghaver.
Facader ved vareindlevering må ikke fremstå, som åbne facader i bebyggelsen. Facaderne skal afskærmes med porte og/eller facadepartier, således at facaderne ikke fremstår som bagsider af byggeriet. Facaderne kan f.eks. opføres som facadepartier, som kan skydes til side.
Facader, som ikke benyttes som indgangspartier og udstillingsvinduer/åbne transparente glaspartier, skal udformes således, at der ikke opstår triste bagsider af byggeriet. Facaderne skal bearbejdes med grønne facader, materialeskift eller andre metoder, som sikrer, at facaderne får "liv" og det er trygt at færdes i området - på alle sider af byggeriet se referencebilleder 04. Desuden vil disse facader være en del af udsigten fra såvel nye som eksisterende boliger og derfor skal de arkitektonisk bearbejdes. Dette gør sig ligeledes gældende for parkering i konstruktion. Parkeringshusets facader skal i høj grad begrønnes, således at facaderne vil opleves som et forskønnende vertikal grønt element for de gårdrum, som grænser op mod byggeriet. Facadematerialet giver et diffust indblik til de parkerede biler, facaderne må ikke fremstå med stor åbnenhed. Facaderne skal ligeledes udformes, så de er giver optimale forhold til, at slyngplanter kan gro og brede sig op af facaderne (reducerer indblik til de parkerede biler). Se referencebillede 04.

Tage
Områdets planlægges med varierende bygningshøjder og et højhus. Dette medfører, at tagene bliver en vigtig del af mange menneskers daglige udsigt. Derfor må tagfladerne behandles som områdets 5. facade. Ved delvist at udnytte tagfladerne til henholdsvis grønne tage og taghaver erstattes/etableres natur/rekreative forhold, bedre klima, mindre belastning af spildevandssystemet mv. Taghældning på grønne tage må være op til 30 grader. Der skal ligeledes etableres grønne taghaver til rekreativ ophold for områdets beboere på butiksarealernes tage, som både funktionelt og visuelt (udsigt) skaber værdi for området. Taghældningen til taghaver skal være 0-5 grader.
Anlæg til alternativ energi kan med fordel placeres på syd- og sydvestvendte tage. Grønne tage forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO2.

Området skal i høj grad gives et grønt præg med træer, lav beplantning, grønne lommer / rabatter, taghaver og grønne facader. Det grønne præg i bymidten skal være med til at højne kvaliteten i området.

Oplag/varegård/udendøres overdækkede salgsarealer
Lokalplanen fastlægger, at oplag/varegårde skal være afskærmede og ligeledes overdækkede, så støjen fra varegårdene ikke overstiger det tilladte, jf. den til enhver tid gældende miljølovgivning (se §8 - redegørelse). Det anbefales at være opmærksom på støjforholdene i forbindelse med udarbejdelse fremtidige byggetilladelser.

Udendørs salgsarealer skal ligeledes overdækkes og afskærmes, således der ikke er direkte udsigt fra de omkringliggende boliger til salgsarealer. Det er hensigten med planlægningen at skabe et område i bymidten, hvor boliger, dagligvare - udvalgsvarebutikker, restauranter og erhverv blandes. Der er lagt vægt på, at boligerne får kik til grønne taghaver, bearbejdede byrum med parkering og varierende facader. Der skabes ingen triste bagsider (facader), oplag, varegård eller salgsarealer i området.

Skilte
Lokalplanområdet er i sin helhed omfattet af temalokalplan Skilte og facaderegulering 150 - 2013, Horsens By. Skiltningen skal være i overensstemmelse med lokalplanens formålsparagraf vedr. en kvalitetsbetonet og tilpasset skiltning i bymidten.

10.1 Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til "Regulativ for husholdningsaffald" og være afskærmet og/eller integreret i byggeriet. Afskærmningen kan være beplantning eller et fast hegn, der harmonerer med bebyggelsens arkitektur og materialeholdning.

Taghaver

10.2 Der skal etableres taghaver / terrasser som i princippet vist på kortbilag 4. Tagfladerne med taghave /terrasser skal gives et grønt præg. Taghaverne etableres med varierende beplantning og haverne skal have et netværk af stiforbindelser og opholdsmuligheder.

10.3 Taghaverne / terrasserne skal i videst muligt omfang begrønnes med egnede robuste plantersorter. Bestemmelsen er ikke hinder for at der kan opføres mindre arealer til nyttehaver for beboerne.

10.4 I forbindelse med taghaver / terrasser må der opføres drivhuse, pavilloner og redskabsrum på op til 10 m2 pr. bygning samt overdækkede cykelparkeringspladser på maksimalt 30 m2 pr. bygning. De mindre bygninger og overdækninger skal primært udføres i træ og begrønnes med slyngplanter og indgå i en samlet disponering af de fælles opholdsarealer. Taghaverne må indrettes med legepladser.

10.5 Overdækning af cykelparkering skal fremstå med "grønne tage" med f.eks. sedum, stenurt eller anden form for vege­tation.

10.6 Der skal sikres tilstrækkelig belysning på taghavernes primære stiforbindelser.

10.7 Omkring taghaverne skal der etableres et værn/afskærmning i et transparent materiale i forlængelse af stueetagernes facader, dog med mulighed for at trække værn/afskærmning maksimalt 2 meter tilbage.

10.8 Værn/afskærmning ved taghaverne skal opføres/udformes, så der skabes optimale opholdsmuligheder i forhold til støj fra veje samt eksternt støj fra virksomheder, jf. de vejledende grænseværdier for støjbelastning angivet i Miljøstyrelsens vejledninger. Værn og afskærmning skal ligeledes placeres hensigtsmæssigt og tage højde for vindforholdene.

10.9 Der skal indrettes velbeliggende opholdsarealer indenfor lokalplanområdet, svarende til 25 % af boligetagearealet. Arealerne etableres på terræn eller taghaverne.

Byrum med parkering

10.10 Byrum med parkering indenfor lokalplanområdet skal have et grønt præg og skal anlægges med plantebede med lav bevoksning og opstammede træer.

10.11 Ved plantning af træer skal plantebede som minimum have en udstrækning på 2 x 2 meter i muld med jordvolume på ca. 4 m3. Plantebede med grupper af træer skal have optimalt jordvolumen, som sikrer træernes vækstforhold. Plantebedene kan have permeable belægninger eller beplantes med bunddækkende planter.

10.12 På parkeringsarealer i delområde 1 og 2 skal der etableres regnbede og /eller plantebede, som i princippet vist på kortbilag 3. Bedene skal beplantes med egnede og robuste planter, som f.eks. forskellige robuste typer af græs, mos, stauder. Bedene skal udformes med en bredde på minimum 2 meter og langsgående zoner mellem parkeringspladserne.

10.13 Regnbedene og/eller plantebedene skal indrettes med belysning og byrumsinventar, som f.eks. betonplinte eller lign., der indbyder til leg og ophold. I hvert af plantebedene, skal der som minimum etableres et egetræ, som vist på kortbilag 3. Træernes stamme skal som minimum ved plantning være 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn.

10.14 Parkeringsarealerne i delområde 1 og 2 skal opføres med varierende belægningstyper (belægningsskift) med grafiske mønstre som skaber et visuelt grafisk moderne byrum med oplevelser og noget at kikke på. Se illustrationsplanen og bilag 06.

10.15 Langs bygningernes facader skal der etableres gangarealer for fodgængere. Gangarealer skal visuelt adskille sig fra køre- og manøvrearealer, som f.eks. materialeskift, grafiske mønstre og belysning.

10.16 Ved etablering af udendørs kundevognsrum skal disse opføres i transparente eller perforeret materiale og med integreret belysning, således at de fremstår som lysende elementer i området og bidrager til belysning og tryghed i området. Kundevognsrummene understøtter og bidrager til byrummet samt lokalplansområdets arkitektur.

10.17 Kundevognsbygninger må maksimalt være 25 m2.

10.18 Parkeringsbåsene i delområde 3 (mod vest) skal anlægges med græsarmering eller anden belægningsskift. Handicappladser og kørebane må anlægges i asfalt eller lign. fast belægning.

Overfladevand

10.19 For at begrænse afledningen af regnvand må der maksimalt afledes regnvand svarende til en befæstelsesgrad på 0,55 i lokalplanområdet. Overstiger befæstelsesgraden 0,55 skal der indenfor lokalplanområdet etableres f.eks. lokal nedsivning eller forsinkelsesbassin. Der må indarbejdes f.eks. regnbede, tørvebede, permeable belægninger (vandgennemtrængelige belægninger), render, trug eller opstuvning eller lignende. Det må f.eks. være regnbede, tørvebede, slotsgrus, fliser med brede fuger, porøse sten og græsser mm. Der skal desuden opføres grønne tage (mos/sedum).

10.20 Parkeringsarealer og lignende større arealer kan indrettes, så der kan ske en kortvarig opstuvning ved større regnskyl, svarende til en 5 års hændelse i 2050.

Redegørelse

Taghaver
Grønne tage er en vigtig del af fremtidens klimatilpasning. Der er mange muligheder for udseende og anvendelse i forbindelse med taghaver / terrasser. I forbindelse med projektet er det vigtigt, at taghaverne får den rigtige opbygning og sammensætning af planter, som dermed vil skabe et frodigt og naturligt levested for flora og fauna. Beplantning på dæk-taghaver bør have minimum 0,5 m muldlag. Taghaverne skal skabe mulighed for halvprivate lommer til ophold for beboerne. Haverne nedskaleres i form af en varierende robust beplantning, som f.eks. danner organisk formede / irregulære plantebede. Der skabes rumligheder i taghaverne som opdeles med mindre drivhuse, cykelparkeringsområder og redskabsrum mv., som skal begrønnes og understøtte grønne vertikale element i taghaverne. Se bilag C og referencebilleder 05.
Det transparente glas værn/afskærmning langs haverne i forlængelse af stueetagernes facader, skal sikre et kik fra terræn til taghaverne samt et kik fra taghaverne til den omkringliggende by. Værn/afskærmning skal ligeledes udformes og placeres, så der sikres optimale opholdsarealer i forhold til støj- og vindforhold - I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal det vurderes, om der er behov for f.eks. at etablere lokale læzoner ved områder med udendørs siddepladser. se VVM-redegørelse som konkluderer, at samlet set vil der ske en mindre påvirkning af vindforholdene i området.
Etagearealerne i forbindelse med udendørsopholdsarealer beregnes efter reglerne i bygningsreglementet.

Parkering i byrum
Lokalplanens bestemmelser sikrer, at områdets parkeringsarealer på terræn anlægges som "parkering i byrum". Arealerne skal i høj grad bearbejdes som moderne byrum med oplevelser. Arealerne anlægges med varierende belægningstyper, grafiske mønstre og spændende lyssætninger. Arealerne skal ligeledes sikres et grønt udtryk med synlig træer og plantebede. Området skal være en oplevelse at se på samt passere. Se bilag D og referencebilleder 06.
For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det at eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer.

Etableres der regnbede i forbindelse med parkeringsarealerne, skal disse opbygges på bedst mulig måde under de givne forhold og vækstbetingelser. Regnvandsbedene og /eller bedene skal tilplantet med robuste planter, som skal være tolerante overfor vejvand, og kræve et minimum af vedligeholdelse.
Regnbede må suppleres med et areal uden beplantning som f.eks. sten o. lign. Dette areal skal håndtere saltbelastede regnvand, der skal ledes til bedet om vinteren. Regnbede inkl. arealerne uden beplantning må modtage regnvand i den periode der ikke saltes.

Overfladevand
Anvendelsen af områder med opstuvende vand skal altid ske under hensyn til trafiksikkerhed og tilgængelighed på arealerne, under og indtil vand på områderne er forsvundet igen. Der kan efter opstuvningen af vand være behov for ekstra rengøring af arealerne.

Der er udpeget risikoområder og kendte oversvømmelser i Horsens Kommune jf. ”Klimatilpasning” i kommuneplanen. Risikoen for oversvømmelse fra stormflod, øgede regnmængder herunder vandløb og grundvand er kortlagt i kommunen. Udpegningerne giver et overblik over og prioriterer indsatsen for klimatilpasning. Der skal laves undersøgelser for hvorledes den samlede vandhåndtering skal udføres omfattende forventninger om stigende grundvandsstand, stormflod, oversvømmelse fra vandløb og skybrudssituationer. Undersøgelser på screeningsniveau viser, at Bygholm Ås strækning kan sikres via jorddiger, hævning af terræn eller højvandsmure. Der skal opnås en sikring til kote 1,8 m DVR90. Der skal afsættes plads til strækninger på jorddiger, højvandsmure eller terrænhævning.

En del af rådhusparken samt parkeringsareal bag rådhuset er i lokalplan 150 udpeget som særlig bevaringsværdig beplantning. I projektet lægges der stor vægt på at sikre et grønt præg i byen og øge livskvaliteten for borgere og beboere i området.

Ny bebyggelse, eller ændret anvendelse af ubebyggede arealer, må ikke tages i brug uden Horsens Kommunes tilladelse, før nedennævnte anlæg er udført for den del af området, som tages i brug.

  • Veje og stiforbindelse med belysning skal være anlagt i overensstemmelse med §5
  • Parkering, "Parkering i byrum", skal være anlagt i overensstemmelse med §6 og §10
  • Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. skal være udført i overensstemmelse med §10
  • Bebyggelsen skal være tilsluttet kollektiv varmeforsyning efter Horsens Kommunes anvisning, jf. §7
  • Bebyggelsen skal være separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Horsens Kommunes anvisning.
  • Bestemmelser om støjforhold i §8 er overholdt herunder ved evt. etablering af nødvendige afskærmningsforanstaltninger mv.

Redegørelse

Horsens Kommune vil på baggrund af et konkret projekt kunne dispensere for tidspunktet for anlægget af stiforbindelser, parkering og beplantning, idet der samtidigt stilles krav om sikkerhed for udførelsen. Det er Horsens Kommune der ud fra en samlet vurdering af stiforbindelsernes, parkeringsarealernes og beplantnings sammenhæng, fastlægger tidspunktet for udførelsen.

12.1 Der skal oprettes en grundejerforening, såfremt der etableres fællesarealer, der skal vedligeholdes af flere ejer eller ejerforeninger. Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fælles områder, haver, pladser, stier og anlæg. Desuden skal foreningen stå for etablering af eventuelle nye anlæg.

12.2 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen kan henlægges til foreningen.

12.3 Grundejerforeningen kan varetage medlemmernes interesser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der henhører til foreningens område.

12.4 Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor. Generalforsamlingen træffer bestemmelse om udgiftsfordeling.

12.5 Grundejerforeningen skal efter krav fra Horsens Kommune optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder.

12.6 Grundejerforeningens vedtægt og ændringer heri skal godkendes af Horsens Kommune.

Redegørelse

Der skal oprettes grundejerforening i tilfælde af, at lokalplanområdet yderligere udstykkes og der udlægges fællesareal(er) med flere ejere og ejerforeninger. Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fælles områder, haver, pladser, stier og anlæg. Desuden skal foreningen stå for etablering af eventuelle nye anlæg - se § 12.

13.1 Der ophæves ingen servitutter.

Redegørelse

Der er foretaget en servitutun­dersøgelse af lokalplanområdet, som har vist, at der er flere tinglyste servitutter om bl.a. ledninger, der kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet.
Det er bygherres eget ansvar at sikre sig overblik over de tinglyste servitutter, der kan have be­tydning for bygge- og anlægsar­bejder. Bygherre skal være opmærksom på, at ikke alle ledninger mv. er tinglyst, og relevante forsyningsselskaber bør derfor høres, inden påbegyndelse af jordarbejder.

14.1 Lokalplan nr. 68, 13-2010, 45 aflyses i sin helhed.

14.2 Lokalplan nr. 83, 10.1, 16.2, 16-2008 aflyses delvist for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan.

15.1 Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor.

15.3 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.