Tilladelser fra andre myndigheder

Trafikregulering

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Museumsloven

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Servitutter

Med endelig vedtagelsen af denne lokalplan ophæves følgende servitutter, jf. §13 i bestemmelserne.

  • 27.06.1961- 1799-55. Dok om bebyggelse, benyttelse, udstykning mv
    Indeholder bestemmelser om salg.

Deklarationen fastsætter bl.a. bestemmelser om:
- At ejendommen ikke må formindskes ved yderligere udstykning uden byrådets samtykke
- At byggeprojekter skal godkendes af byrådet
- At ejendommen skal undergives de bestemmelser, der pålægges området ved en byplanvedtægt, herunder bestemmelser om forbud mod virksomheder, der ved røg, støj, lugt eller på anden måde kan være til urimelig ulempe for det omkringliggende boligområde, samt at der kun må opføres bygninger for industriel virksomhed
- At der ikke må indrettes servicestation på ejendommen, men at der kan etableres et mindre benzinsalgssted efter byrådets nærmere godkendelse af udformning og placering
- Sikring af oversigtsareal på den sydlige del af matr.nr. 67ab

Påtaleberettiget er alene Horsens Kommune. 

  • 29.06.1961- 1841-55. Dok om bebyggelse, benyttelse mv 

Deklarationen fastsætter bl.a. bestemmelser om:

at ejendommen ikke må formindskes ved yderligere udstykning uden byrådets samtykke.
- At byggeprojekter skal godkendes af byrådet
- At ejendommen skal undergives de bestemmelser, der pålægges området ved en byplanvedtægt, herunder bestemmelser om forbud mod virksomheder, der ved røg, støj, lugt eller på anden måde kan være til urimelig ulempe for det omkringliggende boligområde, samt at der kun må opføres bygninger for industriel virksomhed
- Sikring af oversigtsareal, f.sva. del af nuværende matr.nr. 67ad og 67ab.

Påtaleberettiget er alene Horsens Kommune. 

  • 05.11.1965- 3363-55. Dok om bebyggelse, benyttelse mv

Deklarationen fastsætter bl.a. bestemmelser om:
- At ejendommen skal sammenlægges med matr.nr. 67ac (hvilket er gennemført)
- At byggeprojekter skal godkendes af byrådet
- At ejendommen skal undergives de bestemmelser, der pålægges området ved en byplanvedtægt, herunder bestemmelser om forbud mod virksomheder, der ved røg, støj, lugt eller på anden måde kan være til urimelig ulempe for det omkringliggende boligområde, samt at der kun må opføres bygninger for industriel virksomhed
- At kommunen har ret til at opføre en transformerstation med dertilhørende ledningsanlæg på arealet uden vederlag

Påtaleberettiget er alene Horsens Kommune. 

  • 22.09.1966- 2688-55. Dok om bebyggelse, benyttelse mv 

Deklarationen fastsætter bl.a. bestemmelser om:
- Sammenlægning af de to ejendomme
- At ejendommen ikke må formindskes ved yderligere udstykning uden byrådets samtykke
- At byggeprojekter skal godkendes af byrådet
- At ejendommen skal undergives de bestemmelser, der pålægges området ved en byplanvedtægt, herunder bestemmelser om forbud mod virksomheder, der ved røg, støj, lugt eller på anden måde kan være til urimelig ulempe for det omkringliggende boligområde, samt at der kun må opføres bygninger for industriel virksomhed
- At kommunen har ret til at opføre en transformerstation med dertilhørende ledningsanlæg på arealet uden vederlag

Elnetselskabet KONSTANT er blevet hørt  ang. aflysningen, og har ingen bemærkninger. 

Påtaleberettiget er alene Horsens Kommune.  

 

Generelt om servitutter

Ejere og bygherrer må derudover selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.