Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

Delområde 1

1.1 at fastlægge delområdets anvendelse til helårsboligformål, som tæt-lav bebyggelse.

1.2 at fastlægge delområdets anvendelse til helårsboligformål, som åben-lav i form af "tiny houses", defineret som små fritliggende huse på selvstændige grunde eller på en samlet storparcel, på baggrund af udarbejdelse af ny lokalplan.

Delområde 2

1.3 at fastlægge delområdets anvendelse til helårsboligformål, som åben-lav bebyggelse.

Generelt

1.4 at varetage klimahensyn, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser, og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen.

Redegørelse

§ 1.2 Lokalplanen er alene byggeretsgivende når de to delområder anvendes til henholdsvis tæt-lav eller åben-lav helårsboliger i overensstemmelse med denne lokalplans bestemmelser og viste struktur. Såfremt lokalplanens mulighed for at anvende Delområde 1 til "Tiny Houses"(se § 3.2) ønskes, skal der udarbejdes en ny lokalplan for delområde 1 i denne lokalplan. Baggrunden for dette fremgår af redegørelsen til § 3.

2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på Kortbilag 1, og omfatter del af matr. nr. 16a  Egebjerg by, Hansted. Lokalplanen omfatter tillige alle parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens endelige vedtagelse.

2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på Kortbilag 1A i delområderne 1 og 2.

2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres til byzone ved Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.

Redegørelse

Delområde 1

3.1 Delområde 1 skal anvendes til tæt-lav boligformål til helårsboliger.

3.2 Delområde 1 kan, på baggrund af udarbejdelse af ny lokalplan, anvendes som "Tiny Houses" defineret som små fritliggende huse på selvstændige grunde eller på en samlet storparcel.

Delområde 2

3.3 Delområde 2 skal anvendes til åben-lav boligformål til helårsboliger.

Generelt

3.4 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassiner og tekniske anlæg til områdets forsyning.

3.5 Der kan inden for begge delområder opføres bebyggelse med fælles benyttelse for de enkelte delområder. 

Redegørelse

"Tiny Houses"

Der findes ikke en klar definition af typologien / begrebet "Tiny Houses". "Tiny House" betyder direkte oversat lille hus og typologien / begrebet er opstået gennem de seneste par årtier i takt med, at der i samfundsdebatten er kommet mere og mere fokus på verdens miljø og klima . Økologi, bæredygtighed, cirkulær økonomi osv. er emner vi i dag alle kender fra dagligdagen. Interessen for, om vi kan gøre tingene anderledes - bo og leve anderledes end traditionen byder, har afstedkommet ideer om, hvordan vi kan bo mere simpelt og beskedent med henblik på at reducere ressourceforbruget. Horsens Kommune vil med en konkret planlægning og i dialog med en eller flere interessenter planlægge for et "Tiny House" projekt med fokus på, at begrænse ressourceforbruget, fremme biodiversiteten, styrke fællesskabet, reducere CO2 udledningen med videre.

"Tiny Houses" er i byggelovens forstand (blot) et parcelhus, det vil sige en åben-lav boligtypologi, og skal overholde bygningsreglementet for dette.

Bebyggelse til fælles benyttelse

Bebyggelse til fælles benyttelse kan være fælleshuse, der anvendes til forsamlingshus med overnatnings-, køkken-, wc- og bade-, opbevaringsfaciliteter eller lignende. Derudover kan det være overdækninger til f.eks. bil- eller cykelparkering, depoter, redskabsrum, orangerier / drivhuse og lignende.

 

Delområde 1

4.1 Delområde 1 kan udstykkes til tæt-lav, som storparcel til en selvstændig ejendom eller som selvstændige parceller. Hvis Delområde 1 udstykkes til selvstændige parceller skal grundstørrelsen være mellem 200 m2 og 400 m2 og ske efter strukturerne på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til tæt-lav.

4.2 Delområde 1 kan udstykkes som storparcel til en selvstændig ejendom eller som selvstændige parceller, hvis området skal anvendes til "tiny houses".

Delområde 2

4.3 Delområde 2 skal udstykkes med grundstørrelser på mindst 700 m2 og ske efter strukturerne på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til åben-lav.

Redegørelse

Delområde 1

Såfremt Delområde 1 ikke udstykkes skal udstykningsmuligheden sandsynliggøres for at opfylde Byggelovens § 10A.

§ 4.2 Ingen specifikke bestemmelser jf. § 1.2 med tilhørende redegørelse.

GENERELT

5.1 Adgang til lokalplanområdet skal ske via Egebjerggårdsvej, der forlænges frem til lokalplanområdet.

5.2 Lokalplanområdet skal vej- og stibetjenes i overensstemmelse med strukturerne på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.3 Veje og stier udlægges og anlægges som private fællesveje/-stier.

5.4 Fordelingsvejen, som er en forlængelse af Egebjerggårdsvej, udlægges i en samlet bredde på 18 – 22 m, hvoraf de 6 m er kørebaneareal, 2 – 4 m er rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og de enkeltrettede fællesstier, de 2,5 m er enkeltrettede fællesstier langs begge vejsider og de 1,5 – 3,5 m er yderrabatter mellem vejanlægget og de tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer langs begge vejsider. Stamvejen udlægges til middel hastighed (50 km/t).

5.5 Boligveje der tilsluttes stamvejen udlægges i en samlet bredde på 8 - 10 m, hvoraf de 5,5 m er kørebaneareal, 1 - 3 m er rabatareal rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og de tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer langs begge vejsider. Boligvejene udlægges afhængig af udformning til lav hastighed (30 40 km/t) evt.meget lav hastighed (10 - 20 km/t).

5.6 Der skal anlægges stiforbindelser jf. illustrationsplanen. Stierne udlægges i minimum 5 m bredde hvoraf de 2,5 m er sti med fast belægning, disse skal være belyste jf. klimaplanen.

5.7  Belægningsmatearialer:

Kørebaner udlægges med fast kørebanebelægning i asfalt.

Fællesstier og øvrige primære stier anlægges med fast belægning i asfalt.

Fortove udlægges med fast belægning i beton iser og granit.

Rabatter udlægges som græsrabatter.

Mindre stier af rekreativ karakter kan udlægges i slotsgrus.

Overkørsler udlægges i jævn belægning i betonstensbelægning. Overkørsler til parceller skal etableres mindst 10 meter fra kryds

eller skarpe sving . Der må ikke være direkte vejadgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til Egebjerggårdsvej.

5.8 Stamvejen (Egebjerggårdsvej) skal kunne forlænges ved en evt. fremtidig byudvikling nord for lokalplanområdet.

5.9 Opkørsler til den enkelte parcel skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for husholdningsaffald, herunder AT vejledning D.2.24 nyeste udgave (Indretning og brug af dagrenovationssystemer)

5.10 Vej- og stiprojektet skal skal indrettes så det overholder gældende vejregler samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene. (Der henvises til vejledningen terrænreguleringer udarbejdet af Teknik og Miljø)

5.11 I alle blinde vejender skal der etableres vendemulighed for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.) jf. vejreglerne.

5.12 Ved vejtilslutninger og kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne i kryds må der således ikke plantes hække eller etableres rækværker, plantestensmure eller lignende med en højde over 0,8 meter.

5.13 Der skal etableres vej- og stibelysning på veje og stier. Belysningen i h. t vejreglerne.
Langs stamvejen placeres gadebelysningen langs begge vejsider i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen.
Langs boligvejene placeres vejbelysningen i rabatarealet i samme side som fortovsarealet.
Langs boligvejene placeres træerne i den anden side af vejen end fortov og vejbelysning.


5.14  Der skal placeres træer langs vejene. Alle træer skal sættes i plantekassetter således at rodnettet ikke i fremtiden ødelægger fortov, kantsten asfalt m.v. 
Langs begge sider af fordelingsvejen skal opstammede egetræer i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen.
Langs stamvejene placeres mindre, blomstrende træer i min. str. 12-14 (F.eks. bypære, røn, paradisæble, kirsebær eller tjørn) i rabatarealet i samme side som fortovsarealet. Alle træer skal sættes i plantekassetter således at rodnettet ikke i fremtiden ødelægger fortov, kantsten asfalt m.v. 
Langs boligvejene placeres mindre, blomstrende træer i min. str. 12-14 (F.eks. bypære, røn, paradisæble, kirsebær eller tjørn)i rabatarealet i samme side som vejbelysningen.

5.15 Der skal jf. Lov om offentlige veje - kapitel 6 og Lov om private fællesveje - kapitel 8, §27 udarbejdes et projekt for de nævnte veje og stier, som skal godkendes hos Horsens Kommune og have samtykke fra Politiet jf. Færdselslovens § 100. Før vejprojektet er godkendt, kan der ikke udstedes byggetilladelse.

5.16 Det skal sikres, at der kan komme renovationsvogne rundt uden at den skal bakke – undtagelse hertil er bakning på dertil indrettede vendepladser.

5.17 Afhentning af dagrenovation skal ske fra boligvejene – der må ikke etableres affaldsløsninger, der kræver at renovationsvognen skal holde på Egebjergårdsvej.

Redegørelse

Lokalplanen fortsætter i vidt omfang med bestemmelserne fra Boliglokalplanen for Egebjergårdsvej i Egebjerg, Lokalplan 2015-2.

Egetræerne langs Egebjerggårdsvej vil danne en allé, der skaber et flot vejforløb gennem området både som bilist men også som et karaktergivende element i den samlede udstykning. De øvrige vejtræer og græsrabatter vil skabe en grøn udstykning, med stedkarakteristiske plantearter, der passer ind i området.

Langs boligvejene placeres træerne i den anden side af vejen end fortov og vejbelysning for at undgå, at træernes rødder ikke ødelægger ledningerne.

Delområde 1

6.1 Der skal i Delområde 1 anlægges mindst 1,5 P-pladser pr. bolig i forbindelse med tæt-lav bebyggelse. Såfremt der anlægges areal til fælles gæsteparkering, kan den 0,5 P-plads anlægges på dette areal. Evt. gæstepladser skal etableres som en decideret p-plads og må ikke etableres som båse langs vejene.

6.2 Ingen bestemmelser, hvis området anvendes til "tiny houses".

Delområde 2

6.3 Der skal i Delområde 2 anlægges mindst 2 P-pladser pr. bolig.

Redegørelse

Parkeringskravet tager udgangspunkt i Horsens Kommunes parkeringsnorm.

§ 6.2 Ingen specifikke bestemmelser jf. § 1.2 med tilhørende redegørelse. 

7.1 Området kan forsynes med kollektiv varmeforsyning.

7.2 Der skal etableres afskærmning af affald, tekniske installationer og lignende.

7.3 Der skal etableres belysning på veje og stier  

Redegørelse

§7.2 Hvis der opføres fælles affaldsløsninger for husstandene, skal disse opføres med afskærmning, så de ikke påvirker det visuelle udtryk i området negativt, se også §10.

Delområde 1

8.1 Bebyggelsesprocenten for tæt-lav må være højest 40, beregnet ud fra den enkelte ejendom. Såfremt der ikke udstykkes udregnes bebyggelsesprocenten ud fra det samlede delområde 1.

8.2 Boligerne må maksimalt have en højde på 8,5 målt fra et eller flere niveauplaner fastlagt ud fra terræn efter byggemodning.

8.3 Ingen bestemmelser, hvis området anvendes til "tiny houses" - se redegørelse. 

Delområde 2

8.4 Bebyggelsesprocenten for åben-lav må være højest 30, beregnet ud fra den enkelte ejendom.

8.5 Boligerne må maksimalt have en højde på 8,5 målt fra et eller flere niveauplaner fastlagt ud fra terræn efter byggemodning.

Generelt 

8.6 Ny bebyggelse skal underordne sig følgende byggelinjer:
Stamvej, Egebjerggårdsvej min. 5 meter fra vejskel.
Boligveje min. 2,5 meter fra vejskel.

8.7 Områdets naturlige terræn skal søges bevaret. Der må efter byggemodning højst terrænreguleres +/- 0,5 meter. Der må ikke terrænreguleres nærmere naboskel end 1 meter.  Der henvises til Horsens Kommunes vejledning 'Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde'.

8.8 Terræn skal så vidt muligt optages i bebyggelsen. Terrænforskelle skal primært optages ved niveaudeling frem for terrænregulering, jf. redegørelsen. Man skal ved niveaudeling undgå unødige bygningshøjder og høje sokler. Således skal sokkel og gulvkote følger terrænets fald. Gulv-niveau i bygninger må ikke ligge højere end 0,35 meter over niveauplan(er). Sokkelhøjden skal søges minimeret. På grunde med skrånende terræn skal der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner, bl.a. med henblik på at bebyggelsen tilpasses terrænet. På grunde med hældende terræn kan etableres forskudte niveauer. Der henvises til Horsens Kommunes vejledning 'Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde'.

8.9 Der må ikke opføres bygninger uden for parcellerne. Hver grundejerforening må dog opføre 1 mindre bygning i 1 etage på op til 25 m² til redskaber til vedligehold af områdets fælles grønne arealer. Bygninger over 10m² vil kræve en byggetilladelse.

Redegørelse

§ 8.1 I f.t. udregningen henvises til § 4.1.

§ 8.2 og 8.5 Niveauplan(er) fastlægges ved byggesagsbehandlingen efter en koteplan, der udarbejdes efter byggemodningen. 

§ 8.3 Ingen specifikke bestemmelser jf. § 1.2 med tilhørende redegørelse.

§ 8.8 Med niveaudeling menes at boligerne kan bygges i flere planer.

GENERELT

9.1 Udvendige bygningssider og tage må ikke være reflekterende.

9.2 Solvarme- eller solcelleanlæg skal udføres med antirefleksbehandlet overflade og være parallelle/flugte med med tagflader og/eller facader.

9.3 Bebyggelsens facader skal holdes i afdæmpede farver - jordfarver, gråskala og hvid, samt andre afdæmpede farver (eks. mørkeblå og mørkegrøn) til vinduer, døre m.v.

9.4 Signalfarver må ikke anvendes.

9.5 Af hensyn til vandmiljøet må der ikke anvendes tagmaterialer af kobber.

Redegørelse

Bebyggelsen vil danne en delvist afrundning af Egebjerg mod nord og ligger delvist op mod Hansted skov. Der er derfor lagt vægt på at bebyggelsen kun må opføres i dæmpede farver.

GENERELT

10.1 Alle hegn i skel skal etableres som levende hegn i form af hække/buske. Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres mindst 0,5 m fra skel på egen grund.

10.2 De fælles friarealer skal udlægges i græs eller anden bevoksning.

10.3  På fælles friarealer skal biodiversitet fremmes og begrønning bør få et vildt præg

10.4 De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, uindregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3500 kg, samt både.

10.5 Der skal plantes træer som allébeplantning i begge sider af fordelingsvejen, Egebjerggårdsvej som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

10.6 At alle planer skal sikres gode vækstbetingelser.

10.7 Håndtering af ekstrem regn skal ske i henhold til vandhåndteringsplanens princip jf. kortbilag 8, Vandhåndtering.

10.8 Ved byggemodningen udarbejdes en koteplan der efterfølgende administreres som grundenes eksisterende terræn, i forhold til lokalplanens øvrige bestemmelser om terrænregulering.

10.9 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til det byggemodnede terræn og ikke nærmere skel end 1 m. Undtaget er overkørsler, vejanlæg og regnvandsopsamlingselementer.

10.10 Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til Regulativ for Husholdningsaffald og være afskærmet, set fra vejen. Afskærmningen skal bestå af beplantning eller et fast hegn/mur, der harmonerer med byggeriets øvrige arkitektur og materialeholdning.

10.11 Der kan i de fælles friarealer, som fremgår af Kortbilag 3, Fremtidige forhold etableres legepladsredskaber, boldbaner, bålpladser / -hytter eller lignende.

 

 

Redegørelse

Lokalplanområdet grænser op mod det åbne land og vil opleves fra det omgivende vejnet og landskab. Det er derfor væsentligt at udstykningen formidler overgangen mellem bebygget og ubebygget nænsomt og med en grøn karakter.

11.1 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før beplantningerne som nævnt i § 10 er etableret.

11.2 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand, enten til nedsivning eller til områdets regnvandsbassiner.

11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser.

11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.

11.5 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er etableret fælles opholdsarealer, veje, stier og parkeringspladser, som nævnt i §§ 5-6.

 

Redegørelse

§ 11.2 Området skal lede regnvand til bassiner udenfor området. Disse skal være etableret før ibrugtagning.

12.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle ejere af ejendomme indenfor lokalplanens område.

12.2 Grundejerforeningen skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.

12.3 Grundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse, renholdelse af de fællesarealer og fællesanlæg.

12.4 Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de anlagte fællesarealer og de anlagte fællesanlæg.

12.5 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen.

 

 

 

Ingen bestemmelser.

Ingen bestemmelser

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.