Skovbyggelinje
Omkring Hansted skov er der en 300 meter skovbyggelinje, som omfatter den østlige del af lokalplanområdet. Realiseringen af lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsen ophæver eller reducerer skovbyggelinjen inden for lokalplanens område.
Å-beskyttelseslinje
Der er ingen å-beskyttelseslinje inden for området.
Sø-beskyttelseslinje
Der er ingen sø-beskyttelseslinje inden for området.
Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug
Der findes en landbrugsejendom nær lokalplanområdet, som kan være omfattet af bilag 3 i Bek. Nr. 294 Af 31.03.2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer).
Den pågældende landbrugsejendom ligger på Skanderborgvej 196. Produktionen er ophørt som en et led i ønsket om at udlægget området til boligformål. Denne produktionsvirksomhed og dens geneafstand for lugt er dermed ophørt.
Landbrugspligt
Der er landbrugspligt på matr. nr. 16a Egebjerg By, Hansted. Lokalplanens gennemførelse forudsætter at landbrugspligten ophæves på den nævnte ejendomme, jf. Lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten ophæves på erklæring fra landinspektøren ved udstykning efter lokalplanens vedtagelse.
Strandbeskyttelseslinjen
Der er ingen strandbeskyttelseslinje inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet set fra øst.
Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Museumsloven
Museum Horsens har foretaget arkæologisk forundersøgelse af lokalplanområdet. Der er udpeget fire områder med væsentlige fortidsminder, der enten skal friholdes for anlægsarbejde eller udgraves arkæologisk. Fortidsminder er beskyttet af kapitel 8 i museumsloven. Findes der under jordarbejde spor efter fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Horsens jf. museumslovens § 27 stk. 2.
Museet har foretaget arkivalsk kontrol af det berørte område, og museets vurdering er, at anlægsarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.
Der er ikke i forvejen kendte fortidsminder i lokalplanområdet. Umiddelbart syd herfor er kendt omfattende bebyggelsesspor fra primært jernalder kendt fra to arkæologiske undersøgelser udført i henholdsvis 2016 og 2018: HOM 3221 (SB 160) og HOM 3502 (SB 175).
HOM 3221 Egebjerggård:
Omfattende undersøgelser forud for byggemodning på arealet syd for det aktuelle område. Der var tale om henholdsvis bopladsfund og -områder fra perioderne neolitikum, ældre jernalder, germansk jernalder/vikingetid – en periode fra ca. 4000 år f. Kr. til ca. 1000 e. Kr. I alt blev fundet og registreret op til 25 huse med tilhørende hegn og gruber. Endvidere blev erkendt og registreret den kendte gravhøj SB 43 samt yderligere en gravhøj vest for denne. I forbindelse med de to gravhøje blev udgravet i alt fire urnebrandgrave.
HOM 3503 Skovvej:
Udgravningen fandt sted forud for udstykningen af arealet til boliger og resulterede i fund af gårdsenheder, hustomter og andre bebyggelsesspor fra både yngre stenalder, førromersk jernalder, ældre romersk jernalder, vikingetid og middelalder.
Der blev fundet 2 to-skibede huse fra senneolitikum, et treskibet hus fra vikingetid samt 56 bygninger fra sen førromersk til ældre romersk jernalder.
Lokalplanområdet er beliggende i et større jernalderkulturmiljø med mange kendte jernalderlokaliteter både syd og nord for det aktuelle, blandt andet HOM 1481 Egebjerg Industriområde, HOM 1922 Højvangsalle, HOM 1795 Egeskov, industri Horsens Nord, HOM 2247 Gedved Vest, HOM 2127 Bygvangen og HOM 1790 Kastanjebakken.
Lokalplanområdet er beliggende i dette jernalderkulturlandskab, og det er således museets vurdering, at der vil være stor risiko for at påtræffe skjulte jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde. Museet anbefaler, at der foretages arkæologiske forundersøgelser forud for jordarbejdet i henhold til museumslovens § 25-27.
Fortidsminder
Jf. Naturbeskyttelseslovens § 18 og Museumslovens §§ 29e og 29f. Hvis der er en fortidsmindebeskyttelseslinje skal der tages stilling til, om der skal dispenseres fra den eller den skal ophæves.
Der er gjort fund af fund og fortidsminder - se afsnittet 'Museumsloven'.
Beskyttede jord- og stendiger
Der er ingen beskyttede jord- og stendiger inden for lokalplanområdet.
Særlige kirkeomgivelser - Provst Exner-fredning
Lokalplanområdet er ikke omfattet særlige kirkeomgivelser.
Kirkebyggelinje
Lokalplanområdet er ikke omfattet kirkebyggelinjer.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.