Trafikplanlægning
Horsens kommunes Trafikplan 2030 omhandler etablering af Ringvej Syd (Omfartsvej Syd, 2024-2026 og 2027-2029), der skal skabe god tilgængelighed til midtbyen og fjerne trafikken fra øvrige belastede veje mod midtbyen. Langs ringvejen vises en trafiksti (cykel/gangsti).
I følge Kommuneplan 2017´s retningslinjer 2.2.3 og 2.2.4 skal der henholdsvis sikres en videreførelse af Ringvej Syd fra Bjerrevej til Bollervej og en linjeføring skal sikres mellem Bollervej og Horsens Havn.
Kulturhistoriske forhold
Kirkeomgivelser
Videreførelsen af Ringvej Syd i etape 2 og 3 vil berøre arealer udpeget som kirkens fjernomgivelser omkring Tyrsted Kirke.
Aarhus Stift og den kgl. bygningsinspektør har til projektet udtalt, at vejprojektet ikke vurderes at ville medføre væsentlige gener for Tyrsted Kirke, hverken visuelt, trafikalt eller støjmæssigt. Det er en væsentlig forudsætning, at vejen lægges lavt i landskabet, og at dette videreføres i detailprojekteringen. Vurderingen er foretaget på baggrund af en besigtigelse af projektområdet og kirkeomgivelserne.
Værdifuldt kulturmiljø
De værdifulde kulturmiljøer, der ligger tættest på linjeføringen for Ringvej Syd med tilhørende anlæg er afgrænset til følgende:
Boller Mølle med flere - vejanlægget udgør en ændring af mølleområdets omgivelser, men ikke af møllernes nære omgivelser. Møllerne ligger lavt ved Klokkedal Å omkranset af skov og påvirkes ikke direkte eller visuelt af vejanlægget og langt størstedelen af vejanlægget ligger uden for de værdifulde kulturmiljøer. Samlet set vurderes ringvejsprojektet ikke at have negativ audio-visuel og indflydelse på kulturmiljøet.
Boller Husmandskoloni og Boller Hovedgård- de øvrige værdifulde kulturmiljøer, som dels består af et større område med statshusmandsbrug, dels af Boller Hovedgård, vurderes på grund af afstanden ikke at blive påvirket af vejprojektet. Der er ca. 850 meter fra Boller Hovedgård til vejanlægget. Kulturmiljø-området med statshusmandsbrug er afgrænset mod vejanlægget af Klokkedal Skov og vejen vurderes ikke at vil kunne ses eller høres fra selve kulturmiljøerne.
Havneskurene "Klondyke" - planområdet grænser op til kulturmiljøet med gamle havneskure ("Klondyke"), der ligger på havnen langs Ove Jensens Alle. Den markant forøgede trafikmængde tæt forbi kulturmiljøet Havneskurene vil udgøre en væsentlig negativ påvirkning som følge af trafikken og den medfølgende trafikstøj. Det vurderes dog, at de forbedringer ringvejsprojektet giver infrastruktur mæssigt samt ikke mindst klimasikringen på det pågældende sted og af Horsens by som helhed retfærdiggør
Fund og arkæologiske interesser - Horsens Kommune har forud for projektet anmodet Horsens Museum om en udtalelse om de arkæologiske interesser jf. museumslovens § 25. På baggrund af en arkivalsk kontrol vurderet, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, idet der er registreret mange fortidsminder både inden for og nær tracéet. I driftsfasen sker der ingen påvirkning af områdets fund og arkæologiske interesser.
Sten- og jorddiger - der ligger et beskyttet jorddige vest for Nordrevej. Diget berøres ikke af ringvejsanlægget
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger
Vejstrækningen berører flere ejendomme med bevaringsværdige bygninger med lav, middel og høj bevaringsværdi. De bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft er deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er eksempler inden for deres bygningstype.
Høj bevaringsværdi:
Nordrevej 78
Nordrevej 88
Middel bevaringsværdi:
Bollervej 91
Nordrevej 80
Lav bevaringsværdi:
Klokkedalsvej 19
Bollervej 87
I Kommuneplan 2017 er 8 ud af 23 bygninger på det relevante ejendomme SAVE registreret. I forbindelse med planlægningen er der foretaget registreringer af de resterende bygninger. I nedenstående skema fremgår bevaringsværdien på samtlige bygninger på de ejendomme som ringvejen berører.
En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må i henhold til loven (Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer) ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.
Byrådet skal samtidig med den politiske behandling af planforslagene tage stilling til nedrivning af de bevaringsværdige bygninger. Samtidig med offentliggørelse af planlægningen (Kommuneplantillæg og Lokalplan) offentliggøres hvilke bygninger byrådet har godkendt til nedrivning.
De ovenfor nævnte bygninger kræver nedrivning for gennemførelse af ringvejsprojektet.
Fredede fortidsminder
Vest for ringvejen, ved tilslutningen til Bollervej, ligger et fredet fortidsminde (fredningsnr. 29122) en rundhøj. Den 100 meter fortidsmndebeskyttelseslinje som omgiver rundhøjen berøres af linjeføringen for ringvejen. Realisering af vejanlægget forudsætter, at Horsens Kommune dispenserer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. naturneskyttelseslovens § 18. Alternativt at Slots- og kulturstyrelsen ophæver eller ændrer fortidsmindebeskyttelses-linjen.
Sydvest for dette fortidsminde findes endnu et fortidsminde syd for Bollervej, hvor hverken selve fortidsmindet eller beskyttelseslinjen berøres af linjeføringen. Derudover er der ikke fredede fortidsminder, der påvirkes af projektet.
Vandområde- & Natura 2000 planer
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for
vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt
modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
I ringvejsprojektet er det planlagt, at regnvand ledes til regnvandssøer, hvor vejvandet neddrosles til naturlig afstrømning inden det strømmer videre direkte ud i Horsens Fjord.
Nærmeste målsatte vandområder er Horsens Fjord og Klokkedal Å. Klokkedal Å har god økologisk tilstand som målsætning. Da overfladevand ledes direkte til Horsens Fjord og ikke til vandløbet, hindrer projektet ikke målopfyldelse for Klokkedal Å.
Udledning af vejvand til Horsens Fjord er ikke til hinder for at Horsens Fjord opnår miljømålet god tilstand.
Der er ikke særlige drikkevandsinteresser nær projektet, eller aktive vandindvindingsanlæg, der kan blive påvirket af vejanlægget.
Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter
Natura 2000
Den korteste afstand mellem vejtracé og nærmetse Natura 2000 område er ca. 6 km, målt fra nordlig ende af vejtracéet. Nærmeste Natura område er Natura 2000 området Horsens Fjord, havet øst for Endelave (Habitatområde nr. 56; Horsens Fjord, havet øst for Endelave og Fuglebeskyttelsesområde nr. 36; Horsens Fjord og Endelave).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at anlæggelse af en ny ringvej kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Bilag IV
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Der er ved gennemgang af eksisterende data og feltgennemgang af vejtracéet konstateret, at der omkring vejtracéet er gjort fund af af følgende bilag IV arter, odder og arter af flagermus.
Odder
Langs kysten er det sandsynligt, at der er strejfende oddere fra Dagnæs Bæk og ud langs fjorden. For at sikre at odderen fremadrettet kan anvende kysten som spredningsforbindelse etableres en faunapassage i overgangen mellem strandeng og fjord målrettet odder.
Det kan ikke udelukkes, at det strandengsareal, hvorpå vejtracéet anlægges kan udgøre et potentielt yngle- eller rasteområde for odder. Idet der på begge sider af vejtracéet er i alt 4 km tilsvarende strandengspartier lig det parti, som ændrer anvendelse til vej, vurderes etableringen af vejen ikke at få negativ betydning for odderens anvendelse af strandengsområderne på sydsiden af Horsens Fjord, som yngle- og rasteområde.
Arter af flagermus
Der er ikke identificeret egnede yngle- og rastesteder til bilag IV-arter, der inddrages, eller påvirkes fysisk. Der er dog mulige yngle- og rastesteder for flagermus, der påvirkes i form af de seks landejendomme, der skal nedrives. Bygninger skal undersøges for flagermus inden nedrivning, og ved forekomster skal der ske den rette udslusning jf. Miljøstyrelsens anvisninger. Ved at foretage en kontrolleret udslusning afværges påvirkninger af rastende flagermus.
Flagermusundersøgelsen viste, at området rummer mange arter af flagermus, og at særligt området Boller Overskov og Klokkedal Skov samt kystnært ved fjorden rummer væsentlige flagermusværdier. Anlæg af en relativt trafikeret vej igennem området kan derfor potentielt have væsentlig negative påvirkninger på flagermus. Påvirkning kan ske gennem direkte trafikdrab af flagermus og ved at vejen har en barriere-effekt, der reducerer flagermusenes evne til spredning.
Omfang af trafikdræbte flagermus minimeres ved dels at vejen etableres under terræn på en del af strækningen mellem de to skovområder eller ved opsætning af autoværn/skærme, hvor vejen krydser fjorden, idet der her er sandsynlighed for kollision mellem vand- og darmflagermus. Dels sænkes hastigheden til 70 km/t, idet flagermus ved denne hastighed har mulighed for at undgå kollision med tværgående trafik.
Barriereeffekten sænkes, idet vejen på en del af strækningen graves ned i landskabet og også at vejen primært etableres uden belysning.
Hvor vejen følger terræn etableres, under vejen, en faunapassage, hvilket suppleres med afskærmende beplantning langs vejen og beplantning, som leder til faunapassagen.
Samlet vurderes vejen, ved etablering af de nævnte afværgeforanstaltninger, ikke at have væsentlig negativ påvirkning på arter af flagermus økologiske funktionalitet i området syd for Horsens Fjord.
Spildevandsplan 2012 - 2015
En lille del af lokalplanområdet ligger i følge Spildevandsplanen i spildevandskloakeret område - tilslutningen ved Ove Jensens Alle på havnemolen. Dette vejareal afleder i dag ikke spildevand, og overfladevandet fra arealet håndteres og udledes privat, udenom forsyningsselskabet (Horsens Vand). I fremtiden vil der ske en tilpasning af spildevandsplanen med oplandssignaturen "Vejafvanding". Således vil vejafvandingen på ringvej Syd fortsat være privat, hvor Horsens Kommunes Affald- og Trafikafdeling selv står for afvanding af vejen samt rensning, forsinkelse og udledning af vejvandet til Horsens Fjord. Dette vil ske i overensstemmelse med spildevandsplanen samt udledningstilladelse fra Horsens Kommunes Natur og Miljøafdeling (Team Spildevand). Vejvandet vil skulle renses og forsinkes i naturligt udseende regnvandssøer inden udledning.
Ekspropriation
Kommunalbestyrelsen kan i medfør af Planlovens § 47, stk. 1 ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt for varetagelsen af almene samfundsinteresser.
Ekspropriation efter Planloven kan ske under opfyldelse af en række betingelser. Heraf kan følgende særligt fremhæves:
- Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation.
- Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført.
- Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen.
- Nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt på ekspropriationstidspunktet.
- Ekspropriation i planloven kan ske til offentlige formål. Ekspropriation til fordel for en privat aktør kan tillige ske, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser. Der gælder i det tilfælde et skærpet nødvendighedskrav.
- Ekspropriationens formål må ikke kunne opnås ved mindre indgribende midler, for eksempel ved frivillig aftale med den berørte lodsejer. Endvidere må ekspropriationen ikke omfattet et større areal end nødvendigt.
- Der skal være et aktuelt behov for virkeliggørelse af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer for.
- Ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel, og indgrebet skal ud fra en konkret vurdering stå i et rimelig forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen.
Jordbalance
Overskudsjord fra lokalplanområdet skal om muligt søges nyttiggjort lokalt. Overskudsjord der ikke nyttiggøres skal bortskaffes til miljøgodkendte jordmodtagere.
Nyttiggørelse af jord kan kræve særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §33. Krav om tilladelse afhænger af, hvorvidt jorden klassificeres som affald, af tilsynsmyndigheden.
I den forbindelses skal det afklares med tilsynsmyndigheden, Horsens Kommune, om mellemdeponering og genindbygning af jord er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter.
Jordforurening
Når miljømyndigheden har kendskab til en jordforurening kortlægges arealerne på henholdsvises niveau 1 og 2.
Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) betyder, at der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.
Kortlægning på vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Lokalplanområdet nord for Dagnæs Bæk, to delarealer på havnehalvøerne ved henholdsvis Endelavevej og Ove Jensens, er begge kortlagt efter jordforureningsloven på henholdsvis vidensniveau 1 og 2. Halvøerne er skabt ved opfyld af materiale ud i Horsens fjord, og kortlægningerne er begrundet med affaldsdeponering og anden forurenede erhvervsaktivitet.
Der er intet kendskab til jordforureningen i lokalplanområdet syd for Dagnæs Bæk.
Kortlægningen efter jordforureningsloven medfører følgende begrænsninger og pligter:
- Før der bygges, graves eller foretages andet anlægsarbejde på de kortlagte arealer, skal det afklares med Natur og Miljø, Horsens Kommune om der er krav om tilladelse efter
jordforureningslovens §8. Afklaringen beror på Region Midtjyllands risikovurdering af om
jordforureningen vil kunne påvirke Horsens Fjord. - I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og
analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordregulativ.
Vilkårene stillet i medfør af ovenstående tilladelser skal uanset de øvrige lokalplanbestemmelser følges.
Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på de areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen.
Nationale interesser
Produktionserhverv
Arealerne mod nord, hvor ringvejen krydser henholdsvis "deponiet" og erhvervshavnen, er i kommuneplan 2017 udpeget til produktionsvirksomheder og konsekvensområder herfor. Udpegningen er vurderet ikke at have indflydelse på ringvejsprojektet og revisionen af de eksisterende kommuneplanrammer lige så vel som ringvejsprojektet ikke vurderes at forhindre udvidelsesmuligheder for erhvervshavnen som helhed. Tværtimod vurderes at planlægningen for ringvejen vil understøtte de nævnte produktionserhverv i f.t. en bedre og understøttende infrastruktur.
Naturbeskyttelse
Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Det er derfor også en national interesse, at planlægningen bidrager til løsninger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.
Vejforløbet er hovedsageligt placeret på landbrugsjord i omdrift, men krydser værdifuld beskyttet natur og områder med spredningsmuligheder for dyr. Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af områdets natur og dyreliv, herunder Bilag IV arterne odder og flagermus, da anlæggene i videst muligt omfang placeres udenfor arealer med høj naturværdi. Derudover stilles der krav om etablering af faunapassager der skal sikre passage mellem skovområderne og ved strandengene ved Horsens Fjord. Ved etableringen skal afværgeforanstaltninger som varierede hastighedsbegrænsninger og lukkede autoværn afværge risikoen for trafikdræbte af flagermus. Planerne vurderes, at kunne realiseres uden væsentlig påvirkning af områdets vandløb, da der ikke afledes vejvand til vandløb og afværgeforanstaltninger sikrer, at der ikke ledes vand fra overløb til Klokkedal Å som er et værdifuldt og følsomt vandløb med høj naturværdi.
Landskab
Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi. Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse.
Størstedelen af planområdet ligger i et udpeget bevaringsværdigt landskab som fastholdes udpeget. Horsens Kommune vurderer, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af oplevelsen af områdets landskab, da der ved placeringen og udformningen af anlægget tages videst muligt hensyn til de landskabelige værdier i området. Ændringerne i landskabet er varige, men det vurderes at påvirkningen i de fleste tilfælde er lokal, og de lange landskabskig bevares. Derudover giver gang- og cykelstier mulighed for at komme ud i området og skaber desuden mulighed for ny adgang til og udsigt over kystlandskabet.
Kulturhistorie
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes, herunder at sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne.
Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de nærtliggende kulturmiljøer eller kirkeomgivelserne til Tyrsted Kirke. Der er ingen fredede bygninger i planområdet, men realisering af planforslagene medfører nedrivning af en række bevaringsværdige bygninger, heraf enkelte med høj bevaringsværdi. Dette vurderes at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Horsens Kommune har på anbefaling af Horsens Museum registreret alle bygninger for at sikre at de kulturhistoriske forhold beskrives og dokumenteres.
