Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter første del af et stort byudviklingsområde for en ny bydel nord for Nørrestrand. Når bydelen er fuldt udbygget vil der bo op mod 9.000 mennesker.

Lokalplanområdet er ca. 66 ha og skal give mulighed for varierede boligformer i en grøn struktur; etageejendomme og punkthuse i 3-4 etager, tæt-lav, parcelhuse og sokkeludstykninger. Derudover skal lokalplanen også give mulighed for at rumme liberalt erhverv samt en dagligvarebutik på 1000 m² ud mod Egebjergvej. Lokalplanen inddrager også den eksisterende bebyggelse, der i dag ligger langs Egebjergvej og Nordre Strandvej.

Naturen og landskabet skal inkluderes og integreres i lokalplanens fællesarealer, så bebyggelse og natur flettes sammen.

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Egebjergvej og regnvand skal indtænkes som et rekreativt element i hele området.

Bæredygtighed

Lokalplanen er første del af udviklingsplanen Nørrestrand - Bæredygtig natur- og byudvikling, der realiseres. Intentionen er at skabe et attraktivt nyt byområde med fokus på bæredygtighed bl.a i form af tættere bebyggelse, store fælles friarealer, åben regnvandshåndtering, gode stiforbindelser samt at styrke biodiversiteten.

Miljø - og klimavenligt byggeri kan være lavenergihuse, som opfylder klassifikationskravene til lavenergi i bygningsreglementet. Det kan være bæredygtigt byggeri, som er certificeret efter et anerkendt certificeringsmærke. Det kan være at der indgår solceller eller grønne tage i bebyggelsen, som bidrager til elforsyningen og øger fordampningen.

Håndtering af overfladevand

Lokalplanområdet skal udvikles som et boligområde, hvor bæredygtighed og klimahensyn, i særlig grad håndtering af regnvand- er indarbejdet i områdets funktion og udformning. Lokalplanen skal give mulighed for at afprøve forskellige løsninger i området i takt med den etapevise byggemodning af området og den teknologiske udvikling indenfor regnvandsløsninger.

Undersøgelser af områdets hydrogeologiske forhold viser, at det er muligt delvist at nedsive regnvand.

I forbindelse med byggemodning af området etableres et system, der delvist kan nedsive overfladevand, delvist kan opmagasinere regnvand og lede kraftig regnvand og skybrud til Nørrestrand. Regnvandsløsningen udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledningen, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative rum i natur og boligområderne med landskabeligt udformede forsinkelsesbassiner, afvandingskanaler og beplantning.

Regnvandsløsningen skal:

  • Sikre afvanding af bygninger og veje under hverdagsregn og skybrud
  • Forsyne vådområder og Nørrestrand med rent vand
  • Skabe sammenhæng mellem natur- landskabs- og infrastrukturprojekter ved at arbejde med vandafledning på overfladen

Vandet ledes fra tage og småveje ud i græsset, til render og mindre grøfter eller regnbede. Mellem boligenklaverne etableres lavninger og grøfter langs vejene, der renser vandet og leder det ud af boligenklaverne til mindre søer med permanent vandspejl. Via regnvandsbassiner nedsives vandet eller vandet ledes til Nørrestrand og forsyner denne med rent vand.

Bassinerne er placeret i naturlige lavninger, så det eksisterende terræn kan bevares og udnyttes bedst muligt i forbindelse med regnvandshåndteringen. Bassinerne er forbundne, og på strækningerne mellem bassinerne gives der mulighed for at etablere grøfter, hvor det sikres, at vandet kan afledes i den fornødne kvalitet.

Eksempel på regnvandsrende i vejareal - Trekroner, Roskilde.

Eksempel på regnvandsrende i grønt areal- Trekroner, Roskilde.

Eksempel på lavning i landskabet, der kan opsamle regnvand og tilføre rekreativ værdi.

Naturværdien

I lokalplanområdet er naturen en integreret del af byen. Derfor skal 40% af lokalplanområdet anvendes til grønne områder. Både i den store skala i form af grønne områder, der fungerer som strukturerende elementer og i den lille skala i form af konkrete rekreative, by- og gaderum, hvor vand og natur spiller en aktiv rolle. Lokalplanområdets blå struktur med åben regnvandshåndtering i render, trug og bassiner tilgodeser både natur og oplevelser i områdets rekreative rum.

I lokalplanområdet skabes store sammenhængende friarealer, så oplevelsen af at bo i nær tilknytning til landskabet understreges. Der skelnes mellem ydre, "vilde" naturarealer med spredt beplantning og indre/centrale mere kultiverede området. Områdernes naturværdi styrkes med synlig håndtering af overfladevand, som et åbent aktivt element i området.

Landskab og beplantning - Den grønne og blå struktur

Lokalplanområdet ligger i et landskab, der er let bølget og er orienteret mod syd og vest. Landskabet, områdets naturværdi og vandets strømningsveje har været afgørende for den overordnede strukturering af området. Lokalplanområdet er således struktureret ud fra 4 styrende elementer, det grønne, det blå, infrastrukturen og bebyggelsestypologier. Det grønne og blå har hovedvægten, hvor infrastrukturen og bebyggelsesstrukturen underordner sig disse.

Nye veje, bebyggelser og anlæg til regnvandshåndtering er indpasset i området, så karakteristiske terrænforhold, naturværdier og indsigtskiler respekteres og understøttes.

Bydannelsen tager således afsæt i områdets eksisterende landskabsformer og naturindhold, der i størst muligt omfang skal indgå som en del af områdets særlige karakter.

Variationen i områdets terræn og vegetation vil medføre et bredt udbud af oplevelses- og aktivitetsmuligheder, samtidig med at det eksisterende dyreliv tilgodeses. Lokalplanområdet skal med tiden fremstå som et byområde, hvor ny beplantning, landskabskilerne og den blå struktur, samordnes til en markant grøn struktur.

Som princip udlægges lokalplanområdet som enggræs og blomstereng, hvor karakteren af den ”vilde”, uplejede natur trækkes op fra naturområdet Nørrestrand og fastholdes, som den fremherskende karakter i området. Den uplejede natur flettes ind i bebyggelsen og bliver mere plejet og bymæssig mod Egebjergvej og Gl. Århusvej.

Engarealerne variere i terræn og rummer lavninger, hvor regnvandet ledes og opsamles på overfladen. I regnvandsrenderne og regnvandsbassinerne skabes en karakter, der spænder fra et vådt område, hvor der er et permanent vandspejl, til et område, som nogle gange er vådt og andre gange tørt, over i det ”tørre” engareal, hvor der er plantes forskellige karakteristiske hegn eller grupper af træer, etableres stier og ophold til leg og rekreation.

Variationen mellem de våde og tørre områder giver mulighed for en særlig biodiversitet, med et rigt plante og dyreliv. I wetland og lowland skal der plantes vandtålende planter som pil, siv og urter med en bred blomstringsperiode.

 

 

 

Bassiner og vandrender skal i de grønne kiler udformes med en landskabelig bearbejdning, så de fremstår som en naturlig del af områdets natur. I forbindelse med bytorvet i ankomsten til området, skal karakteren af vandelementerne være mere bymæssig.

Den grønne struktur varierer i størrelse og karakter, som tilføre området forskellige kendetegn alt efter hvor man befinder sig.

  • Brede, åbne landskabskiler, hvor der er visuel forbindelse til Horsens by og naturområdet Nørrestrand, fritidsaktiviteter og uorganiseret sport.
  • Smalle grønne, hegnede, læskabende korridorer med stier
  • Lavninger med bassiner, mindre grupper af træer, leg og ophold
  • Fælleder mellem bebyggelsesenklaver hvor grupper af træer og buske danner rum for frugt- og nyttehaver og samlingssteder
  • Udsigtspunkt i enggræs, løberute og kælkebakke

Mellem engarealer, regnvandsrender og bassiner ligger bebyggelsen som øer i landskabet. I overgangen mellem engarealerne og bebyggelsen øges plejeniveauet, så karakteren af det grønne bliver mere plejet tættest på bebyggelsen. Der skelnes mellem et plejeniveau i den ydre kant af bebyggelsen mod det grønne og et andet plejeniveau mod den indre del i bebyggelsen. Den indre del i bebyggelsen kan have større karakter af park eller have, hvor området har formål som dyrknings -og opholdsareal for beboerne. Landskabskilerne, der fletter sig ind imellem bebyggelsesenklaverne, rummer engarealer, landskabeligt udformede regnvandsbassiner, mindre grupperinger af træer og levende hegn. I nogle af landskabskilerne kan der i overgangen til bebyggede arealer etableres anlæg til brug for fritidsaktiviteter og uorganiseret sport. Her kan også etableres mindre væksthuse samt frugt - og nyttehaver.

Træer giver karakter til et område, skaber læ og rum, og kan anvendes til at markere særlige kig og landskabelige forhold. Samtidig kan træer og buske bidrage med bær, nødder og frugter der er spiselige både for mennesker og fugle.

Som princip skal der plantes karaktergivende træer langs både fordelingsvej, stamvej, boligveje og på parkeringsarealer som en del af byggemodningen af området, så der er optimale rekreative muligheder og et godt lokalt klima.

I ankomsten til lokalplanområdet fra Egebjergvej skal der langs fordelingsvejen plantes en allébeplantning med egetræer, som med tiden vil blive et markant landskabselement.

Træsorterne varierer alt efter områdets øvrige karakter og beskrives nærmere under afsnittet delområder.

Lokalplanområdet set fra nordvest - Foto Lars Juul.

Visualisering af eksempel på grønne forløb mellem bebyggelsen- POLYGON.

Visualisering af eksempel på fælles indre rum i bebyggelsen - POLYGON.

Eksempel på regnvandsrende i fællesareal- Trekroner, Roskilde.

Blomstereng med bred blomstringsperiode.

Kig fra Gl. Århusvej gennem lokalplanområdet til FÆNGSLET.

Indsigtslinjer

Området vil danne ankomst til Horsens by fra nord. Området ligger højt og der er et stort udsyn fra Gl. Århusvej til Horsens by med pejlemærkerne VIA, FÆNGSLET og Forum Horsens.

På baggrund heraf skal der sikres sigtelinjer i området, så kig til den eksisterende by fra både Gl. Århusvej og lokalplanområdet bevares.

Støj

Der er udarbejdet en støjrapport i forbindelse med lokalplanen. Formålet med denne rapport er at dokumentere vejtrafik - og togtrafikstøjniveauerne og holde disse op mod miljøstyrelsens gældende grænseværdier.

Rapporten viser, at grænseværdien for udendørs ophold overskrides langs Gl. Århusvej i et bælte, der varierer i en bredde på 50-100 meter.

På byggeri langs med Gl. Århusvej vil der komme overskridelser af støjgrænseværdierne på facaderne mod nord. På baggrund heraf trækkes bebyggelse 50 meter tilbage fra vejen, hvor der etableres anlæg for regnvandshåndtering på overfladen samt beplantning. Derudover stiller lokalplanen krav om at bebyggelsen langs Gl. Århusvej disponeres, så den virker støjskærmende for bagvedliggende bebyggelse og udendørs opholdsarealer. Lokalplanen stiller også krav om at der etableres udendørs opholdsarealer på terræn, som overholder miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved alle boliger. Opholdsarealerne kan etableres som nicher i et bearbejdet terræn eller mindre skærmede arealer. Altaner skal udformes så miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.

Vej, sti og parkering

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Egebjergvej med etablering af en ny vej, samt signalregulering. Vejen bugter sig på tværs af lokalplanområdet og skal kunne forlænges mod øst, når de næste etaper af udviklingsplanen går i gang.

Som princip følger vejene, så vidt det er muligt, landskabets kurver. Boligveje udlægges med et bugtet tracé, som giver en naturlig hastighedsdæmpning og varierende kig, der veksler mellem åbne og lukkede rum. Vejnettet i lokalplanområdet er en del af bydelens grønne rum, hvor trafikanter færdes mellem vejtræer, grønne regnvandsløsninger og med kig til landskabskilerne.

Indenfor lokalplanområdet etableres et stisystem, som sikrer gode forbindelser både internt i området, men også til de omkringliggende boligområder og ud i landskabet. Stier forbinder boliggrupperne med de fælles friarealer, der forbindes med de store grønne arealer. Ved stiernes placering er der taget højde for, at der skal ske en sammenbinding med kommende boligområder og natur.

I forbindelse med hovedstien etableres samlingspunkter og mødesteder for børn og voksne i alle aldre, så stier og aktiviteter understøtter fællesskabet i området. Hovedstien forbinder vigtige oplevelser i lokalplanområdet, såsom vandbassiner, højdepunkt, fælleshuse, nyttehaver og frugtlunde.

Parkering skal foregå i boligområderne og i sammenhæng med bebyggelsen. Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering. Arealer ud mod fordelingsvejen friholdes for parkering. Lokalplanens indre uderum fredeliggøres for kørende trafik. Der kan etableres parkering i konstruktion, i forbindelse med vejarealer og fælleshuse.

Fællesskab

I bebyggelsesplanen er der lagt vægt på fællesskab, både i form af større fællesarealer og mindre private arealer, men også fællesskab omkring fælleshuse, væksthuse og nyttehaver, der kan danne ramme for beboernes egne initiativer som eksempelvis dyrkningsfællesskaber, låne, genbrugs og bytteordninger.

Der skal oprettes grundejerforeninger, som står for drift af veje, stier og grønne arealer. Sideløbende med grundejerforeningerne skal der oprettes flere regnvandslaug, som skal stå for drift og vedligeholdelse af regnvandsanlæggene i området. Regnvandslaug oprettes med hjemmel i spildevandsbekendtgørelsen.

Eksempel på væksthus.

Nyttehave med blomster og grøntsager.

Alment boligbyggeri

Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at byerne etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så forskellige sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden. Lokalplanen sikrer at min. 20% af bebyggelsen inden for to delområder i lokalplanområdet opføres som alment boligbyggeri, så der opstår en blandet boligsammensætning af forskellige typer boliger i kommunens nye boligområder – og derigennem en mere blandet beboersammensætning. Alment boligbyggeri kan både opføres som etageboliger, punkthuse og tæt-lav byggeri.

 

Eksempel på bebyggelse der bygges ind i terræn - Arcvision.

Bebyggelsen

Bebyggelsen placeres som øer i en grøn struktur og tilpasses terræn, udsigt og naturindhold.

Delområder

Lokalplanen er opdelt i 7 delområder, som vist på kortbilag 2. Indenfor delområde 1-7 kan der opføres op til 1500 boliger af forskellige typer. I delområde 2 kan der udover boliger opføres bebyggelse til fælles faciliteter til områdets beboere. I delområde 3 kan der udover boliger opføres en dagligvarebutik, samt liberalt erhverv. I delområde 4 kan der udover boliger opføres fælleshus med fælles dyrkningsarealer. Indenfor lokalplanområdet skal 40% af arealet anvendes til fælles grønne friarealer og anlæg til regnvandshåndtering på terræn.

Delområde 1

Langs Egebjergvej og Nordre Strandvej findes i dag en eksisterende åben-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen inddrages i lokalplanen og den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen sikrer en afstand mellem eksisterende og ny bebyggelse i delområde 1 og 2, hvor overgangen markeres med levende hegn med egnskarakteristiske arter, engarealer og stiforbindelse. Samtidig sikres muligheden for omdannelse og opførelse af ny boligbebyggelse i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse.

Delområde 2

I overgangen mellem delområde 1 og 2 anlægges engarealer og stiforbindelse. I delområde 2 skal den eksisterende dybe lavning i landskabet anvendes til opmagasinering af regnvand. Bassinet tilpasses det eksisterende landskab og skal have et naturligt præg med græsser og beplantning, så det får udtryk af en mindre sø i området med rekreativ værdi.

Udformningen af boligbebyggelsen tager udgangspunkt i lokale terrænforskelle og orientering omkring det fremtidige regnvandsbassin.

Omkring søen skal der opføres boliger i 1-3 etager med tæt-lavt byggeri som fremherskende typologi samt et fælleshus. Bebyggelsen skal bygges op af enheder der forskyder sig i forhold til hinanden, tilpasses det kuperede landskab og har en samlet arkitektonisk helhed. Bebyggelsen må højst udføres som 3-4 forskellige enheder. Grundet terrænspringet kan det være hensigtsmæssig at parkering integreres i konstruktion.

Langs boligvejene skal der plantes mindre blomstrende træer i den ene vejside som f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko), paradisæble, røn eller tjørn.

 

Eksempel på bebyggelse der indpasses i landskabet og orienteres mod sø - Arcvision.

Delområde 3

I ankomsten til delområdet 3 fra Egebjergvej, gives der mulighed for etablering af en dagligvarebutik på 1000 m². Butikken skal indgå i et samlet etagebyggeri, der også indeholder boliger og liberalt erhverv. Bebyggelsen skal danne en center/torvefunktion i denne del af området. Butikken skal integreres i underetagen som en del af en større bebyggelsesenhed. Bebyggelsen må her være mellem 2-4 etager.

Indenfor delområdet kan der opføres etageboliger, tæt-lav, en dagligvarebutik, liberalt erhverv og et fælleshus. 20 % af bebyggelsen skal opføres som alment boligbyggeri.

I sin overordnede form skal bebyggelsen følge Egebjergvej. Bygningerne kan fremstå varieret med forskydninger. Facaderne skal fremstå med skift i materialer og/eller med spring i facaden.

Der skal ske en opdeling af facaderne for hver 10-15 meter, så der skabes levende facader.

I forbindelse med bytorvet i ankomsten til området, kan karakteren af udearealerne og vandelementerne være mere bymæssig end i områdets øvrige delområder. Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering. Parkeringspladser skal medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved permeable belægninger som f.eks. græsarmering, grus eller regnbede. Parkeringsarealer skal have et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer.

Delområde 4

Delområde 4 ligger langs Gl. Århusvej. Se kortbilag 2. Lokalplanområdet skal være synligt fra Gl. Århusvej, da det tegner ankomsten til Horsens fra nord. I overgangen mellem Gl. Århusvej og bebyggelsen langs vejen skal der plantes mindre grupper af træer, som giver området en grønt karakter, men samtidig fastholder en åbenhed, så der sikres kig ind i området. Her skal der også etableres synlige elementer til transport af overfladevand.

Indenfor delområdet kan der opføres etageboliger, punkthuse og tæt-lav.

Der skal etableres etageboliger mellem 2 -4 etager langs Gl. Århusvej. Etageejendomme skal enten udføres som længer, der varierer i højde og med forskydninger i facaden eller som grønne terrassehuse, der er højest mod Gl. Århusvej og terrassere ned mod syd. På terrasserne kan der skabes grønne rum til ophold og med udsigt mod syd og vest. I sin overordnede form følger bebyggelsen Gl. Århusvej. Bygningerne kan fremstå varieret med forskydninger. Facaderne skal fremstå med skift i materialer og/eller med spring i facaden. Der skal ske en opdeling af facaderne for hver 10-15 meter, så der skabes en levende facader. Bebyggelsen skal trækkes tilbage fra Gl. Århusvej, så der skabes afstand til støjkilden og gives plads til mindre grupper af træer og anlæg til håndtering af regnvand på overfladen langs vejen.

Etageboligerne langs Gl. Århusvej kan enkelte steder suppleres med rækkehusbebyggelse i 2 etager. Rækkehusene skal ligesom etageejendommen udføres som længer, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende facade mod de overordnede veje. På sydsiden af etagehusene skal der indenfor delområde 4 opføres en punkthusbebyggelse eller rækkehusbebyggelse i 2-3 etager. Husene skal placeres i en grønning og have fælles friarealer.

I den centrale del af delområde 4 kan der etableres et fælleshus som et samlingspunkt i området. Fælleshuset kan rumme samlingssal, værksteder, gæstefaciliteter samt dyrkningsfællesskaber f.eks. som væksthuse.

I den østlige del af området ligger et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet skal forstærkes med en omkringliggende bebyggelse. Selve højdepunktet skal friholdes for bebyggelse og anvendes som udsigtspunkt og rekreativt samlingspunkt i området.

Eksempel på terrassehuse med opholdsarealer - Arcvision.

 

 

Eksempel på punkthus der forskyder sig og skaber grønne opholdsrum i bebyggelsen - Arcvision.

Delområde 5

Delområde 5 rummer mod syd et åbent engareal med nedsivningsbassiner. Her kan man følge vandets vej i render og trug, på cykel, som gående eller i bil. Områdets hovedsti vil gå igennem her og der skal etableres mulighed for leg og aktiviteter. Engarealerne varieres med grupper af mindre blomstrende og spiselige træsorter, som paradisæble, valnød, æble eller kirsebær. Nord for grønningen skal der etableres en åben-lav eller tæt-lav klyngebebyggelse i max. 2 etager. Bebyggelsen opdeles i 3-4 klynger, der delvist forholder sig til et indre fælles rum og på den anden side vender sig ud mod det store grønne rum. Husene har hver deres have. Langs boligvejene skal der plantes mindre blomstrende træer i den ene vejside som f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko), paradisæble, røn eller tjørn.

Eksempel på klyngehuse der orienteres mod et indre fællesskab - Arcvision.

Eksempel på kædehuse - Arcvision.

Delområde 6

Indenfor delområde 6 kan der opføres tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i en etage. Området skal inddeles i fire enklaver, hvor hver enklave har hver sin karakter og sammenhæng.

Det kan være gårdhavehuse eller terrassehuse. Husene skal udformes med et indbyrdes slægtsskab.

Det kan være dobbelthuse, hvor man bor i hver sit hus, men deler have, garage/carport og ankomstrum til boligerne.

Det kan være fritliggende villaer med egen have.

Langs boligvejene skal der plantes mindre blomstrende træer i den ene vejside som f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko), paradisæble, røn eller tjørn.

Mellem enklaverne etableres grønne kiler med enggræsser og grupper af mindre blomstrende og spiselige træersorter, som paradisæble, valnød, æble eller kirsebær som fremtrædende karakter.

Eksempel på gårdhavehuse - Arcvision.

Eksempel på delehuse med fælles indre have - Arcvision.

Delområde 7

Delområde 7 ligger langs Gl. Århusvej og Egebjergvej. Se kortbilag 2. Lokalplanområdet skal være synligt fra Gl. Århusvej, da det tegner ankomsten til Horsens fra nord. I overgangen mellem Gl. Århusvej og bebyggelsen langs vejen skal der plantes mindre grupper af træer, som giver området en grønt karakter, men samtidig fastholder en åbenhed, så der sikres kig ind i området. Her skal der også etableres synlige elementer til transport af overfladevand.

Indenfor delområdet kan der opføres etageboliger, punkthuse og tæt-lav. 20 % af bebyggelsen skal opføres som alment boligbyggeri.

Der skal etableres etageboliger mellem 2 -4 etager langs Gl. Århusvej og Egebjergvej. Etageejendomme skal enten udføres som længer, der varierer i højde og med forskydninger i facaden eller som grønne terrassehuse, der er højest mod Gl. Århusvej og terrassere ned mod syd. På terrasserne kan der skabes grønne rum til ophold og med udsigt mod syd og vest. I sin overordnede form følger bebyggelsen Gl. Århusvej og Egebjergvej. Bygningerne kan fremstå varieret med forskydninger. Facaderne skal fremstå med skift i materialer og/eller med spring i facaden. Der skal ske en opdeling af facaderne for hver 10-15 meter, så der skabes en levende facader. Bebyggelsen skal trækkes tilbage fra Gl. Århusvej, så der skabes afstand til støjkilden og gives plads til mindre grupper af træer og anlæg til håndtering af regnvand på overfladen langs vejen.

Etageboligerne langs Gl. Århusvej og Egebjergvej kan enkelte steder suppleres med rækkehusbebyggelse i 2 etager. Rækkehusene skal ligesom etageejendommen udføres som længer, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende facade mod de overordnede veje. På sydsiden af etagehusene skal der indenfor delområde 4 opføres en punkthusbebyggelse eller rækkehusbebyggelse i 2-3 etager. Husene skal placeres i en grønning og have fælles friarealer.

Principsnit nord-syd - Arcvision