Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.

Hovedstruktur

Bymønster og byroller
Udgangspunktet for Horsens Kommunes bymønster er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter. Byerne opdeles i tre hovedkategorier: Hovedbyer, Mellembyer og Landsbyer. Horsens er kommunens Hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, da udvikling af en butik til områdets lokale forsyning, ved Egebjergvej vil understøtte de overordnede interesser i kommuneplanlægningen ved at understøtte Horsens som Hovedby og som attraktiv bosætningssted.

Planlægningen sker efter de overordnede principper om blandt andet at: særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet beskyttes, så de ikke forringes af byudvikling og at landskabets naturelementer i videst mulige omfang bevares og integreres i den ønskede byudvikling på en måde, der ikke forringer den naturmæssige tilstand og/eller den visuelle oplevelse af elementet.

Bosætningsstrategi 2015-2019

Differentieret udbud af boliggrunde og fokus på livet mellem husene.

I Horsens Kommunes bosætningsstrategi fremgår det at forskelligheden i udbuddet af boliggrunde, såvel geografisk, attraktions-, størrelses- og anvendelsesmæssigt skal øges. Enfamiliehuse er fortsat et primært indsatsområde i nye udstykninger.

Der skal arbejdes aktivt for at tilvejebringe særligt attraktive områder, tætte villaområder, naturudstykninger og områder til eksperimenterende boformer. Der skal i lokalplaner for nye udstykninger i højere grad styres efter struktur end efter udformning af det enkelte hus. Dvs. bebyggelsens sammenhæng med ny og eksisterende beplantning eller naturværdier, husets omfang og beliggenhed på grunden, vejrummets udformning, de nærrekreative værdier m.v.

Der skal kort sagt være fokus på livet mellem husene. Der tilstræbes større fleksibilitet i lokalplanernes bestemmelser om de enkelte huse i nye boligområder, og der skal i stedet fokuseres på de ubebyggede arealer og nærrekreative værdier samt mobiliteten til og fra området - også som cyklist og fodgænger.

Mangfoldighed i boligformer- og boligformer til flere livsfaser i lokalområderne

Horsens Kommune skal kunne tilbyde en bred vifte af boligmuligheder, for at kunne fastholde og tiltrække borgere og skabe cirkulation i den eksisterende boligmasse. Det skal i højere grad være muligt at leve i det samme lokalområde i forskellige faser af livet. Kapacitetsudbygningen af almene boliger er et skridt i denne retning. Horsens Kommune vil aktivt understøtte udviklingen ved opstilling af målsætninger for de enkelte bydele, planlægning af nye områder, omdannelse og fornyelse af eksisterende områder samt ved salg af storparceller til øremærkede formål. Der skal også gives plads til alternative boligformer i kommunen - fx med fokus på sociale fællesskaber.

Planen understøtter bosætningsstrategien bl.a. ved at fastlægge en blå og grøn struktur, som er styrende for områdets struktur. Strukturen vil skabe nærrekreative værdier for kommende beboere i området. Planen fastlægger at 20 % af 2 delområder skal anvendes til alment boligbebyggelse, så der opstår en blandet boligsammensætning af forskellige typer boliger i kommunens nye boligområder – og derigennem en mere blandet beboersammensætning. Med et bredt udbud af forskellige boligtyper gives der mulighed for at leve i området gennem mange faser af livet.

Byer i naturen og natur i byerne

Der skal i højere grad etableres natur som en integreret del af nye byområder, og der skal arbejdes for at skabe tilgængelighed fra eksisterende og fremtidige byområder til naturen. Borgernes sundhed er tæt knyttet til mulighederne for bevægelse. Blandt andet derfor er det ønsket at styrke de rekreative og fysiske udfoldelsesmuligheder i boligområderne og andre byområder. Planen sikrer, at områdets eksisterende natur og landskabsværdier fremhæves og bliver en integreret del af den nye bydel.

Klima og Energi

Horsens Kommune vil være en klima- og energibevidst kommune - både når vi optræder som serviceorganisation, myndighed eller planlægger, og når vi ser på os selv som en virksomhed i lokalsamfundet.

For at nå dette mål vil Horsens Kommune arbejde med klimaudfordringerne ved både at lægge vægt på, at reducere klimapåvirkningen og samtidigt gennemføre en overordnet planlægning, som er med til at afhjælpe de forventede følgevirkninger af klimaforandringerne.

Alt byggeri kræver forbrug af energi og anvendelse af materialer, der er mere eller mindre forurenende. Miljøbelastningen fra byggeriet kan ligge i forbindelse med opførelsen, driften eller evt. senere nedrivning. Det er derfor vigtigt, at der i byggeriet anvendes materialer, som sikrer både et sundt indeklima og en miljøvenlig bortskaffelse samt et lavt energiforbrug. Byggeriet opføres efter gældende Bygningsreglement, der tager højde for dette.

Kultur og fritid

Naturlige ”arenaer” i nye bydele og bydele, der omdannes
Formålet er fællesskab, oplevelser og motion. Naturlige samlingssteder befordrer fællesskab og oplevelser. Det foreslås, at der skabes naturlige små ”arenaer”, hvor områdets beboere kan mødes og samles til hverdag, og hvor der ved særlige lejligheder kan arrangeres småoptrædener med fx teater og musik. Herudover bør etableres enkle motionsredskaber for alle aldersgrupper til fri afbenyttelse i ”arenaerne”.

Planen vil sikre, at der skabes samlingssteder i mellem bebyggelsen, som fordrer til fælleskaber og oplevelser.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, da udvikling af nye boligområder og detailhandel vil understøtte de overordnede interesser i kommuneplanlægningen ved at skabe attraktive forhold for boliger og grobund for vækst i eller konsolidering af befolkningstallet.

Retningslinjer

Planlagt zone

Planområdet er udlagt i tillæg 32, samt i kommuneplan 2013. Lokalplanforslaget inddrager 2 mindre arealer i landzone, der endnu ikke er planlagt for. De områder, der inddrages, har været bebygget gennem mange år.

Detailhandel
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens mål og retningslinjer for detailhandel, herunder butikker til lokal forsyning.

Udenfor de afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper, kan placeres butikker til lokal forsyning. Butikker til lokal forsyning kan kun placeres efter byrådets nærmere tilladelse, hvor kommuneplanrammerne i øvrigt giver mulighed for det. For at muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik ved Egebjergvej er der udlagt en ny kommuneplanramme, der ud over at give mulighed for etablering af boliger, giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik med en butikstørrelse på 1000 m².

Redegørelse for etablering af ny dagligvarebutik ved Egebjergvej
I henhold til Planlovens bestemmelser skal der ved planlægning for nye butikker redegøres for den eksisterende detailhandel i området, herunder butiksstrukturen, butiksarealet og omsætningen i de eksisterende butikker.

Planområdet ligger over en 1 km fra nærmeste eksisterende bydelscenter langs Nørrebrogade, hvor arealrammen er på 2500 m².

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning.

Det vurderes, at der i forbindelse med etablering af første del af en ny bydel nord for Nørrestrand er et behov for yderligere dagligvarebutiksareal i området. Etableringen af en dagligvarebutik i området vurderes at være i god sammenhæng med de kommunale mål for udviklingen af detailhandlen. Placeringen er central med god tilgængelighed for alle trafikarter, og den decentrale detailhandelsstruktur udbygges. Den nye butik vil øge bydelen Nørrestrands attraktivitet som boligområde. Udbygningen af butiksstrukturen vurderes at bidrage til konkurrence og synergi butikkerne imellem.

Skovrejsning uønsket

De negative skovrejsningsområder er udpeget, hvor skovtilplantning vil være åbenlyst uforeneligt med bevarelsen af specifikke landskabstræk, for eksempel større landskabsfredninger, lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer og værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, med bevarelsen af en række specifikke beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.) samt bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser, de nationale kulturarvsarealer m.m. Der gives ikke med nærværende planlægning mulighed for skovrejsning. Lokalplanlægningen skal sikre at der planlægges for byggeri indenfor arealer udpeget til skovrejsning uønsket.

Lavbundsareal

De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at de naturlige vandstands- og afstrømningsforhold kan genskabes i området, eller som kan hindre muligheden for at styrke det vilde dyre- og planteliv i området.

Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres inden for de udpegede lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for genskabe den naturlige hydrologi i området og den heraf følgende styrkelse af det vilde dyre- og planteliv, ikke går tabt.

Ubebyggede områder inden for de udpegede lavbundsarealer i byudviklingsområder skal i videst muligt omfang søges friholdt for bebyggelse. Planen sikrer at områdets eksisterende natur og landskabsværdier beskyttes og bliver en integreret del af den nye bydels grønne områder, bl.a. ved at friholde lavbundsarealerne for bebyggelse.

Naturbeskyttelsesområde §3

Udpegede Naturområder i byudviklingsområder skal bevares og sikres mulighed for at rumme et mangfoldigt dyre- og planteliv.

Hvor byggeri sker op til udpeget naturområde, skal der etableres en frizone på mindst 25 m mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Frizonen kan tillades anvendt til offentlige stianlæg og offentlig adgang til naturområdet i øvrigt.

Det er en del af fremtidens bykvalitet, at naturområder indgår som en del af byens rekreative oplevelsesrum. Derfor er det vigtigt at opfatte eksisterende naturområder i by- og sommerhusområder som vigtige bidrag til bykvaliteten. De er vigtige grønne åndehuller i byen, såvel for dyr som for mennesker. Planen sikrer at områdets eksisterende natur og landskabsværdier beskyttes og bliver en integreret del af den nye bydels grønne områder.

Specifik geologisk bevaringsværdi

Størstedelen af området ligger i Det midtjyske Søhøjland, som er et stort og rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids Hovedopholdslinje og den Østjyske Israndslinje. De ældre Paleogene og Neogene (tidligere Tertiær) aflejringer ligger mange steder nær overfladen, og de påtræffes ligeledes i denne region. Planlægningen i området vil sikre at bebyggelsen tilpasses landskabet, derfor påvirkes de geologiske bevaringsværdier ikke af planlægningen.

Støjbelastet areal

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse inden for den fælles planlægningszone skal det ved bestemmelser og udformning i kommuneplan og lokalplan sikres, at retningslinjen overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som fx undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner.

I forbindelse med udlæggene tages der stilling til behovet for støjafskærmning og zoneopdeling af områderne med henblik på at sikre acceptable støjforhold. Ca. halvdelen af området ligger indenfor fælles planlægningszone for støj grundet trafik på Gl. Århusvej. Området indrettes så det samlede støjniveau er acceptabelt i henhold til miljøstyrelsens grænseværdier for støj.

Klimatilpasning

Regnvand skal nedsives, hvor det giver mening.

Klimatilpasningsprojekter skal udformes, så de fremmer naturindhold, menneskelig udfoldelse og æstetiske forhold.

Der er foretaget undersøgelser, der viser, at området delvist er er velegnet til nedsivning af regnvand. Området skal derfor indrettes så regnvandet nedsives lokalt eller håndteres på overfladen.

Der skal reserveres areal til håndtering af regnvand i områdets rekreative, fælles grønne områder, hvor vandet ledes ud og giver størst rekreativ værdi. Den naturlige nedsivning skal primært håndteres i områdets fælles transportveje, grøfter, trug og bassiner.