Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug
Der ligger flere husdyrproduktioner nær lokalplanområdet. Disse husdyrbrug vil i deres drift og udvidelsesmuligheder kunne blive påvirket af lokalplanen, og de vil med deres fortsatte drift også kunne påvirke beboelser indenfor lokalplanområdet. Følgende husdyrbrug ligger tættest på området: Nordre Strandvej 47, Banevej 14, Højbovej 14 og Højbovej 30. Ejendommene ligger henholdsvis 640 m, 490 m, 450 m og 460 m fra det lokalplanlagte område.
Husdyrproduktionen på ejendommene vil kunne fortsætte uændret, men de kan blive forhindret i at udvide eller ændre dyreholdet, idet byzoneområdet påfører husdyrbruget nogle afstandskrav og lugtkrav, som skal overholdes ved en udvidelse eller ændring. F.eks. har beboelser i et byzoneområde en højere grad af beskyttelse for lugt end beboelser i landzone. På Nordre Strandvej 47 er der i dag en større slagtevineproduktion (tilladelse til 143 DE), med en mindre andel af mink (15 DE), mens der på Banevej 14 er en slagtesvineproduktion med tilladelse til ca. 88 DE. De to øvrige husdyrbrug nær lokalplanområdet har ammekvæg og/eller heste. Traditionelt set kan borgere, som bor i nærheden af især svine- og mink produktioner være udsat for lugt, som kan opleves som værende generende. Der er derfor foretaget en nærmere vurdering af lugtudbredelsen fra disse 2 husdyrbrug. Der er i husdyrgodkendelse.dk foretaget en vejledende beregning af lugtudbredelsen fra de to produktioner, med udgangspunkt i den tilladte produktion på ejendommene. Der er beregnet en lugtgeneafstand på ca. 470 meter fra husdyrproduktionen på Nordre Strandvej 47 og tilsvarende ca. 610 meter fra Banevej 14 (målt fra et vægtet lugtcentrum) til det nærmeste punkt i lokalplanområdet.
Det vurderes, at der i den nordlige del af lokalplanområdet vil kunne opleves lugt fra Banevej 14, der i husdyrbrugloven defineres som værende generende for beboelser i byzone. Der er derimod ikke en påvirkning med generende lugt fra produktionen på Nordre Strandvej 47 indenfor lokalplanområdet. Beboelserne i det nordlige område af lokalplanområdet, i en afstand på ca. 100 meter fra Gl. Århusvej, vil kunne opleve lugtgener fra Banevej 14, uden at kommunen kan skride ind overfor dette, så længe svineproduktionen fortsætter uændret. Det kan dog bemærkes, at der allerede i dag ligger beboelser i byzone tættere på Banevej 14, uden at dette har givet anledning til klager fra omkringboende. Det kan også bemærkes at lugtberegningerne kun er overslagsberegninger, og at der kan være lokale forhold som gør at lugtoplevelsen er anderledes.
Landbrugspligt
Der er landbrugspligt på matr.nr.1i Hansted Hgd., Hansted og matr.nre. 4av, 9l, 10k, 11t,12aa Hansted By, Hansted.
Lokalplanens gennemførelse forudsætter at landbrugspligten ophæves på de nævnte ejendomme, jf. Lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten ophæves på erklæring fra landinspektøren ved udstykning efter lokalplanens vedtagelse.
Servitutter
Der er foretaget en servitutredegørelse af lokalplanområdet. Indenfor lokalplanens område er der tinglyst en række servitutter som enten er indarbejdet i lokalplanen eller skal aflyses ved lokalplanens endelige vedtagelse. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
Museumsloven
Horsens Museum har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet.
Arkæologi
Området nord for Nørrestrand ligger på et højt moræneplateau med stejle skrænter, der danner en brat overgang til fjorden og tunneldalkomplekset, der strækker sig ind i landet mod vest. Landskabet er dramatisk og rigt på relief, ikke mindst hvor de stejle skrænter ned mod den lavvandede fjord er furede af erosionskløfter og slugter.
Lokalplanområdets østlige del ligger på et højt plateau, der hæver sig over den fossile fjordarm. På denne del af området er registreret fem fortidsminder: To overpløjede gravhøje, en overpløjet megalit, samt to registreringer i forbindelse med etablering af gasledningen, hvor der blev gjort fund af forhistoriske genstande primært i form af flint (affald og redskaber) og keramik formentlig fra jernalder.
Høje og megalitter er beliggende på højtliggende og fremskudte partier i landskabet, der i øvrigt er af en sådan karakter, at der kan ligge flere ukendte høje og megalitter i området. Områdets topografi har i øvrigt været velegnet for alle typer aktiviteter i forhistorisk tid.
Den vestlige del af området skråner mod vest og syd mod Hansted Ådal og Nørrestrand. I det lave fjordnære område er gjort mange fund fra særligt ældre stenalder. I landskabet umiddelbart bag fjorden – på mindre plateaeuer på skrænterne – er det dog typisk fund fra yngre stenalder, der præger fundbilledet. Der er ikke registreret fund indenfor lokalplanområdet, men umiddelbart vest og syd herfor er registreret dels en enkeltgrav, dels en opsamling af fund fra yngre stenalder (skriveskrabere, flækkeskrabere og afslag) i en sænkning i en mark.
På kanten af lokalplanområdet på Nordre Strandvej ligger et fredet fortidsminde. Det fredede fortidsminder omfatter både krigergrav og vejsten.
Det vurderes, at der i hele lokalplanområdet vil være risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder. Derfor anbefales det, at der forud for anlægsarbejder inden for området foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens paragraf 25-27 for at afklare, om der skulle befinde sig skjulte fortidsminder på stedet.
Museumsloven er gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og Horsens Museum underrettes, jf. museumsloven § 27, stk. 2.
Krigergrav ved Nordre Strandvej.
Nyere tid
Planlægningen af området skal beskytte og sikre at den kulturarv som området nord for Nørrestrand er så rig på bringes i spil. Man skal således både have øje for enkeltelementer og de kulturhistoriske helheder.
Nørrestrand og området nord herfor er på mange måder unikt. De historiske rødder er righoldige og stærke og vil hvis de bruges korrekt, bidrage til at skabe et attraktivt miljø for moderne bosætning. Men området er også meget sårbart overfor store nye udstykninger.
Planlægningen skal være med til at styrke og tydeliggøre menneskets brug af landskabet gennem tiderne, og derved øge kulturmiljøets oplevelse og fortælleværdi. Dette kan dels ske gennem sikring af de bevarede kulturspor og plejen af dem under hensyn til kulturmiljøets autenticitet. Desuden bør man sikre de skjulte kulturspor, de arkæologiske fortidsminder, og sikre deres bevaring som en del af planlægnings grønne arealer.
Beskyttede jord- og stendiger
Tværs gennem området ses et ca. 1000 m langt ejerlavsdige. Diget markerer skellet mellem matr.nr. 1i Hansted Hgd. Hansted og 4av Hansted By, Hansted. Diget er beskyttet efter Museumslovens § 29 a.
Diget skal så vidt muligt bevares, dog gives der mulighed for et digegennembrud for etablering af fordelingsvejen samt et mindre stiforløb. Der skal opretholdes en bufferzone på mindst 5 m fra de nærmeste udstykninger og til diget. Evt. stianlæg parallelt med diget eller andet må ikke anlægges indenfor de nærmeste 2 m langs diget. Der må ikke plantes på selve diget eller indenfor en afstand af 2 meter fra diget.
Såfremt lokalplanens vedtagelse forudsætter tilstandsændringer af diget kræver dette en dispensation efter museumslovens § 29 j stk. 2, jf. § 29 a.
Ved vedtagelsen af nærværende lokalplan overgår diget fra landzone til byzone, og diget vil herved ikke længere være omfattet af museumslovens beskyttelse. Digets beskyttelse er derfor varetaget af lokalplanen. Efter lokalplanens vedtagelse vil alle tilstandsændringer af diget således kræve, at kommunalbestyrelsen giver en forudgående dispensation fra lokalplanen.
Lokalplanområdet set fra Gl. Århusvej.
Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter
Habitatvurdering
I henhold til habitatbekendtgørelsen §6 stk. 1-4 (bekendtgørelse nr. 188 af 26. feb. 2016) skal der foretages en vurdering af, om lokalplanen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt beskyttet område (Natura 2000-område) væsentligt, og om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter – eller ødelægge de plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter i EU).
Natura 2000
Projektområdet/planområdet ligger ca. 5,6 km fra nærmeste Natura 2000-område nr. 236 habitatområde H236, Bygholm Ådal. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af SVANA´s (Styrelsen og for Vand- og Naturforvaltning) hjemmeside: http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/ Der er vedtaget en Natura 2000-plan for Natura 2000-området. Natura 2000-planens målsætning er bindende for myndigheden og skal, jf habitatbekendtgørelsen, anvendes ved konsekvensvurdering ved myndighedsudøvelse.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder. Ifølge DCE, Aarhus Universitet er der fundet flere bilag IV-arter i området. Det drejer sig om flere arter af flagermus, padder, odder og markfirben.
Samlet vurdering
På baggrund af projektets omfang samt afstanden til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at skade arter og naturtyper væsentligt, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Kommunen vurderer endvidere, at projektet ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, idet projektarealet ikke vurderes at være yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Projektet vurderes således ikke at være i modstrid med Natura 2000-planens målsætning for området.