405 - Offentlige formål, Botilbud, Østergade, Horsens
Vedtaget
405 - Offentlige formål, Botilbud, Østergade, Horsens
Vedtaget
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til offentlige formål i form af døgninstitution/botilbud,
1.2 at sikre, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til fælles benyttelse for lokalplanområdets beboere jf. §8.6,
1.3 at ny bebyggelse udformes, så den indgår som en harmonisk del af det omkringliggende område igennem det arkitektoniske udtryk og materialevalg,
1.4 at sikre etableringen af attraktive fælles opholdsarealer og gårdrum, der understøtter et trygt mødested for bebyggelsens beboere,
1.5 at sikre bevaringsværdige træer i lokalplanområdet jf. §10.5,
1.6 at sikre beplantning i lokalplanområdet for at skabe attraktive opholdsarealer og understøtte sanselige oplevelser i bebyggelsens gårdrum jf. §§10.7-10.11,
1.7 at varetage klimahensyn, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen jf. §§10.2 og 10.14-10.15,
1.8 at varetage hensyn til klimatilpasning igennem bestemmelser om befæstelsesgrader.
Formålet med lokalplanen er at danne plangrundlaget for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres en døgninstitution, der tilpasses det omkringliggende boligområde. Området vil komme til at fremstå som en harmonisk og integreret del af den eksisterende bystruktur omkring lokalplanområdet. Der skal etableres et stiforløb i gårdrummet mellem lokalplanens bebyggelse, således at beboere kan skabe et trygt miljø i gården, hvor de kan mødes, slappe af selv eller med hinanden eller de kan gå på opdagelse på en sanselig tur rundt langs stien. Da området ligger ud til Lunden, kan der arbejdes med en eventuel, fremtidig stiforbindelse for gående ud til Lunden.
Endvidere skal lokalplanen være med til at sikre, at ny bebyggelse opføres med klimaforandringer for øje, således at boligbebyggelsen ved udformning af veje, anlæg og rekreative arealer m.v. sikres mod oversvømmelse og erosion.
2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på 'Kortbilag 1 - Lokalplanafgrænsning', og omfatter matr. nr. 599b, Horsens Markjorder, samt delvist matr. nr. 599a, Horsens Markjorder. Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 20.09.2023 udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.2 Området skal forblive i byzone.
Lokalplanområdet ligger inden for byzonen. Den gældende kommuneplanramme for området fastholder området i byzone.
3.1 Lokalplanområdet skal anvendes til offentlige formål, som døgninstitution og botilbud med fælleshus og sekundær bebyggelse.
3.2 Inden for lokalplanområdet kan der etableres anlæg til at varetage klimahensyn, i form af LAR-strukturer, som eksempelvis lavninger, regnvandsbede, grøfter og trug i grønne arealer, der indrettes og bruges til forsinkelse, opstuvning eller nedsivning af vand.
3.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin og tekniske anlæg til områdets forsyning.
For at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens ramme for området, fastsættes anvendelsen af området til offentlige formål, døgninstitution/botilbud.
Bebyggelse begrænses i §8 - 'Bebyggelsens omfang og placering' til henholdsvis to etager ud mod Østergade, for at tilpasse det i skala til den omkringliggende bebyggelse. Øvrig bebyggelse - fælles faciliteter og beboelse ned mod det eksisterende botilbud syd for lokalplanområdet, begrænses til en etage. Derved skabes der et naturligt møde i skalaen mellem den kommende og den eksisterende bebyggelse.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt. Løsningerne kan inddeles i følgende principper; Nedsivning, fordampning, lokal anvendelse og forsinkelse af vandet. Særligt løsninger som nedsivning el. forsinkelse på terræn i form af regnbede, -render og -bassiner eller fordampning fra grønne tage kan være med til løfte et områdes merværdi og understøtte den lokale biodiversitet.
4.1 Ingen bestemmelser
Ingen yderligere bemærkninger.
5.1 Der skal udlægges arealer til vejarealer/parkering, som viste principper på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold', så al trafik, kan komme sikkert ind, rundt og ud af området.
5.2 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Østergade, ved vejadgang A, som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
5.3 Der skal etableres et stiforløb mellem stiadgangene B og C inden for lokalplanområdet, som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
5.4 Vejarealer/parkeringsarealer skal medvirke til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området. Se eksempelvis figur 1 i redegørelsen til denne bestemmelse.
5.5 Ved etablering af vendeplads skal denne etableres for enden af vejen, således at risiko for bakkende køretøjer og bløde trafikanter på samme areal så vidt muligt minimeres. Hammerhovedet dimensioneres efter det største køretøj af enten flyttebil, ambulance eller handicapbus.
Veje- og parkeringsarealer skal indrettes, så de kan være med til at håndtere de større mængder regn, der kommer i forbindelse med kraftigere og hyppigere skybrud. Der kan i den forbindelse arbejdes på mange forskellige måder med både vej og parkerings areal. Der kan kigges på belægningstyper og -grader, der kan arbejder med udformning af vejprofiler og parkeringsarealer, så de er med til at lede og styre overfladevand. Her kan der være tale om, enten at lede til vand til regnbede, hvor det tilbageholdes og derigennem forsinket, eller der kan forsinkes på overfladen før det føres til afløb. I regnbede bruges vand aktivt og det kan samtidigt fordampe herfra, så det ikke belaste afløb.
Figur 1 - Illustration af princip til f.eks. håndtering af regnvand med vej- og parkeringsarealer
Ovenstående er en skitse af et principdiagram for, hvordan parkerings- og vejarealer kan være med til at håndtere og forsinke regnvand, før det afledes til kollektiv ledningsnet. Der kan f.eks. arbejdes med, at parkeringsarealer og vejsnit indrettes med fald og "naturlige" afgrænsninger, som f.eks. hævet beplantning, kantsten der kan være med til at opdæmme vandet eller regnbede i vejprofilen så vandet kan ledes her til og nedsive igennem vegetationsdækket jordlag, faskine el. lignende.
6.1 Parkeringspladser skal anlægges så de overholder længde-breddekrav.
6.2 Der må ikke etableres p-pladser på vendepladser.
6.3 P-pladser må ikke placeres nærmere kryds end 5 meter.
6.4 Der skal anlægges minimum 12 p-pladser til almindelig personbiler inden for lokalplanområdet som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
6.5 Der skal anlægges minimum 1 handicap-plads til almindelig handicapbil inden for lokalplanområdet som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
6.6 Der skal anlægges minimum 2 p-pladser til handicapbus inden for lokalplanområdet som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
Lokalplanen danner plangrundlag for, at der inden for området kan opføres en døgninstitution. Derfor afspejler bestemmelser vedr. parkering, at der i lokalplan-projektet er lavet en konkret vurdering af parkeringsbehovet. Parkeringspladser skal anlægges så de overholder de gældende vejregler.
Eventuelt kan der arbejdes med at give parkeringspladser et grønt præg som f.eks. med afskærmning af levende hegn, suppleret med opstammede træer. Se mere om dette i §10 - 'Ubebyggede arealer'.
7.1 Området skal separatkloakeres, så regn- og sanitært spildevand holdes adskilt og at al sanitært spildevand ledes ud af området.
7.2 Håndteringen af regnvand fra befæstede arealer ud over den tilladelige befæstelsesgrad skal håndteres inden for egen grund, og således, at det ikke forøger oversvømmelsesrisici eller gener i områder omkring lokalplanen. Dette kan f.eks. gøres ved LAR-strukturer til forsinkelse, nedsivning eller opmagasinering med henblik på genanvendelse. Alle øvrige ledninger og lignende skal fremføres under terræn og må ikke hindre beplantning og træer som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
7.3 Der skal etableres regnvandsbede eller -render med inspiration fra området benævnt som nr. 4 på 'Kortbilag 3.A - Fremtidig beplantning'. Bedene eller render indrettes jf. §10.15 og er skal være med til at forsinke regnvand.
7.4 Belysning af veje og stiarealer må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.5 Belysningskilder til vej- og stiarealer skal være ensartede.
7.6 Belysning af stier skal etableres som pullert belysning.
7.7 Såfremt Horsens Kommune skal overtage driften og vedligeholdelsen af vej- og stibelysning skal den tilgodese Horsens Kommunes Belysningsplan. Der skal fremsendes et belysningsprojekt til Horsens Kommune. Horsens Kommune overtager ikke gadelyset før end der foreligger et godkendt belysningsprojekt.
Området skal separatkloakeres, dvs. at regnvand og sanitært spildevand ledes adskilt i separate rør. Nyt byggeri tilsluttes eksisterende ledningsnet. Området kan håndtere regnvand op til serviceniveau i ledningsnettet.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt. Løsningerne kan inddeles i følgende principper; Nedsivning, fordampning, lokal anvendelse og forsinkelse af vandet. Særligt løsninger som nedsivning el. forsinkelse på terræn i form af regnbede, -render og -bassiner eller fordampning fra grønne tage kan være med til løfte et områdes merværdi og understøtte den lokale biodiversitet.
Figur 2 - Principillustration af vand i rør og terræn
Synlig regnvandshåndtering i boligområder er ikke blot med til at give flere facetter til bynaturen og skabe herlighedsværdier i områdets natur for beboerne. Det er også med til at synliggøre vandets vej og indflydelse på vores omgivelser.
Generelle bestemmelser
8.1 Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 90 %.
8.2 Der fastsættes en byggelinje 3 m fra det nordlige, vestlige og sydlige matrikelskel, se 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel end denne linje.
8.3 Sekundær bebyggelse, som f.eks. skure opføres efter principperne for sekundær bebyggelse vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
Boliger
8.4 Bebyggelse mod Østergade (Bygning A, se 'Kortbilag 4 - Illustrationsplan') må maksimalt opføres i to etager. Intet punkt af bygningers ydervægge eller tagflader må være hævet mere end 12 m over niveauplan/terræn.
8.5 Bebyggelse mod eksisterende botilbud (Bygning B, se 'Kortbilag 4 - Illustrationsplan') må kun opføres i én etage. Bygningshøjden til overside af tagryggen må maks. være 6 m over gulvkoten. Er det nødvendigt med en høj sokkel, gælder det, at den skal bearbejdes jf. §9.10.
Fælleshus
8.6 Bebyggelse til fælles formål, som f.eks. et fælleshus, skal opføres i gårdrummet mellem de to helårsbeboelser. Bebyggelsen må kun opføres i én etage. Intet punkt af bygningers ydervægge eller tagflader må være hævet mere end 6 m over niveauplan/terræn.
Lokalplanen fastlægger en byggelinje 3 m fra det nordlige, vestlige og sydlige matrikelskel, af hensyn til at friholde bebyggelsen fra potentiel støj fra Østergade. For at bebyggelsen fremstår som tilpasset til den omkringliggende bebyggelse er der lavet bestemmelser, der fastsætter antal etager for bebyggelsen. Bebyggelse mod Østergade må opføres i op til 2 etager. Bebyggelse der opføres ned mod det eksisterende botilbud syd for lokalplanområdet, opføres i én etage. I gårdrummet mellem de to bebyggelser til boliger, skal der opføres bebyggelse til fælles formål for de kommende beboere i form af et fælleshus.
Lokalplanområdets naturlige terræn falder i nordøstlig retning. For at sikre, at den sydlige bebyggelse mod eksisterende botilbud og nærmest naboer på Højlundsgade (Bygning B), bliver tilpasset i højde til det omkringliggende byggeri, fastsættes der bestemmelser om, at bygningshøjden måles fra gulvkoten til tagryg. Af hensyn til de kommende beboere, skal der være niveaufri adgang til bebyggelsen. Indgange i Bygning B vil på baggrund af vist bygningsrids på bebyggelsen, forventeligt komme til at ligge i kote 39,00, dog maks. kote 40,00. Det betyder at Bygning B i den vestlige ende over mod naboer, maks. vil blive 6 meter høj. Der er mulighed for, at bygningen bliver højere i den østlige ende, mod botilbuddets parkeringsareal. Ved høj sokkel skal denne inddækkes med en forskalling af tegl, jf. §9.10 og som vist på "Kortbilag 6.A - Facader".
Generelle bestemmelser
9.1 Der må ikke anvendes fibercementplader og kompositmaterialer. Undtaget herfra er fælles orienterede facader jf. §9.9, samt fælles orienterede gavle i forbindelse med forskydninger i bygningskroppen som omtalt i §9.7. De omtalte fælles orienterede gavle kan ses på facade- og gavltegningerne 'Kortbilag 6.B' og 'Kortbilag 6.D'.
9.2 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, drivhus og lignende er undtaget.
9.3 Vinduesrammer og døre skal holdes i samme, matte farve.
9.4 Sekundær bebyggelse skal opføres, så den fremstår med samme materialer, eller kombination af materialer, som bebyggelsen til fælles formål, jf. §§9.15-9.16.
9.5 Tekniske anlæg og installationer, herunder bl.a. udluftninger, skal placeres inden for bygningens volumen, f.eks. i kælder og/eller inden for tagprofil, så de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur.
9.6 Solceller skal sættes op på tagfladen eller facaden, så solcellerne fremstår som en del af bebyggelsens arkitektur. Solceller på tage og facader skal være anti-refleksbehandlede. Rammer og solceller skal have samme farve som taget el. være sorte. På tage skal de opsættes i en firkant med samme hældning som taget. På facader skal solceller opsættes i en/hele firkanter.
Boliger
9.7 Der skal ske en forsætning af bygningskroppen for maks. hver 22 m facader. Forsætningen skal være min. 0,5 m fra facade til facade. Se figur 3 i redegørelsen.
9.8 Bebyggelsens facader opføres i blanke, blødstrøgne tegl. Tegl holdes primært i rødlige nuancer. Der skal laves farveskift i facaden for hver bo-enhed, med tegl i anden farve end den primære tegl som vist på 'Kortbilag 6.A og 6.D - Facader'. Der må maks. bruges 2 ekstra farver i jordfarveskalaen, dvs. rødlige, brunlige eller gråbrune nuancer.
9.9 Bebyggelsens facader mod fællesarealer åbnes op og gøres transparente. Facader mod fælles arealer, foruden vinduer og døre, skal opføres med listebeklædning i træ, med mulighed for at kombinere med plademateriale, så facaderne fremstår i overensstemmelse med principperne vist på 'Kortbilag 6.B og 6.E - Facader'. Plademateriale skal være i samme farvenuance som vinduesrammer og døre. Træ holdes i rød- eller brunlige naturfarver. Grålig patinering af træ er forventeligt.
9.10 Synlig, pudset sokkel må have en maks. sokkelhøjde på 0,35 m fra terræn. Er det nødvendigt med yderligere sokkelhøjde, skal den skjules med en aftrappet inddækning af tegl, som vist på 'Kortbilag 6.A - Facader'.
9.11 Franske altaner skal være i metal i samme farvenuance som vinduesrammer og døre. For at skabe variation i bebyggelsens udtryk mod Østergade, skal der anvendes to forskellige typer af franske altaner, som vist på 'Kortbilag 6.A - Facader'. Franske altaner må ikke fremstå i galvaniseret stål.
9.12 Afskærmning af terrasser skal være med levende hegn eller faste hegn med begrønning. Faste hegn holdes i samme farver som vinduesrammer og døre.
9.13 Tage skal opføres som sadeltage, med en taghældning mellem 25-45 °.
9.14 Tage skal opføres i røde vingetegl. Der må etableres ovenlys vinduer i tagfladen, som vist på 'Kortbilag 4 - Illustrationsplan'.
9.15 Taget skal udføres med brandkamme for hver bo-enhed i bebyggelsen. Brandkamme i forbindelse med forsætningen af bebyggelse, jf. 9.8, skal være mere fremtrædende end de øvrige brandkamme. Se facadeopstalter vist på 'Kortbilag 6.A og 6.D - Facader'.
Fælleshus
9.16 Facader åbnes op og gøres transparente. Facader mod fælles arealer, foruden vinduer og døre, skal opføres med listebeklædning i træ, med mulighed for at kombinere med plademateriale, så facaderne fremstår i overensstemmelse med principperne vist på 'Kortbilag 6.C - Facader'. Plademateriale skal være i samme farvenuance som vinduesrammer og døre. Træ holdes i rød- eller brunlige naturfarver. Grålig patinering af træ er forventeligt.
9.17 Tage skal være flade, herunder også tage på carporte, garager og skure.
9.18 Tage skal opføres som grønne sedumtage.
Lokalplanen arbejder aktivt med at bebyggelsen tilpasses både de omkringliggende bygninger, men også, at bebyggelsen understøtter en tryg hverdag for de kommende beboere. Bebyggelse opføres derfor i maksimalt to etager, hvor boliger og fælles faciliteter deles ud på flere bygninger, der tilpasses det omkringliggende i skala, materialevalg og farver.
For at skabe dynamik i bebyggelsen og hjælpe med at bringe bebyggelsen ned i skala, skal der ske en forskydning, også kaldet forsætning, af bygningskroppe og facader for maks. hvert tredje lodrette skel i bebyggelsen. Dette er med til at sikre, at facaden brydes op i mindre flader, der er med til at forbedre oplevelsen af arkitekturen. Forsætninger kan ske hyppigere end for hvert tredje lodrette skel i bebyggelsen, se eksempelvis figur 3 herunder.
Figur 3 - Illustration af princip for forsætning i facader
Projektet har arbejdet med en tydelig aflæsning af facaderne i forhold til, om de er private og lukkede eller om de er offentlige og åbne, samt gradueringen fra det ene til det andet. Materialernes tyngde og udtryk er blevet brugt som et aktivt redskab til at lykkedes med dette. Boligernes private og lukkede facader opføres primært i tegl, hvorimod de offentlige og åbne facader ved fælles arealer, funktioner og indgange bliver åbnet og gjort transparente med henholdsvis store glaspartier og listebeklædning. Listebeklædning bruges aktivt til at fortætte eller åbne facaden op således, at der er størst afstand mellem listerne ved indgange og derefter fortættes afstanden mellem lister gradvist mod private vinduer.
Ny bebyggelse tilpasses det omkringliggende, ved at der fastsættes bestemmelser om skala, materialevalg og farveskala. Al ny bebyggelse inden for lokalplanområdet opføres primært med facader i røde tegl. Røde tegl er den type af facade der forekommer mest i lokalplanområdet. Bebyggelse der opføres til boliger skal opføres med tage i enten røde tegl eller grønt sedumtage og bebyggelse til de fælles formål kan kun opføres med grønt sedumtag. Sekundær bebyggelse skal opføres i materialer og formsprog der skaber en tydelig, visuel sammenhæng med bebyggelsen til de fælles aktiviteter.
Ved at arbejde med at åbne facaderne op omkring de fælles faciliteter og på boligsiderne ind mod gårdrummet, skabes der et rum, hvor beboere kan udforske 'Sansestrøget' og mødes med naboer og venner i trygge rammer.
Generelle bestemmelser
10.1 Inden for den enkelte ejendom må befæstelsesgraden ikke overstige 0,30. Den maksimale befæstelsesgrad skal overholdes på matrikelniveau. Overskrides befæstelsesgraden skal der etableres intern forsinkelse af regnvandet før det tilsluttes kloak.
10.2 Der skal reserveres plads til intern forsinkelse af regnvandet, hvor en del skal være på terræn jf. 10.10 og er der behov for yderligere kan det ske i faskiner under jorden.
10.3 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 1 m i forhold til eksisterende terræn og nærmere skel end 0,5 m. Undtaget herfra er dog terrænregulering ud mod vejskel mod Østergade, samt overkørsler, vejanlæg og LAR-strukturer, som f.eks. lavninger, regnbede, grøfter og trug i grønne arealer, der indrettes og bruges til forsinkelse, opstuvning eller nedsivning af vand.
Beplantning og regnvandshåndtering
10.4 Forarealet mellem bebyggelsen og Østergade skal bearbejdes med belægning og beplantning i overensstemmelse med principperne vist på 'Kortbilag 5.B - Materialer'.
10.5 Den eksisterende beplantning vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold' må ikke fjernes. Beplantning må ved almindeligt vedligehold beskæres, forynges og suppleres med nye træer og buske. Ønskes træer vist som "Eksisterende træer der bevares" på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold' fældet, kan dette kun ske med forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
10.6 Fældes træer jf. §10.5, vist på som "Eksisterende træer der bevares" på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold', skal disse erstattes med nye træer jf. §10.7-10.8 på en bedre egnet placering inden for lokalplanområdet.
10.7 Der skal som minimum etableres nye træer og beplantning som vist på 'Kortbilag 3.A - Fremtidig beplantning'. Træernes stamme skal ved plantning være minimum 14-16cm i stammeomkreds, målt en meter over terræn, for at fremskynde et veletableret udtryk i beplantningen.
10.8 Beplantning skal være af hjemmehørende arter fra den Østjyske Region. Se eksempel-liste i redegørelsen.
10.9 Alle planter, træer og buske skal sikres gode vækstbetingelser.
10.10 Langs den interne sti, benævnt som "Sansestrøget" på 'Kortbilag 4 - Illustrationsplan', skal der etableres klynger/bede af forskellige typer af beplantning, samt belægninger og regnvandshåndtering, der understøtter de sanselige oplevelser langs stien, se den principielle nummerering på 'Kortbilag 3.A - Fremtidig beplantning'.
10.11 Plantezoner, som vist med principper på 'Kortbilag 3.A - Fremtidig beplantning', skal beplantes så de medvirker til at skabe en afskærmning af lokalplanområdet og sikrer mod indbliksgener. Beplantningen kan laves som buskads eller staudebede, dog jf. §10.8.
10.12 Parkeringspladser kan eventuelt afskærmes af beplantning, som f.eks. levende hegn og/eller opstammede træer, jf. §10.8.
10.13 Træer ved p-pladser skal placeres, så de ikke er til ulempe for oversigten til vejen, når der bakkes ud fra p-pladserne.
10.14 Håndtering af ekstrem regn skal ske i henhold til vandhåndteringsplanens princip, jf. 'Kortbilag 7 - Vandhåndtering'.
10.15 Lavninger, regnbede, grøfter og trug i grønne arealer og lignende LAR-strukturer, til håndtering af regnvand jf. §10.2, skal på terræn etableres så de fremstår som en naturlig del af områdets indretning og beplantning.
For områdets ubebyggede arealer gælder det generelt, at der ikke må terrænreguleres med mere end +/- 1 m og ikke nærmere skel end 0,5 m. Dette er for at tage hensyn til og bevare det eksisterende terræn så vidt muligt. Undtaget fra dette, er terrænreguleringer som skal laves i forbindelse med, at der etableres eventuelle overkørsler, vejanlæg eller lavninger, regnbede og lignende LAR-strukturer, til regnvandshåndtering inden for området.
Terrænregulering ud mod vejskel ved Østergade i forbindelse med etablering af redningsarealer er undtaget lokalplanens bestemmelser om terrænregulering mod skel.
Beplantning og regnvandshåndtering
For at skabe sammenhæng mellem lokalplanområdet og det omkringliggende skal beplantning tage inspiration i eksisterende træer og buske i området. Ny beplantning skal som minimum være af hjemmehørende arter, da de er med til at understøtte og styrke områdets biodiversitet. Hjemmehørende arter agere som både spisekammer og skjulesteder for områdets naturligt forekommende dyreliv.
Af hjemmehørende træer og buske som også er at finde i nærområdet kan f.eks. nævnes:
Den enkelte ejendom må ikke befæstes med mere en 30 % af ejendommen. Befæstes ejendommen med mere end 30 %, dvs. bebygges eller belægges arealer med en tæt overflade, således at regnvand ikke naturligt kan nedsive, skal regnvand forsinkes inden for den enkelte ejendom. Det skal sikres, at regnvandsledningen ikke overbelastes med overløb nedstrøms til følge, eller at regnvandet kan tilbageholdes, forsinkes og/eller nedsives internt ved f.eks. bruge af LAR-strukturer.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt.
Regnbede, lavninger eller grøfter/trug til håndtering og ledning af regnvand inden for lokalplanområdet skal udformes og bearbejdes så de får en landskabelig værdi i området. Dvs. at terræn reguleres med bløde jævne fald, at eventuelle regnbede og lavninger laves med beplantning. Beplantning skal være hjemmehørende arter, der er egnet til at stå vådt i perioder. Grøfter og trug kan gøres interessante med beplantning og f.eks. sten til at skabe slyngninger og synliggøre vandets vej igennem terrænet, samt være med til at skabe nye habitatmuligheder for dyr og planter, der trives bedst i våde miljøer.
11.1 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
11.2 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser jf. §§10.2 og 10.14.
11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før beplantningerne som nævnt i §§10.5-10.11 er etableret.
11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er etableret et fælleshus som beskrevet i 'Lokalplanens formål' og §8.6 og §§9.16-9.18, samt fælles opholdsarealer, veje, stier og parkeringspladser, som nævnt i §§5, 6 og §10.10-10.12.
Før bebyggelsen kan tages i brug af beboere skal de forhold, der er henvist til i disse paragraffer være etableret. Dette er med til at sikre, at området tages i brug som et veletableret og imødekommende område for de nye beboere.
12.1 Ingen bestemmelser.
Ingen yderligere bemærkninger.
13.1 Ingen bestemmelser.
Ingen yderligere bemærkninger.
14.1 Ingen bestemmelser
Ingen yderligere bemærkninger.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Ingen yderligere bemærkninger.