Politikker og strategier

Rum for mennesker - Arkitekturpolitik

Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse af den ændre sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt, og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og den udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.

Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.

For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.

Du kan læse og downloade Arkitekturpolitikken i sin helhed på følgende link - 'Rum for Mennesker - Arkitekturpolitik i Horsens Kommune'.

Styrk hele Horsens

Ved at der gives mulighed for, at der kan opføres boliger til et botilbud, sikres der diversitet i området og forskellige bosætningsmuligheder for borgere i kommunen. Projektet er derved med til at give flere, med særlige behov, mulighed for at bosætte sig tættere på familie og venner inden for kommunen. Den bynære placering styrker ligeledes mulighederne for, at beboere kan bruge byen aktivt. 

Dette kan være med til at styrke Horsens Kommunes samlede tiltrækningskræft, især for familier, der kan have brug for et botilbud. 

Vær en god nabo

Ved at tilpasse ny bebyggelse, så det bliver en naturligt del af den eksisterende bebyggelse, igennem materialevalg, farver og skala. Projektet arbejder bevidst med at skabe fællesskaber for nye beboere inden for lokalplanområdet, samt tydelige overgangszoner i bebyggelsen både indad og udadtil. Facadernes materialitet skal afspejle graden af åben- og tilgængelighed. Fællesskabet for områdets beboere skabes igennem et fælleshus samt et mangfoldigt gårdrum, der byder på oplevelser for alle sanser. 

Derudover er der tænkt regnvandshåndtering ind i projektet, således at det ikke er til gene for andre udenfor lokalplanområdet. Regnvandshåndteringen kan udføres, så den er med til at bidrage til de sanselige oplevelser i gårdrummet og understøtter den lokale biodiversitet.

Byg til hverdagslivet

Ved at forstå brugerne former projektet sig, så det skabe en tryg hverdag omkring de kommende beboere. Bebyggelsen centrerer sig omkring fælleshuset og det sanselige gårdrum, der bliver trygge rammer for både hverdagslivet, besøgende og festlige begivenheder. De mange sanselige oplevelser i gården er med til at skabe herlighedsværdier og berige hverdagen. Placeringen tæt på Lunden understøtter og giver mulighed for, at besøgende og beboere i botilbuddet let kan gå en tur i grønne omgivelser.

Derudover arbejdes der med kvalitetsmaterialer og at skabe et sundt indeklima og godt lysindfald i de enkelte lejligheder. Dette er med til at sikre et robust projekt, som beboere kan have glæde af mange år ud i fremtiden. 

Biodiversitetsstrategi

Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunens arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten, ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.

Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper, der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.

Du kan læse og downloade Biodiversitetsstrategien i sin helhed på følgende link - 'Biodiversitetsstrategi 2020 - En rigere natur i Horsens Kommune'.

Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien

Der er udpeget store, karakteristiske løvtræer med lokalplanen, som skal bevares i forbindelse med realiseringen af projektet, af hensyn til områdets flora og fauna. Derudover er dette også med til at sikre, at området fremstår veletableret, når de første beboere flytter ind. Hvis træer og buske ikke kan blive stående, ses det gerne, at de bliver omplaceret i stedet for at blive kasseret til fordel for ny, ung beplantning. 

Lokalplanen arbejder med, at der fastsættes bestemmelser om at beplantningen skal være af hjemmehørende arter, der også er naturligt forekommende i området. Det er med et styrke og understøtte den eksisterende fauna. Der er i redegørelsen til §10 - 'Ubebyggede arealer' listet forslag til træer og buske, som har værdi for faunaen både som spisekammer og skjulesteder, for de mindre insekter, pattedyr og padder.

Urter, buske og blomster til Sansestrøget i gårdrummet bør ligeledes, så vidt muligt, findes blandt hjemmehørende arter, der kan være med til at understøtte en diversitet i blandt bier, insekter og sommerfugle.

Der opfordres til, at regnvandshåndteringen på terræn udformes og bearbejdes, så det får en landskabelig karakter og derigennem kan skabe habitatmuligheder for flora og fauna, der trives bedre i vandlidende omgivelser.

Klimaplanen

Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.

Klimaplanen samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter Horsens Kommune og Byrådets ønske om at arbejde mod at blive klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.

Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transpor, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.

Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og-tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov.

Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtigt samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med  lokalplaner, i det der arbejdes med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.

Du kan læse og downloade Klimaplanen i sin helhed på følgende link - 'Klimaplan 2022-2026'.

 

Lokalplanens forhold til Klimaplanen

Lokalplanen opfordrer til, at der bruges kvalitetsmaterialer til projektet, der sikrer, at byggeriet er robust og står længe til glæde for mange beboere fremover. Der kan overvejes genbrugstegl til boligerne, da det er med til at bringe patina og karakter ind i bebyggelsen fra den første sten er lagt. 

Lokalplanen giver derudover mulighed for, at regnvandshåndteringen skal ske på terræn. Ved at arbejde med vandet på terræn bliver det en synlig og foranderlig del af hverdagen og er derigennem med til at skabe større bevidsthed omkring vandets vej og kvaliteter i by- og gårdrum. Derudover kan vand på terræn være med til at understøtte biodiversitet i grønne områder.