Affald

Renovation

Affaldshåndtering og renovation skal følge de til enhver tid gældende regler iht. Horsens Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Boliger samt kommunale institutioner skal tilmeldes en kommunal affaldsløsning i form af beholdere/containere på hjul eller nedgravet. Her skal derfor normalt kunne komme en renovationsbil ind på området og vende – jf. vejdirektoratets vejregler vedrørende vendepladser. Der er aftalt en anden løsning i forbindelse med udarbejdelsen af projekt og lokalplanen. Se derfor til højre for her, under "Specifikt for lokalplanområdet". 

Kommende national sortering

Byrådet har okt. 2022 besluttet at med implementering af det nye affaldssystem vil sorteringen ske i fem forskellige rum. De to eksisterende affaldsbeholdere blive derfor skiftet ud med tre nye affaldsbeholdere til indsamling i følgende sortering:

Beholder 1: Todelt til madaffald og restaffald
Beholder 2: Todelt til drikke- og fødevarekartoner/plastaffald og glas-/metalaffald
Beholder 3: Udelt til pap-/papiraffald

Hvis der anlægges nedgravede affaldscontainere, skal Horsens Kommune kontaktes for at planlægning og etablering sker korrekt.

Specifikt for lokalplanområdet

Renovation fra både eksisterende botilbuds-boliger og de kommende boliger afhentes ved Østergade. Dette forudsætter, at affaldssorteringen foregår i container på fire hjul, samt at adgangsvejen til at afhente affaldscontainer overholder de hertil gældende krav. 

Der laves en pedelordning, som sørger for at bringe containere ud til Østergade i forbindelse med tømning. Bliver dette ikke muligt, må renovationsmedarbejderne maksimalt gå 70m fra vejkant/hvor renovationsbilen holder for at afhente den ovennævnte container størrelse.