Lokalplanen udarbejdes primært med henblik på, at sikre Industrimuseets udvidelsesmuligheder samt for at give mulighed for opførelse af etageboliger i Ny Havnegade.
Danmarks Industrimuseum er i dag et levende hus med mange besøgende og en stor berøringsflade med samfundet i form af projektsamarbejder og lejemål for både kultur og erhverv. Helhedsplanen anviser rammerne for en udvidelse af museet med ny central bygning ”Tank 1”, nyt parkeringshus "Tank 2" samt en forskønnelse af selve museumsområdet.
Ved at lukke hullet mod Ny Havnegade med en ny boligbebyggelse fremstår museumsområdet som et mere veldefineret rum, der tænkes opgraderet og forskønnet så det forvandles til et offentligt tilgængeligt, rekreativt område for museets gæster og byens borgere. Organiseringen skaber bedre adgangsforhold for Industrimuseet dels fra Gasvej, dels fra en ny forplads ud mod Niels Gyldings Gade, der binder museumsområdet sammen med Nordhavnen. Alt kørende trafik til og fra museumsområdet skal foregå via Gasvej. Industrimuseet suppleres med en ny, fritliggende bygning i 3-4 etager ”Tank 1”, som ud over ankomst-, café-, og uddannelsesfaciliteter vil huse et nyt pengemuseum og andre museumsfaciliteter.
Bygningen vil med sin skulpturelle, runde form fremstå som et nyt, præcist og iøjnefaldende indslag i museumsparken, og arkitekturen skaber en ny dynamik i samspil med tyngden og detaljeringen i de eksisterende museumsbygninger.
Et nyt parkeringshus, "Tank 2", med fire dæk tager arkitektonisk afsæt i de gastanke, som oprindeligt lå på grunden: I lighed med ”Tank 1” fremstår parkeringshuset således som en rund, karakterfuld form, men her med et både mere industrielt præg og en stærk park-karakter i kraft af facadebegrønning. Ved at placere parkeringshuset i den østlige del af grunden sikres der god visuel kontakt til ”´Tank 2” fra krydset Gasvej / Niels Gyldings Gade. Herfra er der adgang til pladsen, der skaber forbindelse mellem museumsområdet og nordhavnen.
Helhedsplanen lægger både op til at etablere nye moderne boliger, der med detaljering og skala indpasser sig i kvarteret, og samtidig danner en helhed med de intentioner, der i sin tid formede Ny Havnegade, en arkitektonisk bearbejdning af museumsområdet, og etablerer to nye signifikante og beslægtede bygningsvolumener, der hver for sig skaber ny synlighed i byen og trækker tråde tilbage i områdets historiske kontekst.
Ubebyggede arealer
I planlægningen for en udvidelse af Industrimuseet har det været vigtigt at fokusere på, hvordan museumsområdet udformes, så det forbindes med midtbyen og havnen.
I lokalplanens syd-vestlige del placeres en plads ud mod Niels Gyldings Gade, der binder museumsområdet sammen med Nordhavnen. Pladsen danner ankomsten til museumsområdet fra sydvest og skaber forbindelseslinjer mellem industrimuseet og nordhavnen. Fra pladsen er der god visuel og fysisk kontakt til områdets centrale funktioner.
Gennem lokalplanområdet etableres en nord-syd gående forbindelse mellem Niels Gyldings Gade og det eksisterende Industrimuseum. Forbindelsen udformes som et bymæssigt offentligt rum, defineret i form af områdets historiske bygninger, belægning, beplantning, belysning, inventar m.m. Pladsen og forbindelseslinjerne mellem bebyggelsen indrettes med spændende og varieret beplantning og belysning, som skaber gode opholdsmuligheder for både museets gæster og offentligheden. Planlægningen af uderum skal tage højde for funktioner, lys/skygge forhold, skala, placering (stedet/omgivelser), bevægelse og kik i forhold til den omkringliggende by.
Belægninger
Adgangsforhold for Industrimuseet er dels fra Gasvej, dels fra en ny forplads ud mod Niels Gyldings Gade, der binder museumsområdet sammen med Nordhavnen. Pladsen skaber forbindelse mellem industrimuseet og nordhavnen. Fra pladsen er der god visuel kontakt til den nye bygning med pengemuseet.
Arealerne foran Industrimuseets hovedindgang er anlagt med brosten, bordursten/granitfliser og stenmel. Arealet uden for byggefeltet skal udformes som en åben plads med fast belægning og / eller åben belægning. Den åbne belægning kan udføres i stenmel og eller grus (som "Slotsgrus") Der skal som supplement til belægningen anlægges bede med bunddække, som f.eks. Vintergrøn (Vinca), Småbladet efeu (Hedera helix ”Hevil”), Storbladet efeu (Hedera hibernica ”Hestor”) og Kranstop (Stephanandra incisa). Bunddække kan suppleres med forårsløgvækster.Pladsens vekslende udformning i form af belægninger, plantebede og træer skal naturligt lede publikum rundt i og igennem området. Der etableres en tværgående stiforbindelse, som også binder området naturligt sammen med Ny Havnegade. Se kortbilag 4 og 5.
Beplantning
Arealerne foran hovedindgangen til Industrimuseet er beplantet med lindetræer og bøgepur/-buske. Det øvrige museumsområde og pladsen mod Niels Gyldings Gade skal etableres med beplantning i form af enkeltstående træer, træer i grupper og rækker. Træerne skal være med til at danne rum. Træerne kan være arter som: Sølvpoppel (populus alba), Eg (quercus), Sølvløn (acer saccharinum), Hvidtjørn (crataegus laevigata), Røn (sorbus latifolia “Atro”) og Naur (acer campestre).
Der skal som supplement til belægningen anlægges bede med bunddække, som f.eks. Vintergrøn (Vinca), Småbladet efeu (Hedera helix ”Hevil”), Storbladet efeu (Hedera hibernica ”Hestor”) og Kranstop (Stephanandra incisa). Bunddække kan suppleres med forårsløgvækster.
Langs Niels Gyldings gade skal der plantes grupper af træer, der forskydes i forhold til hinanden, trægrupperne suppleres af en variation mellem af bunddække og belagte flader, så der skabes en åben og grøn overgang til Niels Gyldingsgade og Havnen.
Arealet mellem etageboligerne og fortovet anlægges som forhaver med beplantning og eventuelt fast belægning.
Arealet mellem etageboligerne og museumsområdet anlægges med parkering og beplantning. I skellet mellem etageboligerne og museumsområdet etableres enten et fast hegn/mur der begrønnes eller et levende hegn.
Belysning
Belysningskilder skal fremstå med ensartet belysningsarmatur. Lyssætningen er et vigtigt element for området, som bidrager med at højne kvaliteten og oplevelsen i området. Belysningen skal desuden være med til at fremhæve særlige steder og tryghed i området. Lokalplanen beskriver grund- og effektbelysning. Grundbelysning er den belysning af veje, stier og byrum, som er en forudsætning for, at man kan færdes trygt og sikkert gennem området. Effektbelysningen er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, en detalje eller skaber en særlig stemning.
Skitse over lokalplanområde med fremtidig bebyggelse.