Eksisterende lokalplaner

Området er i dag omfattet af Lokalplan nr. 151, "Lokalplan for Danmarks Industrimuseum, Horsens, på de tidligere gasværksarealer". Den gældende lokalplan har bestemmelser om bevarelse af ejendommens bevaringsværdige bygninger samt deres anvendelse og rummer også mulighed for udvidelse af museet. Museets og kommunens ønsker for området om henholdsvis udvidelse og forskønnelse af Ny Havnegade ved opførelse af etageboliger kan dog ikke rummes i den eksisterende lokalplan. Nærværende Lokalplan 2016-28, Udvidelse af Industrimuseet, Horsens sikrer de aktuelle ønsker og sikrer fortsat med bestemmelserne bevarelsen af de bevaringsværdige bygninger.

Lokalplan 151 aflyses i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Lokalplanområdet er også delvist omfattet af Temalokalplan 150 - Skilte og facaderegulering. Lokalplanen regulerer udformningen af skilte og facader i Horsens midtby og langs de vigtigste indfaldsveje. Lokalplan 150 er fortsat gældende for lokalplanområdet.