Beliggenhed & eksisterende forhold

Beliggenhed

Lokalplanområdet ligger i et af de ældste områder i Horsens midtby - tæt på havnen midt i et større boligområde, hvor etageboliger og tæt lav boliger er fremherskende. Lokalplanområdet er ca. 1,5 ha og afgrænses mod nord af den tætte bymæssige bebyggelse, mod vest af Gasvej, mod syd af Niels Gyldings Gade og mod øst af Ny Havnegade.

Eksisterende forhold

Ny Havnegade

Ny Havnegade eller ”den engelske gade” er et vigtigt historisk spor i Horsens med store arkitektoniske kvaliteter. Inspirationen fra de engelske havebyer er tydelig i gadens karakter: Byggeforeningshusene ligger skulder ved skulder med både for- og baghaver, og visionen om den gode arbejderbolig med lys og luft fornemmes tydeligt den dag i dag. Arkitekturen danner en charmerende helhed i gaden, hvor hvert hus via detaljering og farveholdning har sit eget præg og udtryk indenfor de rammer, som i sin tid blev formuleret af byggeforeningen.

Ud over husenes kvaliteter er gadens beliggenhed i byen, og forløbet fra Lunden i nord til Horsens havn mod syd, med til at gøre den til et af de mest attraktive steder at bo i Horsens.

I dag fremtræder den nederste sydvestlige del af Ny Havnegade som et ”hul” i gaden.

Ny Havnegade set fra nord.

Ny Havnegade set fra syd - Den gule garage kan erstattes af ny boligbebyggelse.

Karakteristisk bebyggelse i Ny Havnegade med rig detaljering i facaden og forhave mod vejen.

Ny Havnegade set fra Niels Gyldings Gade i syd.

 

Industrimuseet

Industrimuseet er placeret i det gamle, smukke elektricitetsværk på Gasvej. Bygningerne er fra 1906 og er tegnet af Arkitekten Viggo Norn.

Følgende citater er et udpluk fra museets rapporter:

"I 1975 stod Horsens gamle elektricitetsværk overfor at skulle nedrives. Med professor Otto Norn som inspirator og foredragsholder åbnede Arbejder-, Håndværker- og Industrimuseet d. 1. maj på Gasvej".

"Horsens Kommune valgte at bruge nedrivningsmidler til opbygning i stedet, og borgere og organisationer i Horsens samlede penge ind, således et specialmuseum for den nye industrihistorie kunne åbnes i en af landets fineste industribyer".

"Statsanerkendelse fik museet i 1984. Siden har museet udviklet sig til landets eneste museum af sin art, der samler alle aspekter fra håndværker- og industrisamfundet siden 1850 under et fælles tag. Industrimuseet har med sin etablering som privat selvejende museum et bagland og en bestyrelse, der omfatter medlemmer fra arbejdsmarkedets parter DA og LO, Amt og Kommune samt fra en række organisationer med fingeren på pulsen i et moderne samfund".

Museet har således siden 1977 holdt til i de gamle elbygninger og desuden i 3 små byhuse, der ligger umiddelbart ved siden af hovedbygningerne. Disse byhuse er indrettet som arbejderboliger fra 1880 -1998 og indgår i museets udstilling. Gasvej 17 har tidligere været benyttet som forvaltningsbygning for elværket.

Museet øgede i begyndelsen af 1990´erne aktiviteterne og fik derfor hurtigt pladsmangel. På samme tid havde kommunen trappet sine aktiviteter på gasværksgrunden ned. Gasvej 16 blev brugt til lager for belysningsvæsenet. Da kommunen planlagde at samle sine aktiviteter på et større fællesområde, var det oplagt at overveje, hvad arealerne fremover kunne bruges til.

Efter en del forhandlinger fik museet overdraget først brugsretten og senere også arealerne på visse fastsatte vilkår.

I 1999 begyndte museet at tage arealernes øvrige bygninger i brug. Arkitekt Viggo Norns kontorbygning for Gasværket benyttes til udstillinger og andre aktiviteter tilknyttet museet. Bygningen fik 1998 nye vinduer mod nord og vest efter at have været blændet af i en årrække. Oprindeligt havde huset småsprossede støbejernsvinduer. De nye vinduer er udført i samme udformning, men i træ.

Foto af Industrimuseet.

Industrimuseets aktiviteter
Industrimuseet har siden 1975 fungeret som et mere traditionelt museum med faste særudstillinger om industrisamfundets udvikling de sidst 150 år. De sidste år har museet udviklet og udvidet sine aktiviteter.

Gamle håndværk bliver demonstreret og formidlet videre i arbejdende værksteder. Et litografisk værksted og en glaspuster har permanente værksteder på museet. Foredragssal og café ("Café Gaslight") anvendes til konferencer og andre arrangementer og skoler og besøgsgrupper "oplever fortiden". I samarbejde med Horsens Kommune jobcentret, har Industrimuseet åbnet "Klædeskabet". En forretning med tøj fra svundne tider. Besøgende kan prøve tøj fra forskellige tidsperioder og blive fotograferet. Der afholdes også Musik- og andre kulturarrangementer på museet.

Af overdragelsesbetingelserne fremgår det, at ejendommen kun må bruges til museumsformål, kulturelle formål, uddannelsesformål og mindre erhverv i tilknytning til kultur- og uddannelsesformål. Dette er fortsat en betingelse for udvidelsen af museet, at aktiviteter skal have relation til museets udstillinger.

Støj

Lokalplanområdet ligger delvist indenfor den fælles planlægningszone for støj i Kommuneplan 2017. I udpegningen indgår støj fra overordnede veje i Horsens By og støj fra virksomheder.

Støjniveauet langs Niels Gyldingsgade overskrider i dag grænseværdien for vejstøj for boliger på facader af tilgrænsende bebyggelser. Derfor fastsættes krav til overholdelse af indendørs grænseværdier for støj. Der skal endvidere kunne anvises velbeliggende udendørs opholdsarealer med et støjniveau, der overholder miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at støjkravene skal dokumenteres overholdt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse af ny bebyggelse.

I lokalplanområdets nærhed ligger eksisterende aktive og lukkede erhverv. Syd for Niels Gyldings Gade, på den anden side af havnebassinet, ligger erhvervshavnen som fortsat er aktiv. Arealerne er derfor udsat for miljømæssige påvirkninger, som primært er støj fra havnens virksomheder og deres aktiviteter på havnearealerne i forbindelse med lastning og losning af skibe. Grundet afstanden til havnen vil havnens aktiviteter ikke overstige Miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved boligerne i Ny Havnegade.