Miljørapport

Sammenfattende redegørelse

Lov om miljøvurdering

I henhold til miljøvurderingslovens § 13 skal myndigheden ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende redegørelse.

Den sammenfattende redegørelse, skal belyse følgende emner:

 

  • hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og
  • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
  • hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og
  • hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger, som planerne vil have på miljøet.

 

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger, er indsat i det følgende, indeholder redegørelse for de første og de to sidste af de fire emner. Herudover er det i det ikke-tekniske resumé beskrevet, hvordan miljørapportens konklusioner er taget i betragtning. Emnerne er mere dybdegående beskrevet i miljørapporten.

I afsnittet herunder er der redegjort for hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning.

Udtalelser fra offentligheden, indkommet i forbindelse med høringen af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg og miljørapport.

Planforslagene og den tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring i perioden den 31. Marts til 26. maj 2020.

Der er i forbindelse med høringen indkommet to høringssvar.

Et fra en privat nabo og et fra en række beboerforeninger i området.

Det ene af høringssvarene er rettet mod planlægningen i sin helhed, mens det andet høringssvar, udover planlægningen også indeholder en bemærkning til miljøvurderingen.

De indkomne bemærkninger handler hovedsageligt om de trafikale- og parkeringsmæssige forhold i forbindelse med planlægningen for Horsens Statsskoles udbygning. Men der er også bemærkninger til placering af de nye bygninger og de, som konsekvens heraf, planlagte nedrivninger af bevaringsværdige huse på skolens grund.

I forhold til trafik- og parkeringsforholdene drejer bemærkningerne sig om, hvorvidt der ved udbygningen og de planlagte og beskrevne tiltag i tilstrækkelig grad skabes sikre løsninger og det nødvendige antal p pladser til parkeringsbehovet i den fremtidige situation.

I bemærkningerne henviser indsigere til, at der allerede i dag opleves gener i form af diffus parkering i området, samt kødannelse i spidsbelastningsperioder. Det er denne bemærkning, der er rettet mod miljøvurderingen.

Begge høringssvar indeholder konkrete forslag til planlægningen af trafik- og parkeringsforhold. Herunder forslag om krav til flere p pladser på skolens grund samt parkeringspladser og kiss-and-ride anlæg udenfor lokalplanområdet. Der er også forslag til ekstra vognbaner i et kommende kryds.

I forhold til placeringen af nye bygninger og nedrivningen af de to bevaringsværdige huse (SAVE klasse 3), udtrykkes dels ærgrelse over nedrivning, dels bekymring om balancen i området. Indsiger foreslår en anden placering af bygninger i området.

Alle indkomne bemærkninger og forslag er blevet konkret vurderet, men har ikke ført til ændringer i lokalplanen eller kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse af planerne.

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger

Miljøvurderingen omfatter Forslag til lokalplan 325 og kommuneplantillæg nr. 17 for Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens.

Miljøvurderingen er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da planlægningen er omfattet lovens § 8, stk. 2 nr. 2.

Sammenfatningen i dette afsnit er et resumé af miljørapportens efterfølgende miljøvurdering af de enkelte emner vedrørende:

  • Kulturhistoriske værdier
  • Fredede og bevaringsværdige bygninger
  • Støjbelastede arealer
  • Trafikbelastning (kapacitet)
  • Trafiksikkerhed
  • Visuel påvirkning (udsigt og indblik)
  • Skygge
  • Bilag IV arter og § 3 områder

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i ændringerne af det eksisterende plangrundlag.

Med planforslagene gives der mulighed for en udvidelse af Horsens Statsskole, og dermed ændringer i det eksisterende kulturmiljø, nedrivning af bevaringsværdige bygninger, fortsat anvendelse af udearealer der er støjpåvirkede, udvidelse af skolens kapacitet i form af flere elever og personale, opførsel af ny fløj langs boligvej samt flytning af en sø.

Miljøstatus, konsekvenser og afbødning, samt alternativer og overvågning

Kulturhistoriske værdier og fredede og bevaringsværdige bygninger

Horsens Statsskoles eksisterende hovedbygning, samt rektor- og pedelbolig, på Studentervænget 2-4, Horsens, er omfattet kommuneplanens udpegning af kulturhistorisk bevaringsværdi. Hovedbygningen, samt rektor- og pedelboligen, blev tegnet af arkitekten Viggo Norn i 1939, og indviet i efteråret 1940. Hovedbygningen er kategoriseret med høj bevaringsværdi i (SAVE)klasse 3, mens rektor- og pedelbolig begge har medium bevaringsværdi i (SAVE)klasse 4.

De arkitektoniske kvaliteter opleves i anlæggets helhed, de enkelte bygninger og beplantninger. Anlægget og de oprindelige bygninger er opført i tråd med dansk arkitekturtradition i stilarten nyklassiscisme.

Den håndværksmæssige kvalitet er høj og alle de oprindelige bygninger fremstår vedligeholdte i overensstemmelse med deres oprindelige stil.

Der skal gennem planlægning gøres en indsats for at sikre bevaringsværdierne i kommunens bygningsmasse.

Bygningernes arkitektoniske og håndværksmæssige karakter skal bevares, så bygningernes betydning for by- og landsbymiljøet og kulturhistorien opretholdes.

Horsens Kommune ønsker, at den fremtidige udvikling sker med plads til fornyelse, men samtidig med respekt for bevaringsinteresserne.

Det arkitektoniske udgangspunkt for den nye bebyggelse, er hovedbygningen og det oprindelige bygningsanlægs stringente nyklassicistiske arkitektur og symmetriske bygningsstruktur omkring den nord-syd gående akse. Den nye undervisningsbebyggelse underordner sig den eksisterende hovedbygning og nedbrydes i mindre bygningsafsnit, der skalamæssigt skaber en afdæmpet overgang til de omgivende boligområder mod syd og øst.

Planlægningen sikrer, at gult tegl er det gennemgående materiale i den nye undervisningsbebyggelses facader. Der er i alle eksisterende bygninger anvendt gul tegl, hvilket går igen, som et karakteristisk kendetegn i det omgivende boligområde. Særlige bygningselementer og varierede facadepartier vil alle være i afdæmpede gråtoner, f.eks. som zink i den ikoniske kuppel på hovedbygningen.

Ny bebyggelse vil fremstå med facader i gult tegl, der afsluttes ved murkronen med en tynd gesims i zink i samspil med hovedbygningen.

Det vurderes, at det nye byggeri i høj grad opføres med respekt for og i harmoni med det eksisterende.

Med henvisning til beskrivelsen af den nye undervisningsbebyggelse, vil der være en tydelig reference og bevidsthed om at tilpasse nybygningerne det oprindelige anlæg og byggeri.

Nedrivningen af de to bevaringsværdige bygninger vurderes i sig selv, som et tab for det kulturhistoriske miljø. Med nedrivningen forsvinder fortællingen om en tradition og to arkitekttegnede boliger af Viggo Norn.

I betragtning af bygningernes potentiale i forhold til en ny tidssvarende anvendelse, må det konstateres, at de er vanskelige at benytte effektivt til undervisningsformål.

De to bygninger ligger endvidere placeret, hvor det er naturligt, at udvide gymnasiet med endnu en undervisningsfløj, og de ønskes derfor nedrevet, for at kunne realisere det nye undervisningsbyggeri.

Det er en formildende omstændighed, at byggeriet der opføres underkaster sig den oprindelige stil og respekterer hierarkiet ved fortsat at lade hovedbygningen være højest.

På den baggrund og med henvisning til de understøttende bestemmelserne for den nye bebyggelse i lokalplanforslag 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens, vurderes den samlede miljøpåvirkning af det værdifulde kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger som moderat.

De afbødende foranstaltninger skal ses i krav om arkitektur og disponeringen af området, som reguleres gennem lokalplanen for såvel det nye byggeri, som bevarende bestemmelser for det eksisterende.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan det nye byggeri opføres et andet sted på skolen grund, hvorved

eksempelvis de to boliger ikke behøver at blive revet ned.

På grund af områdets helt særlige karakter er der ikke vurderet på en anden udbygning i området, da der ikke foreligger et konkret alternativ til vinderprojektet, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Miljøpåvirkningen kan overvåges i form af særlig opmærksomhed på eventuelle afvigelser fra lokalplanens bestemmelser.

Støjbelastede arealer

En del af lokalplanområdet er omfattet kommuneplanens udpegning af støjbelastede arealer. Støjbelastningen stammer fra Schüttesvej, der løber vest for området i nord-sydgående retning. Det berørte område, på skolens ejendom, er i overvejende grad de ubebyggede arealer, der er udlagt til boldbaner, syd for den eksisterende hal. Desuden ligger hallen også indenfor udpegningen.

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Ved udpegning af de støjbelastede arealer er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Således kan der muligvis etableres andre støjfølsom anvendelse indenfor udpegningen, men dette må vurderes i det konkrete tilfælde.

Med planlægning for udvidelsen af gymnasiet sker der ikke ændring af arealanvendelsen indenfor det støjbelastede areal. Det betragtes som eksisterende forhold, der fortsætter som hidtil.

Der planlægges ikke for afbødende foranstaltninger.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan området disponeres anderledes eller idrætsundervisningen kan afvikles andre steder end i lokalplanområdet. Disse alternativer er fravalgt på baggrund af ønsket om det konkrete projekt, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Det kan iagttages hvorvidt støj fra Schüttesvej medfører gener for idrætsundervisningen.

Trafikbelastning og trafiksikkerhed

Horsens Statsskole genererer i dag biltrafik fra både det signalregulerede kryds ved Schüttesvej/ Lovbyvej og i det vigepligtsregulerede kryds Vestergade/Lovbyvej. Trafikken væk fra gymnasiet kan dog alene afvikles i krydset Vestergade/Lovbyvej grundet udkørselsforbud fra Lovbyvej i krydset ved Schüttesvej.

Trafikken på Lovbyvej er i høj grad præget af gennemkørende trafik. Mere end 80 % af den registrerede trafik er orienteret i retningen mod Vestergade, hvoraf 70 % af disse trafikanter er gennemkørende trafik uden ærinde i området.

Trafikken på Studentervænget er som forventet ligeligt fordelt på de to retninger.

Trafikken inde i lokalområdet giver ikke anledning til, at boligerne er støjbelastet udover vejledende grænseværdier.

En udvidelse af Horsens Statsskole skal ses ind i den kontekst, at Lovbyvej lukkes helt for motortrafik ved Schüttesvej og der etableres et signalanlæg i krydset Vestergade/Lovbyvej til afvikling af al trafik fra området.

En udvidelse af Horsens Statsskole vil skabe en øget trafik på både Lovbyvej og Studentervænget.

Med en udvidelse på knap 600 elever og 75 medarbejdere (udbygning på 6.300 m2) forventes trafikken på Lovbyvej øst for Studentervænget at stige med 350 biler i døgnet og trafikken på Studentervænget forventes at stige med 210 biler i døgnet. Udvidelsen af Horsens Statsskole forventes ikke at give en mærkbar ændring af trafikken på Lovbyvej vest for Studentervænget, da parkeringsforholdene på denne strækning ikke ændres.

Stigningen i trafikken skyldes alene trafikken til parkeringspladserne i lokalplanområdet.

I forbindelse med udvidelse (6.300 m2) af Horsens Statsskole skal antallet af parkeringspladser på lokalplanområdet øges med 63 parkeringspladser til biler, så der samlet er 173 parkeringspladser i lokalplanområdet.

Ved udvidelsen af Horsens Statsskole skal der være 3 handicapparkeringspladser af de i alt 173 parkeringspladser.

Udvidelsen kræver desuden en forøgelse på 295 cykelparkeringspladser i lokalplanområdet, således der i alt er 595 cykelparkeringspladser i området.

Der vurderes ikke at være negative trafikale kumulative effekter forbundet ved udvidelsen af Horsens Statsskole. Samtidigheden med lukning af Lovbyvej ved Schüttesvej vil have en positiv effekt for trafikbelastningen af boligområdet.

En udvidelse af Horsens Statsskole giver ikke anledning til afbødende foranstaltninger på vej- og stinettet.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Der er ikke vurderet på alternativer.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Trafikken overvåges løbende, som en del af kommunens almindelige opmærksomhed og registreringer.

 

Visuel påvirkning og skygge

Horsens Statsskole er med sin ca. 14 m høje hovedbygning et markant visuelt vartegn mellem bydelens villaer fra 50’erne.

Fra Horsens Statsskoles hovedbygning er det nogle steder muligt, at kigge over i nogle af haverne og husene på Studentervænget, øst for skolen.

Indkigsmuligheder forekommer i skolens åbningstid, på hverdage mellem kl. 8 og kl.15, ferier undtaget. Bygningerne og de store træer på skolens grund kaster en vis skygge mod øst.

Med udbygningen i området, og navnlig opførsel af undervisningsfløjen langs Studentervænget, sker der en visuel forandring af boligvejens karakter.

En negativ virkning er søgt afværget ved at tilpasse byggeriets højde, materiale og udtryk, så det indgår så harmonisk i området som muligt.

De ændrede skyggeforhold i området fremgår af bilag D, og illustrerer en påvirkning, der ikke giver anledning til særlige afværgeforanstaltninger, idet skyggerne fra den nye undervisningsfløj ikke ses at ramme boligerne langs Studentervængets østside.

Der er med lokalplanens bestemmelser om byggefelters placering, maksimale facadehøjder og bevaring af udvalgte eksisterende træer, søgt at afværge gener i form af skygge og indkig. Der er endvidere lagt vægt på bevaring af et grønt bånd langs Studentervænget, hvor hækken mod vejen skal bevares.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan det nye byggeri opføres et andet sted på skolen grund.

På grund af områdets helt særlige karakter er der ikke vurderet på en anden udbygning i

området, da der ikke foreligger et konkret alternativ til vinderprojektet, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram, idet lokalplanen regulerer bebyggelsens omfang, karakter og placering.

 

Bilag IV arter og § 3 områder

Der findes inden for lokalplanområdet et mindre beskyttet vandhul med et samlet areal på 160 m². Det er et vandhul med en sjælden naturtype med kransnålalger. Habitatnaturtype 3140; ”kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger”. Vandhullet har et varieret dyre- og planteliv.

Der er den 20. juli 2019 gennemført en undersøgelse af vandhullet for at undersøge, om der er bilag IV-arter i vandhullet.

Der blev fundet talrige larver af lille vandsalamander, som er en almindeligt forekommende art i små lysåbne vandhuller. Der blev derimod ikke gjort fund af stor vandsalamander, som er en bilag IV-art. Der blev heller ikke registreret andre bilag IV-arter eller arter på rødlisten inden for lokalplanområdet.

Vandhullet er i kommuneplan 2017 udpeget som område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag.

I hensynet til de eksisterende bygningers placering på arealet, og ønsket om et harmonisk anlæg, er det er ikke muligt at placere ny bebyggelse, så der ikke er sammenfald med vandhullets placering.

For at sikre den mindst mulige påvirkning af områdets naturlige dyre- og planteliv, vil der blive indsat vilkår i lokalplanen om, at et erstatningsvandhul på 1½ gange størrelsen af det eksisterende vandhul skal etableres forud for sløjfning af det eksisterende vandhul.

Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige og væsentlige indvirkninger på miljøet.

Alternativ

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

I miljørapporten har flere alternativer været belyst, men da det ønskede vinderprojekt danner grundlag for planlægningen, er alternativerne ikke fundet egnede.

Overvågning

Efter etablering af erstatningsvandhullet bør der i en periode på 5 år blive foretaget årlig

overvågning af udviklingen i det nye vandhul. Undersøgelserne kan med fordel foretages af gymnasieelever, som en del af undervisningen.

Konklusion

Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes generelt ikke at skabe en væsentlig påvirkning af miljøet.

Link til miljørapport.