Baggrund & formål

Hvad er en lokalplan?

Lokalplanes formål

Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen.

En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område.

Ifølge Lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen.

Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 4 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemdk.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området.
En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger.
Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser.

 

Herunder ses et billede af Horsens Statsskoles karakteristiske hovedbygning.

Baggrund

Baggrunden for lokalplanlægningen er,  at skabe mulighed for en udvidelse af Horsens Statsskole.

Horsens Statsskole lægges sammen med Horsens Gymnasium, på Studentervænget i Horsens, og det forudsætter en udbygning af de eksisterende undervisningsbygninger på skolens grund. 

Udbygningen består i opførsel af:

  • Ny undervisningsfløj langs Studentervænget
  • Tilbygning af Sciencebygningen mod syd
  • Tilbygning af eksisterende idræthal mod syd

I planlægningen indgår desuden:

  • Nedrivning af rektor- og pedelboligen ved Studentervænget
  • Flytning af læringssøen ved Sciencebygningen
  • Bevarende bestemmelser for hovedbygningen
  • Bevarende bestemmelser for eksisterende beplantning
  • Udvidelse af parkeringskapaciteten for biler og cykler

Gymnasiets kapacitet øges ved udvidelsen (sammenlægningen) fra ca. 800 til 1350 elever, og tilsvarende fra ca. 100 til ca. 150 ansatte.

Formål

Det er formålet med lokalplanen, at sikre, at det nye byggeri, opføres i harmoni med den oprindelige hovedbygning, der er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdi i kommuneplanen. Bygningen er tegnet af arkitekten Viggo Norn og udgør et karakteristisk vartegn i området. 

Det er ligeledes lokalplanens formål, at byggeriet og anlægget tilpasses i forhold til naboområdet - både i arkitektur, omfang og beplantning.

Lokalplanens bestemmelser tager derfor udgangspunkt i vinderforslaget, fra den hovedentreprisekonkurrence, som gymnasiet har afholdt. Her er det arkitektoniske udgangspunkt for det nye byggeri en struktur, der refererer til det historiske anlæg, samt en bebyggelse der i formsprog, facader og materialer underordner sig hovedbygningens arkitektur.

Det er også en del af planens formål, at muliggøre nedrivning af rektor- og pedelboligen, der er en forudsætning for, at der kan opføres en ny undervisningsfløj langs Studentervænget. 

Den øgede mængde trafik i området, som udvidelsen medfører, er en del af planlægningen og kommer til udtryk ved områdets disponering og ved fastsættelse af p-norm for både biler og cykler. 

I forbindelse med planlægningen, er der gennemført miljøvurdering. Rapporten findes under fanen miljørapport, og belyser påvirkningen af en række forhold ved planlægningen for gymnasiets udvidelse. 


Kort over lokalplanområdet