Kommuneplanen

Kommuneplan 2017

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.

Der sker med lokalplanen ikke ændringer, som strider mod hovedstrukturen i gældende Kommuneplan 2017.

Planlægningen åbner mulighed for nedrivning af rektor- og pedelbolig, hvilket i princippet er i konflikt med retningslinje 4.4 Fredede og bevaringsværdige bygninger, idet de to bygninger har en middel bevaringsværdi ift. SAVE-registreringen. Det er i forbindelse med miljøvurdering af planlægningen vurderet, at nedrivningen af de to bevaringsværdige bygninger i sig selv vurderes som et tab for det kulturhistoriske miljø, men at det er en formildende omstændighed, at det nye byggeri, der åbnes mulighed for, skal underordne sig den oprindelige stil og respektere hierarkiet ved fortsat at lade hovedbygningen være højest.

Retningslinjens udpegninger af SAVE-registrerede bygninger vil blive ajourført i forbindelse med næstkommende revision af kommuneplanen, når og hvis bygningerne nedrives og dermed udgår fra kortlægningen af bevaringsværdige bygninger.

Der er ikke overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til Horsens Kommuneplan 2017 rammebestemmelser.
For at bringe overensstemmelse med Horsens Kommuneplan 2017 er der udarbejdet et tillæg nr. 17.
Kommuneplantillægget ændrer rammebestemmelserne for lokalplanområdet, samt ændrer to rammers geometri.

Link til kommuneplantillæg

 

Kommuneplanens hovedstruktur

Planlægningen for udvidelsen af Horsens Statsskole understøtter målet om en bæredygtig by og dynamo for vækst.

Når de to uddannelsesinstitutioner, Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole, slås sammen på Studentervænget, skabes der gode betingelser for at benytte de regionale bus- og togforbindelser, der ligger i gåafstand af gymnasiet. Desuden fremmes vilkårene for cyklende ved at planlægningen har fokus på at skabe den nødvendige og attraktive kapacitet for cykelfærdsel og cykelparkering.

Sammenlægningen sker ligeledes i det centrale Horsens, nær Campusområdet, hvorved potentialet for synergien i studiemiljøerne øges. Herved understøttes målsætningen om at gå fra provinsby til storby også.

 

Kommuneplanens retningslinjer

Følgende retningslinjer er berørte indenfor lokalplanens område:

4.1 Kulturhistorisk bevaringsværdi
Det er et overordnet mål, at værne om kulturhistorien, den historiske identitet og de særlige kvaliteter, der knytter sig til Horsens Kommune.

Kulturhistorien skal indgå som strategisk element i den fysiske planlægning og den administrative sagsbehandling. De kulturhistoriske spor skal bevares og beskyttes gennem formidling, pleje og planlægning. Indenfor de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg mv.

Horsens Statsskoles eksisterende hovedbygning, samt rektor- og pedelbolig, på Studentervænget 2-4, er omfattet af kommuneplanens udpegning af kulturhistorisk bevaringsværdier. Der sker ved udvidelsen af gymnasiet til- og ombygning samt nedrivning, der kan påvirke anlæggets udtryk og karakter væsentligt.

Påvirkningen er blevet belyst i den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen. I rapporten vurderes det, at det nye byggeri i høj grad opføres med respekt for og i harmoni med det eksisterende. Med henvisning til beskrivelsen af den nye undervisningsbebyggelse, vil der være en tydelig reference og bevidsthed om at tilpasse nybygningerne det oprindelige anlæg og byggeri.

Rapporten viser også, at nedrivningen af de to bevaringsværdige bygninger i sig selv vurderes som et tab for det kulturhistoriske miljø. Med nedrivningen forsvinder fortællingen om en tradition og to arkitekttegnede boliger af Viggo Norn.

I betragtning af bygningernes potentiale i forhold til en ny tidsvarende anvendelse, må det konstateres, at de er vanskelige at benytte effektivt til undervisningsformål. De to bygninger ligger endvidere placeret, hvor det er naturligt, at udvide gymnasiet med endnu en undervisningsfløj, og de ønskes derfor nedrevet, for at kunne realisere det nye undervisningsbyggeri.

Det er en formildende omstændighed, at byggeriet der opføres, underkaster sig den oprindelige stil og respekterer hierarkiet ved fortsat at lade hovedbygningen være højest.

På den baggrund og med henvisning til de understøttende bestemmelserne for den nye bebyggelse i lokalplanforslag 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens, vurderes den samlede miljøpåvirkning af det værdifulde kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger som moderat.

Der opstår en kumulativ effekt ved nedrivning af rektor- og pedelbolig, samtidig med at der opføres nyt byggeri i området.

Fjernelsen af de to tidligere boliger er i sig selv et indgreb og en svækkelse af områdets oprindelige karakter, og med tilføjelsen af noget nyt vil ændringen medføre en ny karakter i området.

Den samlede miljøpåvirkning vurderes moderat.

4.4 Fredede og bevaringsværdige bygninger

Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.

Hovedbygningen, Studentervænget 2, er kategoriseret med høj bevaringsværdi i klasse 3. Der kan ved udvidelsen af gymnasiet ske tilbygninger til hovedbygningen i form af koblinger til nye bygninger, der kan påvirke arkitekturen i den oprindelige bygning væsentligt.

Rektor- og pedelbolig, Studentervænget 4, har medium bevaringsværdi i klasse 4. Begge disse bygninger foreslås nedrevet, for at skabe mulighed for udvidelsen af gymnasiet.
Nedrivningen kan have en væsentlig påvirkning af områdets samlede udtryk.

Det samlede anlægs udtryk vil også ændre sig væsentlig ved etablering af nye bygninger. Det skal sikres, at den bevaringsværdige hovedbygning og det samlede anlæg respekteres.

Nedrivningen af rektor- og pedelbolig konflikter i princippet med retningslinjen, hvorfor den skal ajourføres, når og hvis bygningerne nedrives og dermed udgår fra kortlægningen af bevaringsværdige bygninger.

I forhold til miljøvurdering af nedrivningen henvises til afsnittet om retningslinje 4.1 Kulturhistorisk bevaringsværdi herover.

 

8.3 Støjbelastede arealer
Ifølge retningslinjen må støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Indenfor de støjbelastede arealer kan der derfor ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Den vestlige del af lokalplanens område er kortlagt som støjbelastet areal. Støjbelastningen stammer fra Schüttesvej, der løber vest for området i nord-sydgående retning. Påvirkningen er blevet belyst i den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen.

I rapporten vurderes det, at der med planlægningen for udvidelsen af gymnasiet ikke sker en ændring af arealanvendelsen indenfor det støjbelastede areal. Udvidelsen betragtes derfor som eksisterende lovlige forhold, der fortsætter som hidtil. 

Udvidelsen af Schüttesvej forventes ikke at generere mere trafik. Formålet med udvidelsen er at forbedre serviceniveauet for dem, der allerede kører på strækningen i dag.

Trafikstøj
I den samlede udpegning indgår støj fra overordnede veje i Horsens By og i de øvrige større byer i kommunen, jernbaner og flyvepladser. For vejnettet er vejene udvalgt som strækninger med over 1000 køretøjer/døgn. Beregningen er baseret på trafik-tællinger, og der er indregnet en fremskriv-ning af trafiktallene, således at alle trafiktal er fra samme årstal. Støjbelastningstallet (SBT) beregnes efter Miljøstyrelsens rapport nr. 240 ”Beregning af vejtrafikstøj – en manual”. Støjbelastningstallet er beregnet for samtlige boligenheder beliggende langs de stærkt støjbelastede strækninger. Støj fra ikke overordnede veje (de tidligere kommuneveje) samt planlagte nye veje indgår ikke i beregningen, da der ikke findes trafiktal på disse.

Støjfølsom anvendelse
Ved udpegning af de støjbelastede arealer er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Således kan der muligvis etableres andre støjfølsom anvendelse indenfor udpegningen, men dette må vurderes i det konkrete tilfælde.

Planlægningen sker i overensstemmelse med de eksisterende forhold og anvendelse.

Påvirkningen belyses nærmere den miljørapporten, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen, se under fanebladet "Miljørapport". 

3.1. Naturbeskyttelse

Ifølge retningslinjerne skal naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, sikres mod tiltag, der forringer områdernes tilstand.

Der findes indenfor planområdet et mindre beskyttet vandhul med et samlet areal på 160 m². Vandhullet er etableret i 2013 som opsamlingsbassin for oppumpet grundvand fra omfangsdræn omkring bygningerne.

Naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt vandløb og skove, skal sikres mod tiltag, som forringer områdernes tilstand. I landzonen kan byggeri eller tekniske anlæg derfor ikke etableres eller udvides indenfor en afstand af 25 meter fra områderne. Det gælder ligeledes, at arealanvendelse indenfor 25 meter-zonen ikke kan ændres. Undtaget er anlæggelse af offentlige stianlæg og adgang til naturområder i øvrigt, samt anvendelse til naturformål. I byzonen kan 25 meter-zonen fraviges i tilfælde, hvor det skønnes at byggeri, tekniske anlæg, stier og lignende kan tilpasses naturområdet.

Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag. Et kompenserende tiltag kan f.eks. være udlæg af nye naturarealer eller forbedring af kvaliteten af eksisterende naturområder, så det sikres, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forøget. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som forringer tilstanden af et naturområde, men finder sted uden for selve det udpegede område.

Dele af den bynære natur udgør en rekreativ ressource til gavn for kommunens borgere og besøgende. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til by-zone eller ændrer anvendelsen af et område, som allerede ligger i byzone, skal det derfor sikres, at de eksisterende naturområder bevares og forbedres. Det skal ligeledes sikres, at dele af området friholdes for bebyggelse og anvendes til etablering af ny natur, som udformes så den øger biodiversiteten og dermed den rekreative værdi i lokalområdet.

Planlægningen sker i overensstemmelse med retningslinjens formål.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning

Horsens Statsskole ligger i kommuneplanramme 13OF03, der fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål - specifikt til uddannelsesinstitutioner.

Rammen har fastsat den maksimale bebyggelsesprocent for området til 30. I dag er bebyggelsesprocenten ca. 28%, og det er derfor nødvendigt, at udarbejde et tillæg til kommuneplanen, for at muliggøre yderlige byggeri i området.

I lokalplanlægningen for området, gives der mulighed for opførsel af ny undervisningsfløj, samt tilbygning af eksisterende idrætshal og sciencebygningen. Med planlægningen fastsættes derfor en maksimal bebyggelsesprocent på 50%, hvorved det ønskede byggeri kan opføres.

 

Der ændres i rammeområde 13OF03, der udvides med et areal der i dag ligger i rammeområde 13RE11.
Rammeområde 13OF03 får den samme anvendelsesbestemmelse, mens den samlede bebyggelsesprocent for området hæves fra 30% til 50%.

Den maksimale bygningshøjde for fremtidigt byggeri er fortsat 10 m. Det tilføjes i notatfeltet, at ovenlys og tekniske installationer på tage er undtaget den maksimale bygningshøjde på 10 meter.

Rammeområde 13RE11 reduceres med arealet, der ligger indenfor lokalplan 325, der overføres til rammeområde 13OF03. Bestemmelserne for rammeområdet fastholdes i øvrigt.