311 - Centerområde, Torvekarreen, Horsens
Kladde til vedtaget
311 - Centerområde, Torvekarreen, Horsens
Kladde til vedtaget
I henhold til lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
1.1 At fastlægge områdets anvendelse til centerformål herunder boligformål, som etagebebyggelse, butikker, parkering, restauranter, cafeer, kulturelle aktiviteter, offentlige formål, privat service, herunder foreningsaktiviteter og træningscentre og liberale erhverv.
1.2 At fastlægge bebyggelsens højde/omfang/placering/facaderytme/materialer og taghældning som byfortætningsprojekt i Horsens historiske midtby.
1.3 At ny bebyggelse gives en udformning der gør, at den er i harmoni med det omkringliggende område.
1.4 At give mulighed for nedrivning af eksisterende bygninger, som vist på kortbilag 5.
1.5 At sikre begrønning af facader, fælles passager, opholds- og friarealer, samt sikre tilgængelighed til dem.
1.6 At sikre forbindelser mellem Borgergade og Kattesund gennem karreen. 1.7 At fastlægge befæstelsesgrader for at varetage klimahensyn og vandhåndtering.
Formålet med planlægningen er at give mulighed for et byfortætningsprojekt i den vestlige del af Torvekarréen. Planlægningen skal give mulighed for at omdanne Torvekarréens indre gårdareal til et aktivt gårdmiljø med punkthuse, grønne opholdsarealer og forbindelser samt parkering delvist under terræn.
Derudover skal planlægningen give mulighed for etablering af en dagligvarebutik mod Torvet og nye boliger i randbebyggelsen mod Borgergade, samt en delvis nedrivning og opførelse af ny randbebyggelse til boliger mod Kattesund.
Samtidig er skal eksisterende bevaringsværdige bygninger bevares og respekteres i forbindelse med nybyggeri.
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 396, 397, 398, 400, 404, 519, 520a, 520b, 522a, 524a, 525, 526, 528, 529, 530 Horsens Bygrunde. Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 04.04.2019 udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 1A i følgende delområder: 1, 2, 3, 4 og 5. 2.3 Området skal forblive i byzone.
3.1 Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, som butikker, restauranter, cafeer, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service og parkering.
For delområde 1 gælder
3.2.1 Området skal anvendes til boligformål til helårsbeboelse med etagebebyggelse.
3.2.2 Stueetagen mod Kattesund, Torvet og Borgergade kan kun anvendes til butikker, liberale erhverv, caféer, restauranter eller anden offentlig tilgængelig anvendelse. Der må ikke etableres boliger i stueetagen.
3.2.3 Mod Torvet kan der i stueetagen etableres en dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på 1200 m2.
For delområde 2 gælder
3.3.1 Området skal anvendes til boligformål til helårsbeboelse med etagebebyggelse, til fælles grønne opholdsarealer, forbindelser gennem karreen samt parkering i konstruktion.
3.3.2 I området under etagebebyggelsen kan der placeres parkeringsdæk, cykelparkering, depoter, teknik og / eller butiksareal i forbindelse med en dagligvarebutik i delområde 1.
For delområde 3 gælder
3.4.1 Området skal anvendes til boligformål til helårsbeboelse med etagebebyggelse eller gårdarealer til karrebebyggelsen.
For delområde 4 gælder
3.5.1 Området skal anvendes til fælles grønne opholdsarealer, forbindelser gennem karreen, parkeringsdæk, cykelparkering, depoter, teknik og / eller butiksareal i forbindelse med butikker i Borgergade/Torvet i delområde 1.
For delområde 5 gælder
3.6.1 Området skal anvendes til fælles grønne opholdsarealer og vej. Området må ikke bebygges.
4.1 Der kan foretages matrikulære ændringer, der er i overensstemmelse med bebyggelsens brug i henhold til lokalplanens retningslinjer og principper.
4.2 Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 300%. Undtaget er parkering i konstruktion.
For delområde 2 gælder
4.3.1 I delområde 2 må der maksimalt opføres 7500 m² etageareal. Undtaget er parkering i konstruktion.
5.1 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Kattesund og Borgergade.
5.2 Der skal sikres minimum 4 portåbninger i karreen som følger forbindelsesstukturen A,B, C og D, som vist på 3 og 4. Passagerne skal friholdes for bebyggelse.
5.3 Der skal sikres et fremtidigt øst-vestgående strøg fra den vestlige del af karreen til den øvrige karre mod øst. Strøget kan føres gennem bebyggelse/porte i stueetagen.
5.4 Der skal anlægges passager og forbindelser gennem området mellem Kattesund og Borgergade i princippet som vist på 3 og 4. Passager og forbindelser skal anlægges med fast belægning i natursten. De gennemgående strøg skal belægges ensartet for at vise vejen gennem karreen.
For delområde 2 gælder
5.5.1 Der skal i delområde 2 etableres stier hen over parkeringsdækket. Belagte arealer skal holdes nede på et minimum med max. stibredde på 2 m. Opholdszoner og stier anlægges med fast belægning som slotsgrus, træ, tegl eller natursten og placeres væk fra facade for fælles anvendelse. Max. 20 % af belægningen må udføres i beton.
På baggrund af Borgergades smalle vejprofil med kantstensparkering, udkørsler fra baggårde og sammenblanding af biltrafik og cyklister på vejen, ensrettes Borgergade fra øst mod vest.
Ensretningen af Borgergade vil betyde en omfordeling af den udkørende trafik fra Borgergade til Havnealle, til udkørslen ved Kattesund. Trafikken på Borgergade vurderes at være altovervejende lokal trafik, der primært vedrører boliger, erhverv (ansatte og varelevering) samt i mindre grad handlende. Der vurderes ikke at være nogen betydende gennemkørende trafik på strækningen.
Kommer man fra Borgergade gennem portene i den eksisterende randbebyggelsen ind i karréen møder man først baggårde med delvist begrønnede facader. Herfra er der adgang til parkeringsdæk og cykelparkering m.m. i basen under punkthusene. Der er herfra også indgange til trappeopgange og butikkernes bagarealer i randbebyggelsen.
Fra baggårdene er der brede trappeanlæg til de grønne gårdrum mellem punkthusene. Her føres stierne gennem bede med græsbegroede opholdsarealer og med lavere beplantning og evt. mindre træer i plantekummer. Facaderne med altaner er delvist begrønnede. Stierne trapper lidt ned mod nord til det større øst/vestgående gårdrum som ligger mellem punkthusene og randbebyggelsen langs Kattesund. Herfra er der adgang til boligerne i punkthusene og de nye boliger mod Kattesund.
Her er der større træer, delvist begrønnede facader og beplantning i bede i belægningsarealer. Gårdrummet har også plads til fælles opholdsarealer. Der er her mulighed for ærindekørsel som flyttebiler, sygetransport, renovationsvogn og redningskøretøjer o.lign. Der er adgang videre til Kattesund gennem porte i randbebyggelsen.
6.1 Der skal udlægges parkering: 0,5 p-pladser pr. bolig i etagebebyggelse og 0,25 p-pladser pr. ungdomsbolig ved nybyggeri.
6.2 Antallet af parkeringspladser til de eksisterende boliger fastholdes, men kan genskabes i et fælles parkeringsdæk.
6.3 Der skal etableres cykelparkering med plads til minimum 2 cykler pr. bolig i parkeringsdækket.
6.4 Der skal etableres 5 stk. cykelparkeringspladser, dimensioneret for ladcykler, pr. boligblok på terræn.
6.5 Cykelparkering på terræn skal opføres, som integreret cykelparkering indarbejdet i terræn, beplantning, som en del af uderummets inventar eller bygningers facade.
Den vestlige del af gårdrummet ønskes fortættet med et delvist hævet gårdrum samt et delvist nedsænket parkeringsdæk, hvor der ønskes opført tre punkthuse i maksimalt 6 etager.
I parkeringsdækket skal der etableres parkering til karréens beboere. Parkering til den nye bebyggelse er ½ pr. bolig og ¼ ved ungdomsboliger, jf. parkeringsnormen for Horsens midtby. De eksisterende ejendommes parkeringspladser fastholdes, men kan genskabes i et nyt parkeringsdæk.
Der skal etableres cykelparkering i parkeringsdækket jf. parkeringsnormen i Horsens midtby. En mindre del heraf skal etableres på terræn.
7.1 Lokalplanområdet er forsynet med kollektiv varmeforsyning.
7.2 Der skal opsættes både grund- og effektbelysning indenfor området. Grundbelysning skal belyse veje, stiforbindelser, portåbninger og grønne opholdsarealer. Effektbelysning skal belyses særlige steder og detaljer. Effektbelysning er med til at give området karakter.
7.3 Lyssætningen, grundbelysningen samt effektbelysningen, skal indarbejdes i en samlet helhed for området. Belysningen skal etableres i et samspil med beplantning, plante/regnbede, i belægning, bebyggelse/arkitektoniske detaljer og iscenesætte uderummenes særlige karakter og elementer.
8.1 Ny bebyggelse må opføres indenfor de markerede byggefelter 1, 2, 3, 4 på kortbilag 3 fremtidige forhold. Byggefelterne er identiske med delområderne.
8.2 Nybyggeri skal tilpasses den øvrige bebyggelses højder, således at hele husrækkens højder danner et harmonisk forløb, både hvad angår tagrygning og tagfod. I infill mellem ældre bygninger skal etagehøjderne tilpasses nabobygningerne. Se lokalplan 150.
For delområde 1 gælder
8.3.1 Randbebyggelse med boliger må opføres i mellem 3 1/2 og 5 etager med hævet stueetage i forhold til gadeniveau. Den øverste boligetage skal mod Kattesund udføres som "tagetage" med taghældning mod gaden som harmonerer med nabohusenes saddeltag.
8.3.2 I Torvet 20-22 kan der i stueetagen etableres en dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på 1200 m2.
8.3.3 Ny bebyggelse skal optage rytmen fra de eksisterende byhuse med opdeling i mindre enheder, der tilpasses gadens øvrige bygninger.
For delområde 2 gælder
8.4.1 Der må opføres 3 punkthuse i maksimum 6 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må været hævet mere end 22,5 meter over naturligt terræn/niveauplan. Punkthusene må maksimum bebygges med 7500 m2 / etagemeter.
8.4.2 Punkthuse skal placeres med en indbyrdes afstand på min.10 meter. Altaner er ikke indeholdt i dette afstandskrav.
8.4.3 Bygninger i delområde 1 og 2 skal placeres med en indbyrdes afstand på min.10 meter. Stueetagen er undtaget.
8.4.4 Der skal minimum være 6 meters afstand mellem punkthusene i delområde 2 og baghuse i randbebyggelsen i delområde 1.
For delområde 3 gælder
8.5.1 Mod gården langs Kattesund kan der opføres boliger i 3- 4 bagbygninger i op til 5 etager sammenbygget med randbebyggelsen.
For delområde 4 gælder
8.6.1 Bebyggelse må opføres i maksimum en etage i sammenhæng med eksisterende randbebyggelse langs Borgergade som vist på kortbilag 4A og 4B.
For delområde 5 gælder
8.7.1 Området må ikke bebygges. Der kan opføres parkering i konstruktion under terræn.
Langs Kattesund kan der opføres randbebyggelse der visuelt er opdelt i 3 bygningsenheder der med fortanding følger gadens niveau.
Der etableres porte mod nord og syd i hver ende af bebyggelsen. Portene skal have en dimension der sikrer adgang til gårdrummet for brandredningskøretøjer og renovationsvogn samt sikrer god personadgang til gårdrummet.
Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelses skala, arkitektur og bygningsudtryk.
I stueetagen i byggefelt 1 kan der etableres let erhverv / butikker / restauration. I bagbygningerne derudover depoter / teknik / cykelparkering. Mod Borgergade og Torvet kan der i stueetagen etableres butikker. Butikker kan trækkes ud i gårdrummet bag randbebyggelsen og ligge delvist under punkthusbebyggelsen i delområde 2.
9.1 Lokalplan 150 regulere nyt byggeri og skiltning i området. Derudover gælder: Ved nybyggeri i byggefelterne 1,2,3 og 4 skal der forelægge et samlet projekt før nybyggeri.
9.2 Ny bebyggelse skal primært udføres i blank mur eller pudset mur. Mindre facadepartier må fremstå i beton, pladebeklædning, træbeklædning, glas eller malede flader i kombination med tegl.
9.3 Bebyggelsens facader skal etableres delvist som grønne facader med beplantning.
9.4 Ved facader, der skal begrønnes med planter, der etableres ved bygningens sokkel, skal der etableres et plantebed med jord på minimum 1m3 pr. facademeter. Bedet skal etableres , så planterne får passende mængde vand eksempelvis ved et vandingssystem.
9.5 De grønne facader skal etableres med klatrende beplantning eller slyngplanter, der vokser fra terræn op af bygningerne. Alternativt skal facaderne begrønnes fra plantekasser der hænger på facaderne. Facaderne kan også beklædes med espalier, wiresystemer, der støtter og styrer planterns vækst. Disse konstruktioner skal udføres i stål eller træ og har monere med bygbyggesens materialer og farver i øvrigt. Grønne facader må også etableres i form af monterede grønne vægge, hvor beplantede kassetter eller jordplader monteres på facaderne med egne vandingssystemer.
9.6 Ved nybyggeri i randbebyggelsen skal der sikres ud-/indgang til den indre karree, for at sikre passager og forbindelser nord-syd gennem karreeen.
9.7 Hovedindgangene i ny randbebyggelse markeres i indgangsfacaderne som et synlig port/parti, der skal tilpasses bygningen arkitektur. Portåbningerne skal sikre at de offentlige passager er synlige i fra de omkringliggende gader.
9.8 Porte skal have en højde, der mindst svarer til stueetagens højde og en bredde på mindst 3 meter.
9.9 Udvendige tekniske installationer, som f.eks. ventilationsafkast, solceller, solfangere skal opføres som afskærmede arkitektoniske elementer på bebyggelsens facader og tagflader.
For delområde 1 gælder
9.10.1 Bebyggelsens facader skal opføres i rødlige og brunlige tegl mod gaden.
9.10.2 Bebyggelsens facader skal primært opføres i rødlige, brunlige eller lyse tegl mod gårdrummet. Mindre facadepartier må fremstå i beton, pladebeklædning, træbeklædning, glas eller malede flader i kombination med tegl.
9.10.3 Tage mod gaderummene skal udføres som sadeltage i tegl eller skifer.
9.10.4 Der må ikke etableres altangange/svalegange mod veje/gader.
For delområde 2 gælder
9.11.1 Bebyggelsens facader skal opføres i lys tegl. Mindre facadepartier må fremstå i beton, pladebeklædning, træbeklædning, glas eller malede flader i kombination med tegl.
9.11.2 Facader omkring parkeringsdæk og kælder i stueetagen kan opføres i beton og/eller som pudset overflade i kombination med tegl.
9.11.3 Enkelte bygningsdele f.eks. altaner og trapper må opføres i beton.
9.11.4 Der skal etableres klatreplanter eller slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
9.11.5 Tage skal udføres som flade tage eller med en let taghælding på max. 10 grader. Tagfladen kan udføres som grønt tag fx sedum. Den grønne tagflade kan indgå som en del af den interne forsinkelse af regnvand ved merbefæstelse ud over de fastlagte 0,45.
9.11.6 Tage på dagligvarebutik og parkeringsdæk skal udføres som taghaver med beplantning, ophold og passage.
For delområde 3 gælder
9.12.1 Bebyggelsens facader skal opføres i lys tegl. Mindre facadepartier må fremstå i beton, pladebeklædning, træbeklædning, glas eller malede flader i kombination med tegl.
9.12.2 Der skal etableres klatreplanter eller slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
9.12.3 Tage skal udføres som flade tage eller med en let taghælding på max. 10 grader. Tagfladen kan udføres som grønt tag fx sedum. Den grønne tagflade kan indgå som en del af den interne forsinkelse af regnvand ved merbefæstelse ud over de fastlagte 0,45.
For delområde 4 gælder
9.13.1 Bebyggelsens facader skal opføres i lys tegl. Mindre facadepartier må fremstå i beton, pladebeklædning, træbeklædning, glas eller malede flader i kombination med tegl.
9.13.2 Facader omkring parkeringsdæk og kælder i stueetagen kan opføres i beton og/eller som pudset overflade i kombination med tegl.
9.13.3 Enkelte bygningsdele f.eks. altaner og trapper må opføres i beton.
9.13.4 Der skal etableres klatreplanter eller slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
9.13.5 Tage skal udføres som flade tage eller med en let taghælding på max. 10 grader. Tagfladen kan udføres som grønt tag fx sedum. Den grønne tagflade kan indgå som en del af den interne forsinkelse af regnvand ved merbefæstelse ud over de fastlagte 0,45.
Passager/stræder og portåbninger sikrer en variation i arkitekturen og skaber kig og forbindelser på tværs. Det sikres, at den store skala nedbrydes i mindre bygningsenheder med mulighed for flere ind- og udgange både til gade og de indre uderum. Bygningsenheder opleves uden bagsider.
Porte sikrer kig og kan lede brugere og besøgende ind gennem karreen.
Teglsten skal harmonere med gadens eksisterende bebyggelser.
Beplantningen i området skal etableres i overensstemmelse med lokalplanens § 10 og følge strukturen på kortbilag 4.
10.1 Hvor træer etableres tæt ved eller i belægning, skal det etableres rodvenlig befæstelse i tilstrækkeligt omfang. Ved trærækker/-grupper skal felterne være sammenhængende og bredden sikre gode vækstvilkår.
10.2 Plantebed pr. træ skal som minimum have en udstrækning på 2x2 meter i god muld med jordvolume på 4m3. Plantebede med grupper af træer skal have optimal jordvolume, som skal sikre træernes vækstforhold. Plantebedene skal have permeable belægninger eller beplantes med bunddækkende planter.
10.3 Alle træer, som plantes indenfor lokalplanområdet, skal som minimum ved beplantning have stammer på 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn.
10.4 Knækkede træer og buske indenfor lokalplanområdet, der er udgået, syge eller lign. skal erstattes ved genplantning.
10.5 I forbindelse mellem plantebede og eller ved træ/trægrupper, skal der indrettes med byrumsinventar som indbyder til leg, aktivitet, ophold og pauser.
10.6 Der må maksimalt afledes regnvand svarende til en befæstelsesgrad på 0,45 fra lokalplanområdet til forsyningens regnvandsledning. Overskrides den maksimale befæstelsesgrad skal forsinkelse af øvrigt regnvand indarbejdes som LAR løsninger som f.eks. permeable belægninger, render, trug, regnbede, forsinkelsesbassiner eller lignende. Der kan desuden etableres grønne tage.
10.7 Der skal indarbejdes LAR som grønne tage, permeable belægninger, render, trug, regnbede, forsinkelsesbassiner eller lignende. De grønne LAR løsninger skal bidrage til friarealsforbedringer.
For delområde 2 gælder
10.8.1 Der skal etableres klatreplanter og slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
10.8.2 Der skal etableres græsplæne til ophold mellem bygningerne. Overgangszone mellem bygning og græs beplantes med klatreplanter, buske og stauder med en dybde på 2 – 5 meter. Buske skal være blomstrende og uklippede og af minimum 5 arter. Stauder skal være skyggetålende.
10.8.3 Der skal etableres stier og terrasser til ophold. Belagte arealer skal holdes nede på et minimum med max. stibredde på 2 m. Opholdszoner og stier på parkeringsdækket anlægges i slotsgrus, træ, tegl eller natursten og placeres væk fra facade for fælles anvendelse. Max 20% af belægningen kan anlægges i beton.
For delområde 3 gælder
10.9.1 Der skal etableres klatreplanter og slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
10.9.2 Der skal etableres belægning i hele arealet, med undtagelse af areal for plantebede til klatreplanter. Belægning skal anlægges i natursten.
For delområde 4 gælder
10.10.1 Der skal etableres klatreplanter og slyngplanter 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
10.10.2 Ved bebyggelse skal der etableres græsplæne til ophold mellem bygningerne. Overgangszone mellem bygning og græs beplantes med klatreplanter, buske og stauder med en dybde på 2 – 5 meter. Buske skal være blomstrende og uklippede og af minimum 5 arter. Stauder skal være skyggetålende.
10.10.3 Der skal etableres stier og terrasser til ophold ovenpå parkeringsdækket og butikstagene. Belagte arealer skal holdes nede på et minimum med max. stibredde på 2m. Opholdszoner og stier på parkeringsdækket skal anlægges i slotsgrus, træ, tegl eller natursten og placeres væk fra facade for fælles anvendelse. Max. 20% af belagte arealer kan anlægges i beton.
For delområde 5 gælder
10.11.1 Der skal i delområde 5 etableres klatreplanter og slyngplanter på 50% af alle nye facader i lbm og i minimum 6 m højde.
10.11.2 Der skal plantes opstammede træer, fritstående eller i grupper. Arter blandes for at opnå større diversitet; Acer platanoides ’Olmsted’ – spidsløn/olmstedløn, Acer platanoides ’Farlakes Green’ - spidsløn, Prunus avium ’Plena’ – fyldtblomstret fuglekirsebær, Sorbus latifolia ’Atro’ – bredbladet røn, Quercus petraea – vintereg. Træhul etableres med bunddækkende planter.
10.11.3 Der skal etableres belægning i den lokale gade. Belægning skal etableres med natursten. Belægning skal funktionsmæssigt og æstetisk skille sig ud fra ankomst og driftsveje beliggende i delområde 5.
11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand til forsyningens ledningsnet. Overskrides den maksimale befæstelsesgrad skal det sikres, at regnvandet forsinkes ved etablering af LAR løsninger som skitseret i §10.3.
11.2 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved
skybrudshændelser.
11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er etableret fælles opholdsarealer, veje, stier og
parkeringspladser, som nævnt i §§ 5, 6 og 10.
11.5 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før beplantningerne som nævnt i § 10 er etableret.
Ingen bestemmelser
13.1 Lokalplan nr. 150 er gældende for lokalplanområdet.
14.1 Den del af lokalplan 127, der ligger inden for lokalplanområdet ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.
Området er i dag omfattet af lokalplan 127. Nærværende lokalplan erstatter gældende lokalplan indenfor lokalplan 311 afgrænsning og giver altså mulighed for blandt andet nybyggeri. Lokalplanen vil i lighed med den tidligere lokalplan sikre bevaring af randbebyggelses i karreen samt mulighed for nedrivning af enkelte bygninger.
Lokalplanområdet er også omfattet af Temalokalplan 150 - Skilte og facaderegulering. Lokalplanen regulerer udformningen af skilte og facader i Horsens midtby og langs de vigtigste indfaldsveje.
Lokalplan 150 er fortsat gældende for lokalplanområdet.
Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan.
Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af forslaget, og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog maksimalt et år fra offentliggørelsesdatoen.