Lokalplanens indhold

Campusbyen

Udgangspunktet for lokalplanen er at fastlægge rammer for at udvikle en campusby i overensstemmelse med intentionerne i den bearbejdede helhedsplan.

Campusbyen bliver i høj grad Horsens’ ansigt mod omverdenen. Områdets vestlige del ligger ud mod hovedjernbanelinjen, som dagligt transporterer tusindvis af mennesker ikke blot til og fra Horsens, men ligeledes forbi Horsens. Disse mennesker får et glimt af Horsens, som i vid udstrækning vil være det ”billede”, som omsættes til ”opfattelsen” af Horsens. Derfor er det vigtig, at vestkanten/facaden af Campusbyen i meget høj grad signalerer et billede af Horsens, som vi ønsker det med oplevelser, bevægelse, liv og lys.

I planlægningen for campusgrunden har det været vigtigt at fokusere på, hvordan de fremtidige byrum udformes, så de bliver et større netværk forbundet med imødekommende stræder/passager, som forbinder byen med campusbyen. Lokalplanen skal fastlægge en byrumsstruktur i et netværk med et campusstræde, en campuslinje (se beskrivelse af campusstræde og campuslinje i efterfølgende afsnit), flere byrum, campushaver og en større campusplads med hver deres skala, identitet og funktion. De forskellige byrum skal sikre forskellige oplevelser og dermed skabes særlige stedsforankret rumligheder i planen. Planlægningen af uderum skal tage højde for funktioner, lys/skygge forhold, skala, placering (stedet/omgivelser), bevægelse og kik i forhold til den omkringliggende by.

Der ønskes skabt et nyt kvarter, hvor mennesker, kulturer og modsætninger mødes i en intens bystemning. Gennem fortætning, en blanding af funktioner, en vægtning af udadvendte funktioner og en vægtning af de fælles rum er ambitionen at skabe et fundament, der understøtter en levende by 24 timer i døgnet. Der lægges vægt på at skabe muligheder for at mødes. I den forbindelse er mødet mellem bygninger og byrum prioriteret ved f.eks. krav om åbne imødekommende stueetager, bearbejdning af kantzoner, ind-udgange både fra gaden og de indre uderum mm.

Campuspladsen

Centralt i lokalplanens område placeres campuspladsen, som er campusbyens hjerte. Pladsen omkranses af byggeri med imødekommende stueetager, som anvendes til publikumsorienterede funktioner som f.eks. kantine med udeservering, kulturhus, caféer, spillested, mindre uddannelsesrelaterede butikker, campusbibliotek mm. Pladsen indrettes med spændende og varierende beplantning og belysning, som skaber gode opholdsmuligheder. Desuden kan pladsen rumme mulighed for sportsaktiviteter, kulturelle aktiviteter med evt. overdækkede scener, pavilloner og /eller transparente bygningskuber med forskelligt indhold (reference: Kuben på Søndergade i Horsens).

Illustration som viser en principiel placering af campuslinjen og campusstrædet

 

Campuslinjen

Gennem lokalplanområdet etableres et nord-syd gående forbindelse, campuslinjen. forbindelsen tager sit afsæt i Vitus Berings Parken mod syd og løber gennem lokalplanområdet for at ende mod nord i det gamle bane tracé (et område der på længere sigt skal byudvikles).

Campuslinjen kan udformes som et urbant landskab. Det er vigtigt for betydningen af campuslinjen, at forbindelsen bliver klart defineret i form af belægning, beplantning, belysning, inventar mm. Campuslinjen skal være en klimatilpasset byforbindelse i Horsens til f.eks. vanding af beplantning , vandskulpturer mm Regnvandet kan dermed udnyttes lokalt.

Campusstrædet

På campuslinjen kobles en anden markant passage, campusstrøget, som forbinder ankomst fra stationen og busterminalen samt Andreas Steenbergs Plads med campusbyen. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at dette strøg er klart fysisk defineret ved f.eks. belægning, beplantning, belysning og inventar. Campusbyen skal åbne sig op mod ankomsten til byen og Andreas Steenberg Plads, dermed vil det syd-vestlige hjørne af lokalplanområdet være ”Campusbyen´s ansigt mod omverdenen”. Lokalplanen skal sikre en arkitektonisk detaljering for dette særlige sted i lokalplanområdet

Byrum og Campushaver

Der planlægges for urbane byrum og camushaver, som kan indrettes med legepladser, ude arbejds- studiesteder, sanselig rekreation, sportsaktiviteter, formelle mødesteder, områder der indrettes til daglige motions- og sportsaktiviteter for såvel de studerende som bydelens beboere.

Uderummene skal være lokale men for alle. Det er veldefinerede uderum med en variation af grønne og befæstet overflader. Campushaverne og byrummene er pauser i campusbyen, hvor man kan finde ro og hvile, som udgør et mødested i det lokale bymiljø. Vigtige elementer for planlægningen er sammenhæng/ kik til byen, det landskabsarkitektoniske udtryk og klimatilpasning (formgivning, beplantning og opsamling / nedsivning af overfladevand).

Omkring byrummene og campushaverne bør bygningerne formgives med udgangspunkt i den særlige karakter, som præger hver enkelt plads. Sammen med varierende bygningshøjder, beplantnings-, belysnings- og indretningsprincipper tilpasset de omkringliggende kvarterer betyder det, at Campusbyen opfattes som en række af særlige steder, strækninger, stræder/passager, urbane byrum, grønne campushaver og campuspladsen - og ikke som et stort, ensartet område.

Illustration som viser en principiel placering af en centralt campusplads omgivet af byrum og campushaver

Bebyggelsen

Byggeriet i campusbyen skal som udgangspunkt følge den omkringliggende by i struktur og højde. Lokalplanen giver mulighed for et slankt højhus, som placeres centralt i lokalplanområdet ved campuspladsen og campuslinjen. Campusbyen skal udformes bl.a. med henblik på at skabe trygge omgivelser, som man kan færdes sikkert i såvel dag som nat. Der må ikke skabes mørke, blinde, ubefærdede hjørner, gange o. lignende. Bebyggelsen opføres med imødekommende publikumorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet.

Trafik

Campusgrunden er omgivet af følgende gaderum, Godsbane Gade, Emil Møllers Gade, Konsul Jensens Gade samt Andreas Steenbergs Plads (både gadeforløb og plads).

Udbygningen af campusgrunden med det nuværende vejnet kan forventes at give en øget trafikmængde. Den stationsnære placering af lokalplanområdet vil dog give mulighed for, at en større del af brugerne kan vælge at benytte offentligt transport.

Parkering i konstruktion

Campusbyens indre uderum fredeliggøres for kørende trafik. Der etableres parkering i konstruktion, placeret mod nordvest og indenfor lokalplanområdet. Handicapparkering kan anlægges på terræn.

Cykelparkering skal placeres hensigtsmæssigt. Området skal kunne modtage og rumme cyklende, som ankommer fra flere retninger. Dermed anlægges parkering i konstruktion samt arealer strategisk placeret ved nord, syd, øst og vest indenfor lokalplanområdet i tilknytning til indgange.

Bæredygtig

Lokalplanen skal sikre, at der indarbejdes bæredygtige tiltag med rekreative værdier i udviklingen af området. Der planlægges for beplantning og klimaelementer, så de passer til stedets forhold og funktion. Der skabes mulighed for at arbejde med regnbed, grønne vægge/facader, grønne tage, åbne og lukkede forsinkelsesbassiner, vandinstallationer som rekreative elementer, vandrender og trug, permeable belægninger mm. Det betyder, at campuspladsen, byrummene og campushaverne også bidrager til temperatursænkning og håndtering af overfladevand.

Der planlægges desuden for at skabe optimale forhold for cyklister med gode ruter og parkeringsforhold. Der anlægges gode stiforbindelser både internt i kvarteret og i sammenhæng med naboområderne. De fremhævede fysiske forbindelser er campuslinjen og campusstrædet.

Miljøvurdering

I forbindelse med lokalplanarbejdet er der udarbejdet en miljøvurdering som beskriver:

  • De trafikale forhold
  • Støj og vibrationer
  • Visuelle forhold, vindforhold og skygge
  • Jord og Grundvand
  • Klimatiske forhold
  • Kulturhistoriske interesser
  • Mennesker og sundhed

Vurderingen er indarbejdet i lokalplanen. Miljøvurderingen indgår som et bilag i lokalplanen.

Vejledende illustrationsplan af campusbyen (broforbindelsen er ikke en del af nærværende lokalplan)