Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

1.1 At skabe mulighed for at udvikle et attraktivt byintegreret campus af forskellige uddannelsesinstitutioner med tilhørende funktioner samt boliger, børnehave/vuggestue, parkeringshus, mindre butikker relateret til uddannelserne (se § 3.1). Der kan ske en blanding af funktionerne i hele lokalplanområdet.

1.2 At funktionerne indpasses i området således, at det ønskede byliv forstærkes og bylivet dermed understøttes bedst muligt.

1.3 At funktionerne i stueetager primært skal anvendes til publikumsorienterede funktioner, såsom butikker, caféer, restauranter, kulturhus/kantine/spillested og lignende, samt udadvendte fritidsprægede og kulturelle funktioner herunder også undervisning/udadvendte undervisningsfunktioner. Stueetagerne udformes med stor transparens samt ind-udgange.

1.4 At byggeri opføres i høj arkitektonisk kvalitet med vægt på materialernes patineringsevne, materialevalg, tagflader som den 5. facade (begrønning og taghaver) og arkitektonisk detaljering, som skaber variation.

1.5 At skabe forskellige typer af uderum i et åbent miljø i form af urbane byrum, grønne frodige campushaver og en større central campusplads (se redegørelse ubebyggede arealer).

1.6 At etablere passager som campuslinjen og campusstrædet, portåbninger og stier med variation i størrelse og udformning, som skal tilbyde beboere og brugere attraktive muligheder for adgang, mødesteder, ophold, oplevelser og aktiviteter.

1.7 At etablere en fysisk tværgående forbindelse, campuslinjen, gennem lokalplanområdet fra Konsul Jensens Gade til Godsbanegade og langs det gamle banetracé. Forbindelsen skal være en fysisk åbning i fuld højde i det nye byggeri. Der kan bygges gangbroer, som krydser campuslinjen.

1.8 At etablere en passage, campusstrædet, som henvender sig mod stationen, busterminalen og Andreas Steenbergs Plads. Passagen, som opleves som hovedindgangen til camusbyen, kan være en fysisk åbning i fuld højde i det nye byggeri. Alternativt kan åbningen udformes som en større markant portåbning i byggeriet. Campusstrædet skal forbindes med campuspladsen og campuslinjen. Der kan bygges gangbroer, som krydser campusstrædet. Campusstrædet kan være opført på et hævet terræn/landskab.

1.9 At sikre, at der gennem krav til udformningen, skabes mulighed for høj landskabsarkitektonisk kvalitet, funktionalitet, gode klimatiske forhold og tryghed i uderummene.

1.10 At håndtering af tag- og overfladevand skal ske indenfor lokalplanområdet. Der skal arbejdes med håndteringen af overfladvand.

1.11 At ophæve lokalplan nr. 66 i sin helhed.

Redegørelse

Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for at udvikle den tidligere slagterigrund i Horsens til et tæt og funktionelt byintegreret campusområde. Områdets placering skaber grundlag for et nyt og spændende samspil med fysiske forbindelser (campuslinjen, campusstrædet, stier og portåbninger) mellem de tilgrænsende bykvarterer, pladser, grønne områder, stationen, busterminalen samt bymidten. Campusstrædet og campuslinjen skal være offentligt tilgængeligt med direkte og logiske forbindelser/passager. Campusstrædet kan opføres som en passage på et hævet terræn/landskab, hvor der placeres frodige campushaver og/eller byrum. Under det hævede "landskabslåg" (campusstrædet) kan der etableres funktioner til uddannelserne, som evt. gennem større atrier/ovenlys skaber spændende kik og udveksling.

I udviklingen af området skal der være fokus på et byintegreret campus med byrum, byliv, tilgængelighed, bæredygtighed i bred forstand sammen med nybyggeri af høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Der skal være et fokus på materialer af høj kvalitet med vægt på materialernes patineringsevne (se redegørelse til § 9).

Byggeriet mod stationen og Andreas Steenbergs Plads vil komme til at fungere som områdets hovedindgang. Derfor skal dette "møde med byen" udformes med en markant åbning samt med en stor imødekommenhed, som inviterer besøgende, brugere og borgere ind i området. Åbningen skal være et gennemgående skår gennem byggeriet eller alternativt en markant/større portåbning.

Hensigten med bestemmelserne for publikumsorienterede stueetager samt en blanding af funktioner er at sikre intentionerne om et levende område, præget af en høj grad af udadvendte aktiviteter, skabe muligheder for et aktivt byliv samt skabe tryghed og liv stort set hele døgnet.

Lokalplanen skaber mulighed for byrum af forskellig karakter ved at sikre etablering af en større central campusplads, fælles grønne frodige campushaver (evt. opført som taghaver) og urbane byrum. Med beplantning, belægning, byinventar og belysning medvirkes til at give området et helhedspræg af høj kvalitet og også mulighed for at skabe individualitet i de enkelte områder. Desuden sikres et netværk af fysiske forbindelser med etableringen af campuslinjen og campusstrædet, som i høj grad og med stor synlighed forbinder den omkringliggende by med campusbyen.

I forbindelse med håndtering af regnvand, sikres arealer i lokalplanområdet, hvor vand skal indarbejdes som rekreative elementer og dermed bidrage til bæredygtige, varierende og unikke uderum i campusbyen. Programmering af uderum skal tage højde for en række parametre som blanding af funktioner, lys/skygge forhold, skala og placering, bevægelse og kik i forhold til den omkringliggende by. I forbindelse med byggetilladelsen bør der bl.a. udarbejdes vindkomfort undersøgelser og skyggediagrammer.

2.1 Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.

2.2 Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 1075 og 1078a Horsens Bygrunde samt en del af matr.nr. 873e, 873c, 7000au og 7000 ab Horsens Markjorder.

2.3 Lokalplanområdet opdeles i delområde 1, 2 og 3.

3.1 Lokalplanen giver mulighed for etablering af funktioner til undervisningsformål og dertil knyttede funktioner såsom laboratorie- og forskningsvirksomhed, kollegieformål, ungdomsboliger, lejligheder, campusbibliotek, auditorier, kantine/spillested/kulturhus, sportsshal o.lign, serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv i forbindelse med forskning og undervisning, læge/sundhedsrelaterede formål, gallerier, butikker som tilknyttes / betjener uddannelsesformål, caféer, restauranter, food market og midlertidige gadekøkkener.
Endvidere må der indrettes kollektive fællesanlæg(fælles vaskeri, beboerlokaler, beboerværksteder, beboerhotel og lignende). Derudover kan der indrettes institution (vuggestue/børnehave), udendørs scene samt andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med områdernes anvendelse til boliger og undervisningsformål. Der skal opføres parkering i konstruktion indenfor området.

3.2 Minimum 25 % af den samlede facadelængde indenfor lokalplanområdet, skal anvendes som publikumsorienterede facader i stueetagen, som vist i dispositionsprincippet på kortbilag 3.

3.3 Der må kun etableres butikker, som betjener uddannelsesformål / campus. Butikkerne skal ligge ud til Konsul Jensens Gade, Andreas Steenbergs Plads og campuspladsen i delområde 2.

3.4 Kantiner skal placeres i stueplan for at aktivere henholdsvis gaderne, campuspladsen, byrummene campushaverne.

3.5 Erhverv eller institutioner må ikke placeres direkte over etager med boliger.

3.6 Parkering i konstruktion skal placeres i princippet, som vist på kortbilag 3 i delområde 1.

3.7 Funktioner som f.eks. kantine/spillested/kulturhus, skolebibliotek, kantine, caféer, butikker og lign. skal fortrinsvis placeres ved Konsul Jensens Gade, Andreas Steenbergs Plads, campusstrædet, campuslinjen og campuspladsen.

Redegørelse

Publikumsorienterede stueetager skal sikre et byliv og skabe tryghed i området. Hensigten med de udpegede publikumsorienterede facader på kortbilag 3, er at skabe synlighed ved ankomst til byen og vise ansigt mod omverdenen. Konsul Jensens Gade omlægges formentligt til sivegade og stueetagernes funktioner kan understøtte bylivet i gaderummet. Derudover er der udpeget facader ved campusstrædet og campuslinjen, som dermed "inviterer ind" i området. Ligeledes skal publikumsorienterede facader ved campuspladsen bidrage til byliv og tryghed. Ved den nordlige del af byggeriet mod det gamle banetracé skal de publikumsorienterede facader skabe en attraktiv ankomst fra både parkeringsområdet samt imødekomme ankomsten fra nord ad campuslinjen. Gennemsigtige stueetagepartier understøtter interaktion og visuel kontakt mel­lem funktionen i stueetagen og den, som færdes i byrummet uden for.

Der kan etableres butikker i området. Butikkerne må kun relatere sig til uddannelserne / betjene campus, det kan f.eks. være salg af fagbøger, IT mv. Dette er for at undgå negativ påvirkning af Horsens bymidtes øvrige forretningsliv.
Ved liberale erhverv i forbindelse med forskning og undervisning forstås blandt andet men ikke begrænset til erhverv og virksomheder, der beskæftiger sig med forskning, udvikling, rådgivning, finansiering eller anden fremme af miljøvenlig energiproduktion, forsyning og forbrug, eller med iværksætteri eller i grøn omstilling i øvrigt.
Bestemmelsen vedr. erhverv og institutioner må ikke placeres over boliger, er ikke til hinder for, at der i overliggende boliger kan udøves de former for liberale erhverv, der umiddelbart er tilladt i boliger, f.eks. revisorfirma, arkitekttegnestue og dagpleje, når der ikke beskæftiges andre end boligens beboere. Bestemmelsen tager hensyn til beboerne i forhold til støjgener fra erhverv og institutioner.

4.1 Der må gennemføres nødvendige eller hensigtsmæssige matrikulære forandringer (matrikulering, udstykning, arealoverførsel og sammenlægning).

4.2 Der kan foretages udstykning efter sokkelgrundsprincippet, hvorved byggelovens almindelige højde- og afstandsbestemmelser erstattes af en helhedsvurdering.

5.1 Campusbyens indre skal være bilfri, delområde 2 og 3.
Campuslinjen, campusstrædet, campuspladsen, campushaverne og byrum skal friholdes for biler. Mindre varevogne, som bruges til f.eks. varelevering internt i området er dog undtaget denne bestemmelse.

5.2 Parkering i konstruktion skal vejbetjenes fra Godsbanegade.

5.3 Ved vejtilslutningerne skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der således ikke være beplantning eller etableres rækværker, plantestensmure eller lignende med en højde over 0,8 meter.

5.4 Varelevering og lignende til campusbyen vejbetjenes fra de omkringliggende offentlige veje, Godsbanegade, Emil Møllers Gade, Konsul Jensens Gade og Andreas Steenbergs Plads.

5.5 Ved valg af belægningsmønster mm. skal der tages hensyn til færdsel- og orienteringsmuligheder for gangbesværede, synshandikappede og kørestolebrugere mv.

Campuslinjen og camusstrædet
5.6 Campuslinjen etableres i princippet, som vist på kortbilag 3.

5.7 Campuslinjen skal udføres som et sammenhængende strøg for gående og cyklende gennem lokalplanområdet. Campuslinjen skal anlægges i minimum 8 meters bredde.

5.8 Campuslinjens belægning skal være udført i et genkendeligt belægningsmønster eller belægningstyper, som skaber en sammenhængende forbindelse gennem lokalplanområdet. Selve belægningen, som definerer campuslinjens udstrækning, skal anlægges i minimum 8 meters bredde.

5.9 Campusstrædet etableres i princippet som anvist på kortbilag 3.

5.10 Campusstrædet skal udføres, på samme vis som campuslinjen, som en sammenhængende forbindelse, der møder campuspladsen. Selve belægningen, som definerer campusstrædet udstrækning, skal anlægges i minimum 5 meters bredde udført i et genkendeligt belægningsmønster eller belægningstyper.

Konsul Jensens Gade
5.11 Konsul Jensens Gade udlægges som en lukket sivegade (gaden lukkes for gennemkørende trafik ved Andreas Steenbergs Plads). Beplantning, belysning og andet inventar skal indrettes således, at biltrafikken dæmpes og at færdsel foregår på de gåendes og de cyklendes betingelser.

5.12 Gaden udlægges til lav hastighed 30-40 km/t eller meget lav hastighed 10-20 km/t, som ophold- og legeområde. Langs campusområdet udlægges en zone med varierende muligheder for ophold, beplantning, parkering samt et fodgængerfelt. Langs de eksisterende boligfacader udlægges der et fodgængerfelt samt mulighed for at etablere parkering.

5.13 For at tydeliggøre karakter af sivegade skal kørebanens belægning afbrydes af f.eks. tværgående belægninger eller der belægges med et ensartet belægningsmønster fra facade til facade (hele gaderummets udstrækning).

5.14 Nye vejtræer og/eller beplantning skal etableres således, at der sikres et grønt udtryk i gaden.

Godsbanegade
5.15 Den del af Godsbanegade, som ligger i delområde 2, skal vejarealet enten hæves eller markeres med belægningsskift.

5.16 Nye vejtræer og/eller beplantning skal etableres i Godsbanegade således, at der sikres et grønt udtryk i gaden.

5.17 Gaden udlægges til lav hastighed 30-40 km/t eller meget lav hastighed 10-20 km/t. Langs campusområdet anlægges et fortov på minimum 2 meter i bredden.

5.18 For at tydeliggøre karakteren af sivegade skal der etableres foranstaltninger for at hastigheden nedsættes. Det kan f.eks. være belægning og/eller beplantning.

5.19 Kørebanen anlægges i minimum 6 meters bredde for at sikre tilgængelighed for busser.

Redegørelse

Campusbyens indre fredeliggøres for biltrafik (bilfri bydel). Områdets indre skal opleves som en variation af byrum for gående og cyklende. Det er dog muligt, at der kan anvendes mindre varebiler. Varebiler som f.eks. elbiler og/eller transportrobotter kan bruges til at fragte og levere varer som f.eks. mad fra en større kantine til mindre caféer, kantiner eller møderum mv.

Campuslinjen skal udformes som et genkendeligt urbant landskab med belægningsmønstre, regnbede og plantebede - se §10. Linjen forbinder den omkringliggende by med campusbyen. Det gamle havnespor i Horsens er under transformation til en moderne rekreativ stiforbindelse gennem Horsens. Stiforbindelsen "vildsporet" giver mulighed for at cykle, løbe eller gå i det gamle tog spor. "Vildsporet" kan optages i en eller anden grad i campuslinjen evt. udenfor lokalplanområdet i det gamle banetracé.

Campusbyen skal "åbne sig op" mod stationen, busterminalen og Andreas Steenberg Plads. Dermed vil det syd- vestligste hjørne af lokalplanområdet være ”Campusbyens ansigt mod omverdenen”. Forbindelsen skal fremstår imødekommende og "inviterer ind". Campusstrædet anlægges ligesom campuslinjen i et genkendelig belægningsmønster, som gør det muligt at bedre kunne orientere sig i området. Campusstrædet kobles videre på campuspladsen og campuslinjen, så der skabes sammenhæng i et naturligt flow gennem campusbyen og desuden gives mulighed for en naturlig forbindelse/sammenhænge med den omkringliggende by. Campusstrædet kan opføres som et hævet terræn med byrum og campushaver.

I forbindelse med byggetilladelsen kan der blive stillet krav til placering af træer, bede, inventar mm. i forhold til tilgængelige brandveje.

En del af Konsul Jensen Gade ligger indenfor lokalplanområdet. Konsul Jensens Gade friholdes for gennemkørende trafik/omlægge gaden til sivegade. Løsningen vil i høj grad bidrage til et byliv i gaden, som understøttes af de publikumsorienterede stueetager på campusområdet.
Konsul Jensens Gade møder Andreas Steenbergs Plads. Gadens profil skal have karakter af en sivegade på de "bløde" trafikanters præmisser. Den sydlig orientering af facaderne indenfor lokalplanområdet samt de publikumsorienterede facader, skaber gode muligheder for at placere mindre campusrelaterede butikker, caféer med kantzoner til ophold mm. i dette område.
Godsbanegade skal på en del af vejarealet (delområde 2) have en hævet flade eller et belægningsskift, som udover at nedsætte hastigheden, markerer sammenhænge mellem delområde 1 og 2 samt det grønne område (det gamle banetracé udenfor lokalplanområdet, som skal udvikles i fremtiden).

Personbilparkering
6.1 Der skal opføres større parkeringsanlæg i konstruktion i delområde 1. Parkering skal vejbetjenes fra Godsbanegade. Handikapparkeringspladser kan dog etableres på terræn indenfor lokalplanområdet. Parkering på Terræn skal forsynes med afskærmende beplantning.

6.2 Der skal anlægges i alt 9 handikapparkeringspladser, hvoraf 7 parkeringspladser til alm. personbiler (3,5 x 5) og 2 til kassebiler (4,5 x 8).

6.3 Der skal anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m² campusbyggeri.

6.4 Der skal anlægges 0,25 parkeringsplads pr. ungdomsbolig / kollegier.

6.5 Der skal anlægges 0,5 parkeringsareal pr. etagebolig.

6.6 Der skal anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m² liberal erhverv.

6.7 Der skal anlægges 1 parkeringsplads pr. 20 siddepladser for restaurant.

Cykelparkering
6.8 Der skal i princippet være cykelparkeringsmuligheder nord, syd, øst og vest samt centralt i området (ved campuspladsen) placeret i umiddelbar nærhed af ind-udgange.

6.9 Cykelparkeringsarealerne/skure må ikke placeres som barriere i byrummene. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til byrummets ind­retning og arkitektur. Cykelparkering i konstruktion skal have en høj grad af tilgængelighed og tryghed.

6.10 Cykelparkering anlagt på campuspladsen, byrummene og campushaverne skal opføres, som integreret cykelparkering indarbejdet i terræn, beplantning mv., som en del af uderummenes inventar og/eller som et skulpturelt element.

6.11 Cykelparkering anlagt som overdækkede etageparkering i to niveauer må kun opføres i konstruktioner lukket på alle sider, dog må der opføres en åbning i facaden til ind- og udgang. Cykelskurerne må maksimalt være 100 m² pr. skur.

6.12 Cykelskurerne skal opføres i en let konstruktion med facader opført med f.eks. strækmetal, hulplader eller lignende med en hulprocent på maksimalt 25 %. Der skal i cykelskurerne indarbejdes effektbelysning, muligheder for ophold og/eller begrønning af facader.

6.13 Cykelskurernes tagflader skal fremstå med "grønne tage" med f.eks. sedum, stenurt eller anden form for vege­tation.

6.14 Cykelparkering på terræn skal opdeles i mindre enheder.

6.15 Mindst halvdelen af den samle cykelparkering for hele lokalplanområdet skal placeres i konstruktion.

6.16Cykelparkering må også etableres i selve bebyggelsen. Der må opføres cykelkældre.

6.17 Indenfor lokalplanområdet skal der anlægges 40 pladser pr. 100 elever. Der skal yderligere udlægges areal til 10 pladser pr. 100 elever. Disse pladser kan kræves anlagt senere. Udlæg og anlæg af i alt 50 cykelparkeringspladser pr. 100 elever skal sandsynliggøres ved tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse.

6.18 Der skal anlægges cykelparkering svarende til 2 pladser pr. 100 m² ved kontor og liberalt erhverv.

6.19 Der skal anlægges cykelparkering svarende til 2 pladser pr. etagebolig.

Redegørelse

Den bynære placering af lokalplanområdet betyder øget tilgængelighed for alle byens borgere enten gående, cyklende eller med offentligt transport. Campusbyens placering ved banegården er optimal i forhold til offentlig transport. Det forventes, at mange af brugerne til campusbyen vil benytte cykel og kollektiv transport. Der etableres bilparkering i konstruktion i den nordvestlige del af lokalplanområdet. Ved at opføre et parkeringshus i konstruktion frigives der areal til rekreative og spændende byrum med mulighed for at skabe byliv. Dette stemmer overens med Horsens Kommunes parkeringsstrategi, som skal sikre, at de offentlige tilgængelige parkeringspladser samles i større og velplacerede anlæg. Lokalplanen giver dog mulighed for, at handicapparkering må placeres strategisk på terræn i nærhed til byggeriets ind-udgange.

For at imødekomme det massive behov for cykelparkeringspladser kræves en stor fleksibilitet og en nytænkning af cykelparkering evt. som integreret cykelparkering. Dermed indgår parkering som en naturlig del af området og/eller som et synligt skulpturelt element som f.eks. ”cykelbede” (reference: Nørreport Station i KBH) eller ”cykelbakker” overdækket landskabsbearbejdning, som skal rumme cykelparkering delvist under terræn (reference: KUA Universitet i KBH). Cykelparkering skal etableres i flere områder i nord, syd, øst og vest indenfor lokalplanområdet. Det må ikke være vanskeligt at stille cyklen og komme videre ind på campus. Derfor programmeres parkeringsområderne hensigtsmæssigt efter nærmere planlægning med formgivning, der understøtter bevægelsen gennem området og uderummenes udformning. Cykelparkeringsarealerne må ikke placeres som barriere i byrummene. Cykelparkering i konstruktioner/cykelskure skal placeres hensigtsmæssigt ved campuspladsen, byrum og campushaver. Cykelskuerne skal bidrage til uderummene med f.eks. muligheder for ophold indarbejdet på facaderne, effektbelysning på facaderne, cykelskurerne kan bruges til at nedskalere uderum og skabe nicher i det store uderum, facaderne kan begrønnes mv. Facaderne skal opføres i en let konstruktion (reference: Adams Kiosk på Vitus Berings Plads).
Mindst halvdelen af cykelparkering skal indrettes i konstruktion i bebyggelsen (cykelrum). Dette er hensigtsmæssigt i forhold til tyveri og der vil frigives mere areal til byrummene (reference: Tietgenkollegiet i KBH).

Der er taget udgangspunkt i parkeringskrav for cykel og personbilsparkering jf. Horsens Kommunes til en hver tid gældende parkeringsnorm for parkering i zone 1 midtbyen, herunder handicapparkering.

7.1 Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området.

7.2 Alle ledninger og lignende skal fremføres under terræn.

7.3 Området skal forsynes med kollektiv varmeforsyning.

7.4 Vandforsyning skal ske fra Horsens Vand A/S.

7.5 Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,55. Overstiges befæstelsesgraden skal regnvandet håndteres på egen matrikel. Der skal indenfor lokalplanområdet evt. reserveres areal til bassin til forsinkelse af regnvand i forhold til kapacitet af recipient (Bygholm Å).

7.6 Området skal separatkloakeres efter anvisning fra Teknik og Miljø og Horsens Vand A/S.

7.7 Der skal anlægges det nødvendige antal nedgravede affaldsstationer til håndtering af affald lokalt.

7.8 Adgangsveje for afhentning af dagrenovationen på ejendommene, udformes så de overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for affaldshåndtering.

Belysning
7.9 Belysningskilder skal fremstå med ensartet belysningsarmatur.

7.10 Der skal opsættes både grund-og effektbelysning indenfor området. Grundbelysning skal belyse veje, stiforbindelser, campusstrædet, campuslinjen, portåbninger, byrum og lign. Effektbelysning skal belyse særlige steder og detaljer. Effektbelysningen er med til at give området karakter.

7.11 Lyssætningen, grundbelysningen samt effektbelysningen, skal indarbejdes i en samlet helhed for området. Belysningen skal etableres i et samspil med beplantning, plante/regnbede, i belægning, bebyggelse/arkitektoniske detaljer og iscenesætte uderummenes særlige karakter, elementer, varetegn mv.

7.12 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området.

Redegørelse

Håndtering af overfladevand skal være med til at forbedre campusbyens klima lokalt (se redegørelse § 10).

Lyssætningen er et vigtigt element for området, som bidrager med at højne kvaliteten og oplevelsen i området. Belysningen skal desuden være med til at skabe særlige stedligheder og tryghed i området. Lokalplanen beskriver grund- og effektbelysning. Grundbelysning er den belysning af veje, stier og byrum, som er en forudsætning for, at man kan færdes trygt og sikkert gennem området. Effektbelysningen er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, en detalje eller skaber en særlig stemning.

Campuspladsen, byrummene, campushaverne, campuslinjen og campusstrædet skal belyses, således at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem campusbyen. Portåbninger skal ligeledes belyses, så rummets udstrækning er tydelig og dermed skabes tryghed.

8.1 Den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 275.

8.2 Der må gerne bygges i skel. Højde og afstandsforhold skal der ikke redegøres for.

8.3 Minimum 60 % af bebyggelsen skal opføres med facadelinje i skel mod de omkringliggende veje Godsbanegade, Emil Møllers Gade, Konsul Jensen gade og Andreas Steenbergs Plads. Der må opføres for indre bebyggelse, herunder atrie bebyggelse samt opførelse af ét højhus. Bebyggelsesstruktur og højhusets placering skal udføres i princippet, som vist på kortbilag 3.

8.4 Bebyggelsen i hjørnet mod Andres Steenbergs Plads, ved campusstrædet, skal opføres med en fysisk åbning på minimum 15 meter i bredden i byggeriets totale højde. Alternativt kan der opføres en markant portåbning i byggeriet. Åbningen skal henvende sig mod Andreas Steenbergs Plads og stationen. Portåbningen skal følge byggeriets 3. etage i højde og udføres med en bredde på minimum 15 meter.

8.5 Campusstrædets forløb/forbindelse skal møde campuspladsen og campuslinjen. Der hvor campusstrædet møder campuspladsen og campuslinjen skal der, som i § 8.4, opføres en fysisk åbning på minimum 15 meter i bredden i byggeriets totale højde. Alternativt kan der opføres en markant portåbning i byggeriet (3. etage i højde og minimum 15 meter).

8.6 Bebyggelsen mod Konsul Jensens Gade og Godsbane Gade, ved campuslinjen, skal have en fysisk åbning på minimum 20 meter i bredden og i byggeriets totale højde. Campuslinjen skal opføres som et fysisk åbent stræde og ikke som en portåbning i bebyggelsen.

8.7 Der må etableres gangbroer/fysiske forbindelser, som krydser campuslinjen og campusstrædet. Gangbroerne må etableres ved minimum 2. etage og udformes i max. 7 meters bredde og 5 meters højde.

8.8 Facaderne på gangbroerne skal være minimum 50 % transparente. Gangbroerne skal som minimum trækkes 5 meter tilbage fra facadelinje mod henholdsvis Konsul Jensens Gade og Godsbanegade.

8.9 I den nordligvestlige del af lokalplanområdet (delområde 1) skal der etableres parkering i konstruktion.

8.10 Bebyggelsen skal minimum opføres med 4 etager.

8.11 Bebyggelsen må maksimalt opføres med 6 etager - højest 28 meter i højden målt fra fremtidig fortovsniveau (eksklusiv teknik, opholdsarealer på tagterrasser og adgang hertil), højhuset undtaget.

8.12 Den del af bebyggelsen som orienterer sig mod de indre byrum, campuspladsen og/eller atrier må trappe ned til 1 etage. Bebyggelsen mod de omkringliggende vej Godsbanegade, Emil Møllers Gade, Konsul Jensens Gade og Andreas Steenbergs Plads skal opføres i 4-6 etager.

8.13 Maksimalt 40 % af den samlede bebyggelse indenfor lokalplanområdet må have samme etageantal.

8.14 Der må indrettes butikker (udvalgsvare) i delområde 2 med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m². Arealet i de enkelte butikker må maksimalt være 500 m².

8.15 Der må maksimalt opføres 10.000 m² boliger indenfor lokalplanområdet.

8.16 Der må maksimalt opføres 5.000 m² liberale erhverv i forbindelse med forskning og undervisning.

8.17 I byrummene, campushaverne og på campuspladsen må der i begrænset omfang opføres mindre bygninger, såsom tekniske anlæg (affaldssortering, anlæg til opsamling af regnvand), pavilloner, orangerier og lign.

Parkering i konstruktion
8.18 Parkering i konstruktion må placeres i princippet i delområde 1, som vist på kortbilag 3.

Højhuset og basen
8.19 Der må opføres et højhus på en base, placeret i princippet som vist på kortbilag 3.

8.20 Højhuset og basen må opføres med maksimalt 16 etager inklusiv base. Højhuset inklusiv basen må maksimalt være 70 meter i højden målt fra fremtidig fortovsniveau.

8.21 Basen skal opføres med en højde på minimum 5 meter målt fra fremtidig fortovsniveau.

8.22 Højhusets grundplan må maksimalt være 30 x 30 meter (længde x bredde). Højhuset udformes indenfor disse mål.

8.23 Højhuset må maksimalt opføres med en etagestørrelse og grundplan på 800 m².

Redegørelse

Princippet for placering af den tætte bebyggelsesstruktur skal medvirke til at skabe bynær fortætning. De ønskede tætte passager/stræder og veldefinerede pladsdannelser tilstræber kik gennem området, der bør vare præget af skæve og overraskende vinkler.

Bebyggelsen mod Konsul Jensens Gade og Godsbanegade, som er placeret ved campuslinjen, skal have en fysisk åbning i byggeriets totale højde. Dette skal sikre en bred offentlig imødekommende passage, som åbner op mod byen.
Bebyggelsen, som er placeret ved campusstrædet mod stationen og Andreas Steenbergs Plads, kan være påført, som ved campuslinjen, som en fysisk åbning i byggeriets totale højde eller alternativt med en større markant portåbning i byggeriet (oversize portåbning). Dette hjørne har en stor betydning for campusbyen i kraft af dets placering mod stationen (ankomsten til byen). Hjørnet skal i høj grad åbne op mod byen/nærområdet og inviterer ind i campusbyen. Hjørnet må ikke signalere indgang til et halvprivat område, derfor er der fastsat en fysisk åbning i byggeriet på 15 meter. Der kan opføres et byrum i dette hjørne, som "spiller sammen" med Andreas Steenberg Plads (det vil dog stadig forudsætte, at campusstrædets fysiske åbning er på 15 meter i bredden).
Ved at sætte mål på åbningerne ved campuslinjen og campusstrædet sikres harmoniske, meget synlige offentlige passager/rumligheder, som er afstemt i forhold til b.la. højden på byggeriets skala.

Byggeriet i campusbyen skal som udgangspunkt følge de omkringliggende bykvarterer i udformning. Byggeriet opføres som kantbebyggelse (60 % af bebyggelsen opføres med facadelinje i skel) mod øst, vest og syd og tilpasser sig naboområdernes karréstruktur/typologi. Mod nord opføres en lidt mere opløst og åben karréstruktur, som møder det åbne areal, banetracé og den eksisterende struktur med punkthuse og tidligere industribygninger. Der er mulighed for at opføre indre atrier i den nye bebyggelse. Bygningerne opføres i varierende højder (og "møder" dermed områdets varierende højder) med minimum 4 etager og maksimalt 6 etager (både karrébebyggelsen og evt. indre atrier). Bebyggelsen mod de indre byrum må trappes ned i etagehøjden og dermed "møder" bebyggelsen byrummene. Der kan etableres byrum og frodige campushaver på disse tagflader, således der skabes muligheder for forskellige aktiviteter og ophold.
Der må opføres ét slankt højhus på maksimalt 70 meter i højden. Hensigten med, at højhuset skal placeres indenfor de angivne mål på en grundplan er, at opnå et højhus, som opleves slankt og elegant fra alle synlige vinkler. Højhuset må ikke virke væsentligt dominerende i dets volumen, men skal spille sammen med de fredede bygninger og tårne i området (Bastian og Hede Nielsen). Højhuset kan opleves som et "landmark" placeret centralt i lokalplanområdet ved campuspladsen, campusbyens hjerte. Højhuset skal opføres på en base således, at højhuset nedskaleres og "møder" nærområdet og campusbyens byggeri på hensigtsmæssig vis (desuden kan basen afhjælpe evt. vindgener).
Basens højdebestemmelser sikrer, at bygningen (basen) adskiller sig fra karrébebyggelsen. Højhuset og basen skal ikke opleves som en karrébebyggelse med et tilført højhus, men derimod som en harmonisk samlet helhed.
Der bør udarbejdes vindkomfortundersøgelser i forbindelse med byggetilladelsen. Hvis vindkomfortundersøgelserne påviser, at højhuset forudsager problematisk påvirkning på de tilstødende byrum, kan der ske en mindre forskydning af den angivede placeringen (kortbilag 3), såfremt det forbedrer de klimatiske forhold.

I en vindkomfortundersøgelse kan der arbejdes ud fra 4 kategorier for forskellige fodgængeraktiviteter og vindkomfortniveauer. A: Siddende for en længere periode. B: Fodgængere stående; siddende over en kortere periode. C: Fodgængere gående; almindelig gående; fritidsgåture; slentre. D: Målsøgende hurtig og rask gang.
Ved den nærmere udformning af høje bygninger beliggende ud til pladser skal det påvises, at gener fra eventuel ”downwash” er minimeret. ”Downwash” optræder, når en bygning bliver meget højere end sine omgivelser, og vinden derved bliver presset ned langs facaden og giver høj vindhastighed og turbulens i de nære omgivelser. Fænomenet og generne fra det kan afhjælpes ved at bearbejde designet af både bygninger og byrummet.

Tage og facader
9.1 Bebyggelsen vil muligvis blive opført i etaper, og bebyggelsen skal udføres således, at de enkelte etaper fremstår, som passende afsluttede enheder samt udformet på en måde, der muliggør opførelse af efterfølgende etaper.

9.2 Tage må opføres med flade vandrette og/eller skrå flader. Tage med skrå flade skal have en hældning egnet til sedumtage, grønne tage, campushaver og/eller orienteres mod syd beregnet til opsætning af solcelleanlæg og/eller solvarme.

9.3 Facader og tagmateriale skal fremstå matte. Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede materialer. Bestemmelsen er ikke til hinder for at etablere glaspartier i tagfladen.

9.4 Solcelleanlæg og solvarme skal udføres med antirefleksbehandlet overflade og være parallelle eller integreret (nedfældet) med/i tagflader og facader.

9.5 Tagflader, der ikke fungerer som tagterrasser eller udnyttes til opsætning af solcelleanlæg og /eller solvarme, skal minimum 20 % begrønnes (grønne tage) med f.eks. mos, stenurt og græsarter, der forsinker og begrænser afledningen af regnvand samt bidrager til temperaturnedsætning. De grønne tage hindrer ikke, at der samtidigt kan etableres tagterrasser og campushaver.

9.6 Trappehuse og elevatortårne på tagflader, hvor der er opholdsarealer, skal begrønnes minimum 50 %.

9.7 Facader skal fremstå i naturlige materialer og udføres med primært tegl, som blank murværk eller med vandskuret overflade. Natursten, træ, metal og glas må ligeledes anvendes som facademateriale. Beton og pudsede overflader må i facader kun anvendes i kombination med andre materialer og/eller som enkelte bygningsdele f.eks. altaner og trapper. Ved valg af facademateriale samt sammensætninger af materialer skal der lægges vægt på materialernes patinering.

9.8 Der skal etableres stedvise grønne facader på bebyggelsen i delområde 2 og 3. Langs Emil Møllers Gade, Godsbanegade, Andreas Steenbergs Plads og Konsul Jensens Gade skal der etableres stedvis begrønning af facader. Facader kan begrønnes med klatrende beplantning og/eller der skal plantes træer eller lignende f.eks. plantet i kantzoner langs facaden.

9.9 For hver 50-80 facademeter, langs de omkringliggende gader, skal der indarbejdes grønne facader. De grønne facader skal som minimum være 5 facademeter.

9.10 Ved facader, der skal begrønnes med planter, der etableres ved bygningens sokkel, skal der etableres et plantebed med jord på minimum 1m3 pr. facademeter. Bedet skal etableres, så planterne får passende mængde vand eksempelvis ved et vandingssystem. Der kan f.eks. plantes blåregn (Wisteria sinensis) og rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata ”Veitchii”).

9.11 De grønne facader skal, så vidt muligt, etableres med klatrende beplantning, der vokser fra terræn op af bygningerne. Alternativet skal facaderne begrønnes fra tagterrasser og altaner med opret eller klatrende beplantning, der gror fra plantekasser og op-eller i form af hængende haver, hvor planterne gror i plantekasser og hænger ned af facaderne.

9.12 Facaderne kan også beklædes med espaliers eller wiresystemer, der støtter og styrer planternes vækst. Disse konstruktioner skal udføres i stål eller træ og harmonere med bebyggelsens materialer og farver i øvrigt. Konstruktionerne skal endvidere udføres, så de passer til facadernes udtryk og til de aktuelle planters måde at klatre på. Grønne facader må også etableres i form af monterede grønne vægge, hvor beplantede kassetter eller jordplader monteres på facaderne med egne vandingssystemer.

9.13 Forskellige løsningsmuligheder, til etablering af grønne facader, må gerne kombineres indenfor lokalplanområdet.

9.14 Facader mod de indre byrum og /eller atrier må udføres i glas.

9.15 Der må ikke etableres åbne altangange/svalegange i bebyggelsen.

9.16 Der skal opføres altaner, som supplerende opholdsarealer. Facader med altaner, franske altaner og/eller karnapper sikrer variationer i facaderne.

9.17 Altaner skal afskærmes i et materiale, der ikke er transparent, som eksempelvis matteret glas eller lignende.

9.18 Der er udpeget 2 særlige vigtige facader og hjørner i bebyggelsen, som anvist på kortbilag 3. Hjørnet af bebyggelsen mod Andreas Steenbergs Plads, stationen samt busterminalen og hjørnet ved Emil Møllers Gade og Godsbanegade er udpeget.

9.19 De udpegede facader skal udformes med en særlig arkitektonisk detaljering. Det er f.eks. tydeliggørelse af konstruktioner, horisontale og/eller vertikale forskydninger af bygningskroppe/facader, stor transparens i facaderne og høj grad af effektbelysning, som f.eks. belyser særlige bygningsdetaljer, konstruktioner, søjler mv. (Effektbelysning, se redegørelse §7).

9.20 Bebyggelsen og facader i hele lokalplanområdet skal generelt udformes med detaljering og variation som f.eks. forskydninger af bygninger og facader, således der skabes mulighed for kantzoner (se § 10), som indbyder til ophold og/eller begrønning.

9.21 Facadernes farver skal holdes inden for et farvespekter af jordfarve- og gråtoneskalaerne. Dog må tag, udsparinger og bygningsdele som vinduer, døre og altaner være i andre farver. Farven på de enkelte bygningsdele skal være ensartet indenfor den enkelte bygningsenhed.

9.22 Primære ind-udgange til offentlige formål og boliger i bebyggelsen skal placeres/fordeles både mod de omkringliggende veje Godsbanegade, Konsul Jensens Gade, Emil Møllers Gade og Andreas Steenbergs Plads samt mod de indre uderum.

9.23 Stueetager der anvendes til offentlige formål eller er udpeget med publikumsorienterede facader skal fremtræde med glas/vinduespartier fra gulv til loft i klart glas. Der må etableres solafskærmning i form af flybare eller faste lamelpartier i træ, metal, glas og markiser og lign.

9.24 Facader, som ikke benyttes som publikumsorienterede facader skal udformes således, at der ikke opstår triste bagsider af byggeriet. Facaderne skal bearbejdes med grønne facader, materialeskift eller andre metoder, som sikrer, at alle facaderne i lokalplanområdet får "liv" og det er trygt at færdes i området. Der må i øvrigt ikke være udendørs oplæg i lokalplanområdet, som ligeledes vil skabe bagsider af byggeriet.

9.25 Vinduespartier i stueetagen (med funktioner som butikker, caféer o.lign.) må ikke blændes ved tilklæbning af plakater, folier eller lign. således, at transparensen forsvinder.

9.26 Stueetager med undervisningsformål må anvende silke/folie tryk o.lign. på vinduespartier. Dog skal 30 % af facadens glasareal fremstå transparent, således det er muligt at se/fornemme aktivitet i stueetagen.

9.27 Der må i begrænset omfang opføres mindre bygninger/overdækninger, som pavilloner, orangerier og lign. på campuspladsen, i byrummene og campushaverne. Bygningerne/overdækningerne må maksimalt være 30 m² pr. bygning. Bygningerne skal harmonerer med campusbyens øvrige arkitektur, materialeholdninger samt indgå i en samlet disponering af de fælles uderum.

Parkering i konstruktion
9.28 Parkering i konstruktion skal opføres med facader i materialer, som har en karakter af lethed som f.eks. åben stålkonstruktion. Facaderne skal begrønnes maksimalt, i det omfang de brandtekniske forhold tillader det. Såfremt bygningen sprinkles skal facaderne begrønnes 80 %.

9.29 Parkering i konstruktion langs banestrækningen skal indgå i arkitektonisk samspil med de øvrige bygninger og fremstå, som en visuel markør for Horsens by for de togrejsende.

9.30 Parkering i konstruktion skal have facader som belyses, så de fremstår imødekommende hele døgnet. Lyssætningen kan belyse særlige detaljer på facaden.

9.31 Belysningen må ikke udformes, så det blænder eller på anden måde generer omgivelserne.

9.32 Parkering i konstruktion kan have tagflader der udnyttes og anlægges som offentlig byrum med faciliteter til træning, ophold og leg og /eller som grønne tage.

9.33 Gulvet i parkering i konstruktion skal udføres i et groft materiale som f.eks. asfalt, så risikoen for skrigende dæk minimeres.

9.34 Ved valg af materialer til beklædning af dæk og ramper skal tænkes i støjdæmpende foranstaltninger.

Skilte
9.35 Der kan godkendes ét facadeskilt og ét udhængsskilt pr. butik på den enkelte bygning. Dog kan der tillades 2 facadeskilte, hvis det af hensyn til symmetri i bygningen vurderes at være mest harmonisk eller hvis butikken ligger på et hjørne og har udstillingsvinduer mod to gader.

9.36 Der kan opsættes folietekster eller dekoration på vinduer som supplement til den øvrige skiltning, hvis det er udført:
så det ikke har karakter af hele eller delvise afdækninger af vinduesflader

  • at det er udført i et transparent materiale uden farveidentitet (som sandblæst glas) eller med en lys farve (ikke signalfarver), der er tilpasset bygningen og den øvrige skiltning,
  • at bogstavernes højde ikke overstiger 10 cm,
  • at dekorationen kun opsættes på et vindue eller på indgangsdøren.

9.37 Delvis afblænding af vinduer kan kun accepteres, hvis der er særlige begrundelser herfor, feks. for at skjule tyverialarmer, køleaggregater eller andre tekniske installationer.

9.38 Facadeskiltet må have en max. højde på 40 cm og må ikke være sammenhængende over hele facaden. Som udgangspunkt skal facadeskiltet udformes med enkelt bogstaver og opsættes direkte på facaden, hvor dette er muligt, og kan godkendes med en max. dybde på 8 cm.

9.39 Lysarmaturkasser, lyskakler og lignende kan som udgangspunkt ikke opsættes.

9.40 Skiltetekst på butiksruder må kun udføres med enkelt bogstaver. Skiltning opsat på ruden erstatter anden facadeskilt. Der må ikke opsættes streamers, bortset fra midlertidige oplysninger om udsalg og lignende.

9.41 Udhængsskiltet placeres indenfor butikkens facade, og må ikke være til gene for naboens udhængsskilt.

9.42 Flag, vimpler og bannere på facaden kan ikke godkendes.

9.43 Der må ikke skiltes med produktreklamer, men kun med firmanavn og/eller logo.

9.44 Placering og udformning af udhængsskiltet skal følge Byggelovens bestemmelser.

9.45 Henvisningsskiltet kan placeres på bygningen tæt ved adgange f.eks. ved en portåbning samt inde i campusområdet.

9.46 Skiltet skal tilpasses områdets skala og må ikke være til gene for eksisterende skilte i området. Der skal tages hensyn til områdets karakter som både er et område med butikker og boliger. Det tilstræbes, at skiltet har et enkelt og letopfatteligt udtryk.

9.47 Skiltet skal i sin placering og udformning indgå i harmoni med de omliggende bygninger.

9.48 Der må opstilles 2 pyloner til skiltning for campus. Pylonen må højest være 3,5 meter højt x 1 meter bred.

9.49 De enkelte uddannelser kan have navn og logo på facaden ved indgange. Skiltningen kan laves med løse bogstaver med maksimum højde på 40 cm, der sættes direkte på facaden.

9.50 På højhuset må der skiltes på sider af bygningens facader. Skiltningen skal være logo eller firmanavn. Skiltningen skal være løse bogstaver med en maksimalt højde på 1 meter og må kun opsættes på facader over 8. etage.

9.51 Baldakiner kan ikke godkendes. Markiser kan godkendes og skal kunne rulles ind eIler klappes sammen efter almindelig forretningstidsophør.

9.52 Markiser skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses bygningens vindues- og dørformater.

9.53 Markiser skal være ensfarvede, udføres i ikke reflekterende materiale og må max. have 15 cm høj forkant.

9.54 Markiser skal friholdes for reklamer. Der kan dog som alternativ til anden skiltning godkendes en diskret skiltning på markisedugens forkant.

9.55 Placering og udformning af markiser skal følge byggelovens bestemmelser.

9.56 Skilte i området skal sammenordnes.

Portåbninger
9.57 Portgennemgange til campuspladsen, byrum og campushaver, må lukkes af, men der skal fortsat være mulighed for indblik og udsyn, f.eks. med glasdøre/partier eller gitterlåger, metalplader med hulmønster eller lignende. Porte må ikke benyttes til opbevaring.

9.58 Der skal etableres portåbninger i princippet, som vist på kortbilag 3.

9.59 Porte skal have en højde, der mindst svarer til stueetagens højde og en bredde på mindst 3 meter. Undtaget åbning ved campusstrædet, som har specifikke bestemmelser, se § 8.

Redegørelse

Bebyggelsen skal opføres med facader langs de omkringliggende veje Emil Møllers Gade, Godsbanegade, Konsul Jensens Gade og Andreas Steenbergs Plads. Bebyggelsen opleves som en samlet karréstruktur. Der er mulighed for at arbejde med atrie bebyggelse i de indre rumligheder i området. Området ved det gamle banetracé mod nord - delområde 1, kan opføres med en karakter af punktbebyggelse i et grønt område. Punktbebyggelsen passer karaktermæssig til de omkringliggende bebyggelser i det nordlig område. Området er ikke en del af lokalplanområdet. Der er vedtaget i budget 2015, at DSB og CASA A/S skal udarbejde en lokalplan for udviklingen af dette område.

Lokalplanområdets varierende bygningshøjder og et højhus medfører, at tagene vil blive en vigtig del af mange menneskers daglige udsigt, derfor kan dele af områdets byggeri behandles som campusbyens 5. facade. Solceller kan med fordel placeres på syd- og sydvestvendte tage. Begrønning af tagflader kan bidrage til at give området et grønt udseende og herudover forsinker og reducerer de regnvandets udledning til kloak og sænker lufttemperaturen om sommeren. Begrønning kan ske på flere måder og hindrer ikke, at der kan etableres tagterrasser på de flade tage. Grønne tage bør ikke have en taghældning på over 30 grader. Tage med lav hældning er velegnede til beplantning, på stejle tage er der fare for, at jord og planter skrider ned og tørrer ud.

Bestemmelsen vedr. valg af facademateriale er i overensstemmelse med formålsparagraffens bestemmelse om at sikre høj arkitektonisk kvalitet. Erfaring/viden om materialernes egenskaber over tid skal indgå i vurdering af materialevalg.
Bebyggelsens materialevalg, udformninger, farver og øvrige ydre fremtræden skal skabe en god virkning sammen med omgivelserne og fremtræde imødekommende med en høj arkitektonisk standard og materialekvalitet (se § 1 formål). Farver og materialevalg på facader bør indgå i et samspil med nabobygninger samt de byrum, som bygningerne relaterer sig til. Ved valg af facademateriale skal der desuden lægges vægt på materialernes patineringsevne.

Det er vigtigt, at der sikres beplantning/begrønning mod/ved de omkringliggende gaderum, Emil Møllers Gade, Godsbanegade, Andres Steenbergs Plads og Konsul Jensens Gade. Træerne og/eller grønne facader bryder lange facadelinjer og de kan spille sammen med arkitektoniske detaljer. Det behøver ikke at være hele rækker med træer, men nogle udvalgte steder, hvor der plantes et eller flere træer Og/eller der etableres facadebegrønning. Det grønne bidrager visuelt til byrummet, indbyder til ophold og bidrage til et godt lokalt klima.

Ind-og udgange fordelt mod de omkringliggende veje samt mod de indre uderum sikre et flow og et liv hele døgnet i hele området.

Der kan ikke etableres åbne altangange i bebyggelsen. Der skal derimod opføres imødekommende facader, som afspejler liv med altaner, franske altaner, karnapper og større vinduespartier. Livet i bygningen bliver synlig og bidrager til bylivet. Altaner afskærmes (værn) i et materiale, der ikke er trans­parent, som eksempelvis matteret glas eller lignende, således det ikke er beboernes personlige indretning af altanerne, der præger helhedsindtrykket af facaderne.

Passager/stræder og portåbninger sikrer en variation i arkitekturen og bryder lange facadelinjer. Det sikres, at den store skala nedbrydes i mindre bygningsenheder med mulighed for flere ind- og udgange både til gaden og de indre uderum. Bygningsenhederne opleves ”uden bagsider”. I udgangspunktet med flere mindre bygningsenheder skabes en fleksibilitet i forhold til en evt. udbygningsproces af campusbyen.

Facader/hjørnet orienteret mod Andreas Stenbergs Plads og stationen er campusbyens ansigt mod omverdenen og vil opleves som områdets hovedindgang. Placeringen sætter krav til udformningen og detaljering af dette hjørne indenfor lokalplanområdet. Der kan arbejdes med detaljeringer som f.eks. udkragning i byggeriet, dermed skabes der uderum med mulighed for læ og ly evt. med udeservering ved etablering af café(er) i dette område.
Facader/hjørnet ved Emil Møllers Plads og Godsbanegade orienterer sig mod nogle af områdets kulturhistoriske bygninger og bebyggelsesstrukturer. Facaderne skal ligeledes i dette hjørne udformes med en særlig arkitektonisk bearbejdning.
Det planlagte parkeringsbyggeriet langs togbanen bliver et synligt byggeri ved ankomst til byen med tog eller bus. Byggeriet skal fremstå imødekommende og der skal sikres en høj arkitektonisk kvalitet med tilpasning til områdets bygninger og karakter. Byggeriet skal fremstå luftig og venlig med belyste samt grønne facader. Parkeringshusets facader skal dermed aktivt bidrage til området. Facaderne skal udformes med f.eks. fokus på belysning/lysinstallation, konstruktion eller andre spændende virkemidler, som flettes sammen med en høj grad af facadebegrønning. Der kan evt. indarbejdes en cykel-gangbroforbindelse, som flettes sammen med parkeringshuset. På taget af parkeringshuset kan der skabes grønne "pauselommer" til aktivitet og ophold med en smuk udsigt over Horsens. Broforbindelsen er ikke en del af denne lokalplan, men der skal indenfor den nærmeste fremtid planlægges en forbindelse mellem byen og Bygholm Park.
Det er vigtigt, at brugerne nemt og enkelt kan betjene parkeringshuset og orientere sig i området. Det bør derfor overvejes, hvorledes udgange placeres i forhold til campusbyen. Når brugerne har parkeret bilen, skal de ledes/orienteres mod campusområdet i et naturligt flow.

Porte virker semiprivate og signalerer indgange til et semiprivat bagland. Portåbningerne sikrer kik til de omkringliggende kvarterer og skaber visuelle forbindelser. Åbningerne mod Godsbane Gade er placeret således, at der er kik til Bastians smukke kulturhistoriske facader. Der kan arbejdes med principper for belægningsmønstre el.lign. der indikerer en række offentlige passagemuligheder gennem portåbninger, der forbinder uderummene og leder brugerne og de besøgende på spændende vis rundt i området og videre ud i byen.

Større pyloner kan opstilledes ved ankomst til campusbyen fra stationen, busterminalen ved Andreas Steenbergs Plads samt ankomst via Emil Møllers Gade - de to primære ankomstvej til området. Facaderækken ved Konsul Jensens Gade og Andreas Steenbergs Plads er omfattet af lokalplan nr. 150 - 2013 Horsens by, som regulerer udformning af skilte og facader i bymidten.

10.1 Byrummene, campushaverne, campuspladsen og passager skal udformes således, at de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Rummene skal indrettes med funktioner, der understøtter bylivet som b.la. legepladser, ude arbejds- studiesteder, formelle mødesteder, sports-motionsaktiviteter, sanselig rekreation, ophold og pausesteder for brugerne, borgerne og besøgende i bydelen.

10.2 Campusbyens indre rum skal have en landskabsarkitektonisk kvalitet, funktionalitet, gode klimatiske forhold og skabe rammerne for tryghed. Beplantning skal derfor være robust og stemme overens med uderummens brug, skala, karakter og vækstvilkår.

10.3 Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar skal udformes på en måde, der medvirker til at give uderummene en bymæssig og helhedspræget fremtræ­den af høj kvalitet. Asfalt kan ikke bruges som belægning i uderummene.

10.4 Byrummene, campushaverne og campuspladsen placeres samt "flettes sammen/overlapper hinanden" som vist på kortbilag 3.

Campuslinjen og campusstrædet
10.5 De markerede vigtige kig på tværs af campuslinjen og campusstrædet må ikke væsentligt sløres. Kikkene er i princippet vist på kortbilag 3. Bestemmelsen er ikke til hindrer for, at der kan beplantes med f.eks. opstammede træer, høje græsser, som giver mulighed for diffuse kik.

10.6 Campuslinjen skal beplantes med særligt genkendelige træer i nordiske sorter. For at understrege samhørigheden med Vitus Berings Park, plantes fortrinsvis egetræer på strækningen (Quercus petraea), sammen med tyrkisk hassel (Corylus colourna), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), himalayabirk (Betula utilis) og amerikansk røn (Sorbus americana).

10.7 På campuslinjen skal, der som minimum etableres et antal regn/plantebede, som udgør minimum 20 % af det samlede areal for campuslinjen. I bedene skal der plantes egnede og robuste planter, som f.eks. forskellige typer af græs, mos og stauder f.eks. bregner.

10.8 På campusstrædet skal, der som minimum etableres et antal regn/plantebede, som udgør minimum 10 % af det samlede areal for campusstrædet. I bedene skal der plantes egnede og robuste planter og/eller træer.

10.9 Campusstrædet må opføres som et hævet terræn. Ind- og udgang, ramper, trapper og lign. til campusstrædet skal indarbejdes som en samlet del af det hævet terræn. Ramper, trapper og lign. til campusstrædet må ikke opføres i omkringliggende gaderum, byrum og lign.

Campuspladsen, campushaverne og byrummene
10.10 Belægninger på campuspladsen skal udformes på en måde, der tilfører om­rådet en høj arkitektonisk kvalitet og styrker pladsens egenart. Belægningen skal etableres som sammenhæn­gende flader i ét niveau og én materialekarakter.

10.11 På campuspladsen skal der etableres render, mindre bassiner og lign. til opsamling af regnvand. De skal udformes i sammen­hænge med de individuelle og omkringliggende byrum, campushaver, campuslinjen og campusstædet, således der skabes en helhed.

10.12 Krydsende stiforbindelser på campuspladsen mv. må marke­res ved skift i belægningen.

10.13 Campuspladsen skal indrettes med stedvise beplantninger som f.eks. trægrupper, plante/regnbede og lign. Pladsen skal udformes med minimum 10 % begrønning.

10.14 På campuspladsen skal der centralt plantes et stort træ som et samlingspunkt. Træet skal være Rødeg (Quercus rubra), der på langt sigt får en stor og fyldig trækrone. Omkring træet skal der etableres opholdsmulighed(er).

10.15 Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar skal udformes på en måde, der medvirker til at give campuspladsen en bymæssig og helhedspræget fremtræ­den af høj kvalitet. Pladsen indrettes med belægning i niveau med flere sidde- og opholdsmuligheder. Pladsen kan udformes kunsterisk og skal indrettes med f.eks. vandele­ment, mulighed for ophold, aktivitet, leg, etc.

10.16 Campushaverne skal have en frodig grøn karakter med planter og træer. Haverne skal udformes med minimum 70 % begrønning.

10.17 Campushaverne skal have en stor variation af planter og træer. Haverne må gerne hente inspiration fra f.eks. den japanske havekultur og/eller middelhavslandenes kultur, se redegørelse.

10.18 Plantebedene og stiforbindelserne i haverne skal udformes og flettes sammen, så der dannes f.eks. organisk formede bede og/eller labyrintiske stiforbindelser. Siddearrangementer kan være ringe (understøtter de organisk formede bede) med lys i.

10.19 Byrummene skal have en urban karakter med en store variation i f.eks. permeable belægningstyper, vandelementer, byrumsinventar.

10.20 Byrummene skal indrettes med mindre plante/regnbede og træer. Byrummene skal udformes med minimum 10 % begrønning. Beplantningen i byrummene må suppleres med facadebeplantning (optager ingen plads) med rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata ”Veitchii”).

Generelle bestemmelser beplantning
10.21 Træbeplantning skal medvirke til at give området en kvalitativ og bymæssig identitet. Beplantningen på campuslinjen og campusstrædet og i alle uderummene skal være robust og stemme overens med stedets brug og karakter i byen. Beplantningen skal blandt andet danne læ i forbindelse med opholdssteder og områder, hvor der kan forekomme turbulens.

10.22 Plantebed pr. træ skal som minimum have en udstrækning på 2 x 2 meter i god muld med jordvolume på ca. 4 m3 . Plantebede med grupper af træer skal have optimalt jordvolume, som skal sikre træernes vækstforhold. Plantebedene skal have permeable belægninger eller beplantes med bunddækkende planter.

10.23 Alle træer, som plantes indenfor lokalplanområdet, skal opbindes med minimum 2 stokke i minimum 3 år.

10.24 Træerne, som plantes indenfor lokalplanområdet, skal som minimum ved plantning have stammer på 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn.

10.25 Knækkede træer og buske indenfor lokalplanområdet, der er udgået, syge eller lign. skal erstattes ved genplantning.

10.26 Alle uderum/ubebyggede arealer må ikke hegnes.

10.27 30 % af det samlede antal regn/plantebede og/eller ved træ/trægrupper, som etableres i lokalplanområdet, skal indrettes med effektbelysning og/eller byrumsinventar eller lign., som indbyder til leg, aktivitet, ophold og pauser.

Overfladevand
10.28 For at begrænse afledningen af regnvand må der maksimalt afledes regnvand svarende til en befæstelsesgrad på 0,55 i lokalplanområdet, overstiger befæstelsesgraden 0,55 skal der indenfor lokalplanområdet etableres lokal nedsivning, forsinkelsesbassin, regnbede, tørvebede, permeable belægninger (vandgennemtrængelige belægninger), vandelmenter som springvand, vandinstallationer, render, trug eller opstuvning eller lignende. Det må f.eks. være regnbede, tørvebede, slotsgrus, fliser med brede fuger, porøse sten og græsser mm, der kan desuden opføres grønne tage.

10.29 Der må terrænreguleres op til fremtidigt fortovsniveau for karrébebyggelsen (Emil Møllers Gade, Godsbane Gade, Andreas Steenbergs Plads og Konsul Jensens gade). Derudover må der terrænreguleres i nødvendig omfang for at kunne etablere f.eks. cykelparkering delvist under terræn, grønne bakker og anden landskabsbearbejdning i uderummene og lign.

Kantzone
10.30 Langs facader mod de omkringliggende gader skal der etableres stedvise kantzoner i minimum 0,5 meter og maksimalt 1,5 meter i bredde. Minimum 20 % af den samlede facadelængde mod de omkringliggende gader skal udformes med kantzoner. Kantzonerne opføres primært i forbindelse med caféer, butikker og andre publikumsorienterede funktioner i stueetagen.

10.31 Kantzoner, som ligger i vejareal, må kun indrettes med løst inventar, som for eksempel bænke og beplantning.

10.32 Kantzoner, som ikke ligger i vejareal, må indrettes med faste elementer og bygningsdele som f.eks. trappetrin, udbygninger, sokler og plinte.

10.33 Hvor kantzoner ikke har fast inventar, skal kantzoner markeres med belægningsskifte, beplantning, grønne facader eller ved anden bearbejdning.

10.34 I forbindelse med boliger i stueetagen skal der etab­leres private terrasser/haver/privatzoner langs den ene af facaderne mod campusbyens indre uderum. Arealerne skal udlægges i en dybde af 2,5 m.

Redegørelse

Campuspladsen er campusbyens hjerte. Pladsen udformes i stor skala med plads til udfoldelse og aktiviteter. Der skal centralt plantes et stort træ som kan fungere som samlingspunkt midt på pladsen. Gerne med en bænk omkring el.lign. som skaber mulighed for ophold. Træet har referencer til Livets træ (rep. det åndelige), Kundskabens træ (rep. det intellektuelle), Yggdrasil (fra nordisk mytologi). Trævalget er Rødeg (Quercus rubra), fordi det på langt sigt får en stor og fyldig trækrone og har smukke orange/skarlagen/rød-brune efterårsfarver.

Campushaverne er veldefinerede rum i lille skala med grønne arealer med f.eks. stor variation af beplantning. Campushaverne er de frodige åndehul, hvor planter myldrer frem af sprækker. Haverne er rolig og intim. De kan rumme en stor variation mellem høje og lave planter, stedse­grønne og blomstrende, og skiftende farver gennem årstiderne. Havernes bede danner et labyrintisk rum med mulighed for ophold i læ for vinden og ly for regnen. Byrummene skal udformes med en mere urban karakter med faste permeable belægningstyper. Campushaverne og byrummene opfylder de umiddelbare behov i lokalmiljøet, f.eks. den lille oase, legepladsen, uformelle mødesteder, pauser, studienicher evt. udformet i flere niveauer.
Campushaverne skal have en stor variation af planter og træer og haverne må gerne hente inspiration fra f.eks. den japanske havekultur og/eller middelhavslandenes kultur. I den japanske havekultur kan haverne beplantes med trædebregner, mosarter, stedsegrønne krybende buske (alle lave vækster), gerne i kombination med en lys grusbelægning. Af større buske kan plantes kvalkved (Viburnum opolus), rødbladet japansk løn (Acer palmatum ”Atropurpureum”), kanadisk kornel (Cornus canadensis). Af træer kan plantes sydbøg (Nothofagus antarctica), japansk kirsebær (Prunus serrulata ”Kanzan”). I middelhavslandenes kultur kan haverne beplantes med bunddække af lavendel (Lavandula augustifolia) eller cypresurt (Santolina chamaecyparissus). Haverne kan planlægges, så der på den mest solfyldte plet placeres en pergola, som tilplantes med blåregn (Wisteria sinensis) og har siddepladser indbygget. Træerne i gårdhaven kan være letløvede robinia (Robinia pseudoacacia) eller pilebladet pære – også kaldet ”Nordens oliven” (Pyrus salicifolia).

Beplantningen i byrummene kan suppleres med facadebeplantning. Beplantningen giver et meget frodigt rum, der inviterer til fugle- og insektliv året rundt.

Belægning, byinventar, beplantning mv. i uderummene kan udformes ved at kom­binere solide og robuste materialer og beplantningstyper med mere raffinerede materialer i et moderne formsprog. Belægningerne skal endvidere understøtte uderum­menes forskellige funktioner og skabe variation i oplevelsen af en moderne campusby i midtbyen.

Campuslinjen skal udformes som et urbant landskab med belægningsmønstre, regnbede og plantebede. Forbindelsen er beplantet med særligt genkendelige arter f.eks. nordiske træer, bregner, græsser og mos og dermed bliver forbindelsen tydelig i campusbyen. Der må gerne plantes forskellige sorter og dermed skabe variation i f.eks. årstiderne. De nævnte eksempler på træer er alle sorter, som enten sætter blomster, bær eller kogler. Der skal sikres de optimale vækstbetingelser for træerne, således træerne kan opnå deres funktion i byrummene og b.la. skabe ly, læ og grøn rekreation.
Det er vigtigt for betydningen af campuslinjen, at linjen bliver klart defineret i form af belægning, beplantning, belysning, inventar, sigtelinjer, som ikke væsentligt sløres. (Reference: Bymilen ved Kalvebod Brygge i København). Campuslinjen sikrer en forbindelse mellem nabokvartererne Vitus Berings Park og det gamle banetracé. Desuden sikres en imødekommende passage, der inviterer brugere, borgere og besøgende ind i campusområdet og ind i hjertet til campuspladsen.
Campuslinjen skal være en klimatilpasset byforbindelse, der f.eks. kan rumme et system af vandtanke og drænrør, som sørger for at udnytte det regnvand, der rammer pladsen, til at vande alle planterne. Campuspladsen, byrummene og campushaven skal ligeledes arbejde med bæredygtige tiltag og udnytte regnvandet rekreativt og kreativt. Regnvandet udnyttes dermed lokalt. Der kan skabes elementer, som kan bruges aktivt, og som har skulpturelle kvaliteter og / eller fokus på bevægelse og læring.

For at holde mest muligt af regnvandet på egen grund og dermed reducere belastningen af de offentlige kloakker og mindske risikoen for oversvømmelser, er det vigtigt at have en andel af grønne områder og andre arealer, hvor regnvand kan nedsives eller forsinkes. Regnvandet skal anvendes som rekreative vandelementer/opsamling, der bidrager til et spændende byliv.
Beplantning kan i sig selv sænke temperaturen både pga. skyggevirkningen, men også via fordampning. Græsarealer giver også en kølende effekt på grund af fordampningen.
Se desuden bestemmelser i § 5 som yderligere beskriver campuslinjen og campusstrædet.

For at sikre en variation i byrum og byliv i campusbyen, skal der arbejdes med kantzoner i lokalplanen. Kantzonen er det areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningernes facader mod byrummene. Kantzonen kan ligge både uden for og indenfor vejareal. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen. Kantzonen har således i høj grad sammenhæng med facadeaktiviteterne og bylivet/byrum.
Der skal etableres kantzoner i bebyggelsen mod de omkringliggende gader, som dermed vil bidrage til et spændende og aktivt bylivet.
I forbindelse med private rum i stueetagen, understøtter kantzonen privatheden ved at skabe distance mellem den private sfære og det offentlige byrum. Samtidig kan kantzonen indrettes som en halvprivat zone til ophold og/eller beplantning. En bred kantzone kan indrettes som forhave og medvirke til at hindre indblik i stueetagens rum. Smalle kantzoner giver blandt andet mulighed for lokale frem- eller tilbagetrækninger af stueetager mod veje- og stier og dermed for en større arkitektonisk frihed til at udforme stueetagen, så den bidrager til variation i øjenhøjde. Derudover opnås mulighed for overdækkede opholdssteder eller passager under udkragningen af øvre etager. I forbindelse med publikumsorienterede funktioner vil der med en relativt bred kantzone med fast belægning helt frem til bygningsfacaden skabes mulighed for udeservering, ophold/studienicher/kaffepause, vareudstilling eller tilsvarende, der understøtter bylivet.

11.1 Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der er sket tilslutning til den kollektive varmeforsyning samt til kloakforsyning.

Redegørelse

For følsom anvendelse som boliger og daginstitutioner gælder, at trafikstøjbelastningen på facader ikke må overstige 65 dB(A), og at mindst én facade ikke må belastes med mere end 55 dB(A) fra vejtrafik og 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Det udendørs støjniveau på primære opholdsarealer må ikke overstige 55 dB(A) fra vejtrafik og 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende ikke overstige 35 dB(A) og må i opholdsrum i daginstitutioner ikke overstige 30 dB(A). Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger Lden 46 dB.
Bebyggelse og ubebyggede arealer skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i fornødent omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik.

Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 2. udgave ”Støj og vibrationer fra jernbaner”.

12.1 Der skal oprettes en grundejerforening bestående af alle ejendomme indenfor lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fælles områder, haver, pladser, stier og anlæg. Desuden skal foreningen stå for etablering af eventuelle nye anlæg.

12.2 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen kan henlægges til foreningen.

12.3 Grundejerforeningen kan varetage medlemmernes interesser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der henhører til foreningens område.

12.4 grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor. Generalforsamlingen træffer bestemmelse om udgiftsfordeling.

12.5 Grundejerforeningens vedtægt og ændringer heri skal godkendes af Horsens Kommune.

Redegørelse

Der skal oprettes grundejerforening i tilfælde af, at lokalplanområdet udstykkes og der udlægges et fællesareal med flere ejere. Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fælles områder, haver, pladser, stier og anlæg. Desuden skal foreningen stå for etablering af eventuelle nye anlæg - se § 12.

 

13.1 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. 

Redegørelse

Der er foretaget en servitutredegørelse af lokalplanområdet:

02.06.1961 - 1519-55 Dok om respekt af hovedkloakledninger mv.
Servitutten bør aflyses, da den ses at være overflødig i forhold til andre tinglyste deklarationer samt en kommende lokalplan.

16.11.1990 - 26655-55 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv
Det vurderes, at servitutten kan være i konflikt med lokalplanen. Lokalplanens realisering vil i så tilfælde forudsætte, at der foretages omlægning af vandledningen, hvilket kræver den påtaleberettiges samtykke.

21.11.2014 - 1005845874 Servitut om regnvandsledning
Servitutten vedrører lokalplanområdet og de vurderes at lokalplanens realisering forudsætter omlægning af ledningsanlægget, hvilket kræver de påtaleberettigedes samtykke.

08.05.2015 - 1006361491 Servitut om kloakledning
Det vurderes, at servitutten ikke er til hinder for lokalplanens realisering.

06.07.2016 deklaration vedrørende Banedanmarks rettigheder over DSB´s ejendomme på Horsens Station
Banedanmark og DSB´s ejendomme bør høres i forbindelse med lokalplanforslagets høring.

14.1 lokalplan nr. 66 aflyses i sin helhed.

Redegørelse

Området omfattet af lokalplan nr. 66 der ved nærværende lokalplan aflyses.

Desuden er området, hvor bebyggelsen ønskes placeret, i sin helhed omfattet af lokalplan nr. 200 - Lokalplan for Vestbyen. Lokalplanen nr. 200 danner grundlag for en overordnet planlægning for Vestbyen. En del af lokalplanområdet langs Konsul Jensens Gade og Løvenørnsgade er omfattet af lokalplan 150 - 2013 Horsens by, som regulerer udformning af skilte og facader i bymidten og langs de vigtige indfaldsveje. Disse temalokalplaner er i overensstemmelse med nærværende lokalplan og de aflyses ikke ved Byrådets endelig vedtagelse af lokalplan 2016-15.

15.1 Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor.

15.3 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.