Museumsloven
Museet har foretaget arkivalsk kontrol af det berørte område.
Der er i forvejen ikke kendte fortidsminder på lokalplanområdet, der for hovedparten beliggende på et areal, der hører til udbygningen af havnen i 1700 og 1800-tallet. Udvidelserne af havnen er anlagt på den gamle kyststrækning, der på Videnskabernes Selskab kort fra 1787 fremstår som en mindre tange øst for bykernen. Projektet anlægges over vandspejl (ca. 0,25) og kommer til at stå på pæle. Museets vurdering er, at anlægsarbejdet ikke indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.
I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.
Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.