KYSTNÆRHEDSZONE

Efter Planlovens § 16, stk 3 og 4, stilles der særlige krav til redegørelsen til lokalplanforslag i kystnærhedszonen.

Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge planlovens § 5b skal der gives en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for arealinddragelsen. Derudover skal de fremtidige bebyggelsesforhold vurderes i forhold til den kystlandskabelige helhed, bystruktur og natur, samt infrastrukturanlæg, herunder havne.

Horsens Kommunes igangværende planlægning har til hensigt at omdanne Nordhavnen til en åben og attraktiv, ny bydel. Der henvises til Masterplan, Horsens Havn fra 2010 og Rammelokalplan 2016-1, Nordhavnen. 

Nedenstående volumenstudier viser den omtrentlig størrelse på de bebyggelser, som lokalplanen giver mulighed for. Volumenstudierne supplerer de volumenstudier der indgik i miljørapporten til Rammelokalplan 2016-1, der bl.a. viste  hvordan rammelokalplanens eksempel på bebyggelse ville påvirke fjordlandskabet visuelt. Bebyggelserne i nærværende lokalplan ses at være i en størrelsesorden der svarer til de eksisterende erhvervsbygninger der nu er nedrevet, og de vil derfor ikke medføre en væsentligt ændret påvirkning af landskabet. Bebyggelserne vil visuelt og funktionelt forbedre byens kontakt til havnen og fjorden, og sigtelinjerne fra Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade mod havnebassinet og på tværs af fjordlandskabet respekteres.  

Fra fjorden vil byggeriet med sin bestemmelser om højde ikke være synlig, da den kommer til at ligge bag ved eksisterende bebyggelse der er højere. Fra Havnetrekanten og fra sydhavnen på modsatte side af havnebassinet vil bebyggelsen være synlig, men dens skala og proportioner vil indpasse sig i den eksisterende bykontekst i mellem to kommende projekter, der vil afslutte og sikre adgang for offentligheden langs promenaden og vandet. Se desuden kortbilag 7, sigtelinjer, med visualiseringer af kommende bebyggelse set fra Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade.

Visualisering af projektet fra havnebassinet mellem nord- og sydhavnen. 

Visualisering af projektet fra Strandpromenaden. 

 

VISUALISERINGER FRA RAMMELOKALPLAN 2016-01

Lokalplan 341, vil ikke ændre væsentlig på oplevelsen af kystlandskabet end vist i rammelokalplan 2016-01.

 Langelinieanlægget og det inderste af fjorden set mod vest med erhvervshavnen og lystbådehavnen i baggrunden.

Fotomatch af Rammelokalplanens mulige bygningsvolumener og en ny ø øst for lystbådehavnen.

Det inderste af Horsens Fjord med erhvervshavnen og  Horsens By i baggrunden, set fra Husodde.  

Fotomatch af  Rammelokalplanens mulige bygningsvolumener.