Lokalplanens indhold

Illustrationsplan

Principsnit

Overordnet

Bebyggelsen omfatter boliger i en fortættet enklave af enkeltstående punkt- og dobbelthuse, beliggende i det grønne landskab nær Bygholm Sø. I enklaven opdeles bebyggelsen i fire mindre klynger med eget gårdmiljø til leg og ophold. Nærmest Bygholm Sø er bebyggelsen lavest, mens den bliver højere op ad bakken. Klyngerne afgrænses af stamvejen og en tværgående grøn kile.

Trafikale forhold

Brahesbakke vejbetjenes via stamvejen Bygholm Bakker der er tilsluttet Silkeborgvej i et signalreguleret kryds. Silkeborgvej indgår som primær trafikvej/overordnet
vejforbindelse til den Jyske Motorvej E45 og Silkeborg m.fl., henholdsvis Horsens nordlige bydel og ringvejen vest om Horsens. Området er således beliggende særdeles attraktivt i forhold
trafikbetjeningen både i forhold til Horsens og den øvrige del af kommunen og regionalt/ nationalt. Området vil endvidere via eksisterende og kommende stianlæg blive forbundet til de rekreative områder beliggende omkring Bygholm Sø og til golfbanen og naturområderne i Store Hanstedådal.

Regn- og spildevand

Området udføres med separat kloaksystem. Spildevand ledes til offentligt spildevandssystem, regnvand håndteres lokalt på grunden via nedsivning. Regnvand fra belægning og tage ledes via åbne render/grøfter og ledninger til mindre nedsivningsbassiner placeret rundt i bebyggelsen, hvor dette nedsives. Ved større regnmængder ledes regnvand til et større nedsivningsbassin placeret syd for byggeriet, hvor regnvandet nedsives. Samlet dimensioneres disse bassiner til minimum at kunne håndtere en 5 års regnhændelse. Overløb ved skybrud vil ske til det grønne areal syd for arealet.

Vandet føres i åbne render/grøfter, hvor dette er muligt, for at sikre at nedsivning sker over så stort et område som muligt.

Overfladevand på stamvejen gående nord mod syd ledes til begge sider som udformes som en blød græsfordybning hvor regnvand kan lokalt nedsive. Ved kraftig regn udføres der overløb via brønde fra disse, og vand ledes til nedsivningsbassin placeret syd for byggeriet.

Bygninger og belægninger

Det kan etableres begrønnede tage på enkelte tagflader. Regnvandet lander derved på tagfladerne, hvor vækstlaget optager og forbruger en del af vandet, mens en anden stor mængde vil fordampe.

På stamvejen og boligvejene vil biler kunne færdes og parkere helt ind til den enkelte bolig, og have adgang til gæsteparkering i periferien. I klyngerne anvendes fællesarealerne af kørende og gående under gensidig hensyntagen, mens særligt markerede områder indrettes til leg og ophold. Den grønne kile er forbeholdt gående og cyklende.

I valg af materialer er det et mål, at bevare det landskabelige udtryk i området ved at anvende materialer som tegl i jordfarver, tagpap, naturskiffer, træ, stål, asfalt og beton.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af boliger, som er placeret i koncentrerede enklaver, der friholder store landskabstræk som tilstræber visuel harmoni med landskabet og nabobebyggelserne. Bebyggelsen i enklaven er bestående af enkeltstående enheder med ensidet taghældning beliggende i landskabet. Mod sydvest sammenbygges enhederne i mindre grupper.

Boligenhederne skal i dimension og farveholdning forstærke landskabets former og give udtryk for nutidens arkitektur. Variation i orientering skaber en landskabelig bebyggelse, hvor tagfladernes hældning forstærker terrænets forløb og skaber bebyggelser uden bagside, med gode lysforhold mellem husene.

Som følge af boligenklavens landskabelige beliggenhed og synlighed set fra omgivelserne, er bestemmelse om tagmateriale skærpet, så der ikke må anvendes reflekterende materiale som glaseret eller engoberet tegl. Som tagmateriale kan anvendes sort tagpap, skiffer, tegl- og betontagsten eller begrønnede tage.

Belægninger mellem bygninger består af fliser, græsarmering og grønne arealer. En ensartet flisebelægning organiserer de fire boligklynger og giver en sammenhængende karakter, hvor bilveje, adgang til p-arealer og boliger er afviklet på sammenhængende flader med beslægtet belægning. Kørearealer markeres ved forbandt og toning.

De indre områder til leg og ophold får en landskabelig karakter med grønne og permeable belægninger. Disse, foruden at invitere til aktivitet og samvær, formidler et langsommere tempo og en nærhed trukket væk fra den asfalterede stamvej. På parkeringsarealerne og i områderne til leg og ophold i boligklyngernes indre gårdmiljøer, anlægges permeable belægninger, så vandet kan nedsive lokalt.

Visualisering fra grøn kile

Visualisering fra det indre af boligklynge

Eksempler på belægninger

Opholds- og legeområder

En øst-vest gående grøn kile er bebyggelsens rygrad og et offentligt naturrum, som er let tilgængeligt og indbydende for områdets beboere og for de tilstødende boligområder.

Kilen samler legepladser og opholdssteder med forbindelse til hver af de fire bebyggelsesklynger via et netværk af stier og landskabelige aktivitetsrum. Netværket af stier, landskabs- og aktivitetsrum skaber sammenhæng og styrker fællesskabet bebyggelsesklyngerne imellem. Stier, landskabs- og aktivitetsrum udlægges efter princip som vist på illustrationsplan.

Kilen vil have karakter af vild natur. Eksisterende naturligt hjemmehørende arter af græsser og buske, vil sammen med bebyggelsens gennemgående karakteristiske slanke fyrretræer, suppleret med bær- og frugttræer samt regnvandsbassiner skabe et sanseligt fritidsareal, som varierer med årstiderne. Beplantningen, som vil være tættest ved bebyggelsens midte, skaber forbindelse til de nærliggende skovarealer og bringer oplevelsen af grønt helt tæt på den enkelte bolig.

For alle fire klynger gælder, at de fælles grønne arealer er relativt små, fordi området Bygholm Bakker vil blive velforsynet med grønne arealer mellem boligenklaverne og på arealerne mellem boligenklaverne og Lovbyvej langs Bygholm Sø. Gårdmiljøerne i de fire klynger knytter sig alle til den grønne kile, som forbinder området med landskabet udenom.

Græsser og urter

Klippet og uklippet græs

Lokalplanen i forhold til Helhedsplanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med Lokalplan 1-2012, Helhedsplan, området nord for Bygholm Sø. Det skal dog bemærkes, at der i dele af enklaven tillades byggeri i op til 4 etager placeret mindst 90 meter fra skel mod parcelhusområdet Holger Danskes Vej. Lokalplan 1-2012 foreskriver maksimalt 3 etager med en mindste afstand på 30 meter. Baggrunden for disse ændringer er ønsker om at enklaven kan indeholde et relativt stort antal boliger samtidigt med at bebyggelsen fremtræder varieret, åben og tilpasset det attraktive terræn, der skråner mod syd mod det markante skovbryn og Bygholm Sø. Endvidere er bestemmelser i Lokalplan 1-2012 om randbeplantning omkring enklaven justeret, idet der ønskes en høj grad af åbenhed mellem enklavens interne grønninger og de fælles grønne arealer omkring enklaven.

Lokalplanen i forhold til skitseprojektet

Lokalplanen er i overensstemmelse med principperne i bygherrens skitseprojekt fra 2017, med følgende justeringer:

Efter bygherres ønske er antallet af punkthuse med facader i skiffer reduceret. Der er et indføjet krav om et antal punkthuse med murværk med relief, så det fastholdes at bebyggelsen beholder et varieret udtryk.

Efter bygherres ønske er er indføjet et ekstra punkthus.

Efter bygherres ønske er antallet af rækkehuse øget fra 24 til 30, men i mindre størrelser.

Altaner ved punkthuse får en størrelse på mindst 10 m2. Der etableres mindst een altan pr lejlighed over stueplan i punkthusene.

Planens principper

Bebyggelse og anlæg i lokalplanområdet skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I forbindelse med detailprojektering af bebyggelsen vil der være mulighed for mindre justeringer, som ikke strider imod lokalplanens bestemmelser og bilag eller de principper, der fremgår af redegørelsesteksterne.

Planens principper er:

  • Bebyggelsen består overvejende af enkeltstående bygninger med kvadratisk grundplan og ensidig taghældning med varierende retning. I den sydvestlige del af området må volumenerne være bygget sammen til rækkehuse med indbyrdes forskydninger.
  • Bebyggelsen er organiseret i fire klynger omkring hver sit fælles ankomst- og opholdsareal.
  • På tværs af bebyggelsen skal være en markant, øst-vest gående, offentlig tilgængelig grøn kile med stier, der forbinder boligklyngerne indbyrdes og med de omkringliggende grønne områder.
  • Friarealer skal indrettes så de inspirerer til leg, ophold og aktiviteter.
  • Terrænets naturlige hældning bruges til afledning og nedsivning af regnvand, overvejende på terræn. Der etableres nedsivningsbassiner.
  • Bortset fra ved etablering af bassiner og trug skal det naturlige terræn så vidt muligt bevares, særligt langs periferien af bebyggelsen. Nødvendige større reguleringer må ikke være stejle og skal udføres med bløde overgange.
  • Parkering indpasses i hver klynges ankomst- og opholdsareal. Ca 30% af p-pladerne etableres som gæsteparkering i bebyggelsens periferi.
  • Området skal fremstå som en åben og varieret boligenklave med byggeri og landskabsbehandling i høj kvalitet og fokus på naturlige materialer.