Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er at

  • fastlægge placering og udformning af overordnede veje
  • fastlægge principper for udformning af promenader langs havnebassin, kanal og fjord
  • fastlægge placering af kanal og principper for udformning af kanalens kantzoner til rekreativ anvendelse
  • fastlægge placering og principper for udformning af vej- og stibroer over kanalen
  • sikre mulighed for parkeringsfaciliteter for offentligheden
  • fastlægge principper for klimatilpasning mht. højvande og skybrud
  • fastlægge principper for udformning af en ny ø øst for lystbådehavnen til rekreativ anvendelse med adgang ad ny bro/dæmning
  • fastlægge bebyggelsers struktur og maksimale højde, så byens dele får forskellig karakter
  • sikre mulighed for blandet beboersammensætning
  • understøtte at bebyggelsers anvendelser fremmer et mangfoldigt byliv, herunder fastlægge placeringer af publikumsorienterede funktioner såsom butikker
  • sikre muligheder for aktiviteter for alle, særligt ved/på vandet
  • sikre arealer til stævner, kulturelle events mv
  • sikre godt mikroklima/læ
  • fastlægge principper for støjafskærmning ift erhvervshavnen og ift trafik
  • fastlægge principper for grønne områders karakter og anvendelse
  • fastlægge principper for beplantning

Redegørelse

Lokalplanen er affødt af Masterplan – Horsens Havn fra 2010 samt konkrete byggeprojekter. Formålet med lokalplanen er at fastlægge placering og udformning af den overordnede infrastruktur og offentlige promenader. Kun for så vidt angår primære veje samt promenader er lokalplanen byggeretsgivende. Lokalplanen skal endvidere fastlægge principper for bebyggelse og friarealers placering og anvendelse, således at der kan etableres et skelet, som Nordhavnens enkelte byggerier og anlæg kan hægtes op på. Lokalplanen skal medvirke til at danne grundlag for omdannelse af Nordhavnen til en levende, blandet og attraktiv bydel med adgangen til vandet for alle som et gennemgående tema. Endvidere skal lokalplanen udgøre en del af det planmæssige grundlag for etablering af en kanal gennem Nordhavnen og en ny ø øst for lystbådehavnen, som vil skabe yderligere muligheder for kontakt til og oplevelse af vandet. Det er endvidere et formål med lokalplanen at sikre at Nordhavnen indgår som et led i sikringen af Horsens By mod havstigning. Lokalplanen er en rammelokalplan, som ikke er byggeretsgivende, og den skal derfor suppleres med mere detaljerede lokalplaner for lokalplanpligtige projekter inden for området.
Rammelokalplanen er udtryk for Byrådets forpligtende rammesætning af omdannelsen af Nordhavnen, og den afviger på flere områder fra den uforpligtende Masterplan, jfr Rammelokalplanens redegørelse om Lokalplanens indhold.

Lokalplanområdet er afgrænset som vist på Kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning. Området omfatter matr. nr 1023a, 1023ab, 1023ad, 1023ae, 1023af, 1023ag, 1023b, 1023c, 1023d, 1023f, 1023g, 1023h, 1023i, 1023k, 1023l, 1023m, 1023n, 1023o, 1023q, 1023s, 1023t, 1023u, 1023v, 1023x, 1023y, 1023z, 1023ø, 1023aa, 128ak, 128ce, 128s, 816, 836a, 836b, 836c, 836e, 836g, 849, del af 7000bm, Horsens Bygrunde, og alle matrikler der udstykkes herfra. Alle matrikler ligger i byzone. Området omfatter endvidere umatrikulerede arealer i kystzonen og havnebassinet.

Bestemmelserne i §3 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner.

Generelle bestemmelser

3.1 Der tilstræbes en blandet beboersammensætning i Nordhavnen.

3.2 Samtlige veje, promenader, stier, grønne områder og fællesarealer skal være offentligt tilgængelige.

3.3 Indenfor lokalplanområdet kan der etableres parkeringsanlæg samt mindre tekniske anlæg til områdets forsyning.

3.4 Indenfor lokalplanområdet kan beboeren i en bolig drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Det en forudsætning, at erhvervet drives af beboeren, og at der ikke er ansatte. Som eksempel på de nævnte virksomheder kan nævnes: Arkitekt-, ingeniør-, landinspektør-, ejendomsmægler-, revisions- og advokatvirksomhed, dame- og herrefrisør, handelsvirksomheder med meget begrænset lager eller lager et andet sted, læge-, tandlæge- og helseklinik o.l. indenfor miljøklasse 1.

3.5 For delområderne 1, 5, 6 og 9 gælder det, at inden for signaturen for publikumsorienterede funktioner på Kortbilag 5 skal en vis andel af stueetagerne anvendes til butikker, caféer og restauranter, virksomhedernes ankomstarealer, udstilling, showroom, information samt kantine og andre fællesarealer. Der kan endvidere etableres fællesfaciliteter i tilknytning til boligerne som f. eks. vaskeri, fælleshus, festlokaler mv. i stueetagen. Arten om omfanget af publikumsorienterede funktioner fastlægges nærmere i byggeretsgivende lokalplaner.

3.6 Grænsen mellem delområde 5 og de tilliggende delområder er for så vidt angår kanalen principiel og kan flyttes indtil ca 10 meter.

Delområde 1

3.7 Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål.

3.8 I delområdet kan der etableres boliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål, rekreative formål, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel- og konferencevirksomhed og lignende, alt inden for miljøklasse 1-2.

3.9 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til havnebassinet, jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.

3.10 Delområdet kan anvendes til at understøtte kajområdets anvendelse som honnørkaj.

Delområde 2

Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål og bydelscenter.

3.11 I området kan der etableres boliger, detailhandelsbutikker, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative formål, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2.

Delområde 3

3.1 2I området kan der etableres boliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative aktviteter, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2

3.13 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til kanalen jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.
Delområde 4

3.14 Områdets anvendelse fastlægges til etageboliger.

Delområde 5

3.15 Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål og bydelscenter.

3.16 I området kan der etableres boliger, detailhandelsbutikker med udvalgsvarer, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative formål, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2.

3.17 Inden for området kan etableres mindre opfyldninger i havnebassinet til rekreativ og kulturel anvendelse

3.18 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til havnebassinet, jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.

Delområde 6

3.19 Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål og bydelscenter.

3.20 I området kan der etableres boliger, detailhandelsbutikker med udvalgsvarer, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative aktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2.

3.21 Inden for området kan etableres mindre opfyldninger i havnebassinet.

3.22 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til havnebassinet, jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.

Delområde 7

3.23 Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål.

3.24 I området kan der etableres boliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative aktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2

Delområde 8

3.25 Delområdet må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål.

3.26 I området kan der etableres boliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, rekreative aktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, klinikker samt hotel-og konferencevirksomhed, alt indenfor miljøklasse 1-2

Delområde 9

3.27 Delområdet må anvendes til lystbådehavn, øvrige rekreative formål, erhvervsformål og kulturelle formål.

3.28 Indenfor delområdet må der etableres en kanal til rekreativ anvendelse, jfr Kortbilag 4.

3.29 I området må der opføres de nødvendige fritidsanlæg, faciliteter og servicebygninger mv. til brug i forbindelse med almene rekreative, kulturelle og marine aktiviteter, herunder bygninger til klubformål, mindre virksomheder der servicerer søsport mv, mindre butikker samt caféer og restaurationer, alt indenfor miljøklasse 1-2.

3.30 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til fjorden, havnebassinet og kanalen, jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.

Delområde 10

3.31 I området må der indvindes nyt landområde og opføres de nødvendige fritidsanlæg, faciliteter og servicebygninger mv.til brug i forbindelse med almene rekreative, kulturelle og marine aktiviteter.

3.32 Inden for området kan etableres en kanal og mindre opfyldninger i havnebassinet.

3.33 Indenfor delområdet kan der etableres fritidsanlæg med tilknytning til kanalen og fjorden, jf. § 10. Anlæggene skal indrettes til brug for offentligheden.

Delområde 11

3.34 Områdets anvendelse fastlægges til strandpark dvs. rekreative formål og nærrekreative arealer. Der kan etableres mindre rekreative anlæg som fx toilet og badefaciliteter, borde, bænke, stier legepladser, badebroer og lignende.

Redegørelse

Et vigtig element i målet om at havnen skal være for alle er at der tilstræbes en blandet beboersammensætning, bl.a. med boliger i varierede størrelser og typer, incl. boliger for særlige aldersgrupper, for beboere med behov for pleje, børnefamilier mv.
Endvidere er det vigtigt, at Nordhavnen opleves som et åbent område, hvor man i princippet kan færdes til fods - og de fleste steder på cykel - overalt, bortset fra private haver og terrasser. I praksis vil offentligheden forventeligt overvejende færdes hvor det er lettest og oftest mest attraktivt: På de brede promenader langs havnebassinet og kanalen, på den nye ø Brændingen samt i Langelinjeanlægget. Områdets åbne karakter vil derudover blive en kvalitet for beboerne, der kan vælge forskellige ruter på deres færdsel internt eller ud af/ind i området.
Det er intentionen at skabe et blandet bydel med et varieret udbud af funktioner og oplevelser således at, når områdets byomdannelse er gennemført, vil det fremstå som en attraktiv bydel med en blanding af forskellige boligtyper, erhverv, service, rekreative muligheder mv. Udpegning af områder med publikumsorienterede funktioner i stueetagen skal understøtte dette mål.
Kanalen og den nye ø i fjorden skal dels tilføre herlighedsværdi til Nordhavnen som bosted og besøgsmål, dels øge mulighederne for offentlighedens direkte kontakt til og brug af vandet til rekreative formål mv.
I havnebassinet og Havnekanalen kan der anlægges træbrygger, bådebroer og pontoner, som forstærker områdets kontakt til vandet. Den anlæggene skal være offentligt tilgængelige. Der kan være halvprivate og private fortøjningspontoner på vandet mv. og opholdsarealer i 2. position.
Der er ikke i nærværende rammelokalplan formuleret ændringer angående husbåde. De mest oplagte områder i havnebassinet for placering af husbåde kan pt. ikke anvendes pga støj fra erhvervshavnen. Mulighederne for at indpasse husbåde vil blive undersøgt på et senere tidspunkt.
Langelinieanlægget skal fortsat anvendes alsidigt til rekreative, kulturelle og underholdningsmæssige formål, som kan udvides og faciliteres med anlæg og mindre bygninger under hensyntagen til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter.

4.1 Ingen bestemmelser.

Generelt

5.1 Vejforsyningen skal ske i tråd med redegørelsens principper samt Kortbilag 4.

5.2 Den sekundære vejadgang i delområde 1 fra Strandpromenaden vil skulle begrænses til højre ind-højre ud.

5.3 Veje og stier skal anlægges med vægt på høj sikkerhed for alle og i særdeleshed for de bløde trafikanter, ligesom der skal skabes tilgængelighed for alle.

5.4 Området som rammelokalplanen omfatter skal primært vejbetjenes via den primære trafikvej Strandpromenaden, som vist på Kortbilag 4.

5.5 Veje og promenader skal anlægges efter princippet som vist på Kortbilag 4 og Kortbilag 5.

5.6 Vejtilslutning til de enkelte byggefelter skal ske i princippet som vist på Kortbilag 4 og fastlægges endeligt i projektlokalplaner.

5.7 Veje og stier skal anlægges med afsluttende belægning i henhold til en koteplan for området, der er i overensstemmelse hensynene til at Nordhavnens dele af terræn skal hæves som led i højvandssikringen af de nordfor liggende bydele.

Veje
Der henvises til Kortbilag 4 vedrørende placering af veje mv.

5.8 ejanlæggene i området deles op i følgende vejkategorier og med følgende referencehastigheder:
1. Primære lokalveje udlægges til middel hastighed 50 km/t eller til lav hastighed 30-40 km/t
2. Sekundære lokalveje udlægges til lav hastighed 30-40 km/t eller meget lav hastighed 10 – 20 km/t, som opholds- og legeområde.
For at sikre disse hastighedsgrænser overholdes skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger f.eks. i form af hævede flader, indsnævringer, belægningsskift og lignende.

5.9 Veje udlægges med følgende tværprofil:

1. De primære lokalveje udlægges i en samlet bredde på ca. 18 m, med:

    • 6,0 m kørebaneareal
    • 2,25 m rabatareal med træer/parkeringsareal for biler eller cykler/busstoppested langs begge vejsider mellem kørebane og fællessti/delt sti,
    • 3,25 m fællessti/delt sti for fodgængere og cyklister langs begge vejsider
    • 0,5 m tilpasningsareal mellem stierne og de tilstødende ejendomme langs begge vejsider.

2. De sekundære lokalveje fastlægges i den videre planlægning. Som udgangspunkt udlægges en samlet bredde på ca. 15 m:

    • 5,5 m kørebaneareal
    • 2,25 m rabatareal med træer/parkeringsareal for biler eller cykler langs den ene vejside mellem kørebane og fællessti,
    • 3,25 m fællessti/delt sti for fodgængere og cyklister langs begge vejsider
    • 0,5 m tilpasningsareal mellem fællesstierne og de tilstødende ejendomme langs begge vejsider.

3. Adgangsveje fastlægges i den videre planlægning. Som udgangspunkt udlægges en samlet bredde på ca. 10 m:

    • Min. 5,0 m kørebaneareal
    • 2,0 - 2,5 m rabatareal og/eller fortovsareal langs begge vejsider
  •  

Stier og promenader
Der henvises til Kortbilag 5 vedrørende placering af stier mv..

5.10 Promenaderne (stierne langs havnebassinet og kanalen) placeres i princippet som vist på Kortbilag 5 og udformes i princippet som vist i lokalplanens redegørelse. Placeringen af øvrige stier fastlægges endeligt i lokalplanerne for de enkelte delområder.

5.11 Alle promenader er offentligt tilgængelige for færdsel og ophold.

5.12 Promenaden a-b skal udlægges i en bredde på 15 meter. Der skal friholdes 7 meter langs havnebassinet. Promenaden disponeres i princippet som vist på Bilag 6, Udsnit. Promenaden befæstes og indrettes, så den er egnet til ophold, gang og cykling.

5.13 Promenaden b-c skal udlægges i en bredde på 7 meter. Ind mod bebyggelsen etableres en overgangszone med en bredde på minimum 4 m. Promenaden disponeres i princippet som vist på Bilag 6, Udsnit.. Promenaden befæstes og indrettes, så den er egnet til ophold, gang og cykling.

5.14 Promenaden e-f skal udlægges i en bredde på 7 m.

5.15 Stierne skal forbinde boligområderne indenfor det enkelte delområde og med funktioner i området som helhed samtidig med, at de knytter de enkelte delområder sammen internt.

5.16 Stierne i eget tracé udlægges i minimum 5 m bredde, heraf de 3 m befæstede.

5.17 Langs kanalens nordside skal være en mindst 2 m bred offentlig forbindelse foran/under bebyggelse, som kan være udkragende over kanalen.

5.18 Alle stier er offentligt tilgængelige for færdsel.

Belægningsmaterialer
Veje- og stier udlægges i følgende belægningsmaterialer:

a. Kørebaner herunder parkeringspladser og busstoppesteder udlægges med fast kørebanebelægning (asfalt, beton), dog kan stiovergange/hastighedsdæmpende foranstaltninger markeres med et skift i belægning for at markere stiovergangen/hastighedsdæmpningen

b. Fællesstier/delte stier udlægges med fast belægning (asfalt eller betonbelægningssten/betonfliser/granitfliser)

c. Fortove udlægges med fast belægning (betonfliser og/eller granit.)

d. Rabatter udlægges som græsrabatter eller i græsarmering.

e. Overkørsler udlægges i jævn belægning med fast belægning (asfalt, betonstens/tegl eller granitbelægning).

f. Promenader udlægges og udformes, så den indgår som en del af en kommende promenade for gående og cyklende mellem inderhavnen og lystbådehavnen. Promenaderne skal fremstå med robuste og karakterfulde materialer som træ, betonfliser, in situ støbt beton, asfalt, granit eller i kombinationer heraf.

Øvrige bestemmelser
5.19 Vejadgange og ramper skal i tilslutningspunkterne til de primære og sekundære veje som de tilsluttes placeres tilnærmelsesvist vinkelret på disse.

5.20 Oversigtsarealerne ved udkørsel fra ejendommen/ejendommene skal tilgodese gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der således ikke være beplantning eller etableres rækværker, jordvolde, støttemure eller lignende som generer oversigten.

5.21 I blinde vejender skal der etableres vendeplads for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.).

5.22 Ind-/udkørslerne til parkeringsanlæggene anlægges i 5 - 6 m bredde og udlægges i fast belægning i belægning med lysegrå betonfliser/-sten, in situ støbt beton, granit, asfalt eller tegl eller kombinationer heraf.

Belysning
5.23 Der skal etableres vej-/ stibelysning på vejene/stierne mellem bebyggelsen, samt på promenaderne. Belysningen udføres i h. t vejreglerne og med armaturer i overensstemmelse med Horsens Kommunes belysningsmanual. Der anvendes nedadrettede armaturer med en lyspunkthøjde på ca. 4 m på vej- og stianlæggene, dog skal anvendes pullertlygter på promenaden langs havnebassinet. Belysningen må ikke virke blændende.

5.24 Langs de primære lokalveje placeres gadebelysningen langs begge vejsider i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen.

Beplantning
5.25 Langs begge sider af de primære lokalveje skal der placeres opstammede træer i skillerabatten mellem fællesstierne og kørebanen. Træerne skal være letløvede bytræer som typer af pil, ask, eg eller robinie. Træerne på havneøen kan være eg eller andre træer der tåler relativ høj vanstand og oversvømmelse med saltholdig vand.

5.26 Træerne skal have gode vækstbetingelser og etableres i overensstemmelse med Normer for anlægsgartnerarbejde, nyeste udgave.

Redegørelse

De primære lokalveje og promenaderne langs vandet vil udgøre den fremtidige, overordnede infrastruktur på Nordhavnen, og det er hensigten at den skal fremtræde ensartet og sammenhængende i området.
Med 'efter princippet' menes, at veje kan flyttes indtil nogle meter ved udarbejdelsen af det endelige vejprojekt.
Med stier menes dels brede promenader for gående og cyklende langs med havnebassinet, lystbådehavnen og sydsiden af den planlagte kanal mv, dels interne stier, hvis placering og udformning fastlægges i byggeretsgivende lokalplaner.
I delområderne skal der etableres en række passager mellem boligenhederne, der skal sikre let tilgængelighed for beboerne. Passagernes placering fastlægges i lokalplanerne for delområderne, idet det endelige forløb kan justeres hvis det er nødvendigt for at skabe en bedre sammenhæng stierne og delområderne imellem.
Rabatarealer langs vejene kan anvendes til træbeplantning, parkering, cykelparkering, buslommer, affaldsstationer mv, jfr Lokalplanens afsnit Fremtidige forhold.

Generelt
6.1 I efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner fastsættes krav til parkeringspladser for biler, herunder handicappladser, og cykler inden for de pågældende lokalplanområder. Der tages udgangspunkt i den gældende parkeringsnorm for Horsens Kommune.

6.2 Der kan fastsættes en maksimumsgrænse for antal parkeringspladser.

6.3 Der kan etableres et begrænset antal parkeringspladser til biler og cykler i begge sider at de primære lokalveje. Pladsernes skal eventuelt anvendes til korttidsparkering efter nærmere vurdering af parkeringssituationen og opførelsen af eventuelle parkeringshuse/anlæg.

6.4 Ved dagligvarebutikker kan der etableres parkeringspladser på fladen.

6.5 Permanente parkeringspladser i terræn skal rumme mindst 1 højstammet træ pr 6 parkeringspladser. Træerne skal stå i bede på minimum 4 m2 og minimum 1,5 meter på den smalleste led. Bedene skal bestå at god vækstjord i en dybde på mindst 0,7 m. Overfladevand som kan være saltholdigt må ikke ledes til plantebedet.

6.6 Der kan etableres permanente og midlertidige parkeringspladser til brug for besøgende, sejlere mv i forbindelse med Lystbådehavnen og i Langelinieanlægget. Ved Lystbådehavnen kan parkeringsanlæg endvidere etableres i konstruktion. Der skal etableres i alt 400 parkeringspladser i konstruktion og/eller på terræn inden for det østlige areal der i dag anvendes til stævner og vinteropbevaring af både.

6.7 Al øvrig parkering skal ske i konstruktion (p-kælder, plint eller parkeringshus). Dog gælder for hver bebyggelse i delområde 2 at op til 50 % af de krævede parkeringspladser kan etableres på fladen, hvis de parkerede biler ikke visuelt er dominerende set fra vejene.

6.8 Der kan etableres parkeringshuse til privat og/eller helt eller delvis offentlig anvendelse.

Redegørelse

De parkerede biler kan blive en del af gadebilledet, men uden at virke dominerende. Generelt skal beboere og medarbejdere parkere deres bil i konstruktion (parkeringskælder, plint eller p-hus). Der kan i et vist omfang være parkeringspladser på terræn for gæster i området og brugere af lystbådehavnen og Langelinieanlægget, men også til disse formål kan der etableres parkeringshuse og/eller parkeringsplinte.
Udover den planlagte ø på mindst 6000 m2 øst for lystbådehavnen skal søsporten/borgerne have et areal til rådighed på minimum 4500 m2 på den østlige stævne-/vinteropbevaringsplads. Under dette areal etableres parkering således at den samlede parkeringskapacitet i de 2 lag er 400 biler. Området kan ligeledes bruges ved bl.a. stævner m.m. Dette område (parkeringskonstruktionen) etableres såfremt den nuværende, østlige stævne-/vinteropbevaringsplads reduceres til under 6700 m2. Arealet er i dag 8250 m2. Der henvises til § 10.5.
Der kan fastsættes en maksimumsgrænse for antal parkeringspladser, eksempelvis 2 pr bolig, for at tilskynde til at gå, cykle eller benytte kollektiv trafik.

7.1 Lokalplanområdet skal forsynes med kollektiv varmeforsyning og hele området er omfattet af tilslutningspligt til den kollektive
varmeforsyning.

7.2 Lokalplanområdet forsynes med vand fra Horsens Vand A/S.

7.3 Området skal tilsluttes forsyningens kloaknet efter anvisning fra Horsens Vand A/S og Teknik og Miljø. Overfladevand kan ledes uforsinket
til havnen. Der skal etableres sandfang forinden udledning.

7.4 For belysning henvises til § 5.

Bestemmelserne i §8 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner

Generelt
8.1 Inden for lokalplanområdet kan opføres i alt 280.000 m2 ny bebyggelse, fordelt på delområderne 1 til 3 og 5 til 11.

8.2 Disponeringen af ny bebyggelse og anlæg skal være i principiel overensstemmelse med lokalplanens redegørelsestekst, hvor den ønskede karakter af bydelens kvarterer er beskrevet.

8.3 Ny bebyggelse skal respektere de sigtelinjer der er markeret på Kortbilag 5 ved at friholde et bælte med en bredde på mindst 15 meter. Der skal sikres visuel sammenhæng mellem den gamle og den nye bydel ved Fredericiagade og Fjordsgade, hvis Nopas bevaringsværdige bygning tillades nedrevet.

8.4 Inden for det bydelscenteret fastsat i Kommuneplantillæg 22-2016 fastsættes den samlede butiksramme til maksimalt 6.800 m², fordelt på tre delområder med hver sin funktion.

8.5 I delområde 2 inden for afgrænsningen på Kortbilag 3 kan der etableres butikker med en maksimal butiksstørrelse på 2.500 m² for dagligvarebutikker og max 500 m² for udvalgsvarebutikker inden for en samlet ramme på 5.300 m².

8.6 I delområde 5 og 6 kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker med maksimal størrelse på 500 m² og inden for en samlet ramme på 1.500 m².

8.7 Al ny bebyggelse skal sikres mod højvande med en minimumkote på stuegulv på 2,60 DVR. I Ved særlige behov for nærhed til vandet eller ved tilpasning til de lavere liggende områder nord for lokalplanområdet kan alternativt indtænkes tekniske/bygningsmæssige foranstaltninger mod indtrængen af vand.

8.8 Bebyggelse inden for delområder

Delområde 1

8.9 Inden for delområdet må der i alt etableres 43.000 m2 bebyggelse.

8.10 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 4 etager. Punktvis kan bebyggelsen opføres i 6-8 etager.

8.11 Bebyggelse skal holde afstand til vejbyggelinjen langs Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden, således at der sammenhængende eller i store nicher kan etableres træer, som ikke skal fjernes i tilfælde af en vejudvidelse.

Delområde 2

8.12 Inden for delområdet må der i alt etableres 69.000 m2 bebyggelse.

8.13 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 6 etager. Stedvis kan bebyggelsen opføres i 7 etager. Bebyggelsen kan være højest og tættest i den vestlige del. Mod øst skal bebyggelse trappe ned til 3 punktvis 4 etager.

8.14 Bebyggelse skal holde afstand til vejbyggelinjen langs Strandpromenaden, således at der sammenhængende eller i store nicher kan etableres træer, som ikke skal fjernes i tilfælde af en vejudvidelse.

Delområde 3

8.15 Inden for delområdet må der i alt etableres 78.000 m2 bebyggelse.

8.16 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 5 etager. Punktvis kan bebyggelsen opføres i 7 etager. Bebyggelsen skal være højest mod nord og vest og mod sydøst trappe ned mod 3-4 etager. Byggeri syd for bebyggelsen på Langelinie må maksimalt være i 4 etager og må maksimalt have samme højde, som den nuværende bebyggelse.

Delområde 4

8.17 Delområdets eksisterende bebyggelse Langelinie med 9.000 m2 planlægges ikke ændret.

Delområde 5

8.18 Inden for delområdet må der i alt etableres 13.000 m2 bebyggelse.

8.19 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 5 etager. Punktvis kan bebyggelsen opføres i 8 etager.

8.20 Delområdet kan udvides ved etablering af nyt land i havnebassinet, eksempelvis med spunsning og opfyldning med egnet materiale. Alternativt kan der etableres et konstruktion af eksempelvis træ. Arealet eller konstruktionen anvendes til rekreative og kulturelle formål. Jfr Kortbilag 5.

Delområde 6

8.21 Inden for delområdet må der i alt etableres 40.000 m2 bebyggelse.

8.22 Bebyggelse skal etableres som enheder i varierende højder på 5-12 etager. Den sydvestligste bygning skal være fritstående med en maksimal højde på 20 etager.

8.23 Delområdet kan udvides ved etablering af nyt land i havnebassinet, eksempelvis med spunsning og opfyldning med egnet materiale. Arealet anvendes til bebyggelse og offentligt tilgængelige opholdsarealer. Jfr Kortbilag 5.

Delområde 7

8.24 Inden for delområdet må der i alt etableres 12.000 m2 bebyggelse.

8.25 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 3 etager. Punktvis kan bebyggelsen opføres i 5 etager.

Delområde 8

8.26 Inden for delområdet må der i alt etableres 12.000 m2 bebyggelse.

8.27 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 6 etager.

Delområde 9

8.28 Inden for delområdet må der i alt etableres 4.000 m2 bebyggelse.

8.29 Bebyggelse skal etableres i 2 etager. Punktvis kan bebyggelsen opføres i 3 etager.

Delområde 10

8.30 Inden for delområdet må der i alt etableres 1.500 m2 bebyggelse.

8.31 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 2 etager.

Delområde 11

8.32 Inden for delområdet må der i alt etableres 500 m2 bebyggelse.

8. 33 Bebyggelse skal etableres i maksimalt 1 etager. Punktvis bebyggelsen opføres i 2 etager.

Redegørelse

I rammelokalplanens redegørelse indgår en illustrationsplan og 3D billeder af et eksempel på en udbygning af Nordhavnen inden for de rammer som rammelokalplanen udstikker.
Eksemplet omfatter bebyggelse på i alt ca 210.000 m2 nyt byggeri og viser således ikke en maksimal udbygning af området. Samme eksempel er anvendt som baggrund for flere af rammelokalplanens kortbilag, men er uden bindende virkning. Byggeriernes omfang og placering fastlægges i efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.
Bebyggelsen skal respektere sigtelinjerne angivet på Kortbilag 3, hvorved der vil blive udsyn til havnen og dele af havnebassinet fra gader de 4 gader i Gasvejskvarteret, jfr Masterplan - Horsens Havn. Hvis Nopas bevaringsværdige bygning ved Strandpromenaden er placeret ud for Fjordsgade og Fredericiagade. Hvi bygningen tillades nedrevet skal der på tilsvarende vis friholdes sigtelinjer mellem disse gader og og Nordhavnen, således at den visuelle sammenhæng mellem Nordhavnen og den eksisterende by sikres.

Bestemmelserne i § 9 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner.

Generelt

9.1 Bebyggelsernes udseende skal understrege den pågældende lokalitets fremtidige karakter, jfr rammelokalplanens afsnit Fremtidige forhold.

9.2 Bebyggelser skal fremtræde med gode materialer og detaljer, der gør specielt bygningernes basis behagelige at færdes og opholde sig ved, specielt i stueplan.

9.3 Høje sokler og facader uden åbninger skal søges undgået. Er de nødvendige skal de gives en særlig detaljering og/eller markant bevoksning, bl.a. med slyngplanter.

9.4 Bebyggelserne skal overvejdene fremtræde i materialer der erfaringsmæssigt får god patina (eksempelvis tegl) eller materialer med minimal patinering (eksempelvis glas, skifer, visse typer metal, visse typer træ).

9.5 Bebyggelserne kan med forskydninger, nicher, vinkling mv, eventuelt kun i bygningens base, tilgodese mulighederne for læ på terræn. Læ på terræn er specielt vigtigt på de primære og sekundære opholdsarealer, jfr Kortbilag 5.

9.6 Bebyggelsernes udseende fastlægges nærmere i projektlokalplaner.

9.7 Ændring af bevaringsværdige bygninger skal godkendes af Horsens Kommune.

9.8 Eksisterende bygninger der ikke er erklæret bevaringsværdige kan ombygges og genanvendes og dermed videreføre noget af Nordhavnens historie.

9.9 Al skiltning skal tilpasses områdets karakter og må ikke virke dominerede.

9.10 Pavilloner og andre mindre bygninger, som opføres i tilknytning til promenaderne, skal fremstå som lette bygninger med en udformning, der signalerer tilknytning til havnen.

Redegørelse

Det er hensigten at Nordhavnen generelt får en robust og varm karakter, som specielt i nærheden af vandet kan få et maritimt præg, bl.a. i kraft af bebyggelsernes udseende.
Bebyggelse med nicher, forskydninger mv, så facaderne får et såkaldt ruhed, kan nedsætte vindhastigheden langs bygningen. Virkningen kan forstærkes med beplantning.

Bestemmelserne i §10 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner

10.1 Alle terrænoverflader skal befæstes eller begrønnes med græs og planter, der understøtter delområdernes fremtidige identitet.

10.2 Ved disponering af friarealer indenfor lokalplanområdet skal der tages højde for sol og vindforhold, for at optimere det mikroklimaet ved bebyggelserne, således at gener fra vindturbulens og skygger i forbindelse med høje byggerier imødegås.

10.3 På de arealer der på Kortbilag 5 er markeret som primære opholdsarealer skal der indrettes attraktive og læfyldte opholdsmuligheder for offentligheden.

10.4 På de arealer der på Kortbilag 5 er markeret som sekundære opholdsarealer skal der indrettes offentlige opholdsmuligheder, som eksempelvis kan placeres i forbindelse med broer, pontoner og trapper ved vandet.

10.5 Udover den planlagte ø på 6000 m2 øst for lystbådehavnen skal søsporten/borgerne have et areal til rådighed på minimum 4500 m2 på den østlige stævne-/vinteropbevaringsplads. Området kan ligeledes bruges ved bl.a. stævner m.m. Under dette areal etableres parkering som nævnt i § 6.5 såfremt arealet til rådighed for søsporten/borgerne reduceres til under 6.700 m2.

10.6 Beplantning med markante træer og buske skal prioriteres højt, dels ud fra en generel kommunal strategi om "en køn og grøn by", dels for at medvirke til at skabe læ imellem de stedvis høje byggerier.

10.7 Beplantning i offentlige rum skal ske i overensstemmelse med Horsens Kommunens anvisninger og/eller designmanual med henblik på at sikre funktionel og visuel sammenhæng i Nordhavnen.

10.8 Der skal etableres træer langs nyt byggeri langs Strandpromenaden og Niels Gyldings Gade, således at træerne kan give et grøn islæt mod gaderne, også i tilfælde af at gaderne udvides til 4 spor. Træerne etableres bedst i nicher dannet ved tilbagerykkede bygninger, hvor der kan etableres optimale vækstbetingelser. Jfr § 8.11.

10.9 Der skal være højstammede træer langs Strandpromenaden i arealet der er udlagt til evt. vejudvidelse. Træer skal være af arten lind,
robinie eller tilsvarende. Træernes indbyrdes afstand skal være maksimalt 25 m. Træerne skal stå i bede på minimum 9 m2 og en minimum 2,5 meter på den smalleste led. Bedene skal bestå at god vækstjord i en dybde på mindst 0,7 m. Overfladevand som kan være saltholdigt må ikke ledes til plantebedene. Træerne må kun fjernes i tilfælde af vejudvidelse, etablering af indkørsler mv.

10.10Delområde 10, den nye ø benævnt Brændingen, tænkes at fremstå med naturligt præg og sparsomt bevokset.

Kanalen
10.11 Opfyldninger og udgravninger afgrænses med bolværker.

10.12 Den generelle terrænkote for arealer langs kanalen skal være 1,8 m DVR. Ved lystbådehavnen kan den være lavere.

10.13 Kajanlæg, bådebroer og pontonudlæg skal udformes således, at det sikres at skibe og både kan anløbe disse.

10.14 Afgrænsningen mod havnen og kanalen skal udføres med lodrette kajsider afsluttet med bolværkshammer i granit, hårdt træ eller
bearbejdet beton. Desuden skal der etableres belysning, redningstrapper og redningsposter ol., så brugen af området kan foregå på
forsvarlig vis.

10.15 Den synlige del af kajsiderne skal beklædes med granit, anden form for sten, bearbejdet beton eller træ.

10.16 Langs Havnepromenaden skal hammerhovedet udføres med granitkant. På den øvrige del af havnekajen og langs kanal opsættes
hammerhoved i træ.

10.17 Kajanlægget skal anlægges med fast belægning i topkote 1,8 m DVR.

10.18 Havnekanalen skal have en bredde på mindst 24 meter.

10.19 Vanddybden i det ny havnebassin og havnekanalen skal være mindst 1,5 meter ved normal vandstand.

10.20 Eksisterende bolværker i granit skal så vidt muligt bevares eller genanvendes i området.

Øen
10.21 Den nye ø i fjorden etableres og indrettes i princippet som vist på kortbilag 5. Øens areal skal være mindst 6.000 m2.

10.22 Forbindelsen til øen kan ske på en bro eller en kombination af bro og dæmning dimensioneret for kørende trafik.

10.23 På øen etableres faciliteter for ophold mv., og stedet udvikles som en destination med aktivitetsmuligheder, primært badning, herunder vinterbadning, samt søsport, såvel uorganiseret som på klubbasis.

10.24 Terrænet skal være dækket med robuste græsser, urter og lægivende grupper af buske. Dele af terrænet befæstes.

Redegørelse

Der henvises til § 5 Vej og sti vedrørende beplantning langs veje.
Der henvises til lokalplanens redegørelse vedr. principper for udformning af offentlige promenader, kajer mv.
Udover den planlagte ø på mindst 6000 m2 øst for lystbådehavnen skal søsporten/borgerne have et areal til rådighed på minimum 4500 m2 på den østlige stævne-/vinteropbevaringsplads. Under dette areal etableres parkering således at den samlede parkeringskapacitet i de 2 lag er 400 biler. Området kan ligeledes bruges ved bl.a. stævner m.m. Dette område (parkeringskonstruktionen) etableres såfremt den nuværende, østlige stævne-/vinteropbevaringsplads reduceres til under 6700 m2. Arealet er i dag 8250 m2. Der henvises til § 6.5.
Beplantning med markante træer og buske skal prioriteres højt, dels ud fra en generel kommunal strategi om '"en køn og grøn by" , dels for at medvirke til at skabe læ på terrænet imellem de stedvis høje bygninger. Der skal særligt skabes læ ved offentlige opholdsarealer.
Der ønskes forskellige arter af planter, men inden for hvert projekt eller delområde kan udvalget af planter begrænses, således at beplantningen medvirker til at skabe en særlige karakter og dermed give variation i Nordhavnen som helhed.
Beplantningen skal afpasses efter stedet, eksempelvis ved at vælge hårdføre arter af græsser, buske og træer på arealer nær vandet, herunder Havneøen, som med sin lavere terrænkote end Nordhavnen i øvrigt vil være udsat for oversvømmelse med saltholdigt vand.
Generelt anvendes hjemmehørende arter af træer og buske.
Horsens Kommune påtænker at udarbejde en designmanual for Nordhavnens offentlige rum, herunder belægninger, kajkanter, belysning, beplantning og inventar. Manualen vil danne udgangspunkt for Horsens Kommunes planlægning og etablering af veje, promenader, fælles grønne områder og konstruktioner til rekreative formål på og ved vandet.
Kanalen relativt store bredde er affødt af ønsket om af det bliver et element med stor synlighed i området og med store anvendelsesmuligheder til forskellige former for aktiviteter på vandet. Desuden vil der være god plads til trapper, broer og pontoner langs kanalens sider.
Den nye ø Brændingen kan tænkes afgrænset med stensætninger, bolværker af træ og stål samt støbte konstruktioner. Der anvendes så vidt mulig materiale fra opgravning af kanalen til øens kerne, mens de øverste jordlag hovedsageligt skal bestå af grovsandet muldjord. Øen kan fremstå som en fremskudt, let hvælvet flade med lave græsser og urter, suppleret med lægivende grupper af buske. Ved vandet etableres elementer og anlæg af træ sten, beton mv for at muliggøre forskellig former for badning. På grund af orienteringen direkte mod de fjorden store bølger, som altid kommer fra øst, kan der muligvis etableres en relativt stabil sandstrand. Vandet er formodentlig mere end 2 m dybt. Bademulighederne supplerer den påtænkte strand med lavt vand ved Langelinje. Forbindelsen til øen skal så vidt mulig være en åben konstruktion der ikke bremser vandgennemstrømningen væsentligt. Broens dimensionering afhænger af den forventede belastning, men der vil være behov for transport af varer, anlægs- og byggematerialer mv, ligesom der i forbindelse med eksempelvis lystbådehavnens stævner kan være behov for færdsel med biler.

 

11.1 Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Store del af Nordhavnen må påregnes at være miljømæssigt påvirket, især af aktiviteter på erhvervshavnen samt af trafikstøj, jfr. redegørelsens afsnit Miljøforhold. Det skal indgå i kommende byggeretsgivende lokalplaner, at bebyggelse ikke må tages i brug før bestemmelser om støj-, luft- og lugtforhold er overholdt, herunder ved evt. etablering af nødvendige afskærmningsforanstaltninger mv. Der henvises til nærværende rammelokalplans afsnit Miljøpåvirkninger.

 

12.1 Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Bestemmelser om grundejerforeninger vil i nødvendigt omfang indgå i kommende byggeretsgivende lokalplaner.

13.1 Ingen bestemmelser.

14.1 Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Lokalplanen er en rammelokalplan, som ikke ændrer eksisterende byggeretter i de nugældende lokalplaner nr 148, Lokalplan for byggeri til liberale erhverv på Nordhavnen og 208, Lokalplan for byggeri til liberale erhverv på Nordhavnen.