Kystbeskyttelsesloven
Anlægsarbejder på søterritoriet forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet i medfør af Kystbeskyttelsesloven.
Realisering af lokalplanens kanal og opfyldning på søterritoriet kan derfor ikke realiseres uden at Kystdirektoratet har meddelt tilladelse i medfør af Kystbeskyttelseslovens § 16, jf. 16a.
VVM for anlæg på søterritoriet
Kystdirektoratet skal ligeledes afgøre om projektet er VVM-pligtigt i henhold til § 3, stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet, hvor følgende punkter kan være relevante:
- nr. 2) Anlæg af vandveje, kanalbygning og regulering af vandløb, og
- nr. 9) Uddybning og opfyldning.
Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Museumsloven
Horsens Museum (vedr. landarealer) og Moesgaard Museum (vedr. søterritoriet) skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter
Det vurderes, at Horsens Nordhavn ikke er permanent opholdssted for individer eller populationer af marine eller terrestriske bilag IV-arter. Planområdet er i dag bebyg-get og befæstet og har været anvendt til erhvervsformål, og det anses på den bag-grund som usandsynligt at lokalplanen vil påvirke bilag IV-arter. Planerne vurderes derfor ikke at kunne skade bilag IV-arter.
Da der er henholdsvis 6 og 8 km til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det endvidere, at planerne ikke vil påvirke Natura 2000 områder eller disses udpeg-ningsgrundlag. Etablering af kanal og håndtering af miljøfarlige stoffer i området for-udsættes udført på basis af en jordhåndteringsplan inden anlægsarbejderne igangsættes. Der forventes, at kanalen skal udføres med tæt spuns, ideelt ned til tæt ler-lag, som forhindrer direkte udsivning i fjorden, og der kan blive tale om at anvende flere afværgeforanstaltninger som fx oprensning og aktive dræn. Det forudsættes, at havmiljøet ikke påvirkes i højere grad end nuværende forhold.
Det vurderes, at planerne på baggrund af afstanden til Natura 2000-områderne og karakteren af havbund og vandkvalitet i havnen ikke vil medføre negativ påvirkning af Natura 2000-områderne eller udpegningsgrundlaget for områderne. Der vurderes derfor ikke at være behov for at udføre en Natura 2000-konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen.
Horsens Havn vurderes generelt ikke at huse en flora og fauna med stor biologisk værdi, og biodiversiteten formodes ikke at være høj. Området i den inderste del af havnen er karakteriseret ved sandet dynd uden stenrev. Der formodes at være mere end 3 km fra Horsens Havn til det nærmeste stenrev. Etablering af den nye ø i fjorden vil medføre etablering af stensætning, der som positiv konsekvens vil fungere som levesteder for dyr og planter.