Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.
Området er i Kommuneplan 2013 beliggende i rammeområderne H.00.04.I1 til blandet bolig og erhverv, HR.00.04.E2 til havneerhverv og HR.00.04.B.1. til boliger. Der er udarbejdet tillæg til kommuneplan 2013, hvori Langelinieanlægget udlægges i rammeområde HR.00.04.G.1. som rekreativt område og Lystbådehavnen udlægges i rammeområde HR.00.04.G.2. som rekreativt område med specifik anvendelse til lystbådehavn. Endvidere er der i november 2016 udarbejdet tillæg HR.00.04.BE.02 for boligbebyggelse ved Jens Hjernøes Vej.
På tidspunktet for rammelokalplanens udarbejdelse er rammelokalplanen ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Samtidigt med rammelokalplanen fremlægges Tillæg 22 til Kommuneplan 2013, Blandede byformål, Nordhavnen, Horsens. Formålet med kommuneplantillægget er, at skabe et samlet plangrundlag for omdannelse af Nordhavnen til bymæssige formål i overensstemmelse med Byrådets visioner som beskrevet i målene for byomdannelse i Kommuneplan 2013 og Masterplan Horsens Havn 2010. Kommuneplantillægget er udformet sideløbende med Rammelokalplanen, således at der er overensstemmelse mellem planerne. Se tillæg 22-2013 til Kommuneplan 2013 her.