Hvad er en lokalplan?
Lokalplanens formål
Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen.
En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område. Ifølge lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 4 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.
Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plandata.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området.
En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger.
Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser.
Hvad er en bevarende lokalplan?
Der findes ikke nogen egentlig definition på, hvad en bevarende lokalplan er. Den betragtes oftest som en plan, hvor hensynet til bevaring af bygninger eller miljøer, knytter sig til planlovens formålsparagraf.
En bevarende lokalplan vil typisk have til formål at sikre og fremme bevaringen og udviklingen af værdifulde bebyggelser, bymiljøer og kulturmiljøer. Modsat lokalplaner generelt kan en bevarende lokalplan jf. planlovens § 15, stk. 2 nr. 18 indeholde kompetence normer således at bebyggelse kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres.
Bevaringsværdier er ofte bundet til (by)miljøet frem for til de enkelte bygninger. Det kan f.eks. være et landsbymiljø, hvor de enkelte bygninger har en begrænset bevaringsværdi, men tilsammen fortæller historien om tidligere tiders produktion. I denne slags lokalplaner er det ofte relevant at fastlægge, hvor eventuel ny bebyggelse kan opføres og hvilket omfang bebyggelsen kan få, så ny bebyggelse tilpasser sig bebyggelsesstrukturen og de eksisterende bygningers karaktertræk.
Nærværende lokalplan varetager både bevaringsmæssige interesser samtidig med at lokalplanen giver udviklingsmuligheder.
Horsens Kommune har på baggrund af en politisk beslutning nedlagt et § 14 forbud efter planloven mod nedrivning af en bevaringsværdig landbrugsbygning på ejendommen Nordre Strandvej 63 i Nebel. § 14-forbuddet indebærer, at Horsens Kommune inden for et år skal offentliggøre et forslag til en lokalplan. Den politiske beslutning blev endvidere, at der ikke alene skulle udarbejdes lokalplan for den pågældende ejendom, men for hele Nebel landsby.
Baggrunden for beslutningen skal findes i, at Nebel i dag fremstår velbevaret i dens forløb, hvor den historiske udvikling fortsat kan spores. Flere enkelte gårdanlæg og bygninger fremstår autentiske i både udtryk og beliggenhed. Dette, sammenholdt med andre historiske anlæg og en eksisterende understøttende beplantning gør, at kommunen samtidig med nærværende planlægning påregner, at udpege Nebel som værdifuldt kulturmiljø i forbindelse med et tematillæg til den gældende kommuneplan og kommuneplanrevision 2025-2037. Revisionen af værdifulde kulturmiljøer har sit ophæng i Horsens Kommunes arkitekturpolitiks fokus på at bygge med respekt for historien.
Historisk identitet er et vigtigt pejlemærke for nutidens mennesker. Det danske landskab er præget af menneskets virke i årtusinder. Det er ganske enestående, at der over alt findes historiske spor, som fortæller om samfundsudviklingen. Det er ikke kun gravhøjene og kirkerne som sætter spor. Det har også landbrug, skovdrift, handels- og transportvirksomheden gjort siden Arilds tid. Samfundsudviklingen føjer hele tiden nye lag til kulturhistorien i landskabet, som derfor altid vil være inde i en dynamisk proces. Det betyder i mange tilfælde, at værdifulde kulturhistoriske spor udviskes eller ødelægges. I takt med nutidens omfattende ændringer af såvel by som åbent land, er det derfor vigtigt, at være opmærksom på landskabets historiske kildeværdi og kulturhistoriske fortælleværdi, for at beskytte og værne om kulturlandskabets mange værdier og dermed den historiske dybde og - kontinuitet.
Kulturmiljøerne er vigtige og landsbyen Nebel kan sikres endnu bedre med en lokalplan.
Link til yderligere omkring kulturmiljøer
Værdien af bygningsarv
Bygningsarven er penge værd for boligejere over hele landet. Det viser analysen 'Værdien af bygningsarven', som konsulenthuset Incentive sammen med Dansk Bygningsarv har udført for Realdania.
Mange steder rundt om i landet står der gamle, smukke huse, som udgør en uudnyttet ressource. Men hvis der mere målrettet bliver arbejdet for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende. Som det er i dag, ses det desværre ofte, at bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger står og forfalder. Derfor skal vi blive gode til at tage hånd om det, som har et økonomisk levegrundlag baseret på turisme eller anden indtægt. Dermed kan bygningsarven være et vigtigt indsatsområde for at skabe nyt liv i landdistrikterne.
Blandt hovedkonklusionerne i analysen er, at bygningsarv betyder:
- 30 % højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse
- 13 % højere priser for boliger i områder, der har mere end 15 % bevaringsværdige bygninger.
Analysen er den første nogensinde, der opgør den danske bygningsarvs værdi i kroner og ører, og med den er der kommet bevis for, at bevaringsværdige boliger udgør et økonomisk potentiale for boligejere over hele landet. Med den viden er håbet, at borgere sammen med erhvervsliv og kommuner i højere grad vil værne om og udvikle bygningsarven. Det betaler sig. Også økonomisk.
Ikke kun boligejerne får værdi af bygningsarven. Med kulturhistorie og arkitektur tiltrækker bygningsarven turister og nye beboere til et område. Det smitter af på erhvervslivets omsætning og skaber jobs, hvilket har en positiv effekt på kommunernes økonomi.
Kort over lokalplanområdet.