Kommuneplanen

Udlægget er i overensstemmelse med hovedstrukturen.  Ved byvækst skal der fokuseres på, at byudviklingen skal ses og planlægges i et langsigtet perspektiv frem mod 2050.

Redegørelse for behov

Rummeligheden i Horsens Nord, i gældende kommuneplan, er i april 2022 opgjort til 944 boliger – 86 åben-lav, 100 tæt-lav boliger og 758 etageboliger.

Rummeligheden for arealet er beregnet til 2030 boliger – 836 åben-lav og 1194 tæt-lav boliger ved 70% åben-lav og 30% tæt-lav.

Der er i perioden 2010 til 2022 opført 179 boliger i Horsens Nord, og befolkningen er fra 2010 til 2022 vokset fra 59 borgere til 433 borgere. Det svarer til en befolkningstilvækst på 633% på 12 år. Der er dog opført 5191 boliger i Horsens by inden for de sidste 12 år og en restrummelighed på 3002, hvorfor fortsat behov for nye boligområder samlet set. Der er ikke plads til, at væksten i fremtiden kun sker i og omkring Horsens by, hvorfor der bl.a. er fokus på at udvikle lokalcenterbyerne, hvor der allerede er investeret i offentlige servicefunktioner og infrastruktur. Det er dog ikke nok til at dække det massive behov for nye boliger, hvorfor der i stedet udvikles en ny bydel, som ligeledes kan dække den tilsvarende store efterspørgsel på offentlig service. 

Med det samlede udlæg ved Nørrestrand sikres en sammenhængende planlægning for en ny bydel i Horsens, hvor der kan opnås en effektiv udnyttelse af de investeringer, der foretages i infrastruktur herunder f.eks. veje, ledningsanlæg og offentlig service. Til sammenligning vil de eksisterende vejnet i lokalcenterbyerne og hovedbyerne i kommunen skulle opgraderes, hvis alt væksten centreres omkring allerede eksisterende byer og bydele.

Se den samlede redegørelse for behov under retningslinjer for byvækst.

Dagtilbud og skole

Af befolkningsprognose fremgår det, at der inden for nærmeste fremtiden vil komme kapacitetsudfordringer vedrørende udbud af skole- og dagtilbud i Egebjerg. Planlægningen understøtter at der kan ske en udvidelse af kapaciteten i bydelen Nørrestrand. Arealet ligger i dag inden for to skoledistrikter, Egebjerg og Stenballe. Bydelen Nørrestrand skal på sigt have sit eget skoledistrikt.

Arealudlægget ved Nørrestrand er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse:

1.7 BYUDVIKLNG OG KYSTNÆRHEDSZONE

Arealet ligger i kystnærhedszone. Der må kun inddrages nye arealer i byzone, og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der kan udlægges udviklingsområder, uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, såfremt de indgår i et landsplandirektiv eller på baggrund af en planlægningsmæssig redegørelse. Se planlægningsmæssig redegørelse for kystnær placering af byudvikling, Nørrestrand under retningslinjer for byudvikling og kystnærhedszone.

2.1 OVERORDNET TRAFIK

Byudvikling">Byudvikling Byudvikling">skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur.

Hensigten er, at vejen Nørrestrands Allé skal forlænges videre mod øst ind i området, og være med til at forsyne arealet trafikalt. Vej- og stinettet i området og for hele udviklingsområdet af Nørrestrand skal sammentænkes og helhedsplanlægges. Stinettet skal kobles sammen med øvrige stier i Nørrestrand og der skal sikres forbindelser mod både Horsens og Egebjerg. 

Den endelige stillingetagen til den fremtidige vejføring pågår og skal indarbejdes i detailplanlægningen.

3.1 NATURBESKYTTELSE

Der er et større naturbeskyttelsesområde, som strækker sig fra syd mod nord i den vestlige del af arealet. Udpegningen er centreret omkring et beskyttet vandløb, som fortsætter gennem arealet og ned mod Nørrestrand. Herudover er der enkelte små søer, mose, eng og overdrev både mod syd og nord. Områderne skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Derfor udlægges arealudpegningerne til rekreative områder, som led i at skabe en bydel med naturen som bærende element. Samtidig transformeres store arealer fra landbrugsjord til grønne korridorer og naturudvikling. 

3.2 ØKOLOGISKE FORBINDELSER

Der findes en større økologisk forbindelse, som strækker sig fra syd mod nord i den vestlige del af arealet. Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet. 

Både de økologiske forbindelser og de potentielle økologiske forbindelser bevares og styrkes ved vedtagelse Tematillæg for Byudvikling">Byudvikling, da udpegningerne friholdes og udlægges til rekreative formål.

3.4 LAVBUNDSAREALER

Der er større områder inden for området, der er udpeget som lavbundsarealer. Lavbundsarealer skal genoprettes og kan benyttes til håndtering af overfladevand. Benyttelse af naturlige strømningsveje og lavninger kan understøtte naturbeskyttelsesinteresserne i området, så der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.

I udviklingsplanen for Nørrestrand er områderne inden for udpegningerne udlagt til grønne korridorer, samt naturudvikling, hvorfor der ikke er konflikt med udpegningen. I Tematillægget for Byudvikling">Byudvikling vil områderne blive udlagt til rekreative formål i rammer for lokalplanlægningen.

Det vurderes samtidig, at et udlæg til byudvikling ikke vil påvirke muligheden for at genoprette lavbundsarealerne negativt. Tværtimod kan en byudvikling være medvirkende til, at lavbundsarealerne kan genoprettes ved at de kommer til at indgå i håndteringen af overfladevandet. På den måde kan naturinteresser understøttes, og der skabes et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.

3.5 LANDSKAB

I Kommuneplan 2021-2033 er kystlandskabet syd for Nordre Strandvej udpeget til bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab med særlige udsigter. Der er ligeledes en landskabsfredning på en stor del af området. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, skal der tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien. Der kan ikke udlægges ny byudvikling inden for det bevaringsværdige landskab og landskabsfredningen.

Perspektivarealet i Kommuneplan 2021-2033 omfatter en mindre del af det bevaringsværdige landskab mod syd.

De udpegede bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.

En mindre del af perspektivarealet ligger i større sammenhængende landskab med særlige udsigter. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter skal der tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien og landskabskvaliteten.

På baggrund af udpegningen større sammenhængende landskab og til bevaringsværdigt landskab reduceres arealet, der ønskes udlagt til byudvikling i forhold til det areal, der er udlagt til perspektivområde i Kommuneplan 2021- 2033, så det afgrænses af arealet, der er udpeget større sammenhængende landskab og til bevaringsværdigt landskab. Den eneste del af arealudlægget, som berør landskabsudpegningerne er ramme 17BE03, som er Nebel landsby. Den bevarende lokalplan for Nebel, fastholder at Nebel forbliver i landzone og dermed ikke inddrages til byvækst.

Arealet grænser mod syd op til en landskabsfredning fra 1983. Fredningen omkring Nørrestrand blev vedtaget af Fredningsnævnet for Vejle amts nordlige fredningskreds den 15. januar 1978, og stadfæstet og udvidet af Overfredningsnævnet den 16. november 1983.

Fredningen dækker hele Nørrestrand fra Hammerholm i vest til Griffenfeldtsparken i øst. Derudover dækker fredningen arealerne umiddelbart syd for Nordre Strandvej, samt et afgrænset areal nord for Nordre Strandvej.

Fredningsgrænsen følger hovedsageligt eksisterende markveje og matrikelskel tæt omkring fjorden, men i den nordvestlige del af fredningen går grænsen længere mod nord og omfatter matrikel nr. 13l, 14a, 32 Hansted by, Hansted samt en del af matr. nr. 4d Nebel By, Nebel.

Arealudlægget påvirker derfor ikke de væsentlige landskabsudpegninger i de omkringliggende område, da arealudlægget er reduceret så det udelukkende grænser op til udpegningerne. Byggeri i eller omkring byranden kan dog påvirke dallandskabet visuelt, hvorfor byranden generelt skal bearbejdes, så bebyggelse holdes i dæmpede farver, der møder landskabet med en delvis grøn karakter.

3.7 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE

Hele arealet ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.

4.2 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER

Ved vedtagelse af Tematillæg for Byudvikling">Byudvikling Byudvikling">udpeges et nyt værdifuldt kulturmiljø for Nebel.

Der findes i Nebel flere lignende gårdmiljøer med udpegede bygninger, der har enten høj (SAVE 3) eller middel (SAVE 4-6) bevaringsværdi.

Nebel udpeges som et værdifuldt kulturmiljø i tematillægget, da landsbyen fremstår strukturelt velbevaret. Der er ikke sket en større udvidelse af landsbyen siden udskiftningen, hvorfor kulturmiljøet fremstår velafgrænset. Selvom enkelte bygninger i landsbyen adskiller sig arkitektonisk fra de oprindelige hovedgårdstrukturer og den klassiske landsbybyggeskik, så er det samlede bebyggelsesmønster, vejstruktur og ankomst velbevaret.  Samtidig ses kapellet, kirkegården og stendiger, ved den sydlige ankomst til landsbyen at skabe et historisk knudepunkt i midten af landsbyen, som udgør en væsentlig fortællerværdi for egnen.

4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Der er 7 bygninger med høj bevaringsværdi og 19 bygninger med middel bevaringsværdi ift. SAVE. Ved lokalplanlægning skal der tages stilling til om bygningerne skal bevares.

De bevaringsværdige bygninger, som ligger inden for Nebel landsby omfattet af ramme 17BE03, skal i videst muligt omfang, sikres bevaret ved udarbejdelse af bevarende lokalplan.

Ved lokalplanlægning, for de resterende rammer, skal der tages stilling til, hvorvidt bygningerne skal bevares.

4.5 FORTIDSMINDER OG KULTURARVSAREALER

Der ligger 3 beskyttede diger inden for arealet. Digerne skal beskyttes.

5.4 REKREATIVE STIER

Der er udpeget et areal, hvor der skal planlægges for en ny rekreativ sti. Stien går henover det beskyttede vandløb. Nye rekreative stier skal så vidt muligt etableres, så de kommer til at ligge i grønne kiler og ved kysterne, så brugerne kan få en oplevelse af at færdes i naturen.

8.1. KLIMATILPASNING

Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. I forbindelse med lokalplanlægning af eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold, samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.

I udviklingsplanen for Nørrestrand er områderne sammenfaldende med naturkorridorer og blå strukturer, der skal tage højde for vandhåndteringen. Områderne, hvor der er risiko for oversvømmelse, bliver udlagt til rekreative formål i rammer for lokalplanlægningen.

Det vurderes derfor, at et udlæg til byudvikling kan være medvirkende til, at håndteringen af overfladevandet kan understøtte naturbeskyttelsesinteresser i området, og også skabe et bedre grundlag for at øge biodiversiteten i hele området.

8.3 STØJBELASTEDE AREALER

En mindre del at arealet mod nordvest lands Gl. Århusvej er støjbelastet. Det begrænser områdets potentielle fremtidige anvendelse. Der kan ikke opføres byggeri med støjfølsom anvendelse inden for støjbelastede arealer, f.eks. boliger, kontor, mv. inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.

Den nord-vestligste del af arealet er omfattet af planlægningszone for støj, der kommer fra Gl. Aarhusvej. Det skal derfor kunne sandsynliggøres, at der kan opnås acceptable støjforhold for boliger og friarealer i forhold til trafikstøjen. Det vurderes, at der kan opnås et acceptabelt støjniveau ved f.eks. at trække byggeriet tilbage fra Gl. Aarhusvej, placere byggeriet så det fungere som støjskærm, som det er beskrevet i lokalplan 2016-14 eller bearbejde terrænet så det fungerer skærmende. Der vil derfor i forbindelse med lokalplanlægningen blive stillet vilkår om de nødvendige afbødende foranstaltninger i forhold til støj.