Spildevandsplanen

Nebel by er omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan som kloakopland A783.

Kloakoplandet er planlagt spildevandskloakeret. På sigt skal ejendomme inden for kloakopland A783 derfor kloakeres. Spildevand skal tilsluttes kloak og ledes til rensning på Horsens Renseanlæg. Regn- og overfladevand skal håndteres på egen grund.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på at nedsivning af regnvand fra metaltage kan medføre en lokal jordforurening omkring det sted hvor nedsivningen sker. Derfor stilles der vilkår i en tilladelse om at der skal tages prøver af jorden, og hvis kriterierne for indholdet af metaller er overskredet, skal jorden bortskaffes efter gældende retningslinjer.

Som udgangspunkt kan tagvandet ikke ledes til kloak. Det skal søges dispensation ved SAMN Forsyning - kapaciteten bliver i den forbindelse vurderet.