Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 at eksisterende bebyggelse og landsbymiljø, bevares, vedligeholdes eller reetableres. 

1.2 at fastlægge delområder samt områdets anvendelse til landsbybebyggelse som boliger og erhverv.

1.3 at fastlægge byggefelter jf. §§ 8.4 og 8.7.

1.4 at bebyggelse indenfor byggefelter, på den enkelte ejendom tager udgangspunkt i den eksisterende eller oprindelige bebyggelse på grunden.

1.5 at ny bebyggelses ydre fremtræden tilpasses landsbykarakteren.

1.6 at vedligeholdelse og ombygning af eksisterende bebyggelse sker under hensyntagen til nærværende lokalplans bevaringsbestemmelser.

1.7 at bebyggelse, beplantning, terrænforhold, hegning og stensætninger, samt vej- og stisystemer, der er karakteristiske for landsbymiljøet, bevares jf. §§ 10.1 og 10.2.

1.8 at give lokalplanen bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4, så udbygning i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser kan ske, uden forudgående tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse).

Redegørelse

§ 1.8 Det fremgår under §§ 3, 4 og 8 hvad bonusvirkningen omfatter.

2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 2a, 2c, 2e, 4a, 6c, 6d, 9b, 9d, 9g, 9h, 10 a, 11c og 18 Nebel by, Nebel samt del af matr.nr. 2f, 3 a , 4d og 6a  Nebel by, Nebel. Lokalplanen omfatter tillige alle parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens endelige vedtagelse.

2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på Kortbilag 1A i følgende delområder: 1 og 2.

2.3 Området forbliver i landzone.

Redegørelse

Lokalplanområdet forbliver i landzone. Lokalplanen er udformet med bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4.

Generelt

3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til landsbybebyggelse - boliger og erhverv.

3.2 Eksisterende anvendelse kan fortsætte uændret.

Delområde 1

3.3 Byggefelt B med rød skravering, markeret på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Den eksisterende bebyggelse skal bevares. Den eksisterende bebyggelses anvendelse med videre er bestemt af Planlovens §§ 35, 36, 37 og 38.

3.4 Delområdet skal anvendes til landbrugserhverv, lager- eller håndværksvirksomheder og lignende.

Delområde 2

3.5 Delområdet skal primært anvendes til boligformål som helårsbeboelse. Derudover kan området rumme, landbrug, liberalt erhverv, håndværksvirksomheder, mindre butikker samt kontor- og serviceerhverv.

3.6 Byggefelt A med blå skravering markeret på Kortbilag 3, Fremtidige forhold kan anvendes til boligformål som enten åben-lav eller tæt-lav bebyggelse, dog ikke kædehuse. Udnyttelse til boligformål kan ske uden ansøgning og tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse) jf. planlovens § 15, stk. 4 - bonusvirkning. 

3.7 Byggefelt B med rød skravering markeret på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Den eksisterende bebyggelse skal bevares. Der kan indrettes 1 eller flere boliger med lodret lejlighedsskel. Der kan etableres liberalt erhverv,  lagervirksomhed, butikker, fælles- og / eller  foreningslokaler. Derudover kan bygningerne indrettes til overnatning som eksempelvis Bed and Breakfast eller ferielejligheder. Ændret anvendelse kan ske uden ansøgning og tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse) jf. planlovens § 15, stk. 4 - bonusvirkning.

 

Redegørelse

§ 3.6 Åben-lav og tæt lav-byggeri skal holde sig til eksisterende bygningsstruktur, og kan både være omdannelse af eksisterende bygningsmasse eller nybyggeri hvor arkitekturen indpasser sig i Nebel. Tæt-lav byggeris udformning skal følge eksisterende struktur af byggeri, og kan være i form af rækkehuse, dobbelthuse og klyngehuse omkring en gårdsplads eller lignende som referencer under lokalplanens indhold. Tæt-lav må ikke være kædehuse da forskudte bygninger af denne type vil virke fremmede i landsbymiljøet.

§ 3.7 Der er mulighed for mange typer af erhverv i Delområde 2, Byggefelt B (rød skravering) så den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes og omdannes fra tidligere landbrug til alt fra gårdbutik til f.eks.  mikrobryggeri, håndværk eller kontorer og lignende 

Delområde 2

4.1 Byggefelt A med blå skravering kan udstykkes til boligformål som enten åben-lav, mindst 1000 m2 eller tæt- lav bebyggelse, mindst 400 m2 jf. § 3.6. Det skal muliggøres at landsbyens bygningsstukturer kan fastholdes. Udstykning eller anden matrikulering kan ske uden ansøgning og tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse)  jf. planlovens § 15, stk. 4 - bonusvirkning.

 

Redegørelse

§ 4.1 - se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.1 Stendiger langs landsbygaden skal bevares og må ikke ændre tilstand - se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

Redegørelse

§ 5.1 Se § 10.1

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

7.1 Regn- og overfladevand skal håndteres på egen grund.

Redegørelse

Lokalplanområdet er planlagt spildevandskloakeret og skal på et tidspunkt kloakeres.

Generelt:

8.1 Bygninger med høj bevaringsværdi SAVE 1-3 (se Kortbilag 4) må ikke nedrives. 

8.2 Bygninger med middel bevaringsværdi, SAVE 4-6 (se Kortbilag 4) må kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen nedrives. Såfremt der meddeles hel eller delvis tilladelse til nedrivning skal det ske med vilkår om genopførelse på samme sokkel eller placering med samme fodaftryk på terræn som vist med rød skravering på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Der henvises til §§ 9.8 og 9.9. Såfremt ansøgning om nedrivning ikke imødekommes skal vedligeholdelse med videre ske efter bestemmelserne i § 9.1.

8.3 Bygninger med lav bevaringsværdi SAVE 7-9 (se Kortbilag 4) må nedrives.  

8.4 Al byggeri skal opføres inden for de på Kortbilag 3, Fremtidige forhold viste byggefelter A (blå skravering) og B (rød skravering). Dog er sekundære bygninger på højst 50 m2 undtaget af bestemmelsen.

8.5 Al byggeri skal respektere den på Kortbilag 3, Fremtidige forhold viste byggelinje. Der må ikke opføres bebyggelse mellem vejareal og byggelinje.

Delområde 1

8.6  Fremtidig ny bebyggelse er bestemt af Planlovens §§ 35, 36, 37 og 38.

Delområde 2

8.7 Inden for byggefelterne kan byggeriet opføres i højst 2 etager. Ved 2 etager skal forstås bebyggelse i 1 etage med udnyttet eller udnyttelig tagetage, hvor tagetagen er udformet som symmetrisk saddeltag med taghældning mellem 40 - 60 grader. Tagkonstruktioner kan endvidere udføres som trempelkonstruktion. Byggeri kan ske uden ansøgning og tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse) jf. planlovens § 15, stk. 4 - bonusvirkning.

8.8 Bygninger skal placeres vinkelret i forhold til hinanden inden for byggefelter. A (blå skravering) Afvigelse fra bestemmelsen må kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.  

Redegørelse

§§  8.2 og 8.8 Der henvises til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18 om kompetencenormer.

§ 8.4 Ved sekundære bygninger forstås garager, carporte, udhuse, drivhuse, og lignende.

§ 8.5 Byggelinjen og Byggefelt A er identiske.

§ 8.5 og 8.7 Byggelinjen udlægges for at sikre, at der skabes et harmonisk vejforløb, hvor der er afstand mellem bebyggelse og Nordre Strandvej.

Bygninger med høj bevaringsværdi SAVE 1-3, Korbilag 4

9.1 Fundamenter / sokler, facader, tagkonstruktioner, tagbeklædninger, bygningsdetaljer og bygningsdele som skorstene, døre, vinduer, sålbænke, tagrender / -nedløb skal bevares. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige  tilfælde give tilladelse til at der sker udskiftning der bringer bygningen tilbage til dens oprindelige udseende og udformning. Tagvinduer og -kviste kan udføres i ikke tidstypiske materialer, se §§ 9.3 og 9.4 nedenfor. 

9.2 Oprindelige trapper, terrasser, halvmure skal bevares. Andre bygningsdele og -detaljer, der ligeledes kan være vigtige arkitektoniske elementer skal bevares. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige  tilfælde fravige bestemmelsen, hvis det vurderes at den arkitektoniske stilart bevares.

9.3 Tagvinduer, som ikke etableres som originale eller tidssvarende, må have en højde på maksimum 1,2 meter og en bredde på maksimum 0,8 meter. Tagvinduerne må placeres sammenhængende (= en bredde på højst 1,6 meter).  

9.4 Tagkviste, som ikke etableres som originale eller tidssvarende, skal fremstå i lette  materialer som for eksempel glas og metal, så de fremstår neutralt.

9.5  Tagvinduer og tagkviste kan etableres enkeltvis eller i kombination. Den samlede længde må højst udgøre 30 % af tagfladens samlede længde på begge sider af huset.  Placeringen skal være symmetrisk  så der opnås en rytme, der afspejler bygningens øvrige arkitektur.

9.6 Ikke oprindelige altaner / balkoner tillades ikke.

9.7 Der må ikke opsættes solceller / solfangere på tage og facader. Ved opsætning af varmepumper ved husmuren skal disse afskærmes.

Bygninger med middel bevaringsværdi SAVE 4-6 og byggeri med lav bevaringsværdi SAVE 7 -9,  Kortbilag 4

9.8 For bygninger, der har opnået tilladelse til hel- eller delvis nedrivning jf. § 8.2  skal der ske genopførelse i følgende materialer:

Facade: tegl, natursten, lodret eller vandret træbeklædning, træspån, metalplader, glas, vandskuret eller pudset facade. 

Tag: tegl, metalplader, træspån, stråtag, fibercementplader, skiffer, sort tagpap m. listedækning. Udestuer og orangerier er undtaget.

9.9 Ny- / erstatningsbyggeri skal opføres som længehuse med symmetriske saddeltage uden valm og med taghældning mellem 40 - 60 grader. Halvvalm er tilladt. 'Længehuset' skal være grundformen for den enkelte  bygning. Kommunalbestyrelsen kan i særlige  tilfælde fravige bestemmelsen, hvis der kan laves mindre arkitektoniske elementer, der ikke slører længehusets form.

9.10 Tagvinduer må have en højde på maksimum 1,2 meter og en bredde på maksimum 0,8 meter. Tagvinduerne må placeres sammenhængende (= en bredde på højst 1,6 meter).  

9.11 Tagvinduer og tagkviste kan etableres enkeltvis eller i kombination. Den samlede længde må højst udgøre 30 % af tagfladens samlede længde på begge sider af huset. Placeringen skal være symmetrisk, så der opnås en rytme, der afspejler bygningens øvrige arkitektur.

9.12 Vinduer og døre skal udføres i træ, træ/alu og støbejern. Der må ikke anvendes plastik og lignende.

9.13 Tagrender og -nedløb skal udføres i zink, stål eller kobber. Plastik og lignende må ikke anvendes.

9.14 Facader og tage skal i deres helhed fremstå i jordfarveskalaen. Signalfarver må ikke anvendes.

Sekundære bygninger på højst 50 m2 jf. § 8.4

9.15 Facader skal fremstå i: tegl, natursten, lodret eller vandret træbeklædning, træspån, metalplader, glas, vandskuret eller pudset facade. 

9.16 Tage skal fremstå i: tegl, metalplader, træspån, stråtag, fibercementplader, skiffer, sort tagpap m. listedækning. Undtaget herfra er drivhuse.

9.17 Tagkonstruktioner skal udføres som symmetriske saddeltage eller som ensidig taghældning. Taghældning skal mindst være 30 grader. 

 

Redegørelse

§§ 9.1, 9.2, og 9.9 Der henvises til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18 om kompetencenormer.

§ 9.7 Regnvand fra tage og tagrender af kobber må gerne nedsives, såfremt der ikke er drikkevandsinteresser i området. Nedsivning skal ske fra jordoverfladen og må ikke nedsives i faskiner. Der skal gives tilladelse til nedsivning. Se i øvrigt i lokalplanen redegørelses del om "Spildevandsplanen".

 

Bygninger med middel bevaringsværdi SAVE 4-6, Kortbilag 4

Det er strukturerne, (placering, skala og typologi) der er vigtige og der gives derfor mulighed for at anvende materialer, som ikke nødvendigvis er originale, men som fortsat kan fastholde karakteren af landsbyen og afspejler gedigne byggematerialer.  

10.1 Eksisterende stendiger som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold skal bevares og må ikke ændre tilstand. Afvigelse fra bestemmelsen må kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

10.2 Eksisterende træer og beplantning som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold skal bevares eller erstattes af tilsvarende træer og beplantning. Afvigelse fra bestemmelsen må kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 

10.3 Hegn i nye skel der opstår ved udstykning skal være levende hegn. Afvigelse fra bestemmelsen må kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 

10.4 Erstatningsbeplantning skal generelt bestå af hjemmehørende arter. Træers stamme skal på plantetidspunktet være mindst 14-16 cm i omkreds målt 1 meter over terræn. Afvigelse fra bestemmelsen må kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 

Redegørelse

§§  10.1,  10.2, 10.3 og 10.4 Der henvises til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og nr. 19 om kompetencenormer.

§§ 10.1 og 10.2 En vigtig del af strukturen og oplevelsen af Nebel er de markante stendiger ved indfaldsvejen fra øst samt i midten af landsbyen neden for og rundt om kirkegården. En anden vigtig del de store træer som står solitært og samlet samt de større læbeplantninger. Begge dele understøtter bebyggelsen og får Nebel til at fremstå henholdsvis markant og bevaringsværdig.

§ 10.4 For at bevare lokalplanområdets karakter skal beplantning bestå af hjemmehørende arter. Herved understøttes og styrkes områdets biodiversitet. Hjemmehørende arter agerer som både spisekammer og skjulesteder for områdets naturligt forekommende dyreliv.

Af hjemmehørende træer og buske kan f.eks. nævnes:

  • Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata)
    Busk/træ, op til 15m. Blomstre i hvide halvskærme i det sene efterår. Gyldne høstfarver og sætter orangerøde. Hjemmehørende i DK. Vær opmærksom på torne.
  • Alm. Røn (Sorbus aucuparia)
    Træ, 5-15m. Blomstrer i det sene forår med store gullig-hvide halvskærme. Gul til røde høstfarver og sætter klare, orange bær i sensommeren. Hjemmehørende i DK.
  • Fjeldribs (Ribes alpinum)
    Busk, 1-1,5m. Mørke grønt løv der kommer frem tidligt. Afhængig af sorten kan busken sætte mange røde bær i efteråret. Hjemmehørende i DK. 
  • Fugle-kirsebær (Prunus avium)
    Træ, 7-25m. Blomstrer med mange hvide blomster i det sene forår. Afhængig af sorten sættes der bær i efteråret. Hjemmehørende i DK
  • Hassel (Corylus avellana)
    Busk, op til 12m. Blomstre tidligt med gullige til røde farver. Har gulbrune høstfarver og kan give nødder i det sene efterår. Hjemmehørende i DK
  • Hyld (Sambucus nigra)
    Busk/træ, 3-5m. Sætter store hvide blomsterskærme i det sene forår/tidlig sommer. Bær modnes i efteråret. Hjemmehørende i DK.
  • Skov-abild/æble (Malus sylvestris)
    Træ/busk, op til 7m. Rosa-hvide blomster i det sene forår. Sætter små æbler i efteråret. Hjemmehørende i DK.
  • Slåen (Prunus spinosa)
    Busk, 2-4m. Sætter et væld af hvide blomster i april-maj. Gullig og rødlige høstfarver og sætter i efteråret sorte bær med blålig dug. Eftertragtet af vildt. Hjemmehørende i DK. Vær opmærksom på torne.
  • Småbladet lind (Tilia cordata)
    Træ, 20-30 m.  Blomstrer hen på sommeren og tiltrækker mange bier. Gule efterårsfarver. En af de ældste træsorter i DK.
  • Stilkeg (Quercus robur)
    Træ, 20-25m. Producerer agern hen på efteråret og har et gulligt-brunt efterårsløv. Hjemmehørende i DK.

 

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

15.4 Lokalplanen har bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4. Byggeri, ændret anvendelse af eksisterende bygninger og arealer samt eventuelle udstykninger, som er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser og øvrige bestemmelser kan ske uden forudgående tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).