Øvrig planlægning

Trafikplanlægning

Lokalplanområdet skal henholdsvis vejbetjenes fra Gyldenløvesvej og fra Værvej. Fra Gyldenløvesvej er der allerede er forberedt vejtilslutning til matr. nr. 2a Vær By, Vær.

Der etableres stier indenfor lokalplanområdet som vist på kortbilag 3.

Stierne kan tilsluttes det eksisterende og fremtidige stinet på østsiden af Værvej via hævede flader.

Som vist på bilag 3 er der adgang til Værvej fra lokalplanområdets stamvej. Der vil blive anlagt stiforbindelse fra stamvejen til udmundingen af Værvej, hvorfra der etableres adgang til stiforbindelse til de tilgrænsende boligområder, samt til Vær sø og kirke.

Vandløb

Området er planlagt til separatkloakering. Regnvandet skal forsinkes inden det tilsluttes det eksisterende regnvandssystem i Gyldenløvesvej eller evt. udledes direkte til Nørrestrand, da der kan være risiko for oversvømmelse fra det eksisterende regnvandssystem i den vestlige ende af Gyldenløvesvej. Horsens Vand kan informere om hvor meget vandet skal reduceres, hvis regnvandet ledes til det eksisterende regnvandssystem. Horsens Kommune vurderer, hvor meget der må udledes ved en direkte udledning. Det er derfor vigtigt at der reserveres plads til et bassin med det rette volumen til håndtering af regnvandet, uanset om det ledes til direkte til recipient eller til det eksisterende regnvandssystem.

Området ligger højt, så der er hverken risiko for oversvømmelse fra hav eller vandløb. Der skal ansøges om tilladelse til udledning af regnvand og tilslutning af spildevand.

Naturbeskyttelse

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave samt Fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave)

Udpegningsgrundlaget pr. 31.12 2012 for området kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: udpegningsgrundlag habitatområde/udpegningsgrundlag fuglebeskyttelsesområde.

Lokalplanen kan kun vedtages hvis det vurderes at planen ikke medfører en forringelse af:

  1. de naturtyper, som området er udpeget for
  2. levesteder for de arter, som området er udpeget for
  3. eller betydelige forstyrrelser for arterne som området er udpeget for.

Afstanden til det internationale naturbeskyttelsesområde er mere end 2,7 km. På baggrund af den forholdsvis store afstand og projektets beskedne omfang vurderes ingen af arterne eller naturtyperne, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området at blive påvirket af lokalplanen og dennes indhold.

Bilag IV-arter

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Der er ifølge DCE, Aarhus Universitet fundet flere bilag IV-arter i lokalområdet. Det drejer sig om arter af padder og flagermus samt markfirben og odder. Horsens Kommune har ikke konkret kendskab til forekomster af bilag IV-arter i nærområdet.

Der bygges på arealer, der har været i normal omdrift og arealerne vurderes ikke at være egnet som raste-, yngle, eller voksested for bilag IV-arter og projektet vurderes derfor ikke at ville påvirke disse arter i negativ retning.

§ 3-natur

Ifølge lokalplanen befinder der sig ingen §3-beskyttede arealer indenfor lokalområdet.

Samlet vurdering

Horsens Kommune vurderer således, at lokalplanen kan vedtages uden at skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området eller medføre tilstandsændringer i § 3-beskyttede naturområder.

 

Spildevandsplan 2012 - 2015

Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Horsens Vand A/S spildevandssystem.

Området er planlagt til separatkloakering. Regnvandet skal forsinkes inden det tilsluttes det eksisterende regnvandssystem i Gyldenløvesvej eller evt. udledes direkte til Nørrestrand, da der kan være risiko for oversvømmelse fra det eksisterende regnvandssystem i den vestlige ende af Gyldenløvesvej. Horsens Vand kan informere om hvor meget vandet skal reduceres, hvis regnvandet ledes til det eksisterende regnvandssystem. Horsens Kommune vurderer, hvor meget der må udledes ved en direkte udledning. Det er derfor vigtigt at der reserveres plads til et bassin med det rette volumen til håndtering af regnvandet, uanset om det ledes til direkte til recipient eller til det eksisterende regnvandssystem. I det at lokalplanen tager forbehold for at der skal etableres regnvandsbassin i området vurderes nedbør ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning

Området er planlagt til seperatkloakering. Spildevand og regnvand ledes til Horsens Centralrenseanlæg.

Der må bortledes regnvand fra de enkelte matrikler indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,3. Overstiger befæstelsen 0,3 skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel, således at befæstelsesgraden på 0,3 overholdes.

Der skal etableres et vådt bassin forinden udløb til recipient.

Tilladelse til udledning ansøges ved Horsens Kommune, Natur og Miljø.

Jordforurening

Lokalplanområdet ikke kortlagt efter jordforureningsloven. I loven anvendes ordet ”kortlægning” i betydningen ”registrering.”

Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes.

Områdeklassificering

Udtagelse fra områdeklassificering

Når et areal overgår fra landzone til byzone bliver området omfattet af områdeklassifivering med mindre området udtages fra områdeklassificeringen, jf. jordforureningsloven.

Med baggrund i kommunens eksisterende kendskab til lokalplanområdet vurderes der ikke at have været aktiviteter i området, som kan have givet anledning til diffus forurening af arealet. Horsens Kommune planlægger derfor at udtaget området af områdeklassificeringen jf. jordforureningslovens § 50a.

 

TEKNISKE ANLÆG

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Området skal forsynes med kollektiv varmeforsyning.

Området kræver et nyt godkendt varmeprojektforslag inden byggemodningen i henhold til varmeforsyningsloven.

Vandforsyning

Området vandforsynes fra Horsens Vandværk.

Renovation

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Horsens Kommunes ”regulativ for dagrenovation og husholdning/Affaldshåndteringsplan” og ”regulativ for erhvervsaffald/Affaldshåndteringsplan”. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren.

Det er vigtigt, at renovationscontainere indarbejdes diskret i området.