Øvrig planlægning

Trafikplanlægning

Vej- og stianlæg

Lokalplanen skal sikre, at samtlige enkeltparceller / ejendomme indenfor lokalplanområdet har vejadgang til Overmarksvej. Der skal sikres stiadgang for gående og cyklende igennem lokalplanområdet samt til arealet umiddelbart vest for lokalplanområdet. Dette areal forventes at overgå til rekreativt formål og der vil dermed kunne opnås stiadgang helt frem til Vejlevej.

En stor del af ledningsanlæggene / forsyningsledningerne placeres i de fremtidige vejanlæg indenfor lokalplanområdet og der skal i vejprojektet disponeres / reserveres plads indenfor vejens tværprofil til disse ledningsanlæg / forsyningsledninger. Det bemærkes at flere af forsyningsledningerne til det nye boligområde sandsynligvis skal tilsluttes de eksisterende ledningsanlæg i Overmarksvej.

Langs med Ringvej Syd (Vestvejens forlængelse) er en vejbyggelinje, som skal respekteres. Overmarksvej er registreret som en privat fællesvej. Ved vejtilslutning af det nye boligområde skal ejernes / grundejerforeningens accept af dette sikres efter privatvejsloven.

Vejnavne

Vejnavnet for de nye boliger indenfor lokalplanområdet bliver Julivænget.

Vandområde- & Natura 2000 planer

Lov om vandplanlægning

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område (Bygholm Ådal) ligger i en afstand af 6 km. Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

Bilag IV arter

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der indenfor et område på 10 km ifht. projektområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed. Arealet som bebygges, vurderes ikke at være egnet som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV arter

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Spildevandsplan 2012 - 2015

Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Horsens Vand A/S spildevandssystem.

Området er planlagt til separatkloakering. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg.

Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,35 for åben-lav og 0,55 for tæt-lav. Overstiger befæstelsegraderne skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel, således at befæstelsesgraderne overholdes. Befæstes der mere end dette skal regnvandet forsinkes forholdsmæssigt eller nedsives på egen matrikel.

Regnvandet afledes til Torsted skelgrøft. Det afledte regnvand skal kunne forsinkes til naturlig afstrømning før udledning til skelgrøften svarende til 0,78 l/s/red. ha. Der skal reserveres tilstrækkeligt areal til at dette. Forsinkelsebassinet skal have et vådvolumen på mindst 250 m3/red. ha opland.

Der skal indsendes kloakprojekt til godkendelse ved Horsens Kommune, Team Spildevand - spildevand@horsens.dk Ansøgning om eventuel nedsivningstilladelse indsendes ligeledes til Team Spildevand.

Nationale interesser

Lokalplanområdet ligger ikke inden for et konsekvensområde for en produktionsvirksomhed. Det vurderes derfor, at lokalplanområdet ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder.

Støj fra virksomheder

I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til, hvor meget virksomheden må bidrage med til støjniveauet i skel.

Klimatilpasning

Jævnfør miljøscreeningen vurderes det, at lokalplanområdet ikke er i særlig risiko for oversvømmelse og at lokalplanen ikke ændrer oversvømmelsesrisikoen nedstrøms.

Bebyggelse og anlæg skal anlægges, så de ikke afskærer de naturlige strømningsveje, når vandet strømmer på terræn ved kraftig regn og skybrud.

Veje skal anlægges, så de kan udnyttes til at håndtere regnvandet når det strømmer på terræn i forbindelse med kraftig regn og skybrud.

Jordforurening

Der er ikke kendskab til jordforurening i området.

Områdeklassificering

Med baggrunde i kommunens eksisterende kendskab til lokalplanområdet vurderes der ikke at have været aktiviteter i området, som kan have givet anledning til diffus forurening af arealet. Horsens Kommune planlægger derfor at udtage området af områdeklassificeringen jf. jordforureningslovens § 50a.

Jordbalance

Inden for lokalområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige at overskydende jord, som følge af tiltag inden for lokalplanområdet, skal deponeres og anvendes inden for området.

Nationale interesser

Lokalplanområdet ligger ikke inden for et konsekvensområde for en produktionsvirksomhed. Det vurderes derfor, at lokalplanområdet ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder.

Renovation

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Renovationen skal overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for husholdningsaffald”.

TEKNISKE ANLÆG

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning.

Vandforsyning

Området vandforsynes fra Bækkelund Vandværk.