Denne lokalplan gælder for et område i den østlige del af Horsens by umiddelbart nord for Horsens Fjord.
Området afgrænses mod nord af etagebebyggelse langs Sundvej, mod øst af Emil Bojsens Gade og tilstødende randbebyggelse med hovedsageligt etageboliger, mod syd af Niels Gyldings Gade og Industrimuseet samt mod vest af Villavej og tilstødende bymæssig bebyggelse med bl.a. villaer og tankstation.
Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 32.530 m² beliggende i byzone.
Historien
Lokalplanområdet er bebygget med sammenbyggede byhuse. Bebyggelsen blev opført af Have- og Bygge-Andelsselskabet i slutningen af 1800-tallet, hvor behovet for nye boliger var stort. Dette set i lyset af, at Horsens - ligesom andre byer – fra midten af 1800-tallet med industrialiseringen oplevede en stor udvikling og vækst. Industrialiseringen medførte en stor tilflytning af arbejdskraft til byen.
Den drivende kraft for Have- og Bygge-Andelsselskabet var redaktøren på Horsens Folkeblad, Emil Bojsen. Omdrejningspunktet for andelsselskabet var, at "hvert Medlem fik sin egen Have og eget Hus til egen Afbenyttelse". Med udgangspunkt i andelsbevægelsens principper skulle der være privat ejendomsret til grund og hus. Boligerne skulle være billige og opnåelige for flere. Dette initiativ dannede efterfølgende skole for andre have- og byggeselskaber i Horsens.
Have- og Bygge-Andelsselskabet købte en ca. 8 tdr. land stor mark nord for Horsens Fjord mellem havnen og det grønne anlæg Caroline Amalie Lund. Dette areal gik under navnet 'Linnemanns Toft'. Her kunne der udstykkes ca. 160 smalle parceller. Der blev udlagt tre parallelle, nord-sydgående gader. Mod vest den nuværende Villavej, mod øst den nuværende Emil Bojsens Gade og centralt mellem de to, den nuværende Ny Havnegade. Disse tre nord-sydgående gader blev brudt af Bredgade, som forbandt bebyggelsen med de øvrige mindre gadeforløb i nærområdet.
Bebyggelsen var inspireret af de engelske havebyer, som er årsagen til, at Ny Havnegade i folkemunde kaldes for 'den engelske gade'.
Begrebet 'havebyer' opstod i England i slutningen af 1800-tallet som ramme for nye boligkvarterer med haver omkring industrien. I Danmark blev idéen blandt andet taget op af bevægelsen 'Landsforeningen Bedre Byggeskik' fra 1915, og idéen inspirerede til andelsboligforeninger med små individuelle haver i byer, som udover Horsens tæller bebyggelser i andre større byer i Danmark.
Havebyerne kom til at stå som et opgør med byernes tætte kvarterer med etageejendomme, hvor industriarbejdere og deres familier boede i små mørke lejligheder. I stedet kunne havebyerne tilbyde boliger ved jorden med lys, haver og fællesskab.
Bebyggelsens struktur var enkel og klar. Byhusene blev opført som randbebyggelse med klare sigtelinjer fra det grønne anlæg Caroline Amalie Lund til havnen ved Horsens Fjord.
Bebyggelsen blev opført med forskelligartede byhuse indenfor rammer, som byggeforeningen udlagde. Oprindeligt var det tanken, at alle byhuse skulle opføres i én etage med en mindre forhave og en langstrakt, smal baghave. Principperne for byhuse i én etage og mindre forhaver blev fraveget på grund af økonomiske udfordringer. I starten af 1890'erne var tiden præget af lavkonjunktur. Derfor blev der kun opført få huse i bebyggelsen i denne periode. Først efter 1896 tog bebyggelsen form, og i 1899 var der opført ca. 100 byhuse. Den svære start betød, at der blev lempet på kravene til bebyggelsen. Det blev tilladt at bygge i skel mod gade, hvorfor der i dag alene er forhaver i bebyggelsen langs Ny Havnegade. Forhaverne blev mindre end først planlagt og afgrænset mod gade af lave stakitter. Desuden blev det tilladt at opføre bygninger i flere etager.
Efter Emil Bojsens død i 1898 blev der rejst en mindebuste af ham i krydset Bredgade/Ny Havnegade. Busten er senere flyttet til Caroline Amalie Lund, hvorfra han skuer ned gennem Ny Havnegade.
Den dag i dag fremstår bebyggelsesstrukturen enkel og klar med en velbevaret haveboligbebyggelse af byhuse. Det skyldes bl.a., at bebyggelsens udseende, ensartethed og egenart stort set er bevaret, dog fremstår nogle af byhuse med ændret fremtoning, ligesom flere af forhaverne fremstår stærkt befæstede, hvilket slører bebyggelsens oprindelige udseende og egenart.
Arkitekturen
Bebyggelsen fremstår med variationer i etageantal - typiske 1½-3 etager - og med hævede stueetager samt høje kældre.
Byggestilen er historicisme, hvor de enkelte byhuse fremstår velproportionerede med rig detaljering som gesimsbånd, stukdekorationer, murstik, murbånd og buede eller trekantede dekorative partier over vinduer og døre. Ved gennemskæringen med Bredgade markeres arkitekturen af afskårne bygningshjørner og karnapper.
Særlig karakteristisk er bygningsdetaljeringen i Ny Havnegade, hvor man finder den største arkitektoniske variation i f.eks. murede dekorationer på facaderne. Her er bånd og stik udbredte. Desuden er gavlkviste karakteristiske på Ny Havnegades bygninger i 1½ etage. Her fremstår flere af gavlkvistene med elegant snitværk, ligesom enkelte endnu har bevaret fint detaljerede overdækkede indgangspartier/verandaer ved hoveddøren. Sammen med trapper danner disse facadeelementer markeringer i facadeforløbene mod gaden.
Farvemæssigt fremstår facaderne i både blank mur – særligt i røde nuancer - og pudset mur samt med sadeltage som den gennemgående tagform. Tagene er hovedsageligt beklædt med røde tegl, sort skiffer og bølgeeternit. I arkitekturen indgår desuden farvede glaspartier i og over indgangspartier.
Til trods for at hvert byhus har sit eget præg, fremstår arkitekturen med en charmerende helhed i gadeforløbene. Enkelte steder er der sket tilbygninger. Dette er primært mod baghaverne. Desuden er nye tagvinduer og nye kviste blevet indsat i mange tagflader, ligesom mange skorstene er blevet fjernet ad åre.
Bebyggelsen er beliggende på et skrånende terræn, der strækker sig fra Caroline Amalie Lund mod nord til havnen mod syd. De sammenbyggede byhuse følger terrænfaldet og nedtrappes gradvist mod fjorden.
Bevaringsværdige bygninger og SAVE-værdi
Der er i 1991 foretaget er registrering af bevaringsværdien af bygningerne i Ny Havnegade, Villavej og Emil Bojsens Gade. Registreringen er lavet i SAVE-systemet i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas for Horsens Kommune.
SAVE er en forkortelse for ”Survey of Architectural Values in the Environment” og anvendes til at vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier.
Den arkitektoniske værdi vedrører bygningens individuelle arkitektoniske værdi.
Den kulturhistoriske værdi vedrører bygningens alder, anvendelse og betydning som bygningsværk eller bygningstype samt dens betydning i egnens historie og kulturelle udvikling.
Den miljømæssige værdi vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne.
Originaliteten vedrører bygningens nuværende fremtræden sammenholdt med den udformning, den havde ved opførelsen.
Tilstanden vedrører den bygningstekniske tilstand.
Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold. Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning.
Registreringen fastlægger på denne baggrund en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9 for hver bygning, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste værdi.
Resultatet af registreringen er indtastet i Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende SAVE-register FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger). Desuden er der fastlagt mål og retningslinjer for de bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi fra 1-4 i kommuneplanen for Horsens Kommune, som beskrevet i lokalplanens redegørelse.
De registrerede bevaringsværdier er vist i oversigtlig form på kortbilag 4, SAVE-værdier.
SAVE-undersøgelserne kan give politikere og embedsmænd overblik over de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og være en hjælp, når der skal tages beslutninger om byudvikling, byomdannelse eller udvikles en arkitekturpolitik. Samtidig er SAVE-undersøgelserne en oplysning til borgerne om, hvad der er bevaringsværdigt.
Foto af Ny Havnegade, 1906 - Copyright: Horsensbilleder.dk
Foto af eksisterende forhold i Ny Havnegade - byhuse med facader i røde mursten. Byhusene er opført med murede dekorationer på facaderne. Flere af byhusene er opført med karakterisktiske gavlkviste.
Fotos af eksisterende forhold på Villavej - byhuse med pudsede facader og med facader i røde mursten. På de nederste to fotos ses detajlering med murede stik og bånd på facaderne.
- Fotos af eksisterende forhold i Emil Bojsens Gade - øverst ses byhuse, der følger terrænfaldet og nedtrappes gradvist mod fjorden. Nederst ses to fotes af karakteristiske facader i gadebilledet.
Foto af eksisterende forhold i Ny Havnegade - byhuse med variationer i etageantal, hævede stueetager og vandrette dekorative bånd på facaderne.
Fotos af to eksisterende overdækkede indgangspartier/verandaer og ét historisk foto af overdækket indgangsparti/veranda i Ny Havnegade, 1915 - Copyright: Horsensbilleder.dk
Eksisterende forhold med velbevaret bebyggelse af sammenbyggede byhuse opført som såkaldte byggeforeningshuse - set fra Ny Havnegade mod Caroline Amalie Lund.