346 - Boliger, Bevarende lokalplan, Ny Havnegade og området omkring, Horsens
Vedtaget
346 - Boliger, Bevarende lokalplan, Ny Havnegade og området omkring, Horsens
Vedtaget
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse,
1.2 at det karakteristiske kulturmiljø inden for området fastholdes,
1.3 at bevaringsværdig bebyggelse bevares med mulighed for at vedligeholdelse, istandsættelse samt om- og tilbygning sker i respekt for enkelte bygnings oprindelige arkitektur og byggeskik,
1.4 at sikre, at områdets grønne struktur i form af haveby med for- og baghaver bevares.
Hensigten med udarbejdelsen af lokalplanen er at sikre de miljømæssige, kulturhistoriske og bygningsmæssige egenarter og kvaliteter, som kulturmiljøet 'Ny Havnegade' og området omkring ved Villavej og Emil Bojsens Gade rummer. Samtidig er det hensigten med lokalplanen at sikre de bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet.
Formålet er derfor i store træk at bevare bebyggelsen, fastholde gadeforløb og sikre de grønne værdier med bevaring af for- og baghaver.
2.1 Lokalplanområdet er afgrænset, som vist på kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning, og omfatter følgende matrikelnumre: 129ab, 129ac, 129ad, 129ae, 129af, 129ag, 129ah, 129ai, 129ak, 129al, 129am, 129an, 129ao, 129ap, 129aq, 129ar, 129as, 129at, 129au, 129av, 129ax, 129ay, 129az, 129aæ, 129aø, 129ba, 129bb, 129bi, 129bk, 129bl, 129bn, 129bp, 129bq, 129br, 129bs, 129bt, 129bu, 129bv, 129bx, 129by, 129bz, 129bæ, 129bø, 129ca, 129cb, 129cc, 129cd, 129ce, 129cf, 129cg, 129ch, 129ci, 129ck, 129cl, 129cm, 129cn, 129co, 129cp, 129cq, 129cr, 129cs, 129ct, 129cu, 129cv, 129cx, 129cy, 129cz, 129cæ, 129cø, 129d, 129da, 129db, 129dc, 129dd, 129de, 129df, 129dg, 129dh, 129di, 129dk, 129dl, 129dm, 129dn, 129do, 129dp, 129dq, 129dr, 129ds, 129dt, 129du, 129dv, 129dx, 129dy, 129dz, 129dæ, 129dø, 129e, 129ea, 129eb, 129ec, 129ed, 129ee, 129ef, 129eg, 129eh, 129ei, 129ek, 129el, 129em, 129en, 129eo, 129ep, 129eq, 129er, 129es, 129et, 129eu, 129ev, 129ex, 129ey, 129ez, 129eæ, 129eø, 129f, 129fa, 129fb, 129fc, 129fd, 129fe, 129ff, 129fg, 129fn, 129fr, 129fs, 129ft, 129fx, 129fæ, 129g, 129h, 129i, 129k, 129l, 129m, 129n, 129o, 129p, 129q, 129r, 129s, 129t, 129u, 129v, 129x, 129y, 129z, 129æ, 129ø, 129aa alle af Horsens Markjorder samt del af vejmatrikelnummer 7000l Horsens Markjorder.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone.
Lokalplanområdet afgrænses mod nord af etagebebyggelse langs Sundvej, mod øst af Emil Bojsens Gade og tilstødende randbebyggelse med hovedsageligt etageboliger, mod syd af Niels Gyldings Gade og Industrimuseet samt mod vest af Villavej og tilstødende bymæssig bebyggelse med bl.a. villaer og tankstation.
3.1 Området må anvendes til boligformål i form af etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse med tilhørende fælles faciliteter og nærrekreative arealer.
3.2 Erhverv i egen bolig er tilladt, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes.
3.3 Der må i området placeres mindre bygninger/anlæg til lokalplanområdets forsyning.
Inden for området udgøres bebyggelsen i dag af etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse med rækkehuse.
Lokalplanen sikrer mulighed for erhverv i egen bolig. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende.
4.1 Området må ikke udstykkes yderligere eller på anden måde ommatrikuleres.
Med bestemmelserne om, at der ikke kan udstykkes yderligere eller på anden måde ommatrikuleres, er det hensigten at bevare områdets struktur, f.eks. kendetegnes strukturen af aflange og smalle grundstykker for den enkelte bolig.
Ingen bestemmelser.
Lokalplanen ændrer ikke på eksisterende forhold som vejadgang og vejforløb. Med lokalplanen bibeholdes disse forhold som en del af områdets særlige karakteristika, hvor vejene understreger bebyggelsens stringente form.
6.1 Der må ikke etableres bilparkeringspladser i forhaverne langs Ny Havnegade angivet på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
6.2 Der må ikke etableres bilparkering til ny bebyggelse.
Lokalplanen sikrer, at der ikke må etableres bilparkering i forhaverne langs Ny Havnegade og fastholdelse af gadens historiske udtryk. Dette sker ud fra en helhedsbetragtning om et grønt og rekreativt udtryk mod Ny Havnegade.
Lokalplanen stiller ikke krav om etablering af parkering for den enkelte bolig, da der generelt ikke er tale om opførelse af nye boliger inden for lokalplanområdet. Ved opførelse af ny bebyggelse på de matrikler, hvor der på kortbilag 3, Fremtidige forhold, ikke er udpeget bygninger som bevaringsværdige, stilles der ikke krav om etablering af parkering for ny bebyggelse.
7.1 Belysning på bebyggelsens facader og bygningsanlæg i øvrigt skal være afskærmet og nedadrettet samt placeres med en farve og en lysstyrke, der ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende.
7.2 Der må ikke opsættes effektbelysning.
7.3 Vejbelysning skal fremstå i henhold til vejreglerne.
7.4 Alle ledninger for installationer, herunder til vejbelysning, skal etableres/fremføres under terræn.
7.5 Der må ikke opsættes antenner eller paraboler på bygninger. Digital forsyning skal nedgraves og indbygges, så den ikke er synlig i bymiljøet.
7.6 Området forsynes med kollektiv varmeforsyning.
Effektbelysning omfatter belysning af tag- og facadedetaljer, som fremhæver hele eller dele af en bygning. Effektbelysning tillades ikke, da det vil bryde områdets haveboligkarakter. Belysning som opsætning af lyskæder til jul er ikke omfattet af dette.
8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige:
8.2 Der må alene ske yderligere bebyggelse i området i form af:
8.3 Nye byhuse skal placeres inden for byggefelterne A, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
8.4 Nye byhuse skal placeres i facadeflugt mod vejskel med tilstødende byhuse.
8.5 Nye byhuse skal opføres sammenbygget med tilstødende byhuse.
8.6 Det maksimale etageantal for det enkelte nye byhus må ikke overstige etageantallet for det byhus med det højeste etageantal, som det nye byhus sammenbygges med.
8.7 Den maksimale bygningshøjde for det enkelte nye byhus må ikke overstige bygningshøjden af det højeste byhus, som det nye byhus sammenbygges med.
8.8 Tilbygninger skal placeres inden for byggefelterne B, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
8.9 Tilbygninger skal opføres vinkelret på byhuset på samme ejendom.
8.10 Det maksimale etageantal for den enkelte tilbygning må ikke overstige etageantallet for byhuset på samme ejendom, dog maksimalt 2 etager.
8.11 Den maksimale bygningshøjde for den enkelte tilbygning må ikke overstige bygningshøjden for byhuset på samme ejendom, dog maksimalt 8,5 m.
8.12 Husbredden af den enkelte tilbygning er maksimalt 5,0 m.
8.13 For tilbygninger gælder ingen særlige bestemmelser om højde- og afstandsforhold til naboskel. Tilbygninger må placeres i naboskel.
8.14 Der må maksimalt opføres 2 stk. sekundær bebyggelse i form af udhuse, drivhuse og orangerier pr. byhus med et samlet maksimalt areal på 30 m².
8.15 Udhuse, drivhuse og orangerier må ikke sammenbygges med de bevaringsværdige bygninger.
8.16 Udhuse, drivhuse og orangerier skal placeres i baghaven på den enkelte ejendom.
8.17 Udhuse, drivhuse og orangerier må placeres i naboskel.
8.18 Sekundær bebyggelse i form af garager og carporte skal placeres inden for byggefelterne C, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
8.19 Garager og hegn skal indgå i forløb med hegn på den pågældende ejendom mod henholdsvis Bredgade eller Niels Gyldings Gade.
8.20 Inden for det enkelte byggefelt C må sekundær bebyggelse i form af garager og carporte fremstå med et samlet maksimalt areal på 35 m².
Bebyggelsesstrukturen fastholdes.
Med bestemmelserne gives der mulighed for at opføre nye byhuse på ejendomme, der ikke er registreret med bevaringsværdige bygninger, jf. kortbilag 3, Fremtidige forhold, tilbygninger til byhuse, sekundær bebyggelse i form af udhuse, drivhuse og orangerier samt enkelte garager/carporte.
Med dette sikrer lokalplanen, at placeringen og omfanget af ny bebyggelse indgår i en helhed med de bevaringsværdige bygninger, forhaverne og de smalle, langstrakte baghaver.
Desuden sikres, at mindre bygninger alene må placeres i baghaverne, og at der alene må opføres 2 stk. udhuse/drivhuse/orangerier pr. byhus. Begrænsningen af disse sekundære bygninger sker ud fra, at baghaverne skal fremstå grønne. Den maksimale højde for sekundær bebyggelse reguleres af bygningsreglementet.
Garager og carporte kan alene opføres på få ejendomme, hvilket omfatter ejendomme med skel mod Bredgade og Niels Gyldings Gade.
9.1 Bevaringsværdige bygninger, som er markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold og som bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 2-6 på kortbilag 4, SAVE-værdier - aktuel status, må ikke nedrives uden Byrådets særlige tilladelse. Om- og tilbygning samt renovering af de bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik.
9.2 Alle ændringer af de på kortbilag 3, Fremtidige forhold viste bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden, herunder om- og tilbygninger, må kun ske med Byrådets tilladelse.
9.3 Ved ombygning eller renovering af de på kortbilag 3, Fremtidige forhold viste bevaringsværdige bygninger gælder følgende:
9.4 Hvis de på kortbilag 3, Fremtidige forhold viste bevaringsværdige bygninger totalskades ved brand eller lignende, kan der genopføres nye bygninger med en ydre fremtræden som de bevaringsværdige bygninger.
9.5 Til udvendige bygningssider samt tagflader skal der anvendes materialer, der er samstemmende med de oprindeligt anvendte materialer.
9.6 Facader i blank mur må ikke vandskures eller pudses. Facader i blank mur skal fremstå i røde eller gule mursten og med forbandt med mørtelfuger.
9.7 Pudsede og malede facader skal tilpasses den enkelte bygning og gadebilledet. Pudsede og malede facader skal fremstå i afdæmpede eller støvede helmatte facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver, samt i hvide nuancer.
9.8 Detaljering som gesimsbånd, stukdekorationer, murstik, murbånd og buede eller trekantede dekorative partier over vinduer og døre samt udskæringer o. lign. skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at disse udskiftes ved reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende.
9.9 Sokler skal fremstå i blank mur, granit eller pudsede med sokkelpuds. Pudsede sokler skal fremstå i hvid, sort eller grå nuance.
9.10 Ved udskiftning af tag skal den eksisterende tagform opretholdes, og som tagmateriale skal anvendes rød vingetegl i lille dansk format eller sort naturskifer. Ved tage beklædt med røde vingetegl i lille dansk format skal rygning og grater lægges i mørtel.
9.11 De eksisterende skorstene skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at skorstenene udskiftes ved opmuring eller reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende. Skorstenene skal placeres i tagryggen og indpasses i tagfladen. Skorstene skal fremstå i blank rød tegl i forbandt med mørtelfuger eller pudsede i grå nuancer.
9.12 Tagets afslutning ved facade skal fremstå som murkrone, gesims eller tagudhæng i oprindelig udformning og skal fremstå i blank mur eller pudsede eller malede.
9.13 Tagrender og tagnedløb skal fremstå i zink.
9.14 Eksisterende kviste skal bibeholdes som gavlkviste, sadeltagskviste, buekviste, fladtagskviste, taskekviste o. lign. Byrådet kan godkende, at disse kviste udskiftes ved reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende. På eksisterende sadeltagskviste, buekviste og fladtagskviste skal tage fremstå beklædt med zink og flunke udført med zinkbeklædning. På eksisterende gavlkviste skal facader fremstå som øvrige facader på byhuset, jf. § 9.6-9.8, og tage skal fremstå beklædt som øvrige tage på byhuset, jf. § 9.10.
9.15 Nye kviste må alene isættes i tagflader mod baghaver i form af sadeltagskviste. Der må alene isættes op til to kviste i tagflade mod baghave pr. byhus. Tage på nye sadeltagskviste skal fremstå beklædt med zink og flunke udført med zinkbeklædning.
9.16 Ovenlysvinduer må ikke etableres i kontakt med hinanden og må maksimalt være 0,8 m i bredden og 1,2 m i højden. Ovenlysvinduer skal placeres således, at deres centerlinje flugter med centerlinjen i et vindue eller murpille i underetagen.
9.17 Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer uden sprosser, bortset fra vinduer over dørpartier og mindre vinduer, der indgår som glugger og i dekorationer på facaderne, og med rammer i træ eller træ/alu. Nye vinduer skal tilpasses de oprindelige vindueshuller mht. størrelse. Der må ikke isættes dannebrogsvinduer med tonede ruder og buet glas. Vinduesrammer skal fremstå malede i glans 40 i farverne hvid, sort eller mørkegrøn.
9.18 De eksisterende vinduer med farvede glaspartier, f.eks. i og over indgangspartier, skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at disse vinduer udskiftes ved reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende.
9.19 De eksisterende overdækkede indgangspartier/verandaer ved indgangspartier mod Ny Havnegade skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at overdækkede indgangspartier/verandaer udskiftes ved reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende.
9.20 Udvendige døre og dørkarme skal fremstå i malede i glans 40 i farverne hvid, sort eller i facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver.
9.21 Udvendige trapper/trappetrin i granit skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at trapper/trappetrin i granit udskiftes ved reetablering, såfremt de fortsat fremstår i granit.
9.22 Håndlister, værn og balustre skal være udført i jern og fremstå malede i glans 40-90 i hvide, sorte, grå og mørkegrønne farver.
9.23 Der må ikke opsættes altaner, balkoner o.lign. på facader og i tagflader mod vej/forhaver.
9.24 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på bevaringsværdige bygninger.
9.25 Nye byhuse skal tilpasse sig den ekisterende bebyggelses arkitektur og bygningsudtryk. Facader skal udformes med udgangspunkt i de tilstødende byhuse, hvad angår facaderytme med vandrette og lodrette opdelinger. Til udvendige bygningssider samt tagflader skal der anvendes materialer, der er samstemmende med materialer anvendt på bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 2-6.
9.26 Facader på nye byhuse skal udføres i blank mur i røde/rødlige teglsten eller fremstå med pudsede facader, der er malede.
9.27 Pudsede og malede facader skal fremstå i afdæmpede eller støvede helmatte facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver, samt i hvide nuancer.
9.28 Tage på nye byhuse skal udføres med sadeltag beklædt med rød vingetegl i lille dansk format eller sort naturskiffer. Ved tage beklædt med røde vingetegl i lille dansk format skal rygning og grater lægges i mørtel.
9.29 Tagetager må ikke opføres med trempel eller med flade tage.
9.30 Fald i terræn i gaden skal tilsvarende resultere i spring i tagryggene mellem hvert byhus.
9.31 Tagets afslutning ved facade skal udføres som murkrone, gesims eller tagudhæng og skal udføres i blank mur eller fremstå pudsede eller malede.
9.32 Tagrender og tagnedløb skal udføres i zink.
9.33 Sokler skal udføres i blank mur, granit eller pudsede med sokkelpuds. Pudsede sokler skal fremstå i hvid, sort eller grå nuance.
9.34 Kviste skal udføres som gavlkviste, sadeltagskviste, buekviste, fladtagskviste og taskekviste. Der må alene isættes op til én kvist i tagflade mod forhave/vej og to kviste i tagflade mod baghave pr. byhus. Tage på nye sadeltagskviste, buekviste og fladtagskviste skal fremstå beklædt med zink og flunke udført med zinkbeklædning.
9.35 Ovenlysvinduer må ikke etableres i kontakt med hinanden og må maksimalt være 0,8 m i bredden og 1,2 m i højden. Ovenlysvinduer skal placeres således, at deres centerlinje flugter med centerlinjen i et vindue eller murpille i underetagen.
9.36 Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer uden sprosser, bortset fra vinduer over dørpartier og mindre vinduer, der indgår som glugger og i dekorationer på facaderne, og med rammer i træ eller træ/alu. Der må ikke isættes dannebrogsvinduer med tonede ruder og buet glas. Vinduesrammer skal fremstå malede i glans 40 i farverne hvid, sort eller mørkegrøn.
9.37 Udvendige døre og dørkarme skal fremstå i malede i glans 40 i farverne hvid, sort eller i facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver.
9.38 Håndlister, værn og balustre skal udføres i jern og fremstå malede i glans 40-90 i hvide, sorte, grå og mørkegrønne farver.
9.39 Der må ikke opsættes altaner, balkoner o.lign. på facader og i tagflader mod vej/forhaver.
9.40 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af den enkelte bygning og kan alene opsættes mod baghave. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagfladen, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. Tekniske installationer og anlæg skal videst muligt placeres tilbagetrukket med mindst 1,0 m fra facadelinje.
9.41 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på bebyggelse inden for byggefelterne B1.
9.42 En tilbygning skal udføres med samme materialer, vinduer og farver som det byhus, den tilbygges, og skal udformes, så den tilpasses byhusets arkitektur/stil.
9.43 Udhuse, drivhuse og orangerier skal fremstå med enten fladt tag eller med sadeltage med en taghældning på 25-45°
9.44 Facader på udhuse skal fremstå i træ malet i glans 40 i hvide nuancer, i sort eller i facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver.
9.45 Tage på udhuse med flade tage skal beklædes med tagpap, trapezplader o. lign. Tage på udhuse med sadeltage skal beklædes med rød vingetegl i lille dansk format eller tagpap.
9.46 Vinduesrammer skal fremstå malede i glans 40 i farverne hvid, sort eller mørkegrøn.
9.47 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på udhuse medmindre de energiproducerende anlæg eller lignende er integreret fuldt ud i tagbeklædningsmaterialet.
9.48 Garager og carporte skal fremstå med fladt tag.
9.49 Facader og synlige konstruktioner såsom stolper skal fremstå i blank mur, pudset mur eller i træ. Pudsede mure skal fremstå malet i afdæmpede eller støvede helmatte facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver, samt i hvide nuancer. Træbeklædninger skal fremstå malet i halvblank maling i hvide nuancer, i sort eller i afdæmpede eller støvede facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver.
9.50 Tage på garager og carporte skal fremstå beklædt med tagpap, trapezplader o. lign.
9.51 Porte og vinduesrammer skal fremstå malede i glans 40 i farverne hvid, sort, grå eller mørkegrøn.
9.52 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på garager og carporte medmindre de energiproducerende anlæg eller lignende er integreret fuldt ud i tagbeklædningsmaterialet.
9.53 Skiltning og reklamering - udover almindelig nummer- og navneskiltning - på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Byrådet i hvert enkelt tilfælde. Skiltning skal underordne sig bygningens arkitektoniske udtryk og må ikke dække over facadens bygningsdetaljer, hvor gesimser og anden facadeudsmykning skal friholdes. Der må ikke etableres sammenhængende skiltning, der strækker sig over flere bygninger.
9.54 Skiltning og reklamering - udover almindelig nummer og navneskiltning - skal opsættes i tilknytning til navneskilt og i samme størrelse som navneskilt.
9.55 Der må ikke opsættes fritstående skilte.
De bevaringsmæssige interesser for bygningerne sikres, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 23, ved et forbud mod nedrivning og med bestemmelser om, at alle ændringer og ombygninger, der berører bygningens ydre fremtræden, kun må udføres med tilladelse fra Byrådet. Tilladelsen vil blive givet ud fra en vurdering af, om bygningens bevaringsmæssige stand opretholdes eller forbedres.
Bestemmelserne understøtter, at de bevaringsværdige bygningers oprindelige byggeskik bevares.
Desuden indeholder lokalplanen detaljerede bestemmelser for de bevaringsværdige bygningers udseende for netop at understøtte bebyggelsens særlige karakteristika. Det være sig både facade- og tagmaterialer samt bygningsdetaljer i øvrigt. F.eks. skal facader i blank mur fortsat fremstå som murstensfacader. Desuden skal facadefarverne på pudsede og malede facader fremstå i afdæmpede eller støvede helmatte facadefarver inden for farveskalaen, som vist på kortbilag 6, Farveskala for facadefarver, og i hvide nuancer. Farveskalaen angiver farvekoder i NCS-systemet. NCS står for ‘Natural Color System’ og er det mest anvendte system til farvekoder. Systemet defineres ud fra de 6 elementære farver rød (R = red), blå (B = blue), grøn (G = green), gul (Y = yellow), sort (S = black) og hvid (W = white). Med bestemmelserne sikres, at der ikke anvendes signalfarver på facaderne.
For den øvrige bebyggelse sikrer lokalplanen bestemmelser om udseende af nye byhuse, tilbygninger, udhuse, garager og carporte.
10.1. For- og baghaver udlægges som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, og skal fremstå som private opholdsarealer for den enkelte bolig.
10.2 Forhaver angivet på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal fremstå med rekreativ og grøn karakter.
10.3 Mindst 30 % af arealet af den enkelte forhave skal begrønnes med lav beplantning såsom stauder, græsser, bunddække, klatrevækster, buske og lignende samt træer. Træer i forhaver må ikke fremstå med en højde på over 5,0 meter.
10.4 I forhaver skal hegn etableres som stakitter eller levende hegn i form af hæk, jf. § 10.10, med en maksimal højde på 1,0 m. Stakitter skal fremstå som sorte-, mørkegrønne- eller hvidmalede stakitter af lige, lodretstående træstave.
10.5 I den enkelte forhave må der alene etableres fast belægning i form af fliser, chaussesten, brosten og teglklinker (mursten) samt permeabel belægning i form af grus, granitskærver, marksten eller lignende.
10.6 I den enkelte forhave skal opstilling af affaldsbeholdere afskærmes med hegn i form af levende hegn/hæk eller trådhegn, der skal begrønnes med fuldt dækkende stedsegrøn beplantning.
10.7 Baghaver skal fremstå som grønne haveanlæg. Træer i baghaver må ikke fremstå med en højde på over 10,0 meter.
10.8 I baghaver skal hegn i naboskel og mod vejskel etableres som faste hegn i form af teglstensmure eller plankeværk eller som levende hegn i form af hæk, jf. § 10.10, med en maksimal højde på 1,8 m.
10.9 Buske må ikke plantes tættere på fortov end 60 cm.
10.10 Hæk mod vejskel skal placeres 30 cm fra skel.
10.11 Den maksimale befæstelsesgrad for lokalplanområdet er 0,5.
10.12 Regnbede og lokal vandhåntering i øvrigt kan etableres inden for lokalplanområdet.
En vigtig del af kulturmiljøet 'Ny Havnegade' udgøres af forhaverne, der indgår som et sammenhængende, landskabeligt træk med lav beplantning mellem kørebane og facader. Desuden udgør strukturen med baghaver som smalle, langstrakte haver et karakteristisk og værdifuldt træk i bebyggelsen. Dette bevares med lokalplanens bestemmelser for beplantning og fremtoning.
11.1 Et nyt byhus må ikke tages i brug, før det er tilsluttet den kollektive vandforsyning.
11.2 Et nyt byhus må ikke tages i brug, før det er tilsluttet kloaksystemet efter forsyningens anvisning.
11.3 Et nyt byhus/erstatningsbyggeri på matr.nre. 129d, 129f, 129g, 129h og 129i alle af Horsens Markjorder må ikke tages i brug, før det ved beregning er dokumenteret, at vejledende grænseværdier for støj og krav i bygningsreglementet overholdes. Boliger, som er belastet af støj fra vejtrafik på facaden, skal være særligt støjisolerede, således at gældende grænseværdier for indendørs støj overholdes. Boligformål betragtes som belastet af støj, hvis de gældende grænseværdier for udendørs og indendørs støj overskrides. Ved mindst en af facaderne og på de primære udendørs opholdsarealer skal det sikres, at støjniveauet fra vejtrafik ikke overstiger de gældende grænseværdier for udendørs støj.
I kommuneplanen er den sydligste del af lokalplanområdet tættest på Niels Gyldings Gade udpeget som støjbelastet areal.
Med planlægningen bevares størstedelen af den eksisterende boligbebyggelse. Der vil generelt ikke være tale om udlæg af ny støjfølsom anvendelse, dog sikrer lokalplanen mulighed for nye byhuse på ejendomme, hvor der ikke er registreret bevaringsværdige bygninger, og mulighed for erstatningsbyggeri i den sydlige del af Ny Havnegade inden for det støjbelastede areal.
Støjmæssigt omfatter planlægningen dermed mulighed for opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri til boligformål i et eksisterende boligområde.
Med planlægningen er regler om etablering af nye boliger i et eksisterende boligområde betragtet. Det bevirker, at ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri til boligformål skal det sikres, at boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger Lden 58 dB, skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum med åbent vindue på en støjbelastet facade ikke overstiger Lden 46 dB. Derudover skal det ved facadeisolering af nybyggeri eller erstatningsbyggeri sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger Lden 33 dB med lukkede vinduer men med åbne udeluftventiler. Desuden må støjniveauet på udendørs opholdsarealer i umiddelbart tilknytning til nybyggeri eller erstatningsbyggeri ikke overstige Lden 58 dB.
Overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier eller bygningsreglementets krav skal dokumenteres inden ibrugtagning af disse nye boliger eller dette erstatningsbyggeri i den sydlige del af Ny Havnegade.
Ingen bestemmelser.
Med lokalplanens ikrafttræden ophæves ingen servitutter i medfør af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21.
14.1 Den del af lokalplan 150-2013, der ligger inden for lokalplanområdet af nærværende plan, ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.
Dele af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan 150-2013, Horsens By, Skilte og facaderegulering.
Lokalplan 150-2013 er en temalokalplan, der regulerer udformningen af skilte og facader i Horsens midtby og langs de
vigtigste indfaldsveje. Med lokalplanbestemmelser for facader regulerer temalokalplanen blandt andet facader på bevaringsværdige bygninger.
Da de berørte dele af lokalplanområdet indgår i en helhed med bebyggelsen i Ny Havnegade/Emil Bojsens Gade og omfattes af nye bevarende bestemmelser, er temalokalplanen ikke relevant at videreføre for de berørte dele af nærværende lokalplanområde. Derfor ophæves den hidtil gældende Lokalplan 150-2013 alene for de berørte dele af nærværende lokalplanområde ved den offentlige bekendtgørelse af vedtagelsen af nærværende lokalplan. Lokalplan 150-2013 vil fortsat være gældende uden for nærværende lokalplanområde.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan ifølge Planlovens § 19 meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
15.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til Planlovens § 18. Andre servitutter kan eksproprieres, når det er nødvendigt for planens virkeliggørelse.
15.5 I henhold til Planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.
15.6 Da lokalplanen indeholder bestemmelse om, at en del af bebyggelsen ikke må nedrives uden tilladelse fra Byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til Planlovens § 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.