Kommuneplantillæg
Da lokalplanen forudsætter væsentlige ændringer i Kommuneplanen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg (Kommuneplantillæg 8-2013, centerformål), der skal give udvidede muligheder for detailhandel og mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 90 til 200 i området.
Planlægningszone for støj
Området ligger indenfor Kommuneplanens Planlægningszone for støj, hvilket konkret betyder, at der i lokalplanen skal være bestemmelser der sikrer, at boligerne og udendørs opholdsarealer skal beskyttes mod gener fra trafikstøj.
Klimatilpasning
Da den generelle havstigning kan medføre oversvømmelse i lokalplanområdet bør gener i forbindelse hermed forebygges, herunder især risiko for oversvømmelse i p-kælderen.