Anvendelse
Denne lokalplan er anden etape af en større samlet dispositionplan, der er lavet for området nord for Provstlundstien, se kortbilag 4, Illustrationsplan. Området vil blive en del af en allerede påbegyndt ny bydel i Lund, Provstlund, og har vejadgang fra Provstlund Skovvej via Provstlund Alle. Det nye boligområde vil derudover hænge sammen med det øvrige boligkvarter og Lund med et fælles stinet, herunder Provstlundstien.
Lokalplan 327, boliger, Provstlund IV, Lund giver mulighed for ca. 64 åben-lav boliger og ca 13 tæt-lav eller åben-lav på små grunde. Der er i dispositionsplanen lagt op til et samlet boligområde med ca. 106 åben-lav boliger og 29 tæt-lav boliger, dog kan antallet variere i den endelige udbygning, da fordelingen mellem åben-lav og tæt-lav ikke ligger fast. Udbygningen skal dog følge principperne i dispositionsplanen.
Af hensyn til skovområderne nord for området, er bebyggelsen trukket tilbage, så arealerne op mod skoven ligger ubebyggede.
En større del af friarealerne udlægges som naturarealer med lavt plejeniveau, der også sikrer beskyttelsen og kvaliteten af den potentielle økologiske forbindelse langs skovkanten.
Bebyggelsen
Inden for lokalplanområdet vil der blive mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i op til 2 etager.
Åben-lav bebyggelse kan opføres på små grunde, som er grunde i størrelsen 550 m² til 699 m² og "traditionelle" grunde, som er min. 700 m².
Det er ikke fastlagt, hvor der skal være henholdsvis tæt-lav og åben-lav bebyggelse, men det er hensigten, at lokalplanområdet skal opnå en ensartethed ved at bebyggelse og grundstørrelser omkring en boligvej har samme karakter. Det er derfor fastlagt at bebyggelse omkring en boligvej skal være enten tæt-lav bebyggelse, åben-lav bebyggelse på små grund eller åben-lav bebyggelse på traditionelle grunde.
I åben-lav områder kan der på grunde over 900 m² opføres tæt-lav boligbebyggelse, dog alene i form af fritliggende dobbelthuse. Dobbelthuse skal i udseende fremtræde som en åben-lav bolig, med hensyn til udseende så det tilpasses den resterende bebyggelse.
Tæt-lav bebyggelse er dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse, klyngehuse og gårdhuse, som er helt eller delvist sammenbyggede med lodrette lejlighedsskel. Sammenbygning kan også ske mellem bolig og småbygninger og mellem småbygninger, hvis sammenbygningerne udføres med en længde på mindst 3,0 meter (gælder ikke for dobbelthuse).
Med udgangspunkt i lokalplanområdets naturskønne beliggenhed og sammenhængen med det øvrige Provstlundområde, skal bebyggelsens facader ikke fremtræde i signalfarver. Tagbeklædning skal udføres i ikke-reflekterende materiale.
Provstlundstien ligger op til lokalplanområdet
Stier som slået græs
Eksempel på naturarealer med lav pleje
Ubebyggede arealer
For at understøtte områdets beliggenhed mellem eksisterende bebyggede områder og de store skovarealer og for at højne den landskabelige oplevelse, udlægges en stor del af de grønne områder som naturgræsarealer med lavt plejeniveau, dvs. arealer der slås max. 1 gang årligt. I disse arealer kan der vokse vilde blomster og der kan plantes mindre grupper af hjemmehørende, løvfældende buske og træer. Den potentielle økologiske forbindelse sikres med engarealer og våde arealer, så landlevende dyr kan færdes frit.
Illustrationsplanen angiver, at stier skal holdes slåede. Derudover er det kun et areal i nordvestlige hjørne, der må slåes jævnligt som græsplæne (”Klippet græs”). Øvrige ubebyggede arealer skal holdes som naturarealer med slåning max. 1 gang årligt efter blomstring og frøsætning for at fremme blomstrende planter (markeret i illustrationsplan som ”eng”).
Nedsivningsarealer er i kortbillag 4, illustrationsplan markeret med teksten ”græsser til våde arealer og staudegræsser”. Disse bør ikke tilsåes. Pga. det tidvist vandlidende miljø vil sumpplanter selv indvandre. Nedsivningsarealerne bør kun slåes ved behov, hvilket ikke behøver at være hvert år. Dette skal ske udenfor ynglesæson. Ved denne form for lav plejeindsats fremtidssikres kommuneplanens retningslinjer om en potentiel økologisk forbindelseslinje.
Øvrige fælles friarealer omkring boligvejene udlægges i græs med et højere plejeniveau. Også her kan der plantes mindre grupper af hjemmehørende, løvfældende buske og træer og der kan etableres lege- og opholdspladser.
Hegn i skel må alene udføres som levende hegn i bøg. Mod vej, sti og fællesarealer skal hegnet plantes på egen grund.
Vej, sti og Parkering
Lokalplanområdet (og øvrige etaper) vejbetjenes fra Provstlund Skovvej. I nabo-lokalplan 4-2011 er der reserveret areal til forlængelse af vejen. Provstlund Skovvej forlænges med samme vejprofil som den eksisterende del af vejen, hvilket vil sige med en udlægsbredde på min. 14,5 m med 6 m kørebane og 1,5 m sti samt rabatter.
Provstlund Skovvej er en stamvej og der må derfor ikke være direkte vejadgang fra bebyggelsen dertil. Vejadgang skal ske til boligvejene, der udlægges i min. 8 m bredde.
Der udlægges stier i området for at udbygge det allerede velfungerende stisystem i området med Provstlundstien, som den gennemgående sti fra Lund til Provstlund Skov.
Området inddeles med fire vejnavne (se vedhæftede illustration). Fra øst mod vest: Skovløkke, Skovsvinget, Skovtunet og Dalvangen (Den eksisterende gård mod vest hedder Dalgården).
Illustration over vejnavne