Grundvand

Drikkevandsinteresser

Lokalplanområdet ligger inden for område med drikkevandsinteresser, men udenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplan for et boligområde vurderes ikke at medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af drikkevandsinteresser.

Grundvandsspejlet i planområdet ligger i dag mellem 0,5 og 2 m.u.t. (jf. KAMP).

Det er i vandhåndteringsplanen beskrevet, at det våde regnvandsbassin skal udformes med membran, så der tages højde for, at det terrænnære grundvand kan trænge ind og optage volumen.

Der foreligger ikke egentlige pejlinger af det terrænnære grundvand i området. Grundvandsstanden skal derfor verificeres i vinterhalvåret, så behovet for membran, opdriftssikring og eventuel håndtering af dræn- eller grundvand kan fastlægges i forbindelse med projekteringen af bassinet. Hvis grundvandsstanden sænkes (midlertidigt eller permanent) vil dette kræve en tilladelse fra myndigheden.