Vandområde- & Natura 2000 planer
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.
Afgørelse
Hvis de planlagte afværgetiltag gennemføres, vurderer Horsens Kommune, at projektet kan realiseres uden at:
- skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
- indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området
Natura 2000 og bilag IV arter
Natura 2000
Projektområdet ligger ca. 5,6 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af SGAV’s hjemmeside (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)
https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/natura-2000/udpegningsgrundlag
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets omfang og karakter, er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes inden eller uden for beskyttede naturområder.
Udover beskyttelsen af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, er der en generel individbeskyttelse jf. artsfredningsbekendtgørelsens § 10, som forbyder drab og indfangning af bilag IV-arter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skal påse overholdelse af individbeskyttelsen.
Horsens Kommune har kendskab til, at følgende bilag IV arter, kan findes i denne del af kommunen: odder, stor vandsalamander, spidssnudet frø, arter af flagermus, og grøn mosaikguldsmed.
Odder har potentielle yngle- og rasteområder langs uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder.
Odder er registreret ca. 500 meter nordøst for planområdet samt på øvrige lokaliteter inden for planområdet inden for 3 km. Da der kun ligger 2 mindre lavvandede søer og ingen vandløb inden for planområdet, vurderes det ikke at være egnet som yngle- og rasteområde for odder.
Stor vandsalamander har potentielle yngle- og rasteområder i vandhuller og søer. Stor vandsalamanders rasteområder på land ligger oftest nogle få hundrede meter fra ynglevandhuller, og især i skovområder, under stammer med råddent træ, sten, døde blade og hvor der er gode skjulesteder.
Der er registreret stor vandsalamander i en sø beliggende ca. 800 meter øst for planområdet samt på en række øvrige lokaliteter inden for 3 km. Ved besigtigelser i 2025 af søerne inden for planområdet, blev der ikke registreret padder, og søerne vurderes mindre egnede som ynglesteder for stor vandsalamander, da de er meget tilgroede. Da begge søer ligger inden for få hundrede meters afstand fra levende hegn og bevoksning, der kan fungere som rasteområde, kunne det ikke udelukkes på daværende tidspunkt, at de fungerer som yngle- og rasteområde.
De to søer er derfor blevet besigtiget igen i juni 2026. Begge var uden vandspejl, og det var derfor ikke muligt at ketche efter stor vandsalamander. Den nordligste sø vurderes ikke egnet som ynglevandhul for stor vandsalamander pga. tilgroningsgraden med pilebuske. Ejeren fortalte, at den sydlige sø har været uden vandspejl de seneste somre, og den vurderes derfor heller ikke egnet.
Spidssnudet frø har potentielle yngle- og rasteområder i vandhuller og søer, der ligger i tilknytning til fugtige områder f.eks. i et sammenhængende naturområde med eng eller mose, hvor frøerne kan finde føde i nærheden af ynglevandhullerne.
Spidssnudet frø er registreret ca. 1,3 km syd for planområdet. Søerne inden for planområdet ligger ikke i tilknytning til større, fugtige områder og vurderes ikke egnede som yngle- og rasteområde for spidssnudet frø.
Grøn mosaikguldsmed yngler primært i vandhuller og søer med krebseklo, som er værtsplante for æggene af grøn mosaikguldsmed. Der sker ingen påvirkning af vandhuller med krebseklo i forbindelse med det ansøgte. Det kan derfor udelukkes, at planlægningen vil påvirke yngle- og rasteområder for grøn mosaikguldsmed.
Flagermus har potentielle yngle- og rasteområder i ældre løvtræer med hulheder, spættehuller eller sprækker, samt i bygninger med utætte tagkonstruktioner eller andre hulheder.
Flagermus må forventes at være almindeligt forekommende i planområdet.
I forbindelse med realiseringen af lokalplanen skal der nedrives bygninger og fældes træer. Det kan ikke udelukkes, at disse bygninger og træer kan være yngle- eller rasteområde for arter af flagermus. Dette skal derfor undersøges nærmere, før det kan afvises:
- om planen kan beskadige eller ødelægge egnede yngle- eller rastesteder for flagermus i området eller,
- der er risiko for individdrab ved planlægningen.
Såfremt der planlægges at fjerne levende hegn i planområdet, bør det forinden undersøges, om der er tale om ledelinjer, som har afgørende betydning for opretholdelse af den lokale bestand.
Påvirkningen på arter af flagermus er undersøgt nærmere i en miljørapport. Miljørapporten tager udgangspunkt i levestedskortlægning foretaget af en konsulent. På baggrund af den gennemførte vurdering anses risikoen for påvirkning af flagermus som lav. Der er dog enkelte bygninger og ét træ, hvor forekomst af rastende flagermus ikke helt kan udelukkes.
Eksisterende bebyggelse
Størstedelen af de eksisterende bygninger inden for planområdet, herunder dem, hvor forekomst af rastende flagermus ikke helt kan udelukkes, sikres i lokalplanen mod nedrivning. Om- og tilbygninger er muligt.
Det er vurderet, at der ikke er grundlag for at foretage lytteundersøgelser. I flagermusrapporten vurderes det, at det er usandsynligt, at bygningerne anvendes som ynglested og mindre sandsynligt, at de anvendes som rastested. Endvidere vurderes projektområdet overordnet at have lav til moderat egnethed som fourageringsområde for flagermus og uden sammenhængende strukturer til større og mere velegnede habitater. Skulle der mod forventning være yngle- eller/og rastesteder vurderes det ikke, at de kan have betydning for opretholdelse af bestande af flagermus i området.
Det findes derfor heller ikke relevant at stille krav om afværgeforanstaltninger i lokalplanen. Flagermus stiller mindre krav til steder, der anvendes til kortvarigt mellemrast end til ynglesteder og permanente rastesteder. Hvis der fjernes hulheder til mellemrast ved om- og tilbygning, vil flagermusene relativt let kunne finde andre hulheder, således at den økologiske funktionalitet vil være opretholdt. Der vil derfor ikke være behov for afværgeforanstaltninger.
Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at om- og tilbygninger skal godkendes af Horsens Kommune, og suppleres med en redegørelsestekst om, at væsentlige ændringer, bør udføres skånsomt ved udpegede bygninger. Dette vurderes tilstrækkeligt.
Eksisterende træer
10 ud af 11 træer med større hulheder undersøgt i levestedskortlægningen er sikret bevaret i lokalplanen, herunder det udpegede træ, hvor forekomst af rastende flagermus ikke helt kan udelukkes. Der er dog ét træ fra kortlægningen, der gives mulighed for at kunne fældes. Træet vurderes kun i yderste tilfælde at kunne fungere som mellemrast for enkeltindivider af flagermus. Det er et krav, at såfremt træet fældes skal dette gøres udenfor ynglesæson.
Det vurderes derfor, at der tages tilstrækkeligt hensyn til områdets potentielle rastesteder for flagermus.
Vandplaner:
Nørrestrand er hydraulisk meget robust. Den hydrauliske belastning fra det planlagte vil således ikke påvirke de miljømål som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for forekomster af overfladevand (vandløb og søer).
I en miljørapport er det belyst, at planlægningen ikke vil skade vandmiljøet. I ansøgningen om udledningstilladelse skal det belyses, at rensningen vil opfylde kravene og sikre, at udledningen ikke er til hinder for målopfyldelse i Nørrestrand.
Inden for lokalplanområdet er der afgrænset både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster jf. den statslige vandområdeplan. Målsætningen for disse grundvandsforekomster er, at der skal være god kvalitativ og kvantitativ tilstand. Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvandsforekomster.