Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger uden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) og ligeledes uden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Derudover ligger området uden for indvindingsopland til vandværk, uden for område med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og der er ikke kendskab til drikkevandsboringer inden for eller i nærheden af lokalplanområdet Derudover ligger lokalplanområdet uden for indvindingsopland til vandværk.
Kommuneplantillægget ændrer områdets anvendelse fra offentlige formål til erhvervsformål. Lokalplanens formål er at bevare den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, hvori der fremadrettet kan indrettes erhverv inden for miljøklasse 1- 2. Lokalplanen giver kun i begrænset omfang muligheder for nybyggeri og kun som sekundært byggeri.
Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvandsforekomster.
