Tordenskjoldgade Skole, Tordenskjoldsgade 23 er omfattet af gældende Lokalplan 200, som er en bevarende lokalplan for Vestbyen. Fra lokalplanens redegørelse er nedenstående citeret:
"Lokalplan nr. 200 for Vestbyen i Horsens er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for områdets fremtidige udvikling. I Vestbyen er der rigtig mange bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, som vi skal værne om. Hovedformålet med lokalplanen er at fastlægge bygningsmæssige bestemmelser således, at fremtidige istandsættelser er af høj kvalitet. På kort sigt kan de gode byggematerialer godt være dyre løsninger. Men på lang sigt er de mere økonomisk forsvarlige løsninger, fordi de gode materialer har en længere holdbarhed og de forøger husets værdi."
Nærværende Lokalplan 463 erstatter lokalplan 200 for det nye planområde, som er begrænset til den aktuelle ejendom, matr.nr. 301 b Horsens bygrunde.

