Hverdagsregn
Eksisterende forhold
Matrikelskellet, matr.nr. 301b Horsens bygrunde, er afgrænset af eksisterende bygninger og skolemur. Fra matriklen afledes der alene overfladevand mod Tordenskjoldsgade og modtager ikke vand fra de omkringliggende matrikler. Store dele af grunden er befæstet med belægninger og bygninger.
Fremtidige forhold
Ved anvendelsesændringen fastsættet befæstelsesgraden til 50 % jf. kloakopland A146. Den afskærende ledningskapacitet udgør 18,2 l/s. Den eksisterende befæstelsesgrad er opgjort til 2.503 m2 udregnet jf. spildevandstillæg 22.
Der stilles ikke krav om etablering af olieudskiller, men der er krav om dykket udløb på nye brønde .
Regnhændelse op til T5 skal håndteres på egen grund.
Fremtidig vandhåndtering
Vandflowet på matriklens overflader samt til offentlig vej bevares uændret, dog etableres der en vandbremse med dykket udløb på den sydlige parkeringsplads. Vandbremsen sikrer tilbageholdelse af T5 overfladevand for matriklen på matriklens overflade. Den sydlige parkeringsplads etableres med 2 overløb igennem skolemuren i en højde, der sikrer udløb til Tordenskjoldsgade ved regnhændelser, der overstiger T5.
