Vandområde- & Natura 2000 planer
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.
Afgørelse
Vandplaner:
Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for vandløb, søer, overfladevand og grundvandsforekomster.
Natura 2000 og bilag IV arter
Natura 2000
Projektområdet ligger ca. 5,2 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Sgav’s hjemmeside (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)
https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/natura-2000/udpegningsgrundlag
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring lokalplanområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus og grøn mosaikguldsmed.
Af bilag IV-arter kan arter af flagermus forekomme indenfor et område som dette.
Flagermus foretrækker at yngle og raste i bygninger og/eller i træer, hvor der er egnede hulheder og sprækker. Syv af de 17 danske arter af flagermus foretrækker desuden at overvintre under jorden i kældre, kalkgruber, bunkere m.v. Yngleperioden for flagermus er fra juni til august og vinterdvaleperioden fra oktober til april, afhængig af arten og vejret.
Det ansøgte indebærer mulig nedrivning af følgende bygninger:
Bygning 2B: Tilbygning til gymnastikhus, opførelsesår ca. 1961.
Bygning 3: Pedelbygning, opførelsesår 1948.
Bygning 4: Forbindelsesbygning, opførelsesår 1987.
Bygning 5-7: cykeloverdækning
De sidstnævnte (5-7) er cykeloverdækninger, vurderes ikke at have værdi for flagermus.
For at afklare bygningers og ældre løvtræers eventuelle potentiale som yngle-/rasteområde for arter af flagermus, har bygherre d. 30 marts 2026 fået lavet en gennemgang af kompetent rådgiver (Bat Consult).
Rapporten vedlægges screeningsafgørelsen. Uddrag ses herunder med kursiv.
Der blev hverken udvendigt eller indvendigt registreret tegn på nuværende eller tidligere flagermusaktivitet i nogen af bygningerne eller i løvtræerne indenfor lokalplan området.
Bygningerne fremstår generelt tætte og uden reelle indgangsmuligheder til egnede opholdsrum.
Træerne på matriklen er af begrænset alder og uden hulheder eller strukturer, der kan fungere som yngle- eller rastesteder.
Da der ikke er fundet forekomster af flagermus eller tegn på tidligere aktivitet, og da hverken bygninger eller løvtræer er fundet egnede som yngle-/rasteområder for flagermus, er det ikke vurderet nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Det vurderes på den baggrund, at de planlagte ændringer og renoveringsarbejder kan gennemføres uden risiko for at beskadige individer eller ødelægge yngle- eller rastesteder for flagermus.
Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter
På baggrund af ovenstående vurderer Horsens Kommune samlet, at projektet kan realiseres uden at:
- skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
- indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området