Trafikplanlægning
Den eksisterende offentlige vejadgang til lokalplanområdet fra Fuglevangsvej fastholdes. Lokalplanen fastlægger placeringen af privat vejadgang til ejendommen matr.nr. 2li Bygholm Hgd, Horsens Jorder, der ligger umiddlbart øst for lokalplanområdet, hvor der i dag ligger en familieinstitution.
Området er i dag udlagt med et offentligt vejareal, der har været anvendt til trafikbetjening af området. Det offentlige vejareal nedlægges delvist og vejen som trafikbetjener området beliggende nord-øst for lokalplanområdet flyttes. Nedlæggelsen/omlægningen gennemføres for at kunne realisere lokalplanen, så det kan anvendes til ny bebyggelse.
Tilstødende matrikler skal som hidtil have vejadgang.
Vejnedlæggelsen/omlægningen vil køre i en selvstændig procedure.
Spildevandsplan 2012 - 2015
Lokalplanen for Rylevej er beliggende i spildevandsplanens opland A246. Området er i dag fælleskloakeret, men vil på sigt blive separatkloakeret.
Nyanlæg bør derfor anlægges som separatsystem.
Der må afledes regnvand fra den enkelte matrikel indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,24. Overstiger befæstelsen 0,24 skal regnvandet forsinkes eller nedsive på egen matrikel. I forbindelse med nybyggeri, ændring i befæstelsen eller ved ændring i det interne afløbssystem skal det sikres at befæstelsesgraden overholdes.
TEKNISKE ANLÆG
Elforsyning
Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.
Varmeforsyning
Varmeforsyningsform afgøres i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag i henhold til
varmeforsyningsloven.
Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning.
Vandforsyning
Området vandforsynes fra Horsens Vandværk.
Renovation
Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Renovationen skal overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for husholdningsaffald”.
I bymæssige områder, etagehusbebyggelser mv. kan vælges nedgravede affaldsbeholdere. Inden etableringen påbegyndes skal udformningen og tilkørselsforholdene i givet fald godkendes af Horsens Kommunes afdeling for Affald og Trafik.
Støj
Der er udarbejdet en støj - og vibrationsrapport for lokalplanområdet på baggrund af områdets placering nær jernbanen mod sydøst. På baggrund af rapportens beregninger af vibrationer skal der holdes en minimumafstand på 20 meter fra bebyggelsen til jernbaneskinnerne. Derudover reserveres der plads til en støjskærm eller støjvold langs lokalplanområdets sydlige grænse. Støjafskærmningen skal begrønnes med levende beplantning.
Jordforurening
Lokalplanområdet er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. I loven anvendes ordet ”kortlægning” i betydningen ”registrering.”
Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes.
I henhold til jordforureningsloven skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning
Områdeklassificering
Lokalplanområdet er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. De stoffer og koncentrationsniveauer, som kendetegner lettere forurenet jord, er typisk et resultat af såkaldt diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. Lettere forurening kan også være et resultat af forurening fra punktkilder, hvor spild eller lækage har ført til forurening i lave koncentrationer. Endelig ses lettere forurenet jord i fyldjord, som er samlet fra forskellige områder, hvor der har været mindre forurenende aktiviteter.
Områdeklassificeringen medfører følgende begrænsninger og pligter:
I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ