Udviklingsplanen for Åkvarteret
Lokalplanen er i overensstemmelse med intentionerne i Udviklingsplanen for Åkvarteret.
Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af en del af det tidligere rådhus. Dette gøres i overensstemmelse med Udviklingsplanen for Åkvarteret, der viser et nyt åbent å-forløb med nye forbindelser på tværs i Horsens By. Nedrivningen af den vestlige bygning muliggøres, for at skabe en forbindelse mellem Søndergade og et rekreativt strøg med en fremtidig å, og skabe nye naturlige forbindelser i byen.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser om at bevare det resterende af det tidligere rådhus med mulighed, for at transformere det. Det transformerede rådhus skal fremadrettet anvendes til såvel offentlige som private formål, herunder borgerservice, bibliotek samt flere kommunale funktioner, og derudover tjene som udlejningsareal for private aktører, såsom hotel, café, fritidsaktiviteter, kontor, liberalt erhverv samt salg af udvalgsvarer i sammenhæng med bygningens øvrige funktioner. Det er intentionen, at det kun er en del af bygningen, der skal anvendes til offentlige formål. Bygningen skal også indeholde private formål, så der skabes en blanding af funktioner og brugere, og der dermed er liv i og omkring bygningen døgnet rundt og året rundt.
Transformationen tager udgangspunkt i bygningens eksisterende værdier og kunstudsmykninger, og tilføjer samtidigt nye elementer som skal skabe og genere liv og aktivitet i bygningen. Det største tilføjede element, er overdækningen af det østlige atriumgårdrum, der kommer til at danne projektets centrale samlingspunkt
Med lokalplanen tillades parkering på terræn, selvom udviklingsplanen peger på det primært skal ske i konstruktion, på udvalgte steder. Dette tillades, da parkeringen placeres hvor et fremtidigt parkeringshus kan placeres jf. Udviklingsplanen for Åkvarteret, og at parkeringsbehovet for et parkeringshus ikke er der endnu. Ved udvikling af mere af Åkvarteret vil der fremtidigt komme et behov for et parkeringshus, og en planlægning for dette vil da igangsættes.
Læs udviklingsplanen her: Link til den vedtagne Udviklingsplan for Åkvarteret.
Illustrationsplan fra udviklingsplanen for Åkvarteret, der blev vedtaget i maj 2023.
Delområde 1
Delområdet indeholder det eksisterende byggeri, med mulighed for, at transformere det med en overdækning af gårdrum, nye indgange og åbninger i byggeriet.
Med respekt for de iboende kvaliteter, er det ambitionen at bevare så meget som muligt, og forstærke de eksisterende kvaliteter.
Skårene der kommer hvor den eksisterende bygning nedrives, får en ny facade med, hvis muligt, genanvendte teglsten fra det nedrevne byggeri, men med et nyt forbandt/relief og nye vinduesformater. Dette gøres for at tilpasse den nye facade det eksisterende byggeri, men samtidig også vise, at det er en ny tilføjelse, og dermed fortælle en historie om byggeriet.
Delområde 2
En del af det tidligere rådhus tillades nedrevet inden for delområdet. Området må ikke bebygges, men kan anvendes til vandhåndtering, rekreative formål, som park og lignende med maksimalt op til 72 parkeringspladser. Parkeringsarealet skal fremstå i grus og med træer, og er placeret hvor der fremtidigt er reserveret areal til et parkeringshus, jf. Udviklingsplanen for Åkvarteret.
I Udviklingsplanen for Åkvarteret peges der på at der inden for delområde 2, i fremtiden skal være et byggefelt til et parkeringshus og en fremtidig å. Lokalplanen giver ikke mulighed for at hverken, at etablere å eller byggeri inden for delområde 2. Planlægningen for dette skal ske i en selvstændig fremtidig planlægning.
Der er ved registrering af kunstværker i det samlede byggeri vurderet, at den bygning der tillades nedrevet, ikke indeholder væsentlige kunstværker. Det væsentlige bygningsintegrerede kunst bevares, i den del af byggeriet der bevares. Det kunst der er i bygningen der tillades nedrevet, er primært malede udsmykninger i form af mønster på ganges vægge, og farver på døre og karme, hvor elementer af denne udsmykning bevares i den blivende del af byggeriet.
Delområde 3
Området kan anvendes til parkeringsareal som i dag. Derudover kan der etableres et affaldsskur i træ med grønne sedumtage.
I udviklingsplanen for Åkvarteret peges der på, at der inden for delområde 3, i fremtiden skal være et byggefelt til bebyggelse. Lokalplanen giver ikke mulighed for, at etablere byggeri inden for delområde 3, undtaget et skur. Planlægningen for dette skal ske i en selvstændig fremtidig planlægning.
Kort over delområder.
Ny mulig indgang til biblioteket, mod sydøst.
Hvor en del af det eksisterende byggeri nedrives, lukkes huller med en ny facade, mod vest.
Interiørbillede af hvordan et overdækket gårdrum kan komme til at se ud, med bevaring af store dele af facaderne i gårdrummet.
SAVE- værdi
Det tidligere rådhus er i forbindelse med lokalplanprocessen blevet SAVE-vurderet. Den samlede SAVE-vurdering for byggeriet er 4, middel. Blandt andet på baggrund af dens originalitet. Rådhusbygningen står i store træk som det blev opført. Vedligeholdelse og udskiftninger er sket i samme materialer som oprindelige.
SAVE kan anvendes til at kortlægge og vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Alle bygninger registreres i et nationalt arkiv som Slots- og Kulturstyrelsen administrerer.
De forskellige værdier inddeler bygninger, i bygninger med høj (1-3), middel (4-6) og lav (7-9) bevaringsværdig. Jo lavere et tal jo mere bevaringsværdig er bygningen som beskrevet herunder:
1, vil som oftest være fredede bygninger eller
folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
2-4, er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
5-6, er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.
7-9, er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.
Den fulde vurdering, kan efterfølgende også ses på Slots- og Kulturstyrelsen">Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Link til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside med SAVE-registreringer.
Nedrivning
En del af det tidligere rådhus tillades nedrevet. Dette gøres i overensstemmelse med Udviklingsplanen for Åkvarteret, der viser et nyt åbent å-forløb med nye forbindelser på tværs i Horsens By. Der er alene er tale om en delvis nedrivning, således at størstedelen af det tidligere rådhus består.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der sikrer de eksisterende bygninger, samtidig med der gives mulighed for transformation af den eksisterende bygningsmasse med mindre indgreb og overdækning af et atrium.
Udover en værdisætning af bygningens ydre, er der udarbejdet en rapport for de indre værdisætninger i det tidligere rådhus. Det er bygherres ønske, at sikre bevaring af de vigtige træk og kulturarv i 80’er-byggeriet med Aase og Poul Gernes markante bygningsintegrerede kunst og farveholdning indvendigt. Rapporten konkluderer, at det mest markante og væsentlig bygningsintegrerede kunst ikke befinder sig i den del af byggeriet der muliggøres nedrevet. En lokalplan kan ikke fastsætte bestemmelser for bevaring af de indre værdier, og den kan derfor kun fastsætte bestemmelser om bevaring af det ydre.
Luftfoto der viser, hvilken del af det eksisterende byggeri der kan nedrives.
Bygherres ønsker og principper for bevaring af Aase og Poul Gernes kunst indvendigt i rådhuset.
Byggeri
Bygningens eksisterende kvaliteter ses som en stor værdi for projektet, med et hovedgreb om at bevare og forstærke disse. Bygningens eksisterende værdi er blandt andet:
- Tidstypisk, gedigen og robust arkitektur med repetitive facadeudtryk. Karréerne skaber en fin og sammenhængende struktur.
- Bygningens pragmatisme i konstruktion og opbygning, men også i detaljer som trapper og værn.
- Gårdrum som lysgårde og flot anlagt belægning og grønt.
- Varierende materialer og rumlige oplevelser med iscenesat lysindfald langs murstensvægge.
- Bygningens tunge udtryk brydes af større glaspartier som indikerer og synliggør ankomst.
- Bygningens totaludsmykning af Poul og Aase Gernes, som er helt unik i omfang, farvesætning og tilstand og som er et vigtigt eksempel på bygningsintegreret kunst.
Det eksisterende byggeris facader består af røde tegl med lyse fuger, hvide vinduesåbninger og glaspartier, samt sorte tage med tagpap og solceller. De eksisterende kvaliteter i rådhuset i form af robuste materialer, røde mursten og de gennemgående vinduesbånd giver bygningen en sammenhæng og helhed.
Transformationen af bygningens eksisterende facader og etablering af nye, indordner sig i form og materialevalg. Bygningens meget robuste og tunge udtryk går igen i de nye facader, så bygningen står som en samlet helhed. Der etableres nye åbninger i de eksisterende facader. De nye åbninger tager udgangspunkt i de eksisterende vinduesåbninger, så facadernes rytme og takt bibeholdes. Der vil komme varierede størrelser vinduer, som tilpasses det eksisterende byggeri i dimensioner og materialevalg.
Nye facader etableres i skåret fra nedrivningen af den vestlige karré. Disse facader etableres med mursten, der spiller sammen med bygningens eksisterende facader i mursten. Hvis muligt ønskes mursten fra byggeri, der tillades nedrevet, genbrugt. I detaljering og murforbandt skiller de ny facader sig ud fra de eksisterende, og det skal være tydeligt, hvad der er nyt og gammelt. De nye facader skal have et mere levende og ekspressivt murforbandt, selvom genanvendte mursten tænkes benyttet, hvor mønstermurværk og reliefmotiver skaber variation og spil i facaderne. I detaljeringen skal det være tydeligt, hvad der er nyt og gammelt.
Principper for materialer og detaljering med inspiration fra de eksisterende materialer.
Landskab
Uderummene tager udgangspunkt i de eksisterende materialer og karakterer fra torvet, parken og gårdrummene.
Transformationen af landskabet tager udgangspunkt i projektets vision om at ”bevare og forstærke” og ”tilføje og aktivere”. Landskabsprojektet tager sit klare afsæt i Sven Hansens oprindelige landskabsplan og de kvaliteter der ligger heri.
Landskabet kan karakteriseres i tre hovedområder:
Torvet
- Hovedsageligt befæstet med styret træbeplantning. Til brug ved større arrangementer med høj fleksibilitet i indretningsmuligheder.
- Funktionsarealer for bygningen beliggende mod torvet bevares, og inventar og belægningsmaterialer genanvendes så vidt muligt.
Parken
- Anlagt efter modernistisk forlæg med plænearealer med mindre trægrupper og fritvoksende træer.
- Omdannelse af de bygningsnære parkarealer sker ved indpasning af stier og træplantning med bevaring af det modernistiske parkanlæg for øje.
Gårdrummet
- Det gårdrum, som ikke overdækkes, har en høj visuel værdi, og har bevidst ingen adgang for brugere, da det oprindeligt er tiltænkt som et atrium til at trække lys ind i byggeriet.
- I tillæg til Torvet, Parken og gårdrummet etableres en ny ankomstplads mod sydøst. Denne plads indrettes med elementer af eksisterende belægninger samt nye belægninger.
Materialer
Generelt er materialevalget i landskabsprojektet præget af en høj grad af robusthed og pragmatisme i tråd med omdannelsen af selve bygningen og dennes interiør. De nye elementer i uderum skal indeholde robuste materialer, der tager afsæt i materialevalget i og omkring den eksisterende bygning.
Der ønskes en høj grad af genanvendelighed i projektet. Dette har et dobbelt sigte - dels at genfortælle og viderebringe den arkitektoniske kulturarv, dels at ressourceoptimere.
Beplantning
Beplantning ønskes bevaret i de karakteristika der er i det eksisterende anlæg, og videreføre de rumlige og æstetiske kvaliteter der ligger heri. Beplantningen ligger i tråd med Sven Hansens landskabsplan og det modernistiske udtryk der præger anlægget.
Anlægget er endvidere begunstiget af at beplantningen og særligt træerne er fuldt udvoksede og derved nu besidder de rumlige og æstetiske kvaliteter der i sin tid var tiltænkt projektet. Evt. ny erstatningsbeplantning er økonomisk omkostelig og besidder aldrig den samme værdi. Det skal derfor både i projektering og udførelse søges omhyggeligt at bevare beplantningen, så erstatningsbeplantning minimeres.
Langs facader bevares og evt. suppleres rådhusvinen (Parthenocissus tricuspidata) som karakteristisk facadeelement.
På torvesiden danner de lige rækker af stamhække (opstammede og geometrisk figurklippede træer), klare rumlige opdelinger og kantzoner langs facaderne. disse træer bevares.
På sydsiden står opstammede træer og mindre trægrupper spredt ud i parken. Disse er primært af lysåbne sorter, og danner derved et spættet skyggespil, der tillader tilstrækkeligt lys til græsfladen under. Træerne bevares i videst mulige omfang, og suppleres om nødvendigt.
Motivet med de opstammede træer placeret i en åben brugsplæne er et tidstypisk parkudlæg fra den tid bygningen blev etableret, og er derved et motiv der bidrager til helhedsbilledet af bygning og landskab som et samlet anlæg.
Flere steder rundt om bygningen og særligt på østfacaden er der klippet bøgepur. Disse ønskes ligeledes så vidt muligt bevaret.
Inventar
Som med beplantning og befæstelser gælder det også for inventar, at så stor indpasningsgrad som muligt tilstræbes. Samtidig skal der også tilføres nye inventardele, hvorfor en nyfortolkning baseret på eksisterende inventardele er nødvendig.
Gennemgående for inventaret, skiltning, belysning, opholdsmøbler og trapper er, at de alle er udført i standardiserede stålprofiler i galvaniseret udførelse. Materialets ”almindelighed” gør samtidig, at inventardelene er naturligt indpasset i det øvrige gadebillede.
Nye inventardele skal derfor generelt udføres i galvaniseret stål, og evt. suppleres med brug af hårdttræ eller behandlet eg på de flader, som berøres på den ene eller anden vis.
Princip for at genanvende elementer af belægning og desuden supplere med tegl og beton.