Detailhandel

Efter § 16, stk. 6, skal der i redegørelsen til et lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet.

Hele området for Udviklingsplanen for Åkvarteret indgår som en del at den centrale midtby med en samlet ramme til butiksformål på 230.000 m2 og en rummelighed på 104.400 m2.

Inden for lokalplanens område findes ikke aktivt butiksareal i dag, men med lokalplanen gives der mulighed for at etablere 750 m2, til udsalgsvarebutikker, i det eksisterende byggeri. Udsalgsvarefunktionerne kan eksempelvis være brødudsalg, blomsterbutik, bogudsalg, galleri/kunstformidling, kiosk eller lignende. Inden for området tillades ikke en dagligvarebutik.

Restrummeligheden i Horsens Midtby er på 103.650 m2, fratrukket de 750 m2, som lokalplanen giver mulighed for.

Kommuneplanens rammer for den fremtidige planlægning i Horsens Midtby fastlægger generelt en maks. butiksstørrelse på udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 og dagligvarebutikker på 3.500 m2.

Åkvarteret ligger mellem box-byggerier med større udvalgs- og dagligvarebutikker med gode adgangsforhold fra det overordnede vejnet og gode parkeringsforhold samt uproblematisk vareindlevering. Mod nord findes Søndergade med mindre butikker og gode adgangs- og opholdsforhold for bløde trafikanter. 

Detailhandlen i området tager udgangspunkt i den eksisterende urbane struktur og giver derudover mulighed for nye butikker, som ikke medfører øget afledt trafik, eller indgreb i områdets opholdsarealer, da det er inden for eksisterende byggeri og det er et begrænset antal kvadratmeter, der ikke vil give en øget belastning i området.

Kort over områdets placering i forhold til detailhandelsstrukturen.