Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1529 af 13. november 2015 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

1.1. Det er lokalplanens formål, at

  • fastlægge områdets anvendelse til boligformål, som tæt-lav og åben-lav bebyggelse.
  • tilpasse bebyggelsen til det bevaringsværdige landskab gennem en bebyggelsesplan, materialeholdning og terræntilpasning.
  • de udlagte regnvandsrelaterede arealer skal indpasses i bebyggelsen som del af de rekreative elementer og i sammenhæng med udlagte grønne arealer.
  • overføre lokalplanområdet til byzone.

2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter en del af matriklen 8-m Lund By, Tamdrup samt alle matrikler der efter d. 13.06.2017 udstykkes herfra.

2.2 Området ligger i landzone og overføres til byzone ved vedtagelsen af denne lokalplan.

3.1 Området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

3.2 Tæt-lav bebyggelse er dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse, klyngehuse og gårdhuse, som er helt eller delvist sammenbyggede med lodrette lejlighedsskel. Sammenbygning kan også ske mellem bolig og småbygninger og mellem småbygninger, hvis sammenbygningerne udføres med en længde på mindst 3,0 meter.

4.1 Udstykning skal ske i overensstemmelse med principperne på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

4.2 Udstykning skal ske iht. følgende grundstørrelser
tæt-lav bebyggelse: grundstørrelse min. 250 m².
åben-lav bebyggelse: grundstørrelse min. 700 m².
åben-lav-bebyggelse, kompaktgrunde: grundstørrelse mellem 550 m² og 699 m².
Til beregning af grundstørrelser kan der ikke medregnes andele af selvstændigt matrikulerede fælles friarealer.

4.3 Udstykning til tæt-lav bebyggelse kan alene ske, såfremt alle boliger omkring en boligvej udlægges til tæt-lav bebyggelse.
Udstykning til åben-lav bebyggelse på kompaktgrunde kan alene ske, såfremt alle boliger omkring en boligvej udlægges til kompaktgrunde.

4.4 På grunde over 900 m² kan der opføres dobbelthuse.

Redegørelse

Det er hensigten, at lokalplanområdet skal fremstå med et ensartet udtryk inden for mindre afgrænsede områder. Derfor skal bebyggelse omkring en boligvej udlægges i sin helhed som enten tæt-lav bebyggelse, kompaktgrunde (åben-lav) eller som åben-lav boligbebyggelse på traditionelle grunde.

Begrundelsen for at der må opføres tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse i åben-lav områder er, at dobbelthuse i form og udseende kan fremstå som åben-lav boligbebyggelse.

5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Provstlund Skovvej, som forlænges ind i lokalplanområdet, som angivet på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 4, Illustrationsplan.
Der må ikke være direkte vejadgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til Provstlund Skovvej (strækning A-B, jf. Kortbilag 3).

5.2 Der skal udlægges arealer til stamvej, boligveje og stier i princippet som angivet på kortbilag 3, fremtidige forhold.

5.3 Alle veje og stier udlægges som private fællesveje/fællesstier.

5.4 Ved vejtilslutninger og kryds skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler.

5.5 Stamvejen forlænges med samme vejprofil, som den eksisterende del af Provstlund Skovvej, med et udlæg på min. 14,5 m. Der henvises til lokalplanens skitse med principielt vejprofil for stamvejen.
Boligvejene udlægges i en samlet bredde på min. 8 meter og en max. 5,5 meter bred kørebane.

5.6 I blinde vejender skal der etableres vendeplads for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne mv.), jf. vejreglerne, som vist på illustrationsplanen. Stianlæg der udmunder i vendepladser skal udformes, så der tages højde for sikkerheden for cyklister og fodgængere.

5.7 Vej- og stiprojektet skal tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene. (Der henvises til Horsens Kommunes "Information om bygge- og anlægsopgaver").

5.8 Vejene skal i deres udformning og indretning tilgodese den ønskede/skiltede hastighed, hvilket bl.a. kan medføre, at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

5.9 Overkørsler må have en bredde på max. 6 m. Der kan endvidere etableres en fodgængeradgang til fordør/postkasse o.l. som er maksimalt 2 m bred. Fodgængeradgang og overkørsel skal være indbyrdes adskilt med en minimumsafstand på 1,5 m.

5.10 Skybrudssikring
Veje skal anlægges, så de kan aflede regnvand kontrolleret inde i området, så vandet ikke forvolder skader på bygninger, veje og tekniske anlæg. Skybrudsveje med kontrolleret afstrømning, skal forbindes til nedsivningsbassiner inde i området.

Redegørelse

Ved lokalplanlægning af fremtidige etaper i dispositionsplanen skal stamvejen også vejbetjene dette område, jf. Kortbilag 4 - illustrationsplanen.

6.1 Der skal anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig ved åben-lav bebyggelse og 1½ parkeringsplads pr. bolig ved tæt-lav bebyggelse.

7.1 Området er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.

7.2 Området forsynes med vand fra vandværket i Lund.

7.3 Området spildevandskloakeres. Tilslutning af spildevand til forsyningens net, skal ske efter anvisning af SAMN Forsyning. Regnvand nedsives på den enkelte parcel eller i fælles nedsivningsanlæg, eller i kombination heraf. Øvrigt regnvand ledes til regnvandsbassiner/faskiner mv i princippet som vist på kortbilag 4 - Illustrationsplan.

7.4 Der skal etableres vejbelysning iht. vejreglerne. Såfremt Horsens Kommune skal overtage driften og vedligeholdelsen af vej- og stibelysningen skal den udarbejdes iht. Horsens Kommunes belysningsplan.

7.5 Der skal sikres fornøden vandforsyning til brug for brandslukning.

Redegørelse

I forbindelse med nedsivning af regnvand i fællesanlæg, oprettes der et regnvandslaug til varetagelse af drift og vedligeholdelse af anlægget.

8.1 Bebyggelsen skal følge principperne, der er vist på Kortbilag 3 - Fremtidige forhold. Bebyggelse omkring den enkelte boligvej må enten udføres som tæt-lav bebyggelse eller åben-lav bebyggelse.
I områder med åben-lav bebyggelse må der også opføres dobbelthuse.

8.2 Bebyggelsen må opføres i max. 2 etager og i max. 8,5 m højde. Der må ikke opføres tofamiliesboliger med vandrette lejlighedsskel.

8.3 Bebyggelsesprocenten for ejendomme til åben-lav bebyggelse må højst være 30.
Bebyggelsesprocenten for ejendomme til tæt-lav bebyggelse må højst være 40.

8.4 Ved opførelse af dobbelthuse skal boligerne være tilgrænsende og må ikke adskilles af f.eks. garager, carporte mv.

8.5 I områder med åben-lav bebyggelse samt på grunde hvor der opføres tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse skal afstanden fra garager, carporte og udhuse til skel være min. 1 meter.

8.6 På grunde hvor der opføres dobbelthuse, må der kun til én af grundens sider opføres garager, carporte og udhuse nærmere skel end 2,5 m.

8.7 Terrænreguleringer må ikke overstige +/- 0,5 m i forhold til terræn efter byggemodningen.

8.8 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 m fra skel. Undtaget herfra er dog terrænregulering i naboskel, såfremt der kan opnås enighed mellem berørte naboer.

8.9 Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel inden for lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,35 for åben-lav bebyggelse og 0,55 for tæt-lav bebyggelse. Overstiger befæstelsen hhv. 0,35 for åben-lav og 0,55 for tæt-lav skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel, således at befæstelsesgraden overholdes.

Redegørelse

Formålet med bestemmelsen om at boligerne i dobbelthuse skal være tilgrænsende er, at fastholde karakteren af åben-lav bebyggelse.

Det tilstræbes at bevare det naturlige terræn. I forbindelse med vejprojektet og regnvandshåndteringen, kan der dog være behov for terrænregulering, der overstiger +/- 0,5 m, herunder også at tilrette de tilstødende grunde, hvilket er baggrunden for § 5.7 og § 8.7.
På parceller gælder det, at grundejer skal placere bebyggelse, belægninger og udføre terrænregulering (max +/- 0,5 meter) så diffus strømning på terræn og/eller i render optimeres i forhold til at aflede vandet med fald væk fra bygninger og i retning af villaveje og stamveje. Jf. kortbilag 3b.
Befæstelsesgraden er den andel af grunden, som er bebygget eller belagt med fliser og lignende, som gør at regnvand ikke nedsiver naturligt. Bestemmelsens formål er at sikre, at en del af grunden altid vil udgøre mulighed for naturlig nedsivning. Ved høje befæstelsesgrader opstår der oftere problemer med overfladevand.
For eksempel kan en grund på 700 m² til åben-lav bebyggelse bebygges og befæstes med 245 m² (hus, indkørsel, terrasser mv.). De øvrige 455 m² af grunden må ikke bebygges/befæstes med materialer, der hindrer nedsivning, med mindre regnvandet håndteres på egen grund.

9.1 Tagbeklædning skal være med en ikke-reflekterende overflade. Som materiale kan vælges begrønnede tage (sedumtage eller lignende) eller et sort eller gråt tagmateriale som skifer, pap, beton, forpatineret zink eller tegl.

9.2 Bebyggelsens facader skal udføres i tegl, natursten og/eller træ. Tegl kan være som blank mur eller vandskuret eller pudset. Ved pudsede overflader kan underlaget være andet end tegl og natursten, f.eks. beton.
Til skure og garager samt til mindre bygningsdele, såsom gavltrekanter, udhæng, stern mv., må der anvendes fibercementplank.

9.3 Bebyggelsens facader, herunder gavltrekanter, udhæng, stern, døre og vinduer mv. må ikke udføres i klare signalfarver.

9.4 Solceller skal opsættes på bebyggelsen og kan integreres i eller opsættes på taget eller facaden. Solceller skal være antirefleksbehandlede, rammer og solceller skal være sorte, og de kan opsættes i en hel firkant og med samme hældning som taget eller facaden.
Såfremt solceller opsættes på flade tage, må det bærende stativ ikke være synligt. Afskærmningen af stativet skal tilpasses byggeriets farver og materialer.

9.5 Tekniske installationer, som f.eks. varmepumper, skal afskærmes og integreres i bygningens arkitektur.

9.6 Antenner og paraboler må ikke opsættes på bebyggelsen, så de er synlige fra veje, stier og fællesarealer.

10.1 Der skal udlægges fælles friarealer, som følger principperne på kortbilag 3.

10.2 De på kortbilag 3 med skravering markerede fælles friarealer, udlægges som naturarealer i græs med lavt plejeniveau.
Inden for naturarealerne kan der plantes grupper af hjemmehørende, løvfældende træer og buske i omfang og i princippet som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.

10.3 De øvrige fælles friarealer omkring boligvejene udlægges i græs, som vist i princippet på Kortbilag 4. Der kan plantes spredte grupper af hjemmehørende, løvfældende buske og træer samt indrettes lege- og opholdspladser på fællesarealerne.

10.4 Den eksisterende beplantede høj, der er markeret på kortbilag 3, skal bevares med beplantning. Arealet kan udtyndes og suppleres med hjemmehørende træer.
Træerne i skovarealet må opstammes.

10.5 Der kan plantes følgende buske og træer på de fælles friarealer:
Spidsløn (Acer platanoides eller Acer platanoides "Emerald Queen"), Navr (Acer Campestre "Queen Elisabeth"), Ask (Fraxinus americana "Autumn Purple), Pil (Salix alba "Tristis"), Fuglekirsebær (Prunus avium "Plena"), Avnbøg (Carpinus Betulus), Vildæble (Malus Sylvestris), Vild Pære (Pyrus Pyraster), Mirabel (Prunus Cerasifera), Sargents Æble (Malus Sargentii), Vrietorn (Rhamnus Catharticus), Hæg (Prunus Padus), Almindelig Benved (Euonymus Europaeus), Dunet Gedeblad (Lonicera Xylosteum), Slåen (Prunus Spinosa), Hassel (Corylus Avellana), Bærmispel (Amelanchier Lamarckii), Druehyld (Sambucus Racemosa), Surbær (Aronia Melanocarpa).

10.6  Hegn i naboskel samt hegn mod vej, sti og fællesarealer skal være levende hegn i bøg.
Hegn i skel mod vej, sti og fællesarealer skal plantes min. 30 cm inde på egen grund.

10.7 Anlæg til regnvandshåndtering i fællesarealerne skal udformes så de naturligt indgår i de grønne arealer og kan f.eks. udføres som åbne grøfter/trug. Langs veje og stier kan synlig regnvandshåndtering ske i grøfter, trug eller faste vandrender, f.eks. af beton.
Lokalplanområdet skal indrettes til at kunne håndtere regnvand på terræn/håndtere vand fra ekstreme regnhændelser, og dimensioneres til som minimum, at kunne håndtere en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år (T=100).
På illustrationen herunder fremgår det, hvor vandet skal strømme inde i lokalplanområdet, hvor det skal strømme hen, hvor nedsivningsbassiner placeres med cirka afgrænsning, og hvor på bassinerne, der skal placeres kontrolleret overløb.

10.8 De ubebyggede arealer på den enkelte grund må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, både, uindregistrerede køretøjer samt køretøjer med en totalvægt over 3500 kg.

10.9 Der må uanset størrelse og udseende ikke opsættes husstandsmøller.

10.10 Der kan placeres overskudsjord fra anlæg af veje i det omfang, at det kan indpasses på en naturlig og brugbar måde og så det ikke er skæmmende i forhold til landskab og bebyggelse.

10.11 Skybrudssikring
Regnvandet skal i forbindelse med skybrud ledes kontrolleret ud af området til arealer, hvor det ikke gør skade.
Skybrudssikringen skal på villaveje og stamveje og øvrige grønne fælles arealer etableres med åbne grøfter, render, trug, evt. som wadi mv. Skybrudssikringen skal udformes, så den indgår naturligt i områdets grønne fællesarealer.
Nedsivningsbassinerne skal være indrettet med overløb, der sikrer kontrolleret afstrømning når de løber over, og sikrer at vandet ikke gør skade inde i området og kan ledes kontrolleret ud af området til arealer, hvor det ikke gør skade.

Redegørelse

Den eksisterende beplantning bevares for at understrege områdets grønne struktur og tilføre området grønne oplevelser.

11.1 Ejendomme inden for lokalplanområdet skal være tilsluttet kollektiv varmeforsyningsanlæg.

11.2 Skovbyggelinjen forudsættes ophævet inden for lokalplanområdet.

11.3 Der skal være etableret et anlæg til håndtering af regnvand.

11.4 De i § 5.2 nævnte veje og stier skal være anlagt.

12.1 Der er medlemspligt for alle boliger inden for lokalplanområdet til en grundejerforening for dette område og for den overordnede forening for hele Provstlund-udstykningen. De to foreninger kan være identiske.

12.2 Grundejerforeningen er efter påbud fra Horsens Kommune forpligtet til at udvide sit geografiske område, og optage medlemmer fra evt. kommende naboarealer.

12.3 Andelsboliger og/eller lejligheder repræsenteres iht. sine vedtægter og i forhold til det antal boliger vedkommende forening repræsenterer. Tilsvarende forholdes fsva. udgiftsfordelinger.

12.4 Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af veje, stier og grønne områder, når disse er anlagt. Overtagelsen kan ske etapevis i takt med områdets udbygning.

12.5 Indtil grundejerforeningen er oprettet forestår udstykkeren vedligeholdelsen.

12.6 Kommunen kan til enhver tid kræve grundejerforeningen oprettet. Grundejerforeningen er berettiget og forpligtet til vederlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier og grønne arealer.

12.7 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Byrådet.

15.1 Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører i sig selv ikke pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen og den hindrer ikke at en hidtil lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte.

15.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18.
Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.

15.3 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven