Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.
Der sker med Lokalplantillægget ikke ændringer, som ikke er i overensstemmelse med Horsens Kommuneplans Hovedstruktur og Retningslinjer.

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2017 kortlagt som støjbelastet areal. Støjbelastede området må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Imidlertid viser nye beregninger, at støjen er under de gældende grænseværdier. Det kan tilføjes, at  der påregnes etableret støjdæmpende foranstaltninger langs motorvej E45, således at der kan udlægges boligenklaver i området vest for Søvej. Vejtrafikstøjen i Glambeksbakke må dermed forventes at blive dæmpet.

Lokalplanområdet ligger i landskabskarakterområdet Horsens Bylandskab. Landskabet er et bypræget landskab, hvor der vurderes at kunne ske fortsat byudvikling uden at påvirke landskabskarakteren.

Lokalplanområdet ligger mod syd meget tæt på landskabskarakterområdet Bygholm Ådal.

Glambeksbakke vil som de øvrige boligenklaver i Bygholm Bakkers sydlige del blive synligt fra dele af Bygholm Ådal, men bebyggelsen er placeret tilbagetrukket fra dalsiden og er i begrænset højde og vil fremtræde i afdæmpede farver.

Området udgør en del af kommuneplanramme 13BO15 og lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. 

 

Lokalplan 364, Boliger, Glambeksbakke, Bygholm Bakker, Horsens overholder kommuneplanramme 13BO15.