Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.
Der sker med lokalplanen ikke ændringer, som ikke er i overensstemmelse med Horsens Kommuneplans Hovedstruktur og Retningslinjer.

Kommuneplanramme

Arealet er omfattet af rammeområde 10BE11 for arealet mellem Claus Cortzens Gade og Lichtenbergsgade, der fastsætter bebyggelsesprocenten til 140% beregnet ud fra den enkelte ejendom. Der må bygges i maks. 7 etager og i maks. 24 m. Miljøklassen er fastsat til 1-4.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplan 2021-2033.

Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Hovedstruktur

Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med hovedstrukturen.

Det understøtter temaet om Horsens By som bæredygtig by, hvor der er øget fokus på mere byomdannelse og byfortætning i byudviklingen.

Retningslinjer

Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med retningslinjerne.

1.4 Byfortætning

En del af arealet ligger i det udpegede byfortætningsområde Åparken.

Lokalplanen skal redegøre for, hvordan den anvendelse, som lokalplanen fastlægger, vil påvirke retningslinjerne. Det vil sige, hvordan den nye anvendelse understøtter retningslinjerne:

1.4.1. Fortætning skal blandt andet ske ved huludfyldning i husrækken/karréen langs gader og pladser.

Med en højere bebyggelsesprocent og bygningshøjde opnås fortætning sker ved at huludfylde en baggård, der ikke bruges til andet end vejareal og parkering i dag.

1.4.4. Der skal ved fortætning som udgangspunkt kræves parkering i konstruktion, så der frigives arealer fra terrænparkering til ny bebyggelse

Den nye lokalplan udlægger parkering på terræn i et mindre omfang, da der på trods af parkering på terræn kan indarbejdes tilstrækkelige fælles friarealer og offentlig passage langs åen.

1.4.5. Byfortætningen skal tilpasses i den omkringliggende bebyggelse i karakter og skala.

Ud fra visualiseringer, snit og facader med den omkringliggende by, viser materialet, at projektet kan indpasse sig i områdets skala.

1.4.6. Fortætning må ikke ske på bekostning af grønne rum, friarealer og forbindelser for bløde trafikanter.

Der gives mulighed for offentlig adgang langs vandet, og et tomt rum med grus og asfalt omdannes til et området med grønne rum og friarealer.

1.5 Høje Huse

Arealet ligger i det udpegede område Åparken til høje huse.

Lokalplanen skal indeholde en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for det afgrænsede område.

I planvurderingen af det nye projekter indgår følgende elementer:

Formål og ide med projektet for det høje hus
- At udnytte pladsen i et område der er udpeget til byomdannelse og høje huse. Dette gøres ved at fortætte, samtidig med at projektet tilpasser sig områdets eksisterende skala.

Visuel påvirkning af omgivelserne, herunder sigtelinjer
- Byggeriet ligger i en baggård, bag eksisterende byggeri. Visualiseringer, snit og opstalt viser at det nye konkrete projekt ikke visuelt vil påvirke omgivelser eller sløre sigtelinjer.

Visuel påvirkning af det omkringliggende landskab uden for byen
- Byggeriet ligger i tæt og bymæssig karakter. Byggeriet er 7 etager og vil visuelt ikke påvirke landskabet uden for byen.

Tilpasning i byen, landskabet og topografien
- Området er udpeget til at bygge højt, dette gøres på en måde hvor at man tilpasser sig områdets eksisterende skala og landskab.

Skala, volumen og typologi i forhold til det område, højhuset placeres i
- I den kommende lokalplan sikres det at byggeri nedskaleres med forskydninger og materialeskift. Visualiseringer, snit og opstalt viser at byggeri kan tilpasse sig områdets skala og typologi.

Kvalitet i arkitektur, form og detaljeringsniveau
- Bestemmelser omkring arkitektur og detaljer sikres i lokalplanen, blandt andet ved nedskalering og materialevalg. I lokalplanen kommer der bestemmelser om byggeri i tegl, forskydninger, reces, beplantning og andet for at sikre kvalitet.

Kvalitet i friarealer for beboere i det høje hus
- Hver bolig får en altan, der gives mulighed for fællesterrasser og friarealer uden støjpåvirkninger på jorden.

Kvalitet i udearealer omkring højhuset
- Grønne rum, med læskabende og rumdannende beplantning med forbindelser til Bygholm Å, vil sikre kvalitet i uderummene. Forbindelsen til åen udnyttes og inddrages til friarealerne.

Det høje hus’ bidrag til bylivet/underetagens interaktion med det offentlige rum/mulighed for placering af offentlige funktioner i underetagen
- Dokumentation i form af plantegninger, visualiseringer og rummelige tegninger viser at byggeriet på trods af sin højde ikke vil påvirke området negativt. Det kommende projekt vil skabe liv i stueetagen, og på fælles friarealer, med flere fællesfunktioner på tværs af boliger.

Den trafikale logistik – adgangsforhold, parkeringsmuligheder, tilslutning til eksisterende vejnet, kapacitet og afvikling
- Der kan sikres tilstrækkelig parkering og adskillelse af bløde og hårde trafikanter, og generelt vil den trafikale sikkerhed forbedres med planlægning af området.

Vind, mikroklima, skygge- og indbliksgener
- Der er udarbejdet skygge- og vindstudier, som viser at området kun påvirkes let af nyt byggeri, og at der til det nye byggeri kan sikres gode friarealer.

Muligheder for begrønning af facader
- Der vil i lokalplanprocessen blive stillet krav om begrønning omkring bygninger, i form af buske og træer.

3.1 Økologiske forbindelser

En mindre del af arealet mod syd er omfattet af en økologisk forbindelse, der er udlagt langs åen.

Den udpegede økologiske forbindelse skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet. Den økologiske forbindelse vil med lokalplanen, ikke blive indskrænket eller forringet af nyt byggeri.

3.2 Naturbeskyttelse

En mindre del af arealet mod syd er omfattet af naturbeskyttelse, der er udlagt langs åen.

Den udpegede naturbeskyttelse skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet. Området med naturbeskyttelse vil med lokalplanen, ikke blive indskrænket eller forringet af nyt byggeri.

8.1 Klimatilpasning

Arealet ligger i risiko for oversvømmelse fra kilderne hav (via stuvning i Bygholm Å), derfor planlægges for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.

For at sikre byggeri og tekniske anlæg etableres dige/terrænhævning som kan kombineres med mobil barrierer langs Bygholm Å i kote 1,8 meter DVR90. Desuden skal området indrettes så regnvand kan håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.

8.2 Risikoområder og kendte oversvømmelser

Arealet ligger i risikoområde Horsens By, der skal klimasikres løbende i takt med havneomdannelse, trafikomlægning og udmøntning af midtbystrategien. Der er politisk vedtaget et beskyttelsesniveau mod stormflod til kote 2,60 meter DVR90. Det er politisk besluttet at arbejde med et indledende sikringsniveau på kote 1,8 meter DVR90 og et langsigtet og mere permanent sikringsniveau, hvor man sikrer til kote 2,60 meter DVR90 svarende til en 100 års hændelse i år 2110.

Risikoområdet har prioritet A. Områder med prioritet A er udpeget ud fra en samlet vægtning af risiko for oversvømmelse og værditab. Disse områder er prioriteret, da der er en stor sandsynlighed for oversvømmelse, og da der kan være store værditab som følge her af.

For at sikre nyt byggeri i risikoområdet, skal nyt byggeri have en gulvkote i minimum kote 2,6 meter DVR90, hvilket fastlægges i lokalplanen.

8.3 Støjbelastede arealer

Arealets østlige og sydlige del ligger i støjkonsekvenszone i forhold til Lichtenberggade og Niels Gyldings Gade.

Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en støjrapport. Støjrapporten belyser at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger, da der kan opnås et acceptabelt støjniveau i boliger og på friarealer.

Landskab

Netop fordi landskabet i så høj grad er præget af by og tekniske anlæg, er det vigtigt, at byvækst sker struktureret. Hvis bymønsteret ikke er let at opfatte i landskabet, og hvis byerne ikke optræder som velafgrænsede enheder, kan byudvikling tilføre en uhensigtsmæssig kompleksitet til landskabet.

Det vurderes derfor, at nybyggeri i den eksisterende bymidte i Horsens kan ske uden at påvirke landskabskarakteren negativt. Til gengæld skal der være fokus på, at når der åbnes mulighed for at bygge højt, kan det påvirke landskabsoplevelsen i et stort område, idet højt byggeri ofte bliver meget synligt over store afstande. Med en maksimal højde på 24 meter vil nyt byggeri ikke påvirke området over store afstand da det ligger sig bag eksisterende byggeri i op til 9 etagers højde. Den visuelle påvirkning er beskrevet i planvurderingen af højt byggeri.