Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændrer sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig i, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Lokalplanen åbner op for etablering af offentlige institutioner, idrætshaller, klubhuse og faciliteter der knytter sig til disse, samt parkerings- og vejanlæg, som også er gældende i dag. Lokalplanen giver mulighed for en ny hal samt ombygning af eksisterende bebyggelse. Lokalplanen sikrer at der skabes en sammenhæng mellem eksisterende bebyggelse og ny bebyggelse.
Gennem planens bestemmelser sikres det, at ny bebyggelse tilpasses områdets karakter, hvilket bidrager til at styrke den lokale identitet omkring Dagnæshallen.
Vær en god nabo
Planen giver mulighed for ny bebyggelse indenfor offentlige institutioner, idrætshaller, klubhuse og faciliteter der knytter sig til disse. Den udvidelse, som planen giver mulighed for er med til at sætte rammerne for fælleskaber, for brugerne af faciliteterne.
Den nye bebyggelse er disponeret, så den indgår harmonisk i områdets struktur. Skalaen er afstemt efter funktionerne i bygningen og stedets karakter. Grønne elementer og facadevariation bidrager til et dynamisk udtryk, mens tagformer og proportioner sikrer en klar og veldefineret identitet.
Der er udarbejdet skyggediagrammer over det byggeri som planerne giver mulighed for, se kortbilag 4, skyggediagrammer. Udearealerne omkring Dagnæshallen vil fortsat have gode solforhold hen over året. For matriklerne mod øst, vurderes skyggepåvirkningen primært at forekomme på tidspunkter af dagen og året i perioder med lav solhøjde og begrænset solindstråling. Den samlede påvirkning af de omkringliggende matrikler vurderes at være moderat og tidsmæssigt afgrænset.
Byg til hverdagslivet
I forbindelse med planarbejdet er der afholdt møder med brugerne af området for at skabe dialog og inddrage deres perspektiver. Denne brugerinddragelse har været afgørende for at afklare behov og ønsker til den nye bebyggelses udformning og funktioner.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper, der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
De levende hegn i lokalplangrænsen mod nabobebyggelsen og beplantning ved parkeringsarealet bevares. Det fastholder biodiversiteten i området.
Lokalplanen sikrer klatreplanter og bøgepur ved den vestlige side af bebyggelsen. Planterne og buskene skaber levesteder for forskellige insekter og fugle. Klatreplanter producere nektar og pollen, som er vigtige fødekilder for fugle og sommerfugle. Desuden kan de bidrage til at skabe ly for dyr og fugle. Lokalplanen stiller også krav til at cykelparkeringsarealerne udføres i græsarmering.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at blive klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger, som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med at implementere løsninger, der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanens forhold til Klimaplanen
Der er udarbejdet en vandhåndteringsplan i forbindelse med planlægningen. Vandhåndteringsplanen redegør for de eksisterende forhold og rammer samt hvordan det sikres, at de kommende planforhold overholder gældende sikring- og myndighedskrav til håndtering af regnvand.
Der er derfor i planlægningen været fokus på klimatilpasning i området.
Lokalplanen fastlægger, at klimakant og grøft inden området skal bevares. De er med til at beskytte bygningerne mod skader fra ekstreme regnhændelser. Derudover indeholder lokalplanen krav om, at terrænet skal hælde væk fra bebyggelsen, så vandet ikke ledes hen mod disse.