Tilladelser fra andre myndigheder

Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug

Området ligger udenfor områder til store husdyrbrug. Det fremgår af kommuneplan 2017. Dermed skal der ikke tages særlige hensyn til de eksisterende husdyrbrug i området.

Landbrugspligt

Ved udvidelsen inddrages landbrugsarealer til industrimæssig produktion. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder.

Det vurderes ikke at udvidelsen af et eksisterende biogasanlæg vil være en sådan hindring.

Trafikregulering

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Museumsloven

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

På baggrund af de kendte fund i området fra 2013 samt de topografiske forhold – et større jævn plateau – er det museets vurdering, at der er meget stor chance for at påtræffe jordfaste fortidsminder på arealet for udvidelsen af biogasanlægget. Der skal forud for anlægsarbejder foretages arkæologiske forundersøgelser efter museumslovens §§ 25-27 for at afklare, om der skulle befinde sig skjulte fortidsminder på stedet.

Fortidsminder

Jf. Naturbeskyttelseslovens § 18 og Museumslovens §§ 29e og 29f. 

Ved den nordlige lokalplanafgræsning i skel imellem matrikel 3a og 11a, begge Rådved By, Hansted, er der en fortidsmindelinje, et fyldskifte fra oldtiden, som støder direkte op til lokalplanafgræsningen. Det ligger dermed ikke inde i lokalplanområdet, men støder op til og afsluttes i skel til lokalplanafgræsningen.

Dette fortidsminde skal bevares og må på ingen måde forringes i tilstand. 

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.